Oregon State Hospitals dramatiske historie

Oregon State Hospital er ikke blot en bygning; det er en institution, hvis mure rummer over 150 års historie om psykiatrisk behandling, menneskelige tragedier og en bemærkelsesværdig udvikling. Beliggende i Salem, Oregon, er det et af de ældste kontinuerligt drevne hospitaler på den amerikanske vestkyst, og dets historie er en fascinerende, omend ofte foruroligende, rejse gennem tid. Fra dets grundlæggelse i en æra, hvor psykisk sygdom var dybt misforstået, til dets rolle som kulisse for en Oscar-vindende film og en moderne genopbygning, afspejler hospitalets fortælling de skiftende vinde inden for mental sundhedspleje.

Grundlæggelse og de tidlige år

Historien begynder i 1862, da lægen James C. Hawthorne etablerede det oprindelige 'Oregon Hospital for the Insane' i East Portland. Gaden, det lå på, blev passende navngivet Asylum Avenue. Dette navn vakte dog modstand hos de lokale beboere, og i 1888 blev gaden omdøbt til Hawthorne Avenue til ære for grundlæggeren. Interessant nok gentog historien sig, da det nye statshospital blev bygget i hovedstaden Salem; gaden her blev også oprindeligt kaldt Asylum Avenue, før den blev til Center Street.

Staten Oregons forfatning krævede, at statslige hospitaler skulle ligge i hovedstaden, og derfor begyndte byggeriet af det nye hospital i Salem den 1. maj 1881. Den imponerende bygning, designet i italiensk stil af arkitekten W.F. Boothby, stod færdig i 1883 til en pris på $184.000. Hospitalet åbnede den 23. oktober 1883 under navnet 'Oregon State Insane Asylum' og blev bygget efter den berømte Kirkbride Plan. Denne arkitektoniske plan var baseret på teorien om, at omgivelserne – med masser af lys, frisk luft og en følelse af orden – i sig selv var en del af behandlingen.

I 1891 husede hospitalet allerede 478 mandlige og 212 kvindelige patienter. Det voksende antal patienter førte hurtigt til udvidelser med nye fløje og en opgradering fra gasbelysning til elektrisk lys. Årsagerne til indlæggelse i slutningen af 1800-tallet giver et skræmmende indblik i datidens syn på mental sundhed. De mest almindelige årsager, der blev rapporteret i 1896, var epilepsi, umådeholdenhed, masturbation og religiøs paranoia.

En skjult verden: Tunneler og jernbane

En af de mest unikke aspekter ved Oregon State Hospital er det omfattende netværk af tunneler, der forbinder de forskellige bygninger på campus. Under byggeriet blev der anlagt en smalsporet jernbane i disse tunneler. Formålet var multifunktionelt og praktisk: Det tillod personalet at flytte patienter mellem bygninger uden at blive set af offentligheden, hvilket bevarede både patienternes og institutionens værdighed. Desuden blev tunnelerne brugt til daglig transport af mad, vasketøj og andre forsyninger.

For at give lys i tunnelerne blev lilla glasprismer indlejret i vejene ovenover, et særpræg, der stadig kan ses i dag. Selvom jernbanen ikke længere er i brug, er tunnelerne og sporene en fysisk påmindelse om hospitalets lange historie. Vognene, der blev brugt på skinnerne, var ofte lavet af bambus og blev skubbet manuelt til deres destinationer. En af disse ombyggede vogne kan i dag ses på hospitalets museum.

Ekspansion, overbelægning og kontroversielle behandlinger

I begyndelsen af det 20. århundrede fortsatte hospitalet med at vokse. I 1913 blev navnet officielt ændret til Oregon State Hospital, et skridt væk fra det stigmatiserende 'asyl'-navn. Men med væksten fulgte også alvorlige problemer med overbelægning. På sit højeste i midten af århundredet husede hospitalet over 3.500 patienter, hvilket lagde et enormt pres på ressourcer og personale. Dette førte til åbningen af andre institutioner som Dammasch State Hospital for at lette presset.

Denne periode var også præget af behandlingsformer, som vi i dag anser for at være barbariske. Fra 1923 og helt frem til begyndelsen af 1980'erne deltog hospitalet i eugenik-bevægelsen og steriliserede over 2.600 patienter i et forsøg på at forhindre 'uønskede' arvelige træk. Andre almindelige procedurer inkluderede:

• Elektrokonvulsiv terapi (ECT): Også kendt som elektrochok.
• Insulin-chokterapi: Indført i 1937, hvor patienter blev bragt i koma ved hjælp af store doser insulin.
• Metrazol-chokterapi: En anden form for krampeterapi.
• Lobotomi: Et kirurgisk indgreb i hjernen, der blev praktiseret indtil det blev afskaffet på hospitalet i 1981.

