Psoriasisgigt: Symptomer, Typer og Behandling

Psoriasisgigt er en kronisk, inflammatorisk gigtsygdom, der er tæt forbundet med hudsygdommen psoriasis. Mens psoriasis primært viser sig på huden som røde, skællende plamager, påvirker psoriasisgigt leddene og kan forårsage smerte, stivhed og hævelse. For mange er det en dobbelt byrde, der påvirker både hud og led, og det er afgørende at forstå sygdommens natur for at kunne håndtere den effektivt. Sygdommen rammer omkring 10-20% af personer med psoriasis, typisk inden for 10 år efter hudlidelsens debut. I nogle tilfælde kan ledsymptomerne dog opstå før hudforandringerne, hvilket kan gøre diagnosen mere kompliceret. Selvom den er mest almindelig i middelalderen, kan den ramme i alle aldre.

En Dybdegående Forståelse af Psoriasisgigt

Psoriasisgigt tilhører en gruppe af sygdomme kendt som seronegative spondyloartropatier. 'Seronegativ' betyder, at blodprøver typisk ikke viser de samme antistoffer (reumafaktor), som man ser ved leddegigt. Denne gruppe af sygdomme er kendetegnet ved inflammation i rygsøjlen og andre led, samt potentielle manifestationer uden for leddene. For psoriasisgigt kan dette inkludere øjeninflammation (uveitis) og inflammatorisk tarmsygdom som Crohns sygdom eller colitis ulcerosa. At forstå denne sammenhæng er vigtigt, da det understreger, at psoriasisgigt er en systemisk sygdom, der kan påvirke flere dele af kroppen.

De Fem Forskellige Mønstre af Psoriasisgigt

Psoriasisgigt er en heterogen sygdom, hvilket betyder, at den kan manifestere sig på forskellige måder hos forskellige individer. Man anerkender generelt fem forskellige mønstre, selvom en patient kan opleve overlap mellem dem:

• Asymmetrisk oligoartrit: Dette er et af de mest almindelige mønstre. Det påvirker 1-4 led ad gangen, ofte asymmetrisk, hvilket betyder, at det kan påvirke et knæ på den ene side og en ankel på den anden.
• Symmetrisk polyartrit: Dette mønster ligner i sin præsentation leddegigt (reumatoid artrit). Det påvirker mere end fire led, typisk de samme led på begge sider af kroppen, såsom hænder, håndled og ankler.
• Distal interphalangeal (DIP) predominant: Her er det primært yderleddene i fingre og tæer (DIP-leddene), der bliver ramt. Dette mønster er ret karakteristisk for psoriasisgigt.
• Spondylitis: Denne form involverer inflammation i rygsøjlen og sacroiliacaleddene (leddene mellem korsbenet og bækkenet). Det fører til rygsmerter og stivhed, især om morgenen.
• Arthritis mutilans: Dette er den mest sjældne og alvorlige form for psoriasisgigt. Den er meget destruktiv og påvirker de små knogler i fingre og tæer (falangerne). Der sker en nedbrydning af knoglen (osteolyse) omkring leddene, hvilket fører til en progressiv forkortning af fingre og tæer. Huden folder sig, mens fingeren forkortes, hvilket giver et udseende, der beskrives som en 'teleskopfinger'.

Sådan Kender du Forskel: Psoriasisgigt vs. Leddegigt

Selvom symmetrisk polyartrit kan ligne leddegigt, er der vigtige forskelle, som kan hjælpe med at skelne mellem de to sygdomme. En korrekt diagnose er afgørende for den rette behandling.

Vigtige Symptomer og Kliniske Tegn

Ud over ledsmerter er der en række andre tegn, som læger kigger efter for at stille diagnosen:

• Psoriasisplamager: Tilstedeværelsen af psoriasis på huden er det mest oplagte tegn.
• Negleforandringer: Små fordybninger i neglene (pitting), fortykkelse, eller at neglen løsner sig fra neglelejet (onykolyse) er meget almindeligt.
• Daktylitis: Dette er en kraftig inflammation af en hel finger eller tå, som får den til at hæve op og ligne en pølse. Det er et klassisk tegn på psoriasisgigt.
• Entesitis: Inflammation på de steder, hvor sener og ledbånd hæfter på knoglen (enteser). Dette mærkes ofte som smerte bag på hælen (akillessenen) eller under foden (plantar fascia).

