Strukturel og Funktionel Biomedicin C SDU Nyrerne og urinveje
From MedNote.dk - Bidrag til fælles viden
Contents
- 1 Makroskopisk struktur af nyrer og urinveje
- 1.1 kunne navngive organerne i urinvejssystemet
- 1.2 kunne beskrive organernes størrelse, konsistens, opdeling og størrelse
- 1.3 kunne beskrive overfladeprojektioner, topografi, relationer, peritonealforhold, nyrelogen, fedtkapsel og nyrens fibrøse kapsel
- 1.4 kunne beskrive arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning
- 1.5 kunne bekrive forløbet af blod, filtrat (præurin) og urin igennem nyrerne, samt igennem urinlederne, urinblæren og urinrøret
- 1.6 kunne beskrive de snævre steder i de fraførende urinveje, hvor sten kan sætte sig fast og hvor "referred" pain føles
- 1.7 kunne beskrive udviklingen af urinvejssystemet (nyre, pelvis, vesica urinaria, urinrør) samt de vigtigste udviklingsanomalier
- 2 De fraførende urinvejes struktur og funktion
- 3 Nyrens struktur
- 3.1 beskrive opbygningen af nefronet og samlerørssystemet og disses lokalisation i bark og marv og forskelle mellem et superficielt og et juxtamedullært nefron
- 3.2 diagnosticere (lysmikroskopisk) de enkelte afsnit af nefronet, samlerør og juxtaglomerulære celler
- 3.3 beskrive glomerulus opbygning, herunder glomerulusmembranens ultrastruktur, mesangialcellerne
- 3.4 beskrive det juxtaglomerulære apparat
- 3.5 beskrive opbygningen af nyrens blodkarsystem
- 3.6 angive, at nyren er sympatisk innerveret med fibre til såvel blodkar som tubuli
- 4 Urinens sammensætning
- 5 Nyrernes funktioner
- 6 Definitioner
- 6.1 definere et stofs renale plasmaclearance
- 6.2 definere begreberne osmolær clearance og (positiv eller negativ) fritvandsclearance
- 6.3 definere ekskretions- og reabsorptionsfraktionen
- 6.4 definere den tubulære passagefraktion
- 6.5 definere plasmaekstraktionsfraktionen
- 6.6 definere filtrationsfraktionen
- 7 Stoftransporten i nyrerne som helhed
- 7.1 opstille massebevarelsesprincippet for udskillelseshastigheden i urinen af stoffer, der filtreres, reabsorberes og/eller secerneres
- 7.2 angive, at urinens dannelse finder sted ved tubulær viderebehandling af et glomerulært ultrafiltrat af plasma
- 7.3 redegøre for det glomerulære ultrafiltrats sammensætning i forhold til plasma
- 7.4 definere begreberne tubulær reabsorption og tubulær sekretion
- 7.5 angive, at såvel reabsorption som sekretion kan være aktive eller passive processer
- 7.6 redegøre for, hvad man kan vurdere ud fra kendskabet til et stofs renale plasma clearance og ekskretionsfraktion
- 7.7 redegøre for, hvilke principielle krav, man må stille til et stof, for at dets clearance kan tages som mål for den glomerulære filtrationshastighed
- 7.8 redegøre for, at inulin- og endogen kreatinin-clearance kan anvendes som mål for den glomerulære filtrationshastighed
- 7.9 redegøre for den praktiske fremgangsmåde ved bestemmelse af plasmaclearance for inulin og 51Cr- EDTA
- 7.10 angive størrelsen af den glomerulære filtrationshastighed (GFR), dens fysiologiske variationsbredde, og dens variation med alderen
- 7.11 definere begreberne Tmax, splay og renal tærskel
- 7.12 redegøre for, hvorledes inulin, glukose og paraaminohippursyre behandles i nyrerne, herunder for sammenhængen mellem arteriel plamakoncentration og filtreret, transtubulært transporteret og udskilt mængde per tidsenhed
- 7.13 redegøre for clearance som funktion af plasmakoncentrationen for de anførte tre stoffer
- 8 Nyrernes hydro- og hæmodynamik
- 8.1 redegøre for de kræfter, der er bestemmende for den glomerulære filtrationshastighed
- 8.2 definere det glomerulære propulsionstryk og nettofiltrationstrykket
