Antibiotika til svin: Et faldende forbrug i Europa?

Brugen af antimikrobielle stoffer i svineproduktionen har længe været et emne for intens debat og forskning i hele Europa. Siden forbuddet mod antibiotika som vækstfremmere (AGP'er) har fokus flyttet sig mod den terapeutiske, metafylaktiske og profylaktiske anvendelse af disse livsvigtige lægemidler. Denne ændring har ført til en bølge af undersøgelser på tværs af kontinentet, der søger at kortlægge, hvordan og hvorfor antibiotika bruges, og vigtigst af alt, hvordan forbruget kan reduceres uden at gå på kompromis med dyresundhed og produktivitet. Resultaterne afslører en kompleks virkelighed med enorme forskelle mellem lande og endda mellem individuelle gårde, men de peger også på en klar vej frem mod en mere ansvarlig og bæredygtig fremtid for svineproduktion.

Europæiske undersøgelser afslører store forskelle

Efter forbuddet mod vækstfremmere har adskillige europæiske lande, herunder Danmark, Belgien, Spanien og Tyskland, gennemført detaljerede undersøgelser af antibiotikaforbruget (ABU) i svinebesætninger. Disse undersøgelser har været afgørende for at få en dybere forståelse af forbrugsmønstre og de bagvedliggende risikofaktorer. Et gennemgående fund er, at størstedelen af antibiotika anvendes til unge dyr, især fravænnede grise og pattegrise. Disse perioder i en gris' liv er kritiske, da deres immunsystem er under udvikling, og de er særligt sårbare over for infektioner.

Et andet slående resultat er den enorme variation i forbruget. Selv inden for samme land kan der være markante forskelle fra den ene gård til den anden. Dette indikerer, at faktorer som driftsledelse, biosikkerhed og dyrlægens praksis spiller en afgørende rolle. Undersøgelser har peget på, at større besætninger, dårlig biosikkerhed og visse managementstrategier er forbundet med et højere antibiotikaforbrug. Mange landmænd og dyrlæger har længe frygtet, at en reduktion i antibiotika ville føre til lavere produktionsresultater, men langsgående studier har modbevist denne antagelse. Det er muligt at reducere forbruget markant uden at det går ud over dyrenes sundhed og gårdens økonomi.

Udfordringen med at sammenligne data

En væsentlig begrænsning ved de tidlige nationale undersøgelser var brugen af forskellige metoder til at kvantificere antibiotikaforbruget. Dette gjorde det næsten umuligt at sammenligne data på tværs af landegrænser. For at løse dette problem blev der iværksat multinationale studier med en standardiseret metode. Et af de første studier, der inkluderede Frankrig, Tyskland, Sverige og Belgien, bekræftede, at fravænnede grise modtog flest antibiotika. Det viste også, at gårde med et højt forbrug hos smågrise typisk også havde et højt forbrug hos slagtesvin, hvilket kan skyldes indgroede vaner hos landmanden.

Mod en fælles standard: Måling af behandlingsincidens

For at skabe et solidt grundlag for sammenligning har forskere udviklet og implementeret en mere præcis målemetode. Et stort europæisk projekt, der omfattede ni lande og 180 svinebedrifter, anvendte indikatoren Behandlingsincidens (TI) baseret på definerede daglige doser for dyr (DDDvet). Denne metode, ofte kaldet TIDDDvet, udtrykker, hvor stor en procentdel af tiden en gris i gennemsnit bliver behandlet med antibiotika i en given periode. Metoden har flere fordele: den korrigerer for forskelle i antibiotikas molekylvægt, tager højde for dyrenes vægt og populationens størrelse, og den er let at forstå og kommunikere.

Resultaterne fra dette omfattende studie var afslørende. I gennemsnit modtog en gris i studiet antibiotika i 9,2% af sit liv fra fødsel til slagtning, hvilket svarer til cirka 18 dage. Hovedparten af behandlingen fandt sted hos fravænnede grise (69,5%) og pattegrise (22,5%). Studiet afslørede også, at 11,7% af gårdene slet ikke brugte gruppemedicinering med antibiotika i løbet af en hel produktionsrunde. Dette understreger det enorme potentiale for reduktion gennem forbedret diagnostik og øget biosikkerhed.

Hvilke stoffer bruges og hvorfor?

De mest anvendte aktive stoffer i gruppemedicinering var penicilliner med udvidet spektrum (31,2%) og polymyxiner (24,7%). Størstedelen blev administreret oralt via foder eller vand (82%). Her var der dog også store nationale forskelle. I ét land blev 59% af alle behandlinger givet parenteralt (ved injektion), mens det i et andet land kun var 7%. En bekymrende observation var den lange varighed af orale behandlinger, som i gennemsnit varede 10,6 dage, og i 10% af tilfældene varede i mindst 21 sammenhængende dage. Den hyppigste årsag til behandling var kategoriseret som "generel" (37,5%), hvilket tydeligt peger på et behov for bedre diagnostiske værktøjer for at sikre en mere målrettet behandling. Andre hyppige årsager var tarm- (24,4%) og luftvejslidelser (20,1%).

Casestudie: Sverige – pionerer inden for ansvarlig brug

Sverige fremhæves ofte som et foregangsland, når det gælder reduktion af antibiotika i landbruget. Landets rejse begyndte allerede i starten af 1980'erne, længe før det blev et udbredt tema i resten af Europa. Denne udvikling blev drevet af en unik kombination af offentlig bevidsthed, engagerede journalister, forskere og ikke mindst landmændene selv.