Diagnose og Undersøgelser

Diagnosen stilles af en reumatolog baseret på en kombination af patientens sygehistorie, en fysisk undersøgelse og billeddiagnostik. Et screeningsværktøj kaldet PEST (Psoriasis Epidemiological Screening Tool) bruges ofte af hudlæger til at identificere patienter med psoriasis, der bør henvises til en reumatolog. Værktøjet indeholder spørgsmål om ledsmerter, hævelse og negleforandringer. Røntgenbilleder kan afsløre karakteristiske forandringer som knoglenedbrydning (osteolyse), knoglenydannelse ved senehæfter (periostitis) og i alvorlige tilfælde det klassiske 'blyant-i-kop'-udseende, hvor den ene knogleende er eroderet til en kopform, og den anden er spidset som en blyant. Dette ses især ved arthritis mutilans.

Moderne Behandlingsstrategier

Behandlingen af psoriasisgigt er tværfaglig og involverer ofte både en reumatolog og en hudlæge. Målet er at dæmpe inflammationen, lindre smerter, bevare ledfunktionen og forhindre permanent ledskade.

Medicinsk Behandling

Afhængigt af sværhedsgraden kan behandlingen omfatte:

• NSAID'er (Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler): Bruges til at lindre milde smerter og inflammation.
• Steroider: Kan gives som indsprøjtninger direkte i et betændt led for hurtig lindring eller i sjældne tilfælde som tabletter.
• DMARDs** (Sygdomsmodificerende antireumatiske lægemidler): Lægemidler som methotrexat, leflunomid eller sulfasalazin. Disse lægemidler virker langsommere, men har til formål at dæmpe den overordnede sygdomsaktivitet og forhindre ledskader.
• Biologiske lægemidler: Disse er målrettede behandlinger, der blokerer specifikke dele af immunsystemet. Anti-TNF-hæmmere (f.eks. etanercept, infliximab, adalimumab) er en vigtig gruppe. Andre, som ustekinumab, retter sig mod andre signalmolekyler (interleukin 12 og 23) i den inflammatoriske proces.

Ikke-medicinsk Behandling

Livsstilsændringer og andre terapier spiller en vigtig rolle i at håndtere sygdommen:

• Fysioterapi og ergoterapi: Kan hjælpe med at bevare bevægelighed, styrke musklerne omkring leddene og finde hjælpemidler og teknikker til at klare hverdagen.
• Motion: Regelmæssig, skånsom motion som svømning, cykling eller yoga kan reducere stivhed og forbedre det generelle velvære.
• Kost og vægtkontrol: Overvægt belaster leddene. En sund, antiinflammatorisk kost kan potentielt hjælpe med at dæmpe symptomerne.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Kan man have psoriasisgigt uden at have psoriasis?

Ja, det er muligt. Hos en lille andel af patienterne opstår ledsymptomerne før hududslættet. Dette kan gøre diagnosen vanskelig, men en familiehistorie med psoriasis kan være et vigtigt spor for lægen.

Er psoriasisgigt arveligt?

Der er en stærk arvelig komponent. At have en nær slægtning med psoriasis eller psoriasisgigt øger risikoen for selv at udvikle sygdommen. Dog er det ikke alle med den genetiske disposition, der bliver syge.

Hvordan påvirker sygdommen hverdagen?

Psoriasisgigt kan have stor indflydelse på livskvaliteten. Kroniske smerter, stivhed og træthed kan gøre almindelige aktiviteter udfordrende. Det er vigtigt at have en god dialog med sin læge og eventuelt søge støtte fra patientforeninger.

At leve med psoriasisgigt kræver en proaktiv tilgang. Tidlig diagnose og en målrettet behandlingsplan er nøglen til at bremse sygdomsudviklingen og opretholde en god livskvalitet. Ved at arbejde tæt sammen med dit behandlingsteam kan du tage kontrol over din sygdom og leve et fuldt og aktivt liv.