- 8.3 angive, at størsteparten af den hydrodynamiske modstand i nefronet er lokaliseret distalt for den proksimale tubulus
- 8.4 redegøre for de faktorer, der bestemmer det hydrostatiske tryk i de proksimale tubuli
- 8.5 redegøre for autoreguleringen af den renale gennemblødning, herunder den tubulo-glomerulære feed-back mekanisme
- 8.6 redegøre for metoder til måling af nyrernes gennemblødning
- 8.7 angive størrelsen af nyrernes gennembløding og perfusionskoefficient (ml blod × (min × g væv)-1)
- 8.8 angive, at nyremarvens perfusionskoefficient er mindre end barkens
- 8.9 angive størrelsesordenen af nyrernes udnytning af O2
- 9 Proksimal stoftransport
- 9.1 angive, at i proksimale tubuli reabsorberes ca. 3/4 af ultrafiltratets volumen ved isosmotisk transport
- 9.2 angive, på hvilke punkter sammensætningen af tubulusvæsken ved udløbet fra de proksimale tubuli afviger væsentligt fra sammensætningen af det glomerulære ultrafiltrat
- 9.3 angive, at den proksimale reabsorptionshastighed er under indflydelse af såvel neurale som humorale faktorer
- 9.4 beskrive de epitheliale transportmekanisme for Na+, K+, Cl2-, HCO3, fosfat, vand, glukose, aminosyrer, og PAH,
- 9.5 angive, at der foruden den transcellulære transport beskrevet ovenfor foregår en paracellulær
- 9.6 redegøre for de proksimale tubulis rolle ved osmotisk diurese
- 10 Distal stoftransport
- 10.1 redegøre for principperne i koncentreringsmekanismen, herunder for betydningen af Henles slynge og nyremarvens særlige forhold med hensyn til gennemblødning og osmotisk koncentration
- 10.2 redegøre for reabsorptionen af NaCI i Henle-slyngens tykke ascenderende segment
- 10.3 redegøre for reabsorptionen af NaCl i distale (convolute) tubuli
- 10.4 redegøre for urinstofs betydning for opretholdelsen af en osmotisk gradient mod papilspidsen i indre marvzone
- 10.5 redegøre for vasopressins renale virkninger
- 10.6 redegøre for aldosteron-påvirkelige kationtransporter i de distale tubulussegmenter
- 10.7 redegøre for faktorer af betydning for den distale K+-sekretion
- 10.8 angive, hvorledes syreudskillelsesmekanismen påvirkes af organismens syre-baseforhold og K+-status.
- 10.9 angive at reguleringen af udskillelsen af Na+, K+, H+ og Ca2+ især foregår i distale tubuli og corticale del af samlerørene
- 11 Nyrernes regulatoriske funktion
- 11.1 redegøre for ændringer i diuresens størrelse under varierende fysiologiske forhold (f.eks. tørst, vandbelastning, isoosmotisk ekstracellulær volumenekspansion)
- 11.2 redegøre for, hvorledes organismen normalt opretholder ekstracellulærvæskens sammensætning, specielt med hensyn til volumen, osmolaritet og koncentration af Na+ og K+
- 11.3 redegøre for nyrernes behandling af kalium, calcium, magnesium og fosfat
- 11.4 angive virkningen af muskelarbejde på den renale gennemblødning,
- 12 Skal kunne identificere følgende strukturer på anatomiske præparater
- 12.1 Urinveje: ren, cortex, medulla, columna renalis, pyramide, calyx minor et major, pelvis renalis, ureter, vesica urinaria, urethra
- 12.2 Genitalia og bækkenbund: fossa Douglassi, uterus, lig. teres uteri, lig. latum uteri, lig. ovarii proprium, tuba uterina, ovarium, lig. suspensorium ovarii, mesosalpinx, mesovarium, cervix uteri, lig. cardinale, vagina, portio vaginalis, fornix vaginae, prostata, ductus deferens, vesicula seminalis, parametrium, diaphragma pelvis (m. levator ani, m. coccygeus), diaphragma urogenitale med tilhørende muskler og fascier, canalis pudendalis, a. og v. pudenda interna med grene, n. pundendus med grene, testis, epididymis, corpus spongiosum, corpora cavernosa, glans penis, preputium.
