28/10/2025
Forhøjet blodtryk, også kendt som hypertension, er en udbredt tilstand i Danmark og en af de største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Det kaldes ofte "den tavse dræber", fordi det sjældent giver symptomer, mens det langsomt forårsager skade på kroppens blodårer. Mange danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden at vide det, hvilket understreger vigtigheden af regelmæssig kontrol hos egen læge. At forstå denne tilstand er det første skridt mod at forebygge og behandle den effektivt. Denne artikel vil guide dig igennem alt, hvad du behøver at vide om forhøjet blodtryk, fra hvad det er, til hvordan du kan leve et sundt liv med det.

Hvad er Forhøjet Blodtryk?
Blodtryk er kraften, hvormed dit hjerte pumper blod rundt i kroppen. Det måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives med to tal: det systoliske tryk (det øverste tal) og det diastoliske tryk (det nederste tal).
- Systolisk blodtryk: Måler trykket i dine arterier, når dit hjerte slår.
- Diastolisk blodtryk: Måler trykket i dine arterier, når dit hjerte hviler mellem slagene.
Et normalt blodtryk for en voksen person ligger typisk på omkring 120/80 mmHg. Man taler om forhøjet blodtryk, når trykket vedvarende er over 140/90 mmHg målt hos lægen. Et højt blodtryk belaster hjertet og blodkarrene, hvilket over tid kan føre til alvorlige helbredsproblemer som blodpropper, hjerteanfald, slagtilfælde og nyresvigt.
Blodtrykskategorier
For at give et bedre overblik er her en tabel over de forskellige blodtrykskategorier, som sundhedsmyndighederne opererer med:
| Kategori | Systolisk Tryk (mmHg) | Diastolisk Tryk (mmHg) |
|---|---|---|
| Optimalt | Under 120 | Under 80 |
| Normalt | 120-129 | 80-84 |
| Højt normalt | 130-139 | 85-89 |
| Hypertension Grad 1 | 140-159 | 90-99 |
| Hypertension Grad 2 | 160-179 | 100-109 |
| Hypertension Grad 3 | 180 eller højere | 110 eller højere |
Årsager og Risikofaktorer
I over 90% af tilfældene kan man ikke finde en enkelt, specifik årsag til forhøjet blodtryk. Dette kaldes essentiel (eller primær) hypertension. Man ved dog, at en række faktorer spiller en afgørende rolle, hvoraf mange er relateret til vores livsstil. De mest almindelige risikofaktorer inkluderer:
- Arvelighed: Hvis dine forældre eller søskende har forhøjet blodtryk, har du større risiko for selv at udvikle det.
- Alder: Risikoen stiger med alderen, da blodårerne bliver stivere.
- Usund kost: Et højt indtag af salt (natrium) og et lavt indtag af kalium kan øge blodtrykket.
- Overvægt: Jo mere du vejer, jo mere blod skal der pumpes rundt for at forsyne dine væv med ilt og næringsstoffer, hvilket øger presset på arterievæggene.
- Mangel på motion: Fysisk inaktivitet kan føre til overvægt og et svagere hjerte.
- Alkohol: Et stort og regelmæssigt alkoholforbrug kan hæve blodtrykket markant.
- Rygning: Nikotin får blodkarrene til at trække sig sammen og øger pulsen, hvilket midlertidigt hæver blodtrykket. Over tid skader rygning arterievæggene.
- Stress: Kronisk stress kan bidrage til et vedvarende forhøjet blodtryk.
I få tilfælde skyldes hypertension en anden underliggende sygdom, f.eks. nyresygdom eller hormonelle forstyrrelser. Dette kaldes sekundær hypertension.

Behandlingsmuligheder: Fra Livsstil til Medicin
Behandlingen af forhøjet blodtryk er en kombination af livsstilsændringer og, om nødvendigt, medicinsk behandling. Din læge vil altid vurdere din samlede risikoprofil, før en behandlingsplan lægges.
Livsstilsændringer – Din egen indsats er afgørende
For mange er livsstilsændringer den første og vigtigste del af behandlingen. Selv små ændringer kan have en stor effekt:
- Spis en hjertevenlig kost: Reducer dit saltindtag markant. Undgå forarbejdede fødevarer, som ofte indeholder skjult salt. Spis masser af frugt, grøntsager, fuldkorn og magre proteiner.
- Vær fysisk aktiv: Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters moderat motion de fleste af ugens dage. Gåture, cykling, svømning eller løb er alle gode valg.
- Opnå en sund vægt: Selv et lille vægttab på 5-10% kan sænke blodtrykket betydeligt.
- Begræns alkohol: Følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkoholindtag.
- Stop med at ryge: Et rygestop er noget af det bedste, du kan gøre for dit hjerte og generelle helbred.
Medicinsk Behandling
Hvis livsstilsændringer ikke er nok til at bringe blodtrykket ned på et sikkert niveau, vil din læge typisk ordinere medicin. Der findes flere typer blodtrykssænkende medicin, og det er ikke ualmindeligt at skulle tage en kombination af flere præparater for at opnå den ønskede effekt. Valget af medicin afhænger af dit blodtryksniveau, alder og eventuelle andre sygdomme.
| Medicin Type | Virkemåde | Eksempler |
|---|---|---|
| Diuretika (Vanddrivende) | Hjælper nyrerne med at udskille overskydende salt og vand, hvilket reducerer blodvolumen. | Bendroflumethiazid, Furosemid |
| ACE-hæmmere | Forhindrer dannelsen af et hormon, der får blodkarrene til at trække sig sammen. | Enalapril, Ramipril |
| Calciumantagonister | Får blodkarrenes muskler til at slappe af, så de udvides. | Amlodipin, Nifedipin |
| Betablokkere | Får hjertet til at slå langsommere og med mindre kraft. | Metoprolol, Atenolol |
| Angiotensin II-receptorblokkere (ARB'er) | Blokerer virkningen af det blodkar-sammentrækkende hormon. | Losartan, Valsartan |
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan jeg mærke, om mit blodtryk er for højt?
Nej, som regel ikke. Forhøjet blodtryk giver meget sjældent symptomer, selv når det er farligt højt. Derfor er den eneste måde at kende sit blodtryk på at få det målt regelmæssigt.
Hvor ofte skal jeg få målt mit blodtryk?
Voksne over 40 år anbefales at få det målt mindst én gang om året hos lægen. Hvis du er i en risikogruppe eller allerede har fået konstateret forhøjet blodtryk, skal det måles oftere efter aftale med din læge.

Kan forhøjet blodtryk helbredes?
Essentiel hypertension kan som udgangspunkt ikke helbredes, men det kan kontrolleres effektivt med livsstilsændringer og/eller medicin. Behandlingen er typisk livslang.
Hvad er "hvidkittel-forhøjet blodtryk"?
Dette er en tilstand, hvor en persons blodtryk er højt, når det måles på lægens kontor, men normalt derhjemme. Det kan skyldes nervøsitet. Ofte vil lægen anbefale en 24-timers blodtryksmåling for at få et mere præcist billede.
Kan jeg stoppe med min medicin, hvis mit blodtryk bliver normalt?
Nej, du må aldrig stoppe med din medicin uden at have talt med din læge. Dit blodtryk er sandsynligvis kun normalt, fordi medicinen virker. Et stop kan få blodtrykket til at stige igen til et farligt niveau. En sund livsstil er afgørende, men for mange er det ikke nok til at erstatte medicinsk behandling.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Forhøjet Blodtryk: Den Tavse Dræber i Danmark, kan du besøge kategorien Sundhed.
