12/01/2012
Når du opretter en ny bankkonto, hvad enten det er en løn-, opsparings- eller erhvervskonto, vil du støde på begrebet 'driftsform'. Dette er en essentiel erklæring, du giver til banken, som definerer, hvem der har ret til at bruge kontoen, og hvordan den skal administreres. En korrekt valgt driftsform er afgørende for en problemfri og sikker håndtering af dine penge, især når flere personer er involveret. Uden en klar aftale kan banken begrænse adgangen til kontoen for at beskytte midlerne, hvilket kan skabe frustrerende situationer. Denne artikel vil guide dig gennem de forskellige driftsformer, så du kan træffe det informerede og rigtige valg for din økonomiske situation.

- Hvad er en driftsform på en bankkonto?
- Typer af driftsformer for bankkonti
- 1. Enkelt / Selv (Single / Self)
- 2. Fællesdrevet (Jointly Operated)
- 3. Enten-eller / Overlevende (Either or Survivor)
- 4. Førstnævnte / Overlevende (Former or Survivor)
- 5. Sidstnævnte / Overlevende (Latter or Survivor)
- 6. Enhver / Overlevende (Anyone or Survivor)
- 7. Bankkonto drevet via fuldmagt (Power of Attorney)
- Sammenligning af populære driftsformer for fælleskonti
- Hvordan ændrer man driftsformen på en eksisterende konto?
- Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
- Konklusion
Hvad er en driftsform på en bankkonto?
En driftsform er i bund og grund et mandat, du giver banken. Det er et sæt regler, der specificerer, hvordan kontoen kan og skal betjenes. For en konto i et enkelt navn er det simpelt – ejeren er den eneste, der kan operere den. Men kompleksiteten opstår, når der er tale om en fælleskonto, hvor to eller flere personer er tilknyttet. Her afgør driftsformen, om transaktioner kræver én eller flere underskrifter, og hvad der sker med kontoens midler, hvis en af kontohaverne går bort. Det er en fundamental del af kontooprettelsesprocessen, som sikrer både kontohavernes og bankens juridiske rygdækning.
Typer af driftsformer for bankkonti
Banker tilbyder en række forskellige driftsformer for at imødekomme forskellige behov, lige fra personlige konti til komplekse erhvervskonti. Nedenfor gennemgår vi de mest almindelige muligheder, du vil blive præsenteret for.
1. Enkelt / Selv (Single / Self)
Dette er den mest simple driftsform og standard for enhver konto, der oprettes i én persons navn. Kun kontohaveren kan underskrive checks, godkende overførsler, anmode om nye kort og foretage ændringer på kontoen. Dette gælder for private løn- og opsparingskonti samt for enkeltmandsvirksomheders erhvervskonti, hvor ejeren er den eneste, der har tegningsret.
2. Fællesdrevet (Jointly Operated)
På en fællesdrevet konto skal alle kontohavere i fællesskab godkende alle transaktioner. Hvis en check skal udstedes, eller en stående ordre skal oprettes, kræver det underskrift fra samtlige parter. Denne model giver maksimal sikkerhed, da ingen enkeltperson kan handle alene. Den bruges ofte i forretningssammenhænge som interessentskaber, foreningskonti eller i familier, hvor man ønsker fuld gennemsigtighed og kontrol. Ulempen er, at den kan være upraktisk i hverdagen, da det kræver koordinering for selv små transaktioner. Hvis en af kontohaverne dør, bliver kontoen typisk spærret, indtil skifteretten har behandlet boet.
3. Enten-eller / Overlevende (Either or Survivor)
Dette er den mest populære driftsform for ægtepar og samlevende. 'Enten-eller' betyder, at enhver af kontohaverne kan handle uafhængigt af den anden. Enten person A eller person B kan hæve penge, betale regninger og generelt administrere kontoen alene. 'Overlevende'-delen betyder, at hvis den ene kontohaver dør, overgår fuld kontrol og ejerskab af kontoen automatisk til den overlevende part. Dette sikrer, at den efterladte har øjeblikkelig adgang til midlerne uden at skulle vente på en langvarig bobehandling. Det kræver et højt niveau af tillid mellem parterne.
4. Førstnævnte / Overlevende (Former or Survivor)
Ved denne driftsform er det kun den primære kontohaver (den 'førstnævnte') der har ret til at betjene kontoen, så længe vedkommende er i live. Den anden kontohaver (den 'overlevende') får først adgang og kontrol over kontoen efter den primære kontohavers død. Dette kan være relevant i situationer, hvor en ældre forælder ønsker at sikre, at et barn overtager midlerne problemfrit efter deres bortgang, men uden at barnet har adgang til kontoen, mens forælderen lever.

5. Sidstnævnte / Overlevende (Latter or Survivor)
Dette er det direkte modsatte af 'Førstnævnte / Overlevende'. Her er det den sekundære kontohaver (den 'sidstnævnte'), der har retten til at betjene kontoen. Den primære kontohaver får først adgangsrettigheder, når den sekundære kontohaver er gået bort. Denne form er mindre almindelig, men kan bruges i specifikke arveplanlægningsscenarier.