- 13 Skal kunne identificere følgende strukturer på røntgenbilleder og scanninger
Makroskopisk struktur af nyrer og urinveje
kunne beskrive organernes størrelse, konsistens, opdeling og størrelse
kunne beskrive overfladeprojektioner, topografi, relationer, peritonealforhold, nyrelogen, fedtkapsel og nyrens fibrøse kapsel
kunne beskrive arterieforsyning, vene- og lymfedrænage samt nerveforsyning
kunne bekrive forløbet af blod, filtrat (præurin) og urin igennem nyrerne, samt igennem urinlederne, urinblæren og urinrøret
kunne beskrive de snævre steder i de fraførende urinveje, hvor sten kan sætte sig fast og hvor "referred" pain føles
kunne beskrive udviklingen af urinvejssystemet (nyre, pelvis, vesica urinaria, urinrør) samt de vigtigste udviklingsanomalier
De fraførende urinvejes struktur og funktion
diagnosticere (lysmikroskopisk) og beskrive bygningen af urinvejene
kunne redegøre for blærefunktionen (hvilke nerver, reflekscentrum, sympatisk, parasympatisk, somatisk, sensorisk og hvilke muskler: detrusor, den interne og den eksterne sphincter)
Nyrens struktur
beskrive opbygningen af nefronet og samlerørssystemet og disses lokalisation i bark og marv og forskelle mellem et superficielt og et juxtamedullært nefron
diagnosticere (lysmikroskopisk) de enkelte afsnit af nefronet, samlerør og juxtaglomerulære celler
beskrive glomerulus opbygning, herunder glomerulusmembranens ultrastruktur, mesangialcellerne
beskrive det juxtaglomerulære apparat
beskrive opbygningen af nyrens blodkarsystem
angive, at nyren er sympatisk innerveret med fibre til såvel blodkar som tubuli
Urinens sammensætning
angive omtrentlige værdier for normal daglig renal udskillelse af vand, Na+ , K+, urinstof og glukose
angive inden for hvilke grænser urinens osmolaritet kan variere
angive hvilke solutter, der bidrager væsentligst til urinens osmotiske koncentration
Nyrernes funktioner
angive, at nyrerne har betydning for
- reguleringen af organismens indhold af vand og salte samt middelblodtryk
- udskillelse af affalds- og fremmedstoffer
- neutralitetsreguleringen
- erytropoiesen gennem dannelsen af erytropoietin
- dannelse af 1,25-dihydroxycholecalciferol.
Definitioner
definere et stofs renale plasmaclearance
definere begreberne osmolær clearance og (positiv eller negativ) fritvandsclearance
definere ekskretions- og reabsorptionsfraktionen
definere den tubulære passagefraktion
definere plasmaekstraktionsfraktionen
definere filtrationsfraktionen
Stoftransporten i nyrerne som helhed
opstille massebevarelsesprincippet for udskillelseshastigheden i urinen af stoffer, der filtreres, reabsorberes og/eller secerneres
angive, at urinens dannelse finder sted ved tubulær viderebehandling af et glomerulært ultrafiltrat af plasma
redegøre for det glomerulære ultrafiltrats sammensætning i forhold til plasma
definere begreberne tubulær reabsorption og tubulær sekretion
angive, at såvel reabsorption som sekretion kan være aktive eller passive processer
redegøre for, hvad man kan vurdere ud fra kendskabet til et stofs renale plasma clearance og ekskretionsfraktion
redegøre for, hvilke principielle krav, man må stille til et stof, for at dets clearance kan tages som mål for den glomerulære filtrationshastighed
redegøre for, at inulin- og endogen kreatinin-clearance kan anvendes som mål for den glomerulære filtrationshastighed
redegøre for den praktiske fremgangsmåde ved bestemmelse af plasmaclearance for inulin og 51Cr- EDTA
angive størrelsen af den glomerulære filtrationshastighed (GFR), dens fysiologiske variationsbredde, og dens variation med alderen
definere begreberne Tmax, splay og renal tærskel
redegøre for, hvorledes inulin, glukose og paraaminohippursyre behandles i nyrerne, herunder for sammenhængen mellem arteriel plamakoncentration og filtreret, transtubulært transporteret og udskilt mængde per tidsenhed
redegøre for clearance som funktion af plasmakoncentrationen for de anførte tre stoffer
Nyrernes hydro- og hæmodynamik
redegøre for de kræfter, der er bestemmende for den glomerulære filtrationshastighed
definere det glomerulære propulsionstryk og nettofiltrationstrykket
angive, at størsteparten af den hydrodynamiske modstand i nefronet er lokaliseret distalt for den proksimale tubulus
redegøre for de faktorer, der bestemmer det hydrostatiske tryk i de proksimale tubuli
redegøre for autoreguleringen af den renale gennemblødning, herunder den tubulo-glomerulære feed-back mekanisme
redegøre for metoder til måling af nyrernes gennemblødning
angive størrelsen af nyrernes gennembløding og perfusionskoefficient (ml blod × (min × g væv)-1)
angive, at nyremarvens perfusionskoefficient er mindre end barkens
angive størrelsesordenen af nyrernes udnytning af O2
Proksimal stoftransport
angive, at i proksimale tubuli reabsorberes ca. 3/4 af ultrafiltratets volumen ved isosmotisk transport
angive, på hvilke punkter sammensætningen af tubulusvæsken ved udløbet fra de proksimale tubuli afviger væsentligt fra sammensætningen af det glomerulære ultrafiltrat
angive, at den proksimale reabsorptionshastighed er under indflydelse af såvel neurale som humorale faktorer
beskrive de epitheliale transportmekanisme for Na+, K+, Cl2-, HCO3, fosfat, vand, glukose, aminosyrer, og PAH,
angive, at der foruden den transcellulære transport beskrevet ovenfor foregår en paracellulær
transport===
