Danmarks sundhedssektor: Næstdyrest i EU

Når vi taler om sundhed i Danmark, diskuterer vi ofte ventelister, behandlingskvalitet og nye medicinske gennembrud. Men et afgørende aspekt, der ligger til grund for hele vores sundhedsvæsen, er økonomien bag det. Nye tal fra Eurostat for 2024 kaster et skarpt lys over, hvor Danmark placerer sig i Europa, når det kommer til omkostningerne ved arbejdskraft. Med en gennemsnitlig timeløn på 50,1 euro ligger vi på en markant andenplads i hele EU, kun overgået af Luxembourg. Dette tal er ikke bare en abstrakt statistik; det har direkte konsekvenser for budgetterne på vores hospitaler, lønnen til vores sundhedspersonale og i sidste ende den service, du som borger modtager. I denne artikel dykker vi ned i, hvad disse høje lønomkostninger betyder for den danske sundhedssektor.

Hvad dækker timeomkostninger for arbejdskraft over?

Før vi analyserer tallene nærmere, er det vigtigt at forstå, hvad 'timeomkostninger for arbejdskraft' egentlig indebærer. Det er mere end blot den løn, en medarbejder får udbetalt. Omkostningerne består af to hovedkomponenter:

• Løn og vederlag: Dette er den direkte løn, bonusser og andre betalinger, som en medarbejder modtager for sit arbejde.
• Ikke-lønmæssige omkostninger: Dette er de omkostninger, en arbejdsgiver har ud over selve lønnen. Det omfatter lovpligtige sociale bidrag som pension, ATP, sundhedsforsikring og andre velfærdsydelser. I EU udgør disse omkostninger i gennemsnit næsten en fjerdedel (24,7%) af de samlede omkostninger.

I en dansk kontekst er disse ikke-lønmæssige omkostninger en fundamental del af vores velfærdsmodel. De høje arbejdsgiverbidrag er med til at finansiere et socialt sikkerhedsnet, som også kommer sundhedsvæsenet til gode. Det betyder, at når et hospital ansætter en sygeplejerske eller en læge, er udgiften væsentligt højere end den løn, der fremgår af lønsedlen.

Danmarks placering i det europæiske landskab

Med en gennemsnitlig timeomkostning på 50,1 euro er Danmark i den absolutte top i EU. Gennemsnittet for hele EU ligger på 33,5 euro. Denne markante forskel illustrerer det høje omkostningsniveau i Danmark, men også det høje velstandsniveau. Lad os se på, hvordan vi sammenligner os med andre lande:

Sammenligning af timeomkostninger i udvalgte EU-lande (2024)

Tabellen viser en enorm kløft mellem toppen og bunden af EU. En arbejdstime i Danmark koster næsten fem gange så meget som i Bulgarien. Denne forskel skyldes en kombination af faktorer, herunder national velstand, produktivitet, styrken af fagforeninger og den generelle struktur af velfærdsstaten.

Fokus på sundhedssektoren: En af de dyreste brancher

Selvom de præsenterede tal dækker hele økonomien, er der god grund til at antage, at sundhedssektoren er en af de primære drivkræfter bag Danmarks høje placering. Eurostats data viser, at den sektor, der i EU kaldes "den primært ikke-forretningsmæssige økonomi (ekskl. offentlig administration)", har de højeste timeomkostninger på 34,2 euro i gennemsnit. Denne kategori omfatter i høj grad sektorer som sundhed og uddannelse.

Hvorfor er det sådan? Svaret ligger i arbejdskraftens natur. Sundhedssektoren er domineret af højtuddannet og specialiseret sundhedspersonale. Læger, speciallæger, sygeplejersker og terapeuter har lange uddannelser bag sig og påtager sig et enormt ansvar. Deres kompetencer er afgørende for samfundet, og deres lønninger afspejler dette. I Danmark, hvor vi har et offentligt finansieret sundhedsvæsen, udgør lønninger til personalet den absolut største post på hospitalernes og regionernes budgetter.

