Operation Valkyrie: Komplottet mod Hitler

Den 20. juli 1944 fandt et af de mest dristige og skæbnesvangre attentatforsøg i verdenshistorien sted. Kendt som Operation Valkyrie var det et forsøg fra højtstående tyske officerer på at myrde Adolf Hitler og vælte nazistyret indefra. Selvom mange kender til Anden Verdenskrigs store slag og rædsler, er historien om den tyske modstand, og især 20. juli-attentatet, forblevet en mindre kendt, men utroligt vigtig, del af fortællingen. Først med Bryan Singers film "Valkyrie" fra 2008, med Tom Cruise i hovedrollen som oberst Claus von Stauffenberg, blev denne utrolige historie for alvor bragt ud til et bredere publikum. Fortællingen om, hvordan en gruppe mænd risikerede alt for at stoppe en tyran, er en historie om mod, fejlslagne planer og de knusende konsekvenser af et mislykket kup.

Hvem var mændene bag komplottet?

Kernen i sammensværgelsen bestod af en gruppe officerer i den tyske hær (Wehrmacht), som var blevet dybt desillusionerede over Hitlers lederskab, krigens brutale gang og de uhyrligheder, der blev begået i regimets navn. De var ikke nødvendigvis demokrater i moderne forstand, men de var patrioter, der mente, at Hitler var ved at føre Tyskland i den totale undergang. De ønskede at afslutte krigen og redde, hvad der reddes kunne af deres nation.

Den centrale figur, og ham der personligt skulle udføre attentatet, var oberst Claus von Stauffenberg. En karismatisk og respekteret officer fra en aristokratisk familie, som havde mistet sit venstre øje, sin højre hånd og to fingre på sin venstre hånd under kampe i Nordafrika. Hans position som stabschef for reservehæren gav ham direkte adgang til Hitlers militære briefinger, en sjælden mulighed for at komme tæt nok på Føreren til at udføre et attentat. Andre nøglepersoner i komplottet inkluderede:

• General Friedrich Olbricht: Chef for Hærens Forsyningskontor og en af de tidligste drivkræfter bag kupplanerne.
• General Ludwig Beck: Tidligere chef for hærens generalstab, som var udset til at blive Tysklands nye statsoverhoved efter kuppet.
• Generalfeltmarskal Erwin von Witzleben: Skulle overtage kommandoen over hele Wehrmacht.
• Generaloberst Erich Hoepner: En afsat pansergeneral, som spillede en central rolle i planlægningen.

Disse mænd og mange andre civile og militære personer udgjorde et netværk af modstand, der i årevis havde søgt en mulighed for at fjerne Hitler fra magten.

Planen: Fra attentat til magtovertagelse

Selve navnet "Operation Valkyrie" var oprindeligt en officiel nødplan, som reservehæren havde udviklet. Planen skulle træde i kraft i tilfælde af et internt oprør eller en allieret invasion, hvorved reservehæren ville overtage kontrollen med vitale punkter i Berlin og andre store byer for at opretholde orden. Konspiratorerne, med Olbricht og Stauffenberg i spidsen, modificerede på genial vis denne plan. Efter meddelelsen om Hitlers død skulle de aktivere Valkyrie-ordren, men i stedet for at nedkæmpe et oprør, ville de bruge reservehærens tropper til at arrestere ledende nazister, SS-officerer og Gestapo-agenter under påskud af, at en fraktion inden for SS havde forsøgt et statskup. Det var en dristig og kompleks plan, der var fuldstændig afhængig af én ting: At Adolf Hitler blev dræbt.

Den skæbnesvangre dag: 20. juli 1944

Dagen for attentatet var præget af en række uheldige omstændigheder, der hver især bidrog til det katastrofale udfald. Stauffenberg ankom til Hitlers hovedkvarter, Wolfsschanze (Ulveskansen), i Østpreussen med en mappe indeholdende to plastikbomber. Planen gik galt næsten fra starten.

