12/06/2017
Mange danskere oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv gener eller symptomer fra mave-tarm-systemet. Det kan være alt fra oppustethed og milde smerter til mere alvorlige og vedvarende symptomer, der påvirker livskvaliteten. At navigere i sundhedssystemet, når man har det dårligt, kan virke uoverskueligt. Derfor er det vigtigt at vide, hvornår og hvordan man søger den rette hjælp. Denne artikel er din guide til at forstå processen, fra den første samtale med din egen læge til en specialiseret undersøgelse hos en gastroenterolog (mave-tarm-specialist).

Hvornår skal du reagere på dine symptomer?
Det er afgørende at lytte til sin krop. Selvom lejlighedsvis mavekneb kan være harmløst, er der visse symptomer, som du altid bør tage alvorligt og drøfte med din praktiserende læge. Disse fungerer som kroppens advarselssignaler og kan indikere, at en nærmere undersøgelse er nødvendig.
Vær særligt opmærksom på:
- Vedvarende mavesmerter: Smerter, der ikke forsvinder efter et par dage, eller som er intense.
- Ændringer i afføringsmønster: Nyopstået og vedvarende diarré eller forstoppelse.
- Blod i afføringen: Uanset om det er frisk, rødt blod eller sort, tjærelignende afføring.
- Ufrivilligt vægttab: Et mærkbart vægttab, uden at du har ændret kost eller motion.
- Synkebesvær: En fornemmelse af, at maden sidder fast i halsen eller brystet.
- Vedvarende halsbrand eller sure opstød: Især hvis det ikke lindres af håndkøbsmedicin.
- Opkastninger: Særligt hvis der er blod i opkastet, eller hvis det er vedvarende.
Hvis du oplever et eller flere af disse symptomer, er det første og vigtigste skridt at bestille en tid hos din egen læge. Din læge er din primære indgang til sundhedsvæsenet og kan foretage den indledende vurdering.
Processen: Fra egen læge til specialist
I Danmark fungerer det offentlige sundhedssystem typisk via en henvisningsprocedure. Det betyder, at du ikke bare kan bestille en tid hos en specialist på et hospital. Processen er designet til at sikre, at du får den rette behandling på det rette niveau.
1. Konsultation hos din praktiserende læge: Her vil du beskrive dine symptomer. Din læge vil måske tage blodprøver, en afføringsprøve eller foretage en fysisk undersøgelse. Baseret på denne indledende udredning vurderer lægen, om der er behov for yderligere undersøgelser hos en specialist.
2. Modtagelse af en henvisning: Hvis din læge vurderer, at dine mave-tarm-problemer kræver en specialiseret undersøgelse, vil du få en henvisning. En henvisning er en elektronisk anmodning, som din læge sender til et hospital eller en privat speciallægepraksis. Henvisningen indeholder relevante oplysninger om dine symptomer og helbred.
3. Indkaldelse til undersøgelse: Når hospitalet eller klinikken modtager henvisningen, vil du blive indkaldt til en forundersøgelse eller direkte til en kikkertundersøgelse. Ventetiden kan variere afhængigt af region og problemets alvor.
De mest almindelige kikkertundersøgelser
To af de mest almindelige undersøgelser inden for gastroenterologi er gastroskopi og koloskopi. De giver lægen mulighed for at se slimhinderne i fordøjelsessystemet indefra og kan være afgørende for at stille en korrekt diagnose.
Hvad er en Gastroskopi?
En gastroskopi (også kendt som en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm) er en procedure, hvor en tynd, bøjelig slange med et kamera i spidsen (et gastroskop) føres gennem munden ned i mavesækken. Undersøgelsen bruges til at finde årsager til f.eks. synkebesvær, mavesmerter, sure opstød eller blødning. Lægen kan også tage små vævsprøver (biopsier) undervejs, hvilket er helt smertefrit.
Hvad er en Koloskopi?