Tragedie og berømmelse: En mørk dag og et filmisk mesterværk

Den 18. november 1942 indtraf en forfærdelig tragedie på hospitalet. Efter en middag med røræg blev hundredvis af patienter pludselig syge med mavekramper og vejrtrækningsbesvær. I alt blev 467 mennesker syge, og 47 døde. En efterforskning afslørede en fatal fejl i køkkenet: I stedet for mælkepulver var der ved en fejl blevet brugt natriumfluorid, en gift brugt til at dræbe kakerlakker, i madlavningen.

Mange år senere, i 1975, fik hospitalet en helt anden form for opmærksomhed. Instruktøren Miloš Forman fik tilladelse til at filme sin filmatisering af Ken Keseys roman, 'One Flew Over the Cuckoo's Nest' (på dansk: Gøgereden), på hospitalets område. På dette tidspunkt var patienttallet faldet betydeligt, hvilket gjorde det muligt at huse filmholdet. Filmen, med Jack Nicholson i hovedrollen som Randle McMurphy, blev en global succes og vandt fem Oscars. Den cementerede hospitalets image i populærkulturen som et symbol på oprør mod et undertrykkende psykiatrisk system.

Kritik, forfald og et makabert fund

Ved indgangen til det 21. århundrede stod hospitalet over for alvorlig kritik. Undersøgelser fra avisen Statesman Journal i 2004 afslørede overfyldte og forældede faciliteter, underbemanding og systematiske svigt i patientbehandlingen. Forholdene blev beskrevet som usikre for både patienter og personale.

Midt i denne krise blev en mørk hemmelighed afdækket. I kælderen under den gamle bygning blev der fundet over 5.000 kobberbeholdere med kremerede rester af patienter, som ingen havde gjort krav på gennem årtier. Fundet, der blev gjort offentligt kendt i 2004, førte til en Pulitzer-prisvindende artikelserie i avisen The Oregonian. Denne hjerteskærende opdagelse kastede lys over de mange glemte skæbner, der endte deres dage på hospitalet. I 2011 blev bygningen, hvor urnerne blev opbevaret, omdannet til et mindesmærke for at ære disse glemte sjæle.

Genopbygning og nutidens udfordringer

Den massive kritik og de forfaldne bygninger førte til en beslutning om handling. I 2007 godkendte staten Oregon en plan på 458 millioner dollars til at rive dele af det gamle hospital ned og bygge et nyt og moderne anlæg. Byggeriet begyndte i 2009 og blev afsluttet i 2013. Det nye hospital i Salem har plads til 620 patienter, og en mindre afdeling blev åbnet i Junction City.

Dele af den historiske Kirkbride-bygning blev dog bevaret. Den centrale del blev omhyggeligt renoveret og huser i dag 'Museum of Mental Health'. Museet fortæller hospitalets historie, herunder de mange behandlingsformer, der ikke længere anses for etiske, og giver et indblik i den moderne psykiatriske praksis.

Selv med nye faciliteter er hospitalets historie om udfordringer ikke slut. I 2022 har der været retssager om overbelægning i de nye bygninger, hvilket viser, at kampen for at yde tilstrækkelig og værdig pleje til psykisk syge er en vedvarende proces.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvornår blev Oregon State Hospital oprindeligt bygget?

Det oprindelige hospital blev grundlagt i en anden by i 1862, men den ikoniske hovedbygning i Salem, som de fleste forbinder med hospitalet, stod færdig og åbnede i 1883.

Blev filmen 'Gøgereden' filmet på et rigtigt hospital?

Ja, filmen blev optaget på Oregon State Hospital i 1975. Mange af hospitalets patienter og ansatte medvirkede som statister, hvilket gav filmen en unik autenticitet.

Hvad var de kontroversielle behandlinger, der blev brugt på hospitalet?

Gennem det 20. århundrede praktiserede hospitalet eugenisk sterilisation, lobotomi, insulin-chokterapi og elektrochok-terapi. Disse metoder er siden blevet forladt.

Hvad skete der med de gamle hospitalsbygninger?

Store dele af de gamle, forfaldne bygninger blev revet ned under en stor genopbygning, der startede i 2008. Den centrale, mest historiske del af Kirkbride-bygningen blev dog bevaret og huser i dag et museum om mental sundhed.