Ugandas flygtningekrise: Et akut behov for hjælp

Uganda, et land længe anerkendt for sin progressive og medmenneskelige tilgang til flygtninge, står over for en humanitær krise af hidtil usete proportioner. Alene i år har 96.000 mennesker, primært fra Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo (DRC), krydset grænsen i søgen efter sikkerhed. Denne massive tilstrømning har presset landets og de humanitære organisationers ressourcer til det yderste. FN's Flygtningeagentur, UNHCR, og dets partnere slår alarm: Der er et akut behov for 68 millioner dollars for at kunne yde livreddende nødhjælp og opretholde basale ydelser. Uden disse midler vil konsekvenserne være katastrofale, især for de mest sårbare – kvinder og børn.

Ugandas unikke flygtningemodel er truet

I modsætning til mange andre lande, hvor flygtninge ofte holdes i lukkede lejre, har Uganda praktiseret en inkluderende model. Landet, som allerede huser over 1,5 millioner flygtninge og dermed er det største værtsland på det afrikanske kontinent, tildeler flygtningefamilier små jordlodder. Her kan de bygge et hjem og dyrke jorden, hvilket fremmer en følelse af selvstændighed og værdighed. Børn af flygtninge går i de samme skoler som de lokale børn, og alle har adgang til de samme sundhedsklinikker. Denne model har været en global succeshistorie for fredelig sameksistens og integration.

Men denne model er nu i alvorlig fare. Den kroniske underfinansiering af UNHCR's arbejde i landet underminerer hele fundamentet for hjælpeindsatsen. Ved udgangen af august 2022 havde UNHCR kun modtaget 38 % af de 343,4 millioner dollars, der var nødvendige for at dække behovene i Uganda for hele året. Denne finansieringskløft betyder, at selv de mest basale behov ikke længere kan imødekommes, og de fremskridt, der er opnået over mange år, risikerer at blive rullet tilbage.

De alvorlige menneskelige konsekvenser af manglende midler

Når pengene mangler, rammer det direkte og brutalt. Det er ikke blot et tal i et regnskab; det er et spørgsmål om liv og død for tusindvis af mennesker. Konsekvenserne er vidtrækkende og påvirker alle aspekter af en flygtnings liv:

• Sundhed og Ernæring: Sundhedsklinikkerne, der betjener både flygtninge og lokalsamfund, kan ikke længere indkøbe nye forsyninger af livsvigtig medicin. Dette vil uundgåeligt føre til en stigning i børne- og mødredødelighed. Fremskridt i kampen mod sygdomme vil blive tabt, og underernæring blandt spædbørn, som allerede er et stort problem, vil eskalere. En humanitær krise inden for sundhedssektoren er under opsejling.
• Uddannelse og Beskyttelse af Børn: Børn udgør over 60 % af flygtningebefolkningen. Når midlerne slipper op, kan UNHCR ikke længere betale lærernes lønninger. Konsekvensen er, at skoler må lukke, og allerede overfyldte klasseværelser bliver endnu mere pressede. Især piger er i høj risiko for at droppe ud af skolen, hvilket gør dem mere sårbare over for børneægteskaber og udnyttelse.
• Hygiejne og Værdighed: Finansieringen til indkøb af sæbe og hygiejnesæt til kvinder og piger er stoppet. Dette har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, da det øger risikoen for infektioner. Samtidig fratager det kvinder og piger deres værdighed og kan forhindre dem i at deltage i skole og andre aktiviteter under menstruation.
• Selvforsyning: Støtten til indkomstskabende aktiviteter, herunder landbrugsredskaber og såsæd, er blevet kraftigt reduceret. Dette rammer kernen i Ugandas model, som netop sigter mod at gøre flygtninge i stand til at forsørge sig selv. Uden muligheden for at dyrke deres tildelte jord, bliver familier fuldstændigt afhængige af en nødhjælp, der allerede er utilstrækkelig.

