Alt om skoldkopper hos børn

Skoldkopper, på fagsprog kendt som varicella, er en yderst smitsom infektionssygdom forårsaget af varicella-zoster-virussen. Selvom den kan ramme i alle aldre, er den mest udbredt blandt børn under 15 år, og de fleste voksne i dag har haft sygdommen som barn. For de fleste børn er det en mild og overståelig sygdom, der varer mellem 5 og 10 dage, men den er ofte forbundet med betydeligt ubehag på grund af det karakteristiske, kløende udslæt. At forstå sygdommens forløb, hvordan man bedst lindrer symptomerne, og hvornår man skal være ekstra opmærksom, er afgørende for at hjælpe dit barn trygt igennem forløbet.

Hvad er skoldkopper helt præcist?

Skoldkopper skyldes varicella-zoster-virus (VZV), som tilhører herpesvirus-familien. Når en person er blevet smittet og har haft sygdommen, udvikler kroppen typisk livslang immunitet over for skoldkopper. Virussen forsvinder dog ikke helt fra kroppen. I stedet lægger den sig i dvale i nerverødderne langs rygmarven. Mange år senere, ofte i voksenlivet, kan denne virus reaktiveres og forårsage en anden, men beslægtet, sygdom kaldet helvedesild (herpes zoster). Dette sker oftest i perioder, hvor immunforsvaret er svækket. For børn er det dog den primære infektion, skoldkopper, der er relevant.

Hvordan smitter skoldkopper, og hvor længe?

En af de mest markante egenskaber ved skoldkopper er den høje smitterisiko. Sygdommen spredes utroligt let fra person til person. Smitten sker primært på to måder:

• Dråbesmitte: Virussen findes i luftvejene og kan spredes gennem små dråber, når en smittet person hoster, nyser eller taler. Andre kan så indånde disse dråber og blive smittet.
• Kontaktsmitte: Direkte kontakt med væsken fra de karakteristiske skoldkoppeblærer er også en meget effektiv smittevej.

Inkubationstiden – altså tiden fra man bliver smittet, til de første symptomer viser sig – er typisk mellem 10 og 21 dage. En af de lumske ting ved skoldkopper er, at man allerede er smitsom 1-2 dage, før udslættet bryder frem. Smitsomheden fortsætter, indtil den sidste blære er tørret ind og har dannet en skorpe. Derfor skal et barn med skoldkopper holdes hjemme fra institution eller skole, indtil alle blærer er dækket af skorper, og barnet i øvrigt er feberfri og føler sig tilpas.

Symptomer på skoldkopper: Et detaljeret forløb

Sygdomsforløbet kan inddeles i flere faser. Det starter ofte med milde, influenzalignende symptomer, før det velkendte udslæt tager over.

Fase 1: De indledende symptomer

1-2 dage før udslættet viser sig, kan barnet opleve:

• Let feber (38-39°C)
• Hovedpine
• Træthed og generel utilpashed
• Nedsat appetit

I denne fase er det let at forveksle symptomerne med en almindelig forkølelse, men det er også i denne periode, at barnet begynder at være smitsom.

Fase 2: Det karakteristiske udslæt

Det klassiske symptom på skoldkopper er udslættet, som udvikler sig i flere stadier. Det starter typisk på overkroppen, i ansigtet og i hårbunden, og spreder sig derfra til arme og ben. Udslættet kan også findes på slimhinder, f.eks. i munden, i øjnene og i genitalområdet, hvilket kan være særligt generende. Udviklingen af de enkelte pletter sker således:

1. Røde pletter: Det begynder som små, røde pletter (makler).
2. Væskefyldte blærer: Inden for få timer udvikler disse pletter sig til klare, væskefyldte blærer (vesikler) på en rød bund. Disse blærer ligner små dugdråber på et rosenblad.
3. Skorpedannelse: Efter cirka et døgn bliver væsken i blærerne uklar, og de brister eller tørrer ind og danner en skorpe.

Et kendetegn ved skoldkopper er, at nye udbrud af udslæt kommer i bølger over 3-5 dage. Det betyder, at barnet på samme tid kan have både nye røde pletter, friske blærer og gamle skorper på kroppen. Den mest intense gene er den voldsomme kløe, som ledsager udslættet.

Behandling og lindring af symptomer derhjemme

Da skoldkopper er en virusinfektion, findes der ingen kur, som fjerner sygdommen. Behandlingen fokuserer derfor udelukkende på at lindre barnets symptomer og ubehag.

