Akut hjælp: Hvornår skal du ringe 112 eller lægen?

At vide, hvem man skal kontakte i en medicinsk situation, kan være forvirrende, men det er afgørende for at få den rette hjælp i tide. Mange er i tvivl om, hvornår en situation er alvorlig nok til et opkald til alarmcentralen, og hvornår det er mere passende at kontakte egen læge eller lægevagten. Denne artikel er din guide til det danske sundhedsvæsen, så du aldrig er i tvivl om, hvor du skal henvende dig, uanset om det drejer sig om en pludselig skade, en alvorlig sygdom eller et generelt sundhedsspørgsmål.

Det danske system er bygget op omkring, at din praktiserende læge er din primære indgang til sundhedsvæsenet. Men i akutte situationer er der andre, hurtigere veje til hjælp. At forstå forskellen er nøglen til at bruge systemet korrekt og effektivt, hvilket i sidste ende kan redde liv og sikre den bedste behandling for dig og dine nærmeste.

Når hvert sekund tæller: Ring 112 ved livsfare

Den vigtigste regel er enkel: Ved enhver akut og livstruende situation skal du ringe 112. Alarmcentralen er bemandet med sundhedsfagligt personale, der kan guide dig og sende den nødvendige hjælp, f.eks. en ambulance, med det samme. Tøv aldrig med at ringe 112, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en situation er livstruende.

Du skal ringe 112 i tilfælde af:

• Bevidstløshed eller svær bevidsthedspåvirkning.
• Pludselige og stærke smerter i brystet, som kan være tegn på en blodprop i hjertet.
• Vejrtrækningsbesvær eller følelsen af at blive kvalt.
• Kraftig blødning, der ikke kan stoppes.
• Alvorlige ulykker, f.eks. trafikulykker, fald fra stor højde eller alvorlige forbrændinger.
• Pludselig opstået lammelse eller talebesvær, som kan være symptomer på en hjerneblødning eller blodprop i hjernen (stroke).
• Krampeanfald, der ikke stopper.

Når du ringer 112, er det vigtigt at bevare roen og svare klart på de spørgsmål, du bliver stillet. Vær forberedt på at oplyse, hvad der er sket, hvor du befinder dig, og hvem der er kommet til skade.

Din praktiserende læge: Din faste sundhedskontakt

Din praktiserende læge (også kaldet almen læge eller familielæge) er din primære kontaktperson i sundhedsvæsenet. Det er her, du skal henvende dig med alle ikke-akutte helbredsproblemer. Din læge kender din sygehistorie og kan give dig den bedste vejledning og behandling for de fleste almindelige sygdomme.

Kontakt din praktiserende læge ved:

• Sygdom, der ikke er akut, f.eks. forkølelse, influenza, infektioner.
• Fornyelse af recepter på fast medicin.
• Generelle sundhedsspørgsmål og bekymringer.
• Henvisninger til speciallæger, fysioterapeuter eller hospitaler for planlagt undersøgelse eller behandling.
• Graviditetsundersøgelser og børnevaccinationer.
• Psykiske problemer som stress, angst eller depression.

De fleste lægehuse har faste telefontider om morgenen, hvor du kan tale direkte med en læge, og tidsbestilling kan ofte klares online via lægehusets hjemmeside eller telefonisk via en sekretær. Din behandling hos din praktiserende læge er dækket af den offentlige sygesikring (dit gule sundhedskort).

Uden for åbningstid: Lægevagten og Akuttelefonen

Hvad gør du, hvis du bliver akut syg uden for din egen læges åbningstid? Her kommer lægevagten eller de regionale akuttelefoner ind i billedet. Deres formål er at håndtere akut, men ikke-livstruende sygdom og skader, som ikke kan vente, til din egen læge åbner igen.

Du skal altid ringe først. Du kan ikke møde op hos lægevagten eller på en skadestue uden en forudgående aftale. Når du ringer, vil en sygeplejerske eller læge vurdere din situation. De vil guide dig til, hvad du skal gøre – om du kan vente og kontakte din egen læge, om du skal komme til en konsultation hos lægevagten, eller om du skal sendes videre til en skadestue eller i sjældne tilfælde have en ambulance.

Eksempler på situationer for lægevagten:

• Høj feber, især hos små børn.
• Pludseligt opståede smerter, som du er bekymret for.
• Mistanke om en ukompliceret infektion som blærebetændelse eller halsbetændelse.
• Forværring af en kendt kronisk sygdom.

Skadestuen: Kun for akutte skader

Skadestuen (eller akutmodtagelsen) er specialiseret i at behandle akutte skader. Det er vigtigt at forstå, at skadestuen ikke er en erstatning for din praktiserende læge eller lægevagten. I Danmark skal du som hovedregel altid ringe til lægevagten eller akuttelefonen i din region, før du tager på skadestuen. De vil vurdere, om en tur på skadestuen er nødvendig, og give dig en tid, så du undgår unødig ventetid.

Typiske skader, der behandles på skadestuen efter henvisning:

• Mistanke om brækkede knogler.
• Større sår, der skal syes.
• Forstuvninger og ledskred.
• Hjernerystelse.
• Akutte ryg- eller nakkesmerter efter en skade.

Oversigtstabel: Hvem skal du kontakte?

For at gøre det helt klart, er her en tabel, der opsummerer, hvor du skal henvende dig.

Planlagt behandling og omkostninger

Hvis du har brug for en planlagt operation eller en undersøgelse på et hospital, vil det næsten altid kræve en henvisning fra din praktiserende læge. I Danmark er de fleste behandlinger på offentlige hospitaler dækket af skatten, hvilket betyder, at du ikke modtager en regning for selve proceduren. Dog kan der være udgifter til medicin, som du skal købe på apoteket. Hvis du har en privat sundhedsforsikring, kan du have mulighed for at få hurtigere behandling på et privathospital. Det er altid en god idé at tale med både din læge og dit forsikringsselskab for at forstå dine muligheder og eventuelle omkostninger.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)