Operation Halberd: Konvojen til Malta

I de mørkeste dage af Anden Verdenskrig var Middelhavet en afgørende kampplads. Centralt i denne konflikt lå den lille ø Malta, en britisk bastion, der fungerede som en torn i øjet på Aksemagternes forsyningslinjer til Nordafrika. At holde Malta forsynet var en opgave af yderste vigtighed for de Allierede, men også en ekstremt farlig mission. Hver konvoj skulle navigere gennem fjendtligt farvand, konstant truet af italienske og tyske fly, ubåde og overfladeskibe. I september 1941 blev en af de mest dristige og komplekse forsyningsoperationer iværksat: Operation Halberd. Dette var ikke blot en transportmission; det var en fuldskala militær operation designet til at bryde blokaden og levere livsvigtige forsyninger til den belejrede ø.

Optakten: Et Spil med Vildledning

For at give konvojen den bedst mulige chance for at overleve, udtænkte den britiske kommando en sofistikeret vildledningsplan. Målet var at forvirre Aksemagternes efterretningstjenester og få dem til at tro, at den britiske flådeaktivitet havde et andet formål. Fra den britiske flådebase i Alexandria begyndte Middelhavsflåden at generere intens radiotrafik, hvilket skabte et falsk indtryk af, at en større operation var under opsejling i det østlige Middelhav. Dette skulle trække Luftwaffe's opmærksomhed væk fra den virkelige trussel, der samlede sig ved Gibraltar.

Den 24. september tog admiral Somerville et usædvanligt skridt. Han flyttede sit flag fra flagskibet HMS Nelson til HMS Rodney. Herefter sejlede HMS Nelson, eskorteret af tre destroyere, vestpå ud i Atlanterhavet. For en observatør lignede det en reduktion af styrken i Force H. Men efter mørkets frembrud vendte Nelson om og sluttede sig i hemmelighed til handelsskibene fra konvoj WS 11X, som nu var omdøbt til GM 2 (Gibraltar til Malta 2). Tidligt om morgenen den 25. september adskilte Force H sig igen fra handelsskibene, så en eventuel luftrekognoscering kun ville spotte krigsskibene og antage, at det var en almindelig patrulje eller et bombardementstogt. Imens sørgede Fulmar-jagere fra hangarskibet HMS Ark Royal for luftdækning over den sårbare konvoj.

Planen virkede delvist. Italienske fly opdagede Force H om eftermiddagen den 25. september og antog, at slagskibene var på vej til at bombardere den italienske kyst. Den efterfølgende dag blev forvirringen total, da et italiensk observationsfly fejlagtigt identificerede Ark Royal som HMS Furious. Da italienerne vidste, at Ark Royal havde forladt Gibraltar, konkluderede de, at Furious måske skulle flyve forstærkninger ind til Malta, mens Ark Royal angreb Genova. Som reaktion sejlede den italienske flåde ud fra Napoli for at indtage en defensiv position, men med klare ordrer om ikke at engagere briterne, medmindre de havde en afgørende overlegenhed.

Konvojens Sammensætning og Slagorden

Operation Halberd var en massiv indsats, der involverede en betydelig del af den britiske flåde. Nedenstående tabel giver et overblik over de primære styrker, der var involveret i den kritiske fase af operationen.

Den britiske formation var omhyggeligt planlagt for at yde maksimal beskyttelse. De ni handelsskibe sejlede i to kolonner, med krydsere som Kenya og Edinburgh i spidsen. De tunge slagskibe Rodney, Prince of Wales og det beskadigede Nelson dannede en tung skærm omkring konvojen, mens hangarskibet Ark Royal, beskyttet af antiluftskytskrydsere, opererede i centrum for at kunne sende sine fly på vingerne hurtigst muligt.

Slaget den 27. september: Ilddåben

Klokken 07:10 om morgenen den 27. september sluttede Force H sig igen til konvojen, og den endelige, farlige etape af rejsen begyndte. Spændingen var til at føle på. Klokken 08:10 identificerede italienske fly korrekt Ark Royal, og klokken 10:45 rapporterede de konvojens hastighed på 16 knob, hvilket bekræftede tilstedeværelsen af langsommere handelsskibe. Den italienske flåde, nu samlet, fik grønt lys til at angribe, da deres efterretninger stadig kun pegede på ét britisk slagskib.

Klokken 13:00 indledte Regia Aeronautica det første store angreb. En formation på 28 torpedo-bombefly, eskorteret af 20 jagerfly, fløj mod konvojen. De blev mødt af en mur af antiluftskytsild fra dusinvis af krigsskibe og de patruljerende Fulmar-jagere. Tre italienske bombefly brød igennem den ydre forsvarsring og gik direkte efter flagskibet Nelson. På trods af undvigelsesmanøvrer blev Nelson ramt af en torpedo i styrbords side af forskibet. Torpedoen var blevet frigivet fra en afstand af blot 400 meter. Selvom slagskibet reducerede farten til 15 knob, bevarede det sin position i formationen og fortsatte kampen. Det angribende fly blev skudt ned kort efter af en Fulmar.