I 1960'erne og 70'erne skabte bøger som Rachel Carsons "Silent Spring" en stærk miljøbevidsthed i Sverige. Journalister og forskere bragte fokus på brugen af kemikalier i landbruget og moderne fødevareproduktion. Denne offentlige debat påvirkede også landmændene, hvoraf mange var bekymrede for de langsigtede konsekvenser af intensiv produktion. Nogle pionerer begyndte at eksperimentere med foder uden rutinemæssig tilsætning af antibiotika. Samtidig var ledelsen i landbrugets organisationer, som Svenska Lantmännen, bekymrede for at miste forbrugernes tillid. Dette førte til, at organisationen i 1981 anbefalede en frivillig udfasning af rutinemæssig gruppemedicinering.

Drevet af landmændene selv, og med politisk opbakning, blev der i 1985 vedtaget en lov, der gjorde Sverige til det første land i verden, der forbød brugen af antibiotika som vækstfremmere fra 1. januar 1986. Fra da af måtte antibiotika kun anvendes efter en dyrlæges ordination til behandling af syge dyr.

Fra forbud til et nyt produktionssystem

Overgangen var ikke uden udfordringer. De første år efter forbuddet oplevede svenske svineproducenter en stigning i infektionssygdomme og en højere dødelighed blandt smågrise. Dette tvang hele sektoren til at tænke nyt. I stedet for at vende tilbage til medicinering, iværksatte man en systematisk udviklingsproces med fokus på sygdomsforebyggelse og forebyggende sundhed. Hele produktionssystemet blev gennemgået, hvilket førte til:

• Nye staldsystemer: Batch-produktion med sektioner for hver fase af opdrættet, hvilket muliggør alt-ind-alt-ud-princippet og grundig rengøring mellem hold.
• Forbedret hygiejne: Strenge rengøringsrutiner og adgangskontrol til staldene.
• Fokus på dyrevelfærd: En ny dyrevelfærdslov i 1988 stillede krav om, at søer skulle gå frit og have adgang til halm. Dette understøtter naturlig adfærd og reducerer stress.
• Senere fravænning: Grise fravænnes senere for at sikre, at de er mere robuste og mindre modtagelige for infektioner.

Disse tiltag skabte et system, der var mindre afhængigt af antibiotika. Efter en vanskelig start faldt det samlede forbrug drastisk og er i dag blandt de absolut laveste i verden.

Sammenligning af produktionssystemer

Forskellene mellem den svenske model og en mere traditionel, høj-forbrugsmodel kan illustreres i en tabel:

Forbrugernes magt og markedets reaktion

Overraskende nok blev den svenske model ikke umiddelbart en markedsfordel. Da Sverige blev medlem af EU i 1995, blev markedet oversvømmet med billigere svinekød fra lande med lavere produktionsomkostninger og højere antibiotikaforbrug. Først omkring 2014, i kølvandet på øget medieopmærksomhed omkring antibiotikaresistens som MRSA, vendte billedet. Svenske supermarkedskæder som ICA begyndte aktivt at fravælge importeret kød produceret med rutinemæssig brug af antibiotika og markedsførte i stedet mærket "Svenskt kött". De informerede forbrugerne om forskellene i dyrevelfærd og medicinforbrug. Selvom svensk svinekød var dyrere, ændrede forbrugsmønstrene sig, og efterspørgslen på det nationalt producerede kød steg.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvorfor bruges de fleste antibiotika på smågrise?

Smågrise, især omkring fravænning, er ekstremt sårbare. De adskilles fra soen, skifter foder, og deres immunsystem er stadig umodent. Denne stressende periode gør dem modtagelige for infektioner, især diarré, hvilket historisk har ført til et højt profylaktisk forbrug af antibiotika.

Er det muligt at reducere antibiotikaforbruget uden at skade produktionen?

Ja, absolut. Det svenske eksempel viser, at selvom der kan være en vanskelig overgangsperiode, kan en systematisk og holistisk tilgang med fokus på biosikkerhed, forbedret dyrevelfærd, hygiejne og sygdomsforebyggelse føre til en dramatisk reduktion i antibiotikaforbruget uden langsigtede negative konsekvenser for produktiviteten.

Hvad er TIDDDvet?

Det er en standardiseret måleenhed (Behandlingsincidens baseret på Definerede Daglige Doser for dyr), der bruges til at måle og sammenligne antibiotikaforbrug. Den angiver, hvor mange procent af tiden et dyr i gennemsnit behandles med antibiotika over en bestemt periode. Dette gør det til et pålideligt værktøj til at sammenligne gårde og lande.

Hvorfor er der så stor forskel på antibiotikaforbruget mellem europæiske lande?

Forskellene skyldes en kombination af faktorer, herunder varierende sygdomspres, forskellige niveauer af biosikkerhed, forskellige landbrugspraksisser og kulturelle forskelle i holdningen til antibiotikaanvendelse blandt både landmænd og dyrlæger.

Konklusionen er klar: Selvom tendensen i Europa går mod et lavere antibiotikaforbrug i svineproduktionen, er der stadig et stort potentiale for forbedring. Den store variation mellem gårde og lande viser, at løsningen ikke er én-størrelse-passer-alle, men snarere en tilpasning af de principper, som Sverige har haft succes med: en stærk forpligtelse til dyrevelfærd, forebyggelse frem for behandling og en urokkelig tro på, at høj dyresundhed er fundamentet for en bæredygtig produktion.