Histologi Præperater til spot KU
|
Præparat nr |
| Kilde : Esben, fra Studmed.dk Bemærkninger |
Præperater til spot KU:
1
Pil 1: Centralvene med erythrocytter
Pil 2: Sinusoide
Billedet viser leverens opbygning i stor forstørrelse. Sinusoiderne har form efter de hepatocytter der omgiver dem.
4
Pil 1: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Pil 2: Rask side
Pil 3: Syg side
Billedet viser tyktarmen. Der ses en rask side hvor epitelet er regelmæsigt og formet i krypter, og på den anden side af bindevævet en syg side hvor regelmæssigheden er ophørt. Sygdommen er adenocarcinom.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller og børstesøm
Pil 2: Løst bindevæv
Billedet viser tarmslimhinden og det underliggende bindevæv.
6
Billedet er en oversigt over en del af cerebrum. Der ses flere forskellige lag.
Pil 1: Astrocytter
Billedet viser astrocytter i cerebrum.
9
Pil 1: Mastceller
Pil 2: Skeletmuskulatur
Pil 3: Blodkar
Billedet viser mastceller lejret ved karrene i tungen. Skeletmuskulaturen ses at være skåret i mange forskellige vinkler, og tværstribningen anes til højre i billedet.
10
Hyalin brusk
Pil 2: Perichondrium
Billedet viser hyalin brusk fra et foster i oversigtsforstørrelse. Chondrocytterne ses regelmæssigt spredt ud i bruskområdet.
Pil 1: Chondrocytter i lacunae
Imellem lacunae ses bruskmatrix at være ensartet.
11
Pil 1: Hyalin brusk
Pil 2: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Pil 3: Muskeltilhæftning
Billedet viser hyalin brusk fra et foster i oversigtsforstørrelse. Bruskområdet er patella og der ses tilhæftning af ligamentum patellae.
Pil 1: Chondrocytter
Billedet viser chondrocytter i lacunae. Mellem lacunae ses bruskmatrix regelmæssigt eosin farvet (rødt).
Pil 1: Chondrocytter i lacunae
Pil 2: Perichondrium
Billedet viser kanten af bruskområdet. Perichondriet er et bindevævslag uden på brusken (H-E farvning).
12
Pil 1: Hyalin brusk
Billedet viser hyalin brusk fra et foster i oversigtsforstørrelse. Den uregelmæssige farvning af brusken skyldes aldersforskelle
Pil 1: Chondrocytter i lacunae
Bruskmatrix ses regelmæssigt farvet.
14
Billedet viser tyndtarmsslimhinden otte timer efter indbygning af et farvestof i nydannede epitelceller. De farvede celler ses at være placeret helt i bunden af tarmvilli.
Billedet viser tyndtarmsslimhinden 48 timer efter indbygning af et farvestof i nydannede epithelceller. De farvede epithelceller er efter de 48 timer rykket tættere på spidsen af tarmvilli.
Billedet viser tyndtarmsslimhinden 64 timer efter indbygning af et farvestof i nydannede epithelceller. De farvede epithelceller er nu rykket helt ud i spidsen af tarmvilli og vil snart blive afstødt.
15
Billedet viser en knoglemarvsudstrygning i oversigtsforstørrelse. Pilene markerer acellulære områder svarende til områder tidligere opfyldt af lipidholdige stromaceller. Dette er typisk for knoglemarvsudstrygninger.
Pil 1: Acellulære områder svarende til områder tidligere opfyldt af lipidholdige stromaceller. Typisk for knoglemarvsudstrygninger.
Pil 2: Erythrocytter
Pil 3: Megakaryocyt
Mellemstor forstørrelse af en knoglemarvsudstrygning.
Pil 1: Megakaryocyt
Pil 2: Erythrocytter
Pil 3: Luftbobler under dækglasset (artefakt)
Læg mærke til den store og lapdelte kerne i megakaryocytten og granula. I modsætning til megakaryoblasten der har en ikke lapdelt kerne og mangler granula.