Luftkampen var intens og kaotisk. Seks yderligere italienske bombefly og en jager vendte aldrig tilbage. Men også briterne led tab. I forvirringen skød Rodney og Prince of Wales ved en fejl to af deres egne Fulmar-jagere ned. Den italienske flåde nærmede sig hastigt. Klokken 14:30 var de kun omkring 40 sømil fra konvojen. Men netop da de skulle til at gå til angreb, modtog den italienske admiral Iachino den nedslående sandhed fra sin luftrekognoscering: Briterne havde ikke ét, men to slagskibe og et hangarskib. Med udsigten til at møde en overlegen styrke uden tilstrækkelig luftdækning, traf han den forsigtige, men fornuftige beslutning at trække sine skibe tilbage.

Senere på aftenen, da mørket faldt på, blev konvojen igen angrebet af enkelte torpedofly. Denne gang var det handelsskibet Imperial Star, der blev ramt. Skibet blev alvorligt beskadiget, og destroyeren Oribi forsøgte at tage det på slæb.

Efterspillet: Ankomst og Tilbagetog

Rejsen var endnu ikke forbi. Krydseren HMS Hermione blev sendt afsted for at bombardere flyvepladsen på den italienske ø Pantelleria for at forhindre yderligere luftangreb, mens konvojen nærmede sig Malta. For ikke at sinke resten af konvojen, blev det besluttet at sænke den beskadigede Imperial Star. Besætningen blev evakueret, og skibet sank i Middelhavets dyb. Den 28. september ankom de resterende otte handelsskibe endelig til Maltas Grand Harbour til stor jubel fra øens udmattede befolkning og forsvarere. Missionen var lykkedes.

På tilbageturen til Gibraltar fortsatte farerne. Force H blev angrebet af tre italienske ubåde. Destroyerne Gurkha og Legion fik dog hævn, da de opsporede og sænkede den italienske ubåd Adua. De samlede tab for operationen viste kampens hårde realiteter. Briterne mistede tre Fulmar-jagere (to til egenbeskydning) og en Swordfish. Italienerne mistede 21 fly, herunder syv bombefly og en jager til fjendtlig ild, en jager til egenbeskydning og ti jagere, der løb tør for brændstof. Admiral Somerville blev for sin ledelse slået til ridder – for anden gang i sin karriere.

Betydningen af Operation Halberd

Selvom Operation Halberd var omkostningsfuld, var den en utvetydig strategisk succes for de Allierede. De 85.000 tons forsyninger, der nåede frem til Malta, var afgørende for øens overlevelse og dens fortsatte evne til at fungere som en fremskudt base for angreb mod Aksemagternes konvojer. Operationen demonstrerede Royal Navys vilje og evne til at gennemføre ekstremt komplekse operationer under konstant trussel. Den viste også vigtigheden af efterretninger, vildledning og den afgørende rolle, som hangarskibe spillede i søkrigsførelse. Hver en dråbe brændstof, hver en granat og hver en pose mel, der ankom med konvojen, var med til at forlænge Maltas modstand og i sidste ende bidrage til de Allieredes sejr i Nordafrika.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

• Hvad var hovedformålet med Operation Halberd?
  Hovedformålet var at eskortere en konvoj på ni handelsskibe med livsvigtige forsyninger gennem det stærkt bevogtede centrale Middelhav til den belejrede britiske ø-fæstning Malta.
• Hvilken alvorlig skade led det britiske slagskib HMS Nelson?
  HMS Nelson blev ramt i forskibet af en flybåren torpedo under et italiensk luftangreb. Skaden reducerede skibets hastighed, men det var i stand til at opretholde sin position i formationen og fortsætte med at kæmpe.
• Hvorfor trak den italienske flåde sig tilbage uden at angribe konvojen direkte?
  Den italienske admiral havde ordre til kun at engagere sig, hvis han havde en klar overlegenhed. Da han fandt ud af, at den britiske styrke inkluderede to slagskibe og et hangarskib, og ikke kun ét slagskib som først antaget, vurderede han, at styrkeforholdet var til briternes fordel, og valgte at trække sig tilbage.
• Var Operation Halberd en succes?
  Ja, operationen betragtes som en stor strategisk succes. På trods af tabet af et handelsskib og skader på et slagskib lykkedes det for otte ud af ni handelsskibe at nå Malta, hvilket sikrede øens fortsatte modstandskamp.