Til sammenligning har bygge- og anlægssektoren de laveste omkostninger i EU med et gennemsnit på 30 euro. Dette illustrerer, hvordan lønniveauer varierer markant afhængigt af krav til uddannelse, specialisering og arbejdsforhold.

Hvad betyder de høje omkostninger for det danske sundhedsvæsen?

De høje lønomkostninger har både positive og negative implikationer for det danske sundhedssystem.

Fordele:

• Tiltrækning af talent: Et højt lønniveau gør det attraktivt for dygtige fagfolk at arbejde i det danske sundhedsvæsen. Det hjælper med at tiltrække og fastholde både national og international arbejdskraft, hvilket er afgørende i en tid med mangel på specialister.
• Kvalitet og motivation: En fair og konkurrencedygtig løn kan bidrage til højere arbejdsglæde og motivation blandt personalet, hvilket potentielt kan omsættes til bedre patientbehandling og færre fejl.
• Afspejling af værdi: De høje lønninger signalerer, at samfundet værdsætter det komplekse og livsvigtige arbejde, som sundhedspersonalet udfører.

Udfordringer:

• Budgetpres: Lønninger udgør en så stor del af budgettet, at der er mindre fleksibilitet til at investere i nyt udstyr, teknologi eller bygningsrenoveringer. Enhver lønstigning lægger et øjeblikkeligt pres på en i forvejen stram økonomi.
• Effektiviseringskrav: For at kunne opretholde det høje lønniveau er der et konstant pres for at effektivisere arbejdsgange og optimere ressourceforbruget. Dette kan nogle gange opleves som et pres på personalet.
• International konkurrence: Selvom lønnen er høj, kan andre faktorer som arbejdspres og administrative byrder stadig få dansk personale til at søge mod udlandet, f.eks. Norge eller Sverige, hvor arbejdsvilkårene kan opfattes som bedre.

Udviklingen i Europa: Stigninger over hele linjen

Det er ikke kun i Danmark, at omkostningerne stiger. Mellem 2023 og 2024 steg de gennemsnitlige timeomkostninger med 5,0% i EU. De største stigninger blev set i lande som Kroatien (+14,2%), Letland (+12,1%) og Litauen (+10,8%), hvilket indikerer en økonomisk indhentning i dele af Østeuropa. I den anden ende af skalaen så lande som Tjekkiet (+1,3%), Finland (+1,8%) og Luxembourg (+2,1%) mere moderate stigninger. Danmarks stigning lå tæt på gennemsnittet, hvilket betyder, at vi fastholder vores position i toppen.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er høje lønomkostninger i sundhedssektoren en god ting?

Det er et komplekst spørgsmål uden et simpelt svar. På den ene side er det positivt, da det afspejler en højt kvalificeret og værdsat arbejdsstyrke, hvilket er en forudsætning for et sundhedsvæsen af høj kvalitet. På den anden side skaber det et konstant pres på de offentlige budgetter og kræver en meget effektiv drift for at sikre, at pengene også rækker til medicin, udstyr og patientpleje.

Hvorfor er der så stor forskel mellem Danmark og f.eks. Bulgarien?

Forskellen afspejler primært de enorme forskelle i landenes generelle økonomiske udvikling, produktivitet og leveomkostninger. Den danske model med stærke fagforeninger, en udbygget velfærdsstat og høje skatter bidrager også til et markant højere løn- og omkostningsniveau end i mange østeuropæiske lande, som stadig er i en økonomisk opbygningsfase.

Inkluderer disse tal lønnen for læger på private hospitaler?

Ja, Eurostats data dækker virksomheder med 10 eller flere ansatte og omfatter som udgangspunkt både den private og offentlige sektor. Tallene giver dermed et bredt og generelt billede af lønomkostningerne på tværs af hele økonomien, herunder sundhedssektoren i sin helhed.

Hvordan påvirker inflationen disse tal?

Høj inflation, som vi har set i Europa de seneste år, fører typisk til krav om højere lønninger for at bevare købekraften. Dette presser timeomkostningerne opad. De store stigninger i lande som Kroatien og Letland er delvist drevet af inflation, men også af en generel økonomisk vækst, der tillader større lønstigninger.