1. Ændret mødested: Mødet skulle have fundet sted i Hitlers underjordiske bunker, et trangt rum af beton, hvor en eksplosion ville have haft en knusende effekt. I sidste øjeblik blev mødet flyttet til en træbarak med åbne vinduer, hvilket betød, at trykbølgen fra en eksplosion ville blive stærkt formindsket.
2. Tidspres: Stauffenberg blev presset for tid og nåede, med sine krigsskader, kun at armere den ene af de to bomber i sin mappe. Halvdelen af sprængkraften var dermed væk fra starten.
3. Placeringen af bomben: Han placerede mappen under det store konferencebord af massivt egetræ, så tæt på Hitler som muligt. Efter at have undskyldt sig med et planlagt telefonopkald, forlod han rummet. Men efter Stauffenberg var gået, flyttede en anden officer, oberst Heinz Brandt, mappen, fordi den stod i vejen for ham. Han placerede den på den anden side af et tykt bordben af egetræ, hvilket uforvarende kom til at skærme Hitler fra eksplosionens fulde kraft.

Klokken 12:42 detonerede bomben. Eksplosionen var voldsom, den ødelagde rummet, dræbte fire mænd og sårede flere. Men Hitler, beskyttet af det tunge bordben, overlevede. Han slap med en sprængt trommehinde, mindre forbrændinger og en masse blå mærker. Attentatet var mislykket.

Sammenligning: Plan vs. Virkelighed

Den snævre margin mellem succes og fiasko illustreres bedst ved at sammenligne den oprindelige plan med de faktiske begivenheder.

Efterspillet: Brutal gengældelse

Stauffenberg, overbevist om at ingen kunne have overlevet eksplosionen, fløj tilbage til Berlin for at fortsætte kuppet. I Berlin var der dog forvirring. Meddelelsen om Hitlers død lod vente på sig, og da det endelig kom frem, at han havde overlevet, begyndte kuppet at smuldre. Loyale tropper omringede konspiratorernes hovedkvarter i Bendlerblock. Om aftenen samme dag blev Stauffenberg, Olbricht, løjtnant Werner von Haeften og en anden medsammensvoren arresteret. Generaloberst Friedrich Fromm, chefen for reservehæren, som selv havde kendt til planerne, men ville redde sit eget skind, dømte dem til døden ved en standret. De blev henrettet ved skydning i gården til Bendlerblock samme nat. Stauffenbergs sidste ord siges at have været: "Længe leve det hellige Tyskland!"

Hitlers hævn var hurtig, omfattende og nådesløs. I de følgende uger og måneder blev tusindvis af mennesker, der var mistænkt for at have forbindelse til komplottet, arresteret af Gestapo. Omkring 7.000 mennesker blev arresteret, og næsten 5.000 blev henrettet. Mange blev udsat for skinprocesser i den berygtede "Folkedomstol" og led en grusom død. Hævnen ramte også familierne til de sammensvorne, som blev fængslet under Sippenhaft-loven (slægtansvar). Den tyske modstandsbevægelse blev effektivt knust.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Var filmen "Valkyrie" med Tom Cruise historisk korrekt?

Filmen er i det store hele historisk korrekt med hensyn til de store begivenheder, nøglepersonerne og attentatets forløb. Som med de fleste historiske film tager den sig visse dramatiske friheder for at skabe en spændende fortælling, men den giver et solidt og respektfuldt billede af begivenhederne omkring 20. juli-attentatet.

Hvor mange attentatforsøg var der mod Hitler?

Historikere har dokumenteret over 40 forskellige attentatforsøg mod Adolf Hitler. Operation Valkyrie er det mest berømte, fordi det kom tættest på at lykkes og involverede så mange højtstående officerer.

Hvad skete der med Stauffenbergs familie?

Efter attentatet blev Stauffenbergs gravide hustru, Nina, og deres fire børn arresteret. Børnene blev anbragt på et børnehjem under et andet navn, og Nina blev sendt i en koncentrationslejr. Mirakuløst overlevede de alle krigen og blev genforenet.

Hvorfor er Operation Valkyrie vigtig i dag?

Attentatet er et stærkt symbol på, at ikke alle tyskere var nazister. Det beviser, at der eksisterede en modstand mod regimet, selv i hjertet af militæret. Selvom det mislykkedes, står Stauffenberg og hans medsammensvorne i dag som repræsentanter for et andet Tyskland – et Tyskland, der var villigt til at ofre alt i kampen mod tyranni. Deres mod og offer er en vigtig del af Tysklands moderne identitet og en påmindelse om, at samvittighed og moral kan eksistere selv under de mørkeste omstændigheder.