Nazisternes Grusomme Menneskeforsøg

Mellem 1942 og 1945, i skyggen af Anden Verdenskrig, fandt en af historiens mest afskyelige serier af medicinske forbrydelser sted. Nazityskland udførte en række brutale og dødelige menneskeforsøg på fanger i sine koncentrationslejre. Disse eksperimenter, udført under dække af videnskabelig forskning, var i virkeligheden sadistiske handlinger, der forårsagede umådelig lidelse og død. Der er dokumenteret 15.754 ofre af forskellige nationaliteter og aldre, men det reelle tal menes at være langt højere. Omkring en fjerdedel af de dokumenterede ofre blev dræbt, og de overlevende led ofte af alvorlige, permanente skader. Efter krigen blev disse forbrydelser retsforfulgt ved det, der blev kendt som Lægeprocessen i Nürnberg, og afskyen over misbruget førte til udviklingen af Nürnbergkodekset for medicinsk etik, en milepæl i beskyttelsen af mennesker i forskning.

Hypotermi- og Nedfrysningseksperimenter

I 1941 indledte Luftwaffe eksperimenter for at finde måder at forebygge og behandle hypotermi (undertemperatur). Disse forsøg blev primært udført i Dachau-koncentrationslejren under ledelse af SS-lægen Sigmund Rascher. Fanger blev tvunget til at sidde i tanke med isvand i op til tre timer eller blev efterladt nøgne udendørs i frostgrader. Formålet var at simulere de forhold, som tyske piloter og soldater oplevede, hvis de styrtede ned i koldt vand eller kæmpede på Østfronten.

Eksperimenterne var ekstremt brutale. Efter at ofrene var blevet nedkølet til livstruende temperaturer, testede lægerne forskellige genopvarmningsmetoder. Nogle metoder var lige så grusomme som selve nedkølingen; et vidne forklarede senere, at nogle ofre blev kastet i kogende vand for at blive genopvarmet. Mange døde under disse forsøg. Rascher dokumenterede omhyggeligt sine resultater, herunder den nøjagtige tid det tog for ofrene at miste bevidstheden og dø.

Sigmund Raschers "Exitus" Tabel

Rascher udarbejdede en tabel, der kynisk dokumenterede dødsfaldene under hans nedkølingseksperimenter. Denne tabel blev fremlagt som bevis under Nürnbergprocessen.

Højdeeksperimenter

Også i Dachau blev fanger brugt i eksperimenter, der skulle hjælpe tyske piloter. I et lavtrykskammer blev fanger udsat for forhold, der simulerede højder på op til 21.000 meter. Formålet var at undersøge menneskekroppens reaktioner på iltmangel og lavt tryk. Sigmund Rascher ledede også disse forsøg. Ofrene led en pinefuld død ved kvælning, mens Rascher og hans kolleger observerede deres kramper og reaktioner. Det rygtedes, at Rascher udførte vivisektioner (dissektion af levende væsener) på hjernerne af ofre, der overlevede det indledende eksperiment. Ud af 200 forsøgspersoner døde 80 direkte, og resten blev myrdet.

Steriliserings- og Fertilitetsforsøg

Fra marts 1941 til januar 1945 blev der udført steriliseringsforsøg i Auschwitz, Ravensbrück og andre lejre. Målet var at udvikle en hurtig og effektiv metode til at sterilisere millioner af mennesker, især jøder og romaer. Læger som Carl Clauberg eksperimenterede med at injicere ætsende stoffer i kvinders livmødre uden bedøvelse, hvilket forårsagede uudholdelige smerter, infektioner og ofte døden. Andre metoder inkluderede massiv bestråling med røntgenstråler rettet mod kønsorganerne, hvilket førte til alvorlige forbrændinger og sterilitet. Tusindvis af ofre blev steriliseret mod deres vilje, og mange led af livslange komplikationer.

Tvillingestudier under Josef Mengele

I Auschwitz blev den berygtede læge Josef Mengele kendt som "Dødsenglen" for sine sadistiske eksperimenter, især på tvillinger. Mengele var fascineret af genetik og forsøgte at afdække hemmelighederne bag arvelighed, blandt andet for at finde en metode til at forøge den "ariske" fødselsrate. Han samlede hundredvis af tvillingepar, som han udsatte for sammenlignende målinger og smertefulde procedurer. Han injicerede sygdomme og kemikalier i én tvilling for at observere forskellene til den anden. Mange af disse eksperimenter endte med, at Mengele dræbte begge tvillinger med en indsprøjtning i hjertet, så han kunne udføre en komparativ obduktion. Rygter om, at han syede tvillinger sammen for at skabe siamesiske tvillinger, understreger den grusomhed, der omgav hans arbejde.