Pil 1: Megakaryocyt
Pil 2: Thrombocytter
Megakaryocytten danner thrombocytter ved at afsnøre klumper af sit cytoplasma og frigive dem til blodbanen.
20
Pil 1: Forhorn
Pil 2: Baghorn
Pil 3: Hvid substans
Pil 4: Canalis centralis
Billedet viser medulla spinalis i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Motorisk forhornsneuron
Pil 2: Nucleolus
Billedet viser en stor neuroncellekrop. Læg mærke til den tydelige Nissl´s substans i cytoplasmaet, og det lyse dekondenserede kromatin i kernen.
Pil 1: Baghornsneuron
Billedet viser et neurons soma.
Pil 1: Axon
Billedet viser den hvide substans i stor forstørrelse. Det ses tydeligt at myelinskederne er vasket væk under præparationen, hvilket har efterladt axonerne som sorte pletter i hvide områder der før indeholdt myelin.
21
Pil 1: Kapillærer
Billedet viser kapillærer i et udsnit af hjertemuskulaturen. Kapillærerne ses tydeligt udspilede af perfusionsfikseringen.
Pil 1: Erythrocyt
Pil 2: Kapillær
Pil 3: Hjertemuskelcelle
Billedet viser kapillærer i et udsnit af hjertemuskulaturen. I et af kapillærerne ses en erythrocyt. Kapillærerne ses tydeligt udspilede af perfusionsfikseringen.
23
Pil 1: Sinusoider med erythrocytter
Pil 2: Hepatocytkerner med tydelige nucleoli
Billedet viser et leverpræparat hvor man kan se sinusoiderne mellem levercellerne (hepatocytterne).
24
Pil 1: Overfladeepitel
Pil 2: Kirtelepitel
Billedet viser brystkirtlen i oversigtsforstørrelse. Præparatet er immunhistokemisk farvet for cytokeratin. Cytokeratin er et vævsspecifikt intermediært filament der findes i epiteler.
Pil 1: Kirtelepitel
Billedet viser brystkirtlen. Præparatet er immunhistokemisk farvet for det vævsspecifikke intermediære filament cytokeratin. Cytokeratin findes i alt epitel.
Pil 1: Flerlaget forhornet pladeepitel.
Billedet viser hud på mamma. Præparatet er immunhistokemisk farvet for det vævsspecifikke intermediære filament cytokeratin. Cytokeratin findes i alt epitel.
25
Pil 1: Hårfollikler
Pil 2: Desmal forbening
Billedet viser desmal forbening i oversigtsforstørrelse.
-- Knogleø ved desmal forbening
Pil 1: Hårfollikel
Pil 2: Flerlaget uforhornet pladeepithel
Billedet er fra den side af præparatet der indeholder skalpen på fosteret. Epitelet vil udvikle sig til et flerlaget forhornet pladeepitel, og hårfolliklerne danner hovedbehåringen.
Pil 1: Osteoblast
Pil 2: Osteoid (ikke mineraliseret knoglematrix)
Pil 3: Osteocyt
Billedet viser desmal forbening. Osteoblasterne på overfladen af knoglematrix secernerer osteoid. Efterhånden indlejres osteoblasterne i knoglematrix, hvorefter de omdannes til osteocytter.
26
Pil 1: Reservebruskzone
Pil 2: Proliferationszone
Pil 3: Hypertrofizone
Pil 4: Calcifikationszone
Pil 5: Zone med knogleaflejring
Billedet viser endochondral forbening i oversigtsforstørrelse. De fem zoner i epifyseskiven kan genkendes.
Pil 1: Lacunae med en chondrocyt
Pil 2: Lacunae med flere chondrocytter
Pil 3: Ekstracellulær matrix
Billedet viser proliferationszonen og reservebruskzonen i epifyseskiven. Reservebruskzonen ses øverst til venstre i billedet, mens proliferationszonen ses nederst til højre.
Pil 1: Forkalket bruskmatrix
Markering 2: Osteoid
Markering og pil 3: Osteoblaster
Felt 1: Hypertrofizonen
Felt 2: Forkalkningszonen
Felt 3: Knogleaflejringszonen
Billedet viser tre zoner i epifyseskiven.
