10/02/2012
Har du nogensinde undret dig over, hvordan en centralbank, som f.eks. den amerikanske Federal Reserve eller Danmarks Nationalbank, kan påvirke hele landets økonomi med et snuptag? Et af de mest magtfulde, men ofte usynlige, værktøjer i deres arsenal er open market operations (åbne markedsoperationer). Selvom navnet lyder teknisk, er princippet bag relativt enkelt, og dets virkninger kan mærkes direkte i din pengepung – fra renten på dit boliglån til prisen på dagligvarer. Denne artikel vil dykke ned i, hvad open market operations er, hvordan de fungerer, og hvorfor de er afgørende for at opretholde en sund og stabil økonomi.

Hvad er Open Market Operations?
I sin kerne er open market operations en proces, hvor en centralbank køber eller sælger statspapirer, primært statsobligationer, på det åbne marked. Disse transaktioner foretages med kommercielle banker og andre finansielle institutioner. Formålet er ikke at tjene penge på disse handler, men derimod at regulere pengemængden i banksystemet. Ved at justere mængden af penge, som bankerne har til rådighed, kan centralbanken direkte påvirke de kortsigtede renter, hvilket igen har en kædereaktion gennem hele den finansielle sektor og ud i den bredere økonomi.
Beslutningerne om disse operationer træffes typisk af en pengepolitisk komité, som i USA's tilfælde er den berømte Federal Open Market Committee (FOMC). Denne komité mødes regelmæssigt for at analysere økonomiens tilstand og beslutte, om der er behov for at stramme eller lempe pengepolitikken for at nå sine mål, som oftest er fuld beskæftigelse og stabil inflation.
To Sider af Samme Mønt: Ekspansiv og Kontraktiv Politik
Open market operations kan bruges til enten at stimulere eller bremse økonomien. Man taler om henholdsvis ekspansiv og kontraktiv pengepolitik.

Ekspansiv Politik: At Sætte Gang i Økonomien
Når økonomien viser tegn på afmatning, eller der er fare for en recession, kan centralbanken vælge at føre en ekspansiv politik. Dette gøres ved at købe statsobligationer fra bankerne.
- Centralbanken køber obligationer: Ved hjælp af nyskabte digitale penge køber centralbanken obligationer fra de kommercielle banker.
- Bankernes reserver øges: Bankerne modtager betaling for disse obligationer, hvilket øger deres reserver – altså de penge, de har stående hos centralbanken.
- Udlånsvilligheden stiger: Med flere penge på hånden har bankerne nu en større kapacitet og et større incitament til at låne penge ud til forbrugere og virksomheder.
- Renterne falder: For at tiltrække låntagere i et marked med øget udbud af penge, sænker bankerne typisk deres udlånsrenter.
- Økonomisk aktivitet stimuleres: Lavere renter gør det billigere for virksomheder at investere i nyt udstyr og for forbrugere at købe hus eller bil. Dette øger den samlede efterspørgsel og kan føre til økonomisk vækst og faldende arbejdsløshed.
Kontraktiv Politik: At Lægge en Dæmper på Inflationen
Hvis økonomien derimod er overophedet, og der er en stigende inflation (generelle prisstigninger), kan centralbanken anvende en kontraktiv politik for at køle tingene ned.
- Centralbanken sælger obligationer: Centralbanken sælger statsobligationer fra sin egen beholdning til de kommercielle banker.
- Bankernes reserver falder: Bankerne betaler for disse obligationer ved at overføre penge til centralbanken, hvilket reducerer deres reserver.
- Udlånsvilligheden falder: Med færre penge til rådighed bliver bankerne mere tilbageholdende med at låne penge ud.
- Renterne stiger: Et mindre udbud af lånekapital fører til, at renterne stiger.
- Økonomisk aktivitet dæmpes: Højere renter gør det dyrere at låne, hvilket dæmper forbruget og virksomhedernes investeringer. Dette reducerer presset på priserne og hjælper med at bringe inflationen under kontrol.
Pengemultiplikatoren: Den Forstærkende Effekt
En af de mest fascinerende mekanismer ved open market operations er den såkaldte pengemultiplikator. Centralbankens oprindelige handling – hvad enten det er et køb eller et salg af obligationer – har en meget større effekt på den samlede pengemængde end selve transaktionens størrelse.
Forestil dig, at centralbanken køber obligationer for 100 millioner kroner. Disse 100 millioner lander i en kommerciel bank som en ny reserve. Banken er kun forpligtet til at holde en brøkdel af dette beløb som reserve (reservekravet) og kan låne resten ud. Lad os sige, at banken låner 90 millioner ud til en virksomhed. Virksomheden bruger pengene til at betale en leverandør, som indsætter de 90 millioner i sin bank. Denne anden bank holder nu 9 millioner i reserve og kan låne 81 millioner ud. Denne proces fortsætter som ringe i vandet, og den oprindelige indsprøjtning på 100 millioner kan ende med at øge den samlede pengemængde i økonomien med mange hundrede millioner. Den samme effekt, bare med modsat fortegn, sker, når centralbanken sælger obligationer og trækker penge ud af systemet.