En koloskopi er en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen. Her føres en bøjelig slange med et kamera (et koloskop) ind gennem endetarmen. Formålet er at undersøge tarmen for polypper, betændelsestilstande, udposninger eller tegn på kræft. Under en koloskopi kan lægen fjerne polypper og tage vævsprøver. Før undersøgelsen kræves en grundig udrensning af tarmen, som du får vejledning i.
Sammenligning af undersøgelserne
| Egenskab | Gastroskopi | Koloskopi |
|---|---|---|
| Område | Spiserør, mavesæk, tolvfingertarm | Hele tyktarmen og den sidste del af tyndtarmen |
| Formål | Udredning af sure opstød, mavesår, synkebesvær, blødning | Screening for tarmkræft, fjernelse af polypper, udredning af blødning, diarré |
| Forberedelse | Faste i ca. 6 timer før undersøgelsen | Grundig tarmudrensning med afføringsmiddel dagen før |
| Varighed | Ca. 5-10 minutter | Ca. 20-45 minutter |
| Bedøvelse | Lokalbedøvelse i svælget, mulighed for beroligende medicin | Tilbydes typisk beroligende og smertestillende medicin |
Dine rettigheder og komfort som patient
Det er helt naturligt at føle sig sårbar, når man skal gennemgå en intim undersøgelse. Det er vigtigt at vide, at du som patient har rettigheder, og at personalet er der for at gøre oplevelsen så tryg som muligt.
En vigtig faktor for mange er lægens køn. Især mange kvinder kan føle sig mere trygge og bedre tilpas ved at blive undersøgt af en kvindelig læge, når det drejer sig om gastroenterologiske problemstillinger. Du har ret til at fremsætte et ønske om at blive tilset af en læge af et bestemt køn. Selvom hospitalet ikke altid kan garantere, at ønsket kan imødekommes på grund af personalets vagtplaner, vil de i langt de fleste tilfælde stræbe efter at efterkomme det. Tøv ikke med at nævne dit ønske, når du bliver indkaldt – din tryghed er en prioritet.
Derudover har du ret til en second opinion. Hvis du er i tvivl om den diagnose, du har fået, eller den foreslåede behandling, har du ret til at få en ny, uafhængig vurdering hos en anden specialist. Tal med din praktiserende læge om at få en ny henvisning til en anden afdeling eller et andet hospital.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Skal jeg altid have en henvisning fra min læge for at se en specialist?
Ja, for at blive behandlet i det offentlige sundhedssystem, enten på et hospital eller hos en privatpraktiserende speciallæge med overenskomst med sygesikringen, kræves der en henvisning fra din praktiserende læge. Dette sikrer, at du kommer det rigtige sted hen fra starten.
Gør en kikkertundersøgelse ondt?
Både gastroskopi og koloskopi kan opleves som ubehagelige, men de bør ikke være smertefulde. Ved gastroskopi får du lokalbedøvelse i svælget, og ved koloskopi tilbydes du som standard beroligende og smertestillende medicin, så du kan slappe af. Personalet er meget erfarent og guider dig trygt igennem det hele.
Kan jeg selv vælge, hvilket hospital jeg vil undersøges på?
Ja, i Danmark gælder princippet om frit sygehusvalg. Det betyder, at du kan vælge at blive undersøgt og behandlet på et hvilket som helst offentligt hospital i landet, så længe hospitalet har den nødvendige ekspertise.
Hvad sker der efter undersøgelsen?
Efter undersøgelsen vil lægen typisk give dig et foreløbigt svar med det samme. Hvis der er taget vævsprøver, vil det endelige svar normalt foreligge efter 1-2 uger. Du og din praktiserende læge vil modtage det endelige svar, og I vil sammen lægge en plan for den videre behandling.
At tage hånd om sin mave-tarm-sundhed er en vigtig del af det generelle helbred. Lyt til din krops signaler, tøv ikke med at kontakte din læge, og husk, at der findes effektiv hjælp og specialiseret ekspertise til at udrede og behandle dine symptomer. Du er ikke alene, og en afklaring er første skridt mod en bedre hverdag.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Din Guide til Mave-Tarm-Undersøgelser i Danmark, kan du besøge kategorien Sundhed.