Pil 1: Isogen gruppe
Felt 1: Proliferationszonen
Felt 2: Hypertrofizonen
Felt 3: Forkalkningszonen
Billedet viser tre zoner i epifyseskiven.
27
Billedet viser løgrodsspidser i oversigtsforstørrelse. Præparatet anvendes til illustration af mitosefigurer.
Pil 1: Anafase
Pil 2: Metafase
Billedet viser mitosefigurer i planteceller.
Pil 1: To datterceller umiddelbart efter cytokinese
Billedet viser mitosefigurer i planteceller. Bemærk cellulosevæggene, der ikke findes i animalske celler.
Pil 1: Celle i metafase
Billedet viser mitosefigurer i planteceller.
Pil 1: Profase
Billedet viser mitosefigurer i planteceller.
Pil 1: Anafase
Billedet viser mitosefigurer i planteceller.
28
Billedet viser tyndtarmens slimhinde. Præparatet er immunhistokemisk farvet på en måde så lamina densa i basalmembranen bliver brun. Der ses brunfarvning mange steder i præparatet, hvilket er udtryk for at basalmembran-lignende strukturer er hyppigt forekommende. Blandt andet ses der basalmembran omkring glatte muskelceller og Schwannske celler.
29
Pil 1: Lavt cylindrisk epithel
Pil 2: Kapillær
Billedet viser det cylindriske epitel i galdeblæren. Epitelet i galdeblæren kan være af varierende højde, men klassificeres som cylinderepitel.
30
Pil 1: Elastisk brusk
Pil 2: Muko-serøs kirtel
Pil 3: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Pil 4: Blodkar med erythrocytter
Billedet viser strubelåget i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Chondrocyt
Pil 2: Bruskmatrix
Billedet viser elastisk brusk fra strubelåget. Det elastiske brusk indeholder store mængder kollagene og elastiske fibre; dette giver matrix et mindre klart udseende end hyalin brusk.
Pil 1: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Pil 2: Blodkar
Pil 3: Løst bindevæv
Pil 4: Kollagene fibre
Billedet viser det flerlagede uforhornede pladeepitel på oversiden af strubelåget.
Pil 1: Mukøst endestykke
Pil 2: von Ebnerske halvmåner
Pil 3: Lumen
Pil 4: Blodkar
Pil 5: Cellekerne
Billedet viser en muko-serøs kirtel i stor forstørrelse. De von Ebnerske halvmåner udgør den serøse del. Det mukøse endestykke (acinus) er kendetegnet ved flade, basalt stillede kerner og et åbent lumen. De mukøse celler er blege, idet mucinet udvaskes ved præparationen.
31
Pil 1: Paraplycelle
Markering 2: Dilateret overgangsepithel (transitionelt epitel, urotel)
Pil 3: Løst bindevæv
Billedet viser epitelet i blæren. De karakteristiske paraplyceller ses luminalt i epitelet.
Markering 1: Kontraheret overgangsepitel (transitionelt epitel, urotel)
Pil 2: Løst bindevæv
Pil 3: Paraplycelle
Billedet viser blærens epitel i kontraheret tilstand. Læg mærke til at paraplycellerne er mere runde i kontraheret epitel end i dilateret.
Pil 1: Paraplycelle
Billedet viser blærens epitel i kontraheret tilstand. Læg mærke til at paraplycellerne er mere runde i kontraheret epitel end i dilateret.
33
Pil 1: Glat muskulatur
Pil 2: Tarmepitel
Billedet viser tarmslimhinden. Præparatet er PAS-farvet således bægercellerne ses som røde pletter i epitelet.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller og børstesøm
Pil 2: Bægerceller
Pil 3: Løst bindevæv
Billedet viser flere tarmvilli, alle beklædt med det cylindriske epithel. Bægercellerne er tydeligt PAS-farvet. Det af bægercellerne secernerede mucin ses PAS-farvet på børstesømmen.