6. Enhver / Overlevende (Anyone or Survivor)
Denne driftsform ligner 'Enten-eller / Overlevende', men er designet til konti med mere end to ejere. Enhver af de tilknyttede personer kan betjene kontoen uafhængigt. Hvis en af personerne dør, fortsætter de resterende kontohavere med at have de samme rettigheder. Denne model kan være nyttig for f.eks. tre søskende, der deler en opsparingskonto.
7. Bankkonto drevet via fuldmagt (Power of Attorney)
En fuldmagt giver en tredjepart (fuldmægtigen) ret til at handle på vegne af kontohaveren. Dette er ikke en ejerform, men en administrationsret. Kontohaveren bevarer fuldt ejerskab, men giver en anden person lov til at udføre specifikke handlinger, såsom at hæve kontanter, betale regninger eller overføre penge. Fuldmagten kan være begrænset i omfang og tid. Det er en almindelig løsning for ældre eller syge, der har brug for hjælp til deres daglige økonomi, eller i erhvervslivet, hvor en medarbejder får ret til at administrere en firmakonto. Det er vigtigt at bemærke, at fuldmægtigen ikke kan ændre kontooplysninger eller lukke kontoen. Fuldmagten ophører typisk ved kontohaverens død.
Sammenligning af populære driftsformer for fælleskonti
For at gøre valget lettere, er her en tabel, der sammenligner de tre mest almindelige driftsformer for fælleskonti.
| Driftsform | Hvem kan betjene kontoen? | Hvad sker der ved dødsfald? |
|---|---|---|
| Fællesdrevet | Alle kontohavere skal underskrive/godkende i fællesskab. | Kontoen spærres, indtil boet er gjort op. Den overlevende har ikke adgang. |
| Enten-eller / Overlevende | Enhver af kontohaverne kan handle alene. | Den overlevende part overtager fuld kontrol og ejerskab af kontoen. |
| Førstnævnte / Overlevende | Kun den primære kontohaver kan handle, mens vedkommende er i live. | Den sekundære kontohaver ('overlevende') får adgang og kontrol. |
Hvordan ændrer man driftsformen på en eksisterende konto?
Livssituationer ændrer sig, og det kan blive nødvendigt at ændre driftsformen på en konto. Måske ønsker et par at skifte fra 'Fællesdrevet' til 'Enten-eller' for øget fleksibilitet. Processen for at ændre dette er mulig, men kræver typisk en formel anmodning.
For at foretage en ændring skal du kontakte din bank. Processen involverer normalt følgende trin:
- Skriftlig anmodning: Du skal udfylde og indsende en formular eller et brev til banken, hvor du specificerer den ønskede ændring.
- Samtykke fra alle parter: Alle nuværende kontohavere skal give deres samtykke og underskrive anmodningen. Det er ikke muligt for én person at ændre driftsformen uden de andres accept.
- Identifikation: Banken vil sandsynligvis kræve, at alle kontohavere fremviser gyldig legitimation.
For personlige familiekonti er processen relativt ligetil. For erhvervs- eller foreningskonti kan det være mere komplekst og kræve et nyt bestyrelsesreferat eller en opdateret vedtægt, der dokumenterer beslutningen. Det er vigtigt at bemærke, at de fleste banker i øjeblikket ikke tilbyder muligheden for at ændre driftsformen online; det kræver personligt fremmøde eller indsendelse af fysiske dokumenter.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvad er den mest almindelige driftsform for et ægtepar?
Den absolut mest almindelige og praktiske driftsform for ægtepar og samlevende er 'Enten-eller / Overlevende'. Det giver begge parter fleksibilitet til at håndtere den daglige økonomi og sikrer den efterladte part økonomisk ved dødsfald.
Hvad sker der, hvis vi ikke vælger en driftsform for vores fælleskonto?
Hvis du ikke aktivt vælger en driftsform, vil banken som standard ofte anvende den mest restriktive model, som typisk er 'Fællesdrevet'. Det betyder, at alle transaktioner vil kræve samtykke fra alle kontohavere, hvilket kan være meget upraktisk.
Nej, en fuldmagt giver kun ret til at administrere en eksisterende konto. Fuldmagtshaveren kan ikke oprette nye konti, ansøge om lån eller ændre de grundlæggende vilkår for kontoen på dine vegne.
Hvad er forskellen på 'Enten-eller / Overlevende' og 'Enhver / Overlevende'?
Funktionen er den samme – enhver kontohaver kan handle alene. Forskellen ligger i antallet af kontohavere. 'Enten-eller' bruges typisk for to personer, mens 'Enhver' bruges, når der er tre eller flere personer tilknyttet kontoen.
Konklusion
Valget af driftsform er en af de vigtigste beslutninger, du træffer, når du opretter en bankkonto, især en fælleskonto. Det definerer spillereglerne for adgang, kontrol og overdragelse af dine penge. Ved at tage dig tid til at forstå forskellene mellem 'Fællesdrevet', 'Enten-eller / Overlevende' og andre muligheder, kan du sikre, at din konto er sat op på en måde, der passer til dit behov for både fleksibilitet og sikkerhed. Tjek din nuværende kontos driftsform for at sikre, at den stadig afspejler dine ønsker. En lille indsats nu kan spare dig og dine nærmeste for store frustrationer og juridiske komplikationer i fremtiden.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Driftsform på bankkonto: Din komplette guide, kan du besøge kategorien Sundhed.