• Kløestillende midler: Zinkliniment (zink-salve) kan duppes på blærerne for at udtørre dem og lindre kløen. Kølige bade, eventuelt med havregrynsekstrakt, kan også have en beroligende effekt på huden.
• Undgå kradsning: Det er vigtigt at forhindre barnet i at kradse i blærerne, da det kan føre til ar og bakterielle infektioner. Hold barnets negle korte og rene. Giv eventuelt barnet tynde bomuldshandsker på om natten.
• Febernedsættende medicin: Ved feber og smerter kan man give paracetamol i en dosis, der passer til barnets alder og vægt. VIGTIGT: Giv aldrig medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (som f.eks. Aspirin), til børn med skoldkopper. Denne kombination er forbundet med en sjælden, men alvorlig tilstand kaldet Reye's syndrom, som kan forårsage lever- og hjerneskade.
• Væske og ernæring: Sørg for, at barnet får rigeligt at drikke for at undgå dehydrering. Hvis barnet har blærer i munden, kan kolde, bløde fødevarer som yoghurt, is og smoothies være lettere at indtage.
• Beklædning: Klæd barnet i løst, let tøj af bomuld for at undgå irritation af huden.

Sammenligning af udslæt hos børn

Det kan nogle gange være svært at skelne skoldkopper fra andre sygdomme med udslæt. Her er en simpel sammenligningstabel:

Hvornår skal man kontakte lægen?

For de fleste børn er skoldkopper en ukompliceret sygdom, der kan klares derhjemme. Man bør dog kontakte lægen, hvis:

• Barnet er under 6 måneder gammelt.
• Barnet har et svækket immunforsvar (f.eks. på grund af anden sygdom eller medicinsk behandling). Personer, der er immunsvækkede, har højere risiko for et alvorligt forløb.
• Feberen er meget høj (over 39,5°C) eller varer mere end 4 dage.
• Udslættet ser meget rødt, hævet og ømt ud, eller der siver pus fra det. Dette kan være tegn på en sekundær bakteriel hudinfektion.
• Barnet virker sløvt, forvirret, har stiv nakke, har svært ved at gå eller trække vejret. Dette er sjældne, men alvorlige tegn på komplikationer som lungebetændelse eller hjernebetændelse.

Ring altid til lægen først, før du tager afsted, for at undgå at smitte andre i venteværelset.

Forebyggelse gennem vaccination

Der findes en effektiv vaccine mod skoldkopper. I Danmark er vaccinen ikke en del af det gratis børnevaccinationsprogram, men den kan tilkøbes. Vaccinen kan enten forhindre sygdommen helt eller sikre, at barnet kun får et meget mildt tilfælde, hvis det alligevel skulle blive smittet. Vaccination anbefales især til børn med kroniske sygdomme eller til familier, hvor et medlem er i særlig risiko for et alvorligt forløb. Tal med din læge for at høre mere om mulighederne for vaccination.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Kan mit barn få skoldkopper mere end én gang?

Det er ekstremt sjældent at få skoldkopper to gange. Efter en overstået infektion har man som regel livslang immunitet. I meget sjældne tilfælde, hvis den første infektion var usædvanligt mild, kan kroppens immunrespons have været for svagt til at skabe fuld immunitet, og en ny smitte kan teoretisk set forekomme.

Hvor længe skal mit barn holdes hjemme fra institution?

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at barnet kan komme i institution igen, når alle blærer er dækket af skorper, og der ikke dannes nye blærer. Barnet skal desuden være feberfrit og alment velbefindende. Dette tager typisk 5-7 dage fra udslættets start.

Hvad er helvedesild, og har det noget med skoldkopper at gøre?

Ja, helvedesild (herpes zoster) er forårsaget af den samme virus som skoldkopper (varicella-zoster). Efter en skoldkoppeinfektion ligger virussen i dvale i kroppens nerveceller. Hvis den reaktiveres senere i livet, giver den et smertefuldt, blæredannende udslæt i et afgrænset hudområde. Man kan ikke få helvedesild uden at have haft skoldkopper først.

Er skoldkopper farligt for gravide?

Ja, skoldkopper kan udgøre en risiko for både den gravide kvinde og det ufødte barn, hvis kvinden ikke tidligere har haft sygdommen. Infektion tidligt i graviditeten kan i sjældne tilfælde føre til fosterskader, og infektion tæt på fødselsterminen kan forårsage en alvorlig infektion hos den nyfødte. Gravide, der ikke er immune og udsættes for smitte, bør kontakte deres læge med det samme.