Pil 1: Bægercelle i færd med at secernere mucin
Pil 2: Børstesøm med glykoprotein "coat"
Pil 3: Enlaget cylinderepitel
Pil 4: Løst bindevæv
Billedet viser det enlagede cylindriske epitel med børstesøm og bægerceller i tarmen. Bægercellerne er tydeligt PAS-farvet. Der ses også PAS-farvning af børstesømmen.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller(og børstesøm)
Pil 2: Fibroblaster
Pil 3: Kollagene fibre
Markering 4: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Billedet viser bindevævet under tarmvilli i tyndtarmen.
34
Pil 1: Bindevævssepta
Pil 2: Serøst kirtelparenkym
Pil 3: Udførselsgang
Pil 4: Fedtceller
Billedet viser en serøs kirtel i oversigtsforstørrelse.
Markering 1: Serøs acinus
Pil 2: Bindevævsseptum
Pil 3: Cellekerne i serøst secernerende celle
Pil 4: Fedtvakuole
Billedet viser en serøs kirtel i stor forstørrelse. Læg mærke til cellerkernerne der er lyse og forholdsvis store, indikerende stor aktivitet i cellen. Fedtinfiltration er hyppig i ørespytkirtlen.
Markering 1: Udførselsgang med lidt sekret i lumen
Pil 2: Bindevævsseptum
Pil 3: Serøs acinus
Pil 4: Enlaget kubisk epitel
Billedet viser en udførselsgang i en serøs kirtel.
35
Pil 1: Basofil leukocyt
Pil 2: Thrombocytter
Pil 3: Erythrocytter
Billedet er af et blodudstrygningspræparat, og viser således hele celler. Den basofile leukocyt er den mindst hyppigt forekommende.
Pil 1: Eosinofil leukocyt
Pil 2: Erythrocytter
Pil 3: Luftbobler under dækglasset (artefakt)
Billedet er af et blodudstrygningspræparat, og viser således hele celler. Læg mærke til den eosinofile leukocyts granulae. Kernen i den eosinofile leukocyt ses karakteristisk brilleformet.
Pil 1: Lymfocyt
Pil 2: Erythrocyt
Billedet er af et blodudstrygningspræparat. Bemærk lymfocyttens sparsomme cytoplasma bræmme og tætte mørke kerne, der er et udtryk for inaktivitet.
Pil 1: Monocyt
Pil 2: Erythrocyt
Billedet er af et blodudstrygningspræparat, og viser således hele celler. Læg mærke til den nyreformede kerne der er karakteristisk for monocytter.
Pil 1: Neutrofil leukocyt
Pil 2: Erythrocyt
Billedet er af et blodudstrygningspræparat, og viser således hele celler. Læg mærke til den lapdelte (segmenterede) kerne der typisk ses i neutrofile granulocytter. Lapdelingen af kernen har givet oprindelse til navnet polymorfnukleær leukocyt om den neutrofile leukocyt.
Pil 1: Gruppe af thrombocytter
Pil 2: Erythrocyt
Billedet er af et blodudstrygningspræparat, og viser således hele celler. Thrombocytter har tendens til at samle sig i grupper.
Pil 1: Endokrine kirtelceller
Pil 2: Bindevævskapsel
Pil 3: Centralt blodkar
Billedet viser en trabekulær endokrin kirtel i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Sinusoider
Pil 2: Endokrine celler
Billedet viser binyren i stor forstørrelse, og de endokrint secernerende cellers placering i trabekler ses tydeligt langs sinusoiderne.
38
Pil 1: Follikler
Pil 2: Bindevævsseptum med blodkar
Billedet viser en follikulær endokrin kirtel i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Follikel
Pil 2: Enlaget kubisk epithel
Billedet viser en follikulær endokrin kirtel. Bemærk folliklernes kolloid fyldte lumina der indeholder thyroglobulin.
Pil 1: Enlaget kubisk epitel (ret lavt)
Pil 2: Kolloid i follikel
Pil 3: Kapillær med erythrocyt
Pil 4: C-celle
Billedet viser den follikulære endokrine kirtel glandula thyroidea. Det kubiske epitel, der kan være både højt og lavt afhængig af aktivitetsgraden, er endokrint secernerende. Sekretet fra epitelet lagres som kolloid i folliklerne. C-cellerne ligger mellem epitelet og basalmembranen og er også endokrint secernerende.