Nyakabande: Et epicenter for krisen

I det sydvestlige Uganda, tæt på grænsen til DRC, ligger Nyakabande transitcenter. Centret er det første stop for mange af de nyankomne flygtninge og er et tydeligt billede på den nuværende krise. Forholdene er kummerlige og overfyldte. Familier, hovedsageligt bestående af kvinder og børn, der er flygtet fra ufattelig vold, tvinges til at bo under forhold, der udsætter dem for nye farer, herunder kønsbaseret vold og sygdomsudbrud. At opgradere modtagekapaciteten og hurtigst muligt flytte disse mennesker til mere egnede og sikre bosættelser er en af UNHCR's topprioriteter, men det kræver øjeblikkelig finansiering.

Sammenligning: Finansieringens afgørende betydning

Tabellen nedenfor illustrerer den markante forskel mellem en fuldt finansieret indsats og den nuværende virkelighed præget af underfinansiering.

En del af en større regional krise

Presset på Uganda er ikke en isoleret hændelse. Det er en direkte konsekvens af de massive og vedvarende kriser, der plager Afrikas Horn og De Store Søers Region. Situationer i lande som Sydsudan, DRC og Somalia tvinger fortsat millioner på flugt.

• Sydsudan: Konflikten, der nu er gået ind i sit sjette år, forbliver den største flygtningekrise på kontinentet med over 2,2 millioner flygtninge i nabolandene. Det er en børnenes krise, hvor børn udgør en overvældende majoritet af de flygtede.
• DRC: Vedvarende vold og konflikt i de østlige og centrale dele af landet har drevet hundredtusindvis på flugt. Også her udgør børn næsten 55 % af flygtningene, mange af dem er uledsagede og ekstremt sårbare.
• Somalia: En kombination af to årtiers konflikt og den værste tørke i 60 år har skabt en af verdens mest alvorlige humanitære kriser, som fortsat driver folk fra deres hjem.

Disse samtidige kriser lægger et enormt pres på værtslande som Uganda, der trods egne udfordringer holder deres grænser åbne. Men uden international solidaritet og finansiel støtte er deres kapacitet ved at være opbrugt.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvorfor kommer flygtningene specifikt til Uganda?

Uganda har et ry for at have en af verdens mest imødekommende flygtningepolitikker. Tildelingen af jord og retten til at arbejde og bevæge sig frit giver flygtninge en mulighed for at genopbygge deres liv. Landets geografiske placering, med grænser op til kriseramte lande som Sydsudan og DRC, gør det desuden til et naturligt tilflugtssted.

Hvad er de største sundhedsmæssige risici i overfyldte lejre?

De primære risici er spredning af smitsomme sygdomme som kolera, mæslinger og luftvejsinfektioner på grund af tæt befolkning og dårlige sanitære forhold. Akut underernæring, især blandt børn, er en anden stor trussel. Dertil kommer de psykiske konsekvenser af traumer, stress og usikkerhed, som kræver specialiseret mental sundhedsstøtte.

Hvordan kan manglende hygiejneartikler påvirke piger og kvinder?

For piger i puberteten kan manglen på bind og adgang til sikre, private toiletter betyde, at de bliver hjemme fra skole i flere dage hver måned. Dette fører til et stort læringstab og øger risikoen for, at de helt dropper ud. For kvinder generelt øger dårlig hygiejne risikoen for urinvejs- og underlivsinfektioner, hvilket i et miljø med begrænset adgang til lægehjælp kan få alvorlige konsekvenser.

Situationen i Uganda er kritisk. Appellen på 68 millioner dollars er ikke bare et tal; det er en livline for 96.000 mennesker, der har mistet alt. Det er midlerne til at sikre et sygt barn medicin, give en familie et telt over hovedet, og give en ung pige muligheden for at blive i skolen. Verdenssamfundet må handle nu for at afværge en katastrofe og støtte et land, der har vist en enestående generøsitet i en verden med stadigt flere mure.