Transplantationseksperimenter med knogler, muskler og nerver

I Ravensbrück-lejren blev der fra 1942 til 1943 udført eksperimenter for at studere regenerering af knogler, muskler og nerver. Læger fjernede knoglestykker, muskler og nerver fra fangers ben uden bedøvelse for at undersøge, hvordan kroppen helede. I andre tilfælde transplanterede de knogler fra en person til en anden. Ofrene, primært unge polske kvinder, led af forfærdelige smerter, lemlæstelse og permanente handicap. Disse forsøg havde til formål at finde bedre behandlingsmetoder for tyske soldater såret i kamp, men blev udført med en total foragt for ofrenes liv og helbred.

Andre Grusomme Forsøg

Listen over nazisternes medicinske rædsler er lang og varieret. Forskellige lejre specialiserede sig i forskellige typer af grusomheder:

• Sulfonamidforsøg: I Ravensbrück blev fangers sår bevidst inficeret med bakterier som stivkrampe og gasgangræn. Derefter blev sårene gnedet med glassplinter og træspåner for at simulere kampskader, hvorefter effektiviteten af nye sulfonamid-lægemidler blev testet.
• Havvandseksperimenter: I Dachau blev grupper af fanger, primært romaer, tvunget til kun at drikke kemisk behandlet havvand. Formålet var at teste, om det kunne gøres drikkeligt. Ofrene blev alvorligt dehydrerede og led forfærdeligt, nogle blev observeret i at slikke nyligt vaskede gulve i et desperat forsøg på at få ferskvand.
• Forsøg med gift: I Buchenwald blev giftstoffer i hemmelighed blandet i fangernes mad for at observere virkningerne. Andre blev skudt med giftige kugler. Ofrene døde enten af forgiftningen eller blev dræbt for at muliggøre obduktioner.
• Malaria- og tyfusforsøg: Over 1.200 fanger i Dachau blev inficeret med malaria via myggestik for at teste nye lægemidler. Lignende forsøg med tyfus, gul feber og hepatitis blev udført i Buchenwald og Natzweiler.
• Forsøg på homoseksuelle: Den danske læge Carl Vaernet implanterede kunstige kirtler med testosteron i homoseksuelle fanger i Buchenwald i et forsøg på at "kurere" deres homoseksualitet. Mange blev også tvangskastreret.

Efterspil: Retfærdighed og Etik

Efter krigens afslutning blev verden konfronteret med omfanget af disse medicinske forbrydelser. Ved Lægeprocessen i Nürnberg fra 1946 til 1947 blev 23 tyske læger og administratorer anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Syv blev dømt til døden, og mange andre fik fængselsstraffe. Processen afslørede ikke kun de enkelte lægers brutalitet, men også hvordan det medicinske etablissement kunne blive korrumperet af en totalitær ideologi.

Som en direkte konsekvens af disse rædsler blev Nürnbergkodekset formuleret i 1947. Dette sæt af ti etiske principper for medicinsk forskning på mennesker fastslår, at frivilligt og informeret samtykke er absolut essentielt. Det understreger, at ethvert eksperiment skal have et videnskabeligt formål, undgå unødvendig lidelse og have en forventet gevinst, der opvejer risiciene. Nürnbergkodekset blev fundamentet for moderne medicinsk etik og internationale retningslinjer for forskning, en evig påmindelse om de mørke dybder, som videnskaben kan synke til uden et moralsk kompas.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var formålet med nazisternes menneskeforsøg?

Formålene var varierede og ofte drevet af militære behov eller racistisk ideologi. Nogle eksperimenter, såsom nedkølings- og højdeeksperimenterne, havde til formål at forbedre overlevelseschancerne for tyske soldater og piloter. Andre, som steriliseringsforsøgene og Mengeles tvillingestudier, var forankret i nazistisk racehygiejne og målet om at fremme den "ariske race" og udrydde dem, der blev anset for "undermennesker".

Hvem var de mest berygtede nazilæger?

Flere læger blev berygtede for deres grusomhed. De mest kendte inkluderer Josef Mengele, "Dødsenglen fra Auschwitz", kendt for sine eksperimenter på tvillinger; Sigmund Rascher, der ledede de dødelige nedkølings- og højdeeksperimenter i Dachau; og Carl Clauberg, som udførte brutale steriliseringsforsøg i Auschwitz.

Hvad var Lægeprocessen i Nürnberg?

Lægeprocessen var den første af 12 efterfølgende Nürnbergprocesser, der blev afholdt af amerikanske myndigheder efter afslutningen på den store Internationale Militærtribunal. Den fandt sted fra december 1946 til august 1947 og retsforfulgte 23 læger og embedsmænd for deres rolle i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, specifikt relateret til de medicinske eksperimenter i koncentrationslejrene.

Hvad er Nürnbergkodekset?

Nürnbergkodekset er et sæt af ti etiske forskningsprincipper for menneskeforsøg, som blev skabt som et resultat af Lægeprocessen. Dets vigtigste princip er kravet om informeret og frivilligt samtykke fra forsøgspersonen. Det er et grundlæggende dokument inden for medicinsk etik og har haft en enorm indflydelse på internationale love og retningslinjer for klinisk forskning.