Open Market Operations vs. Kvantitative Lempelser (QE)
Under finanskrisen i 2008 og igen under COVID-19-pandemien hørte man ofte om et andet værktøj: kvantitative lempelser (Quantitative Easing, eller QE). Selvom QE og open market operations begge involverer, at centralbanken køber aktiver, er der afgørende forskelle.
Her er en sammenligningstabel for at illustrere forskellene:
| Funktion | Open Market Operations (OMO) | Kvantitative Lempelser (QE) |
|---|---|---|
| Formål | Finjustering af den kortsigtede rente og daglig likviditetsstyring. | Drastisk forøgelse af pengemængden og sænkning af de lange renter, når de korte renter allerede er tæt på nul. |
| Købte Aktiver | Primært kortfristede statsobligationer og andre meget sikre papirer. | Langfristede statsobligationer, realkreditobligationer og nogle gange endda virksomhedsobligationer. |
| Anvendelse | Et rutinemæssigt, dagligt værktøj, der bruges under normale økonomiske forhold. | Et ekstraordinært værktøj, der anvendes under dybe økonomiske kriser. |
| Kommunikation | Operationerne er tekniske og kommunikeres primært til finansmarkederne. | Ofte annonceret i store, forudbestemte programmer for at signalere et langsigtet engagement. |
Kort sagt er OMO centralbankens skalpel til præcise, daglige justeringer, mens QE er den økonomiske defibrillator, der tages i brug, når patienten er i kritisk tilstand.
Ofte Stillede Spørgsmål
Hvem beslutter, hvornår man skal bruge open market operations?
Det er centralbankens pengepolitiske komité, der træffer disse beslutninger. I USA er det Federal Open Market Committee (FOMC), og i Eurozonen er det Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB). De baserer deres beslutninger på en løbende analyse af økonomiske data som inflation, arbejdsløshed og økonomisk vækst.

Hvordan "skaber" centralbanken penge til at købe obligationer?
Centralbanken har den unikke evne til at skabe penge elektronisk. Når den køber en obligation fra en kommerciel bank, krediterer den simpelthen bankens konto hos centralbanken med det aftalte beløb. Pengene skabes så at sige ud af den blå luft med et par klik på en computer.
Påvirker dette min opsparing i banken?
Indirekte, ja. Når centralbanken sænker renterne via open market operations, vil du typisk opleve, at renten på din opsparingskonto også falder. Omvendt, når renterne hæves for at bekæmpe inflation, kan du forvente at få en højere rente på din opsparing.
Hvorfor er dette vigtigt for mig som almindelig borger?
Open market operations har en direkte indflydelse på din hverdag. De påvirker renten på dit boliglån, billån og forbrugslån. De har indflydelse på inflationen, som bestemmer, hvor meget du kan købe for dine penge. Og de spiller en afgørende rolle for jobmarkedet ved at stimulere eller dæmpe den økonomiske aktivitet. At forstå dette værktøj giver dig en dybere indsigt i de kræfter, der former den økonomi, du er en del af.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Open Market Operations: Centralbankens Værktøj, kan du besøge kategorien Sundhed.