39
Pil 1: Kromosomer
Billedet viser kromosomer der ligger frit samt intakte kerner. Præparatet er lavet ved at stoppe delende celler i metafasen og efterfølgende en hypoton lysering (membransprænnging) af cellerne.
41
Billedet viser hjertemuskulatur i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Hjertemuskulatur
Pil 2: Blodkar med erythrocytter
Billedet viser hjertemuskulatur. Karakteristisk ses muskelcellerne at ligge lettere uregelmæssigt i forhold til hinanden.
Pil 1: Kitlister
Pil 2: Hjertemuskelcelle
Pil 3: Kapillær med erythrocytter
Billedet viser hjertemuskulatur i stor forstørrelse. Tværstribningen af muskelcellerne ses tydeligt.
Kitlisterne udgør de steder hvor de enkelte muskelceller har elektrisk kontakt med hinanden ved hjælp af gap junctions.
43
Pil 1: Epineurium
Pil 2: Perineurium
Billedet viser en tværskåret perifer nerve i oversigtsforstørrelse. Præparatet er osmiumfarvet, så myelinskederne fremstår sorte.
Pil 1: Myelinskede
Pil 2: Axon
Billedet viser en tværskåret perifer nerve der er farvet specielt så myelinskederne kan ses. I hullet i myelinskeden ligger axonet.
Pil 1: Myelinskede
Pil 2: Epineurium
Billedet viser en tværskåret perifer nerve der er farvet specielt så myelinskederne kan ses. Bindevævsskeden omkring nerven ses tydeligt.
44
Pil 1: Tunica intima
Pil 2: Tunica media
Pil 3: Tunica adventitia
Billedet viser væggen af en elastisk overgangs arterie.
Pil 1: Elastiske membraner
Pil 2: Endotel
Billedet viser et udsnit af væggen af en elastisk arterie.
46
Pil 1: Holokrin kirtel
Pil 2: Skeletmuskulatur
Pil 3: Hårfollikler
Pil 4: Flerlaget forhornet pladeepitel
Billedet viser øjenlåget i oversigtsforstørrelse.
Markering 1: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Pil 2: Løst bindevæv
Pil 3: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Billedet viser epithelet på indersiden af øjenlåget.
Markering 1: Flerlaget forhornet pladeepitel
Pil 2: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Pil 3: Forhorning
Billedet viser den tynde hud på overfladen af øjenlåget.
Markering 1: Hårfollikel
Klamme 2: Flerlaget forhornet pladeepitel
Billedet viser en hårfollikel fra øjenlåget.
Markering 1: Holokrine kirtler
Billedet viser en talgkirtel fra øjenlåget. (Der er tale om den meibommske kirtel der er særlig stor og tydelig i præparater.) En talgkirtel er holokrint secernerende, dvs at hele celler afstødes som sekret.
50
Pil 1: Muskulær arterie
Pil 2: Tværskåret perifer nerve
Pil 3: Tværskåret skeletmuskulatur
Pil 1: Muskelten
Pil 2: Tværskåret nerve
Pil 3: Muskelfibre
Billedet viser tværskåret skeletmuskulatur, i hvilket der ses en muskelten.
Pil 1: Intrafusale muskelfibre
Pil 2: Myelinskede
Pil 3: Kapillær med erythrocytter
Pil 4: Bindevævsskede omkring muskeltenen
Billedet viser en muskelten i stor forstørrelse. De intrafusale muskelfibre ses tydeligt mindre end de motoriske fibre.
51) Pil 1: Purkinjecellelaget
Billedet viser cerebellum i oversigtsforstørrelse. I overgangen mellem den lyse og den mørke zone ligger Purkinjecellerne der er store neuroner.
Pil 1: Neuroner (Purkinjeceller)
Billedet viser cerebellum.
Pil 1: Neuron (Purkinjecelle)
Billedet viser Purkinjecelle-laget i cerebellum.
52
Pil 1: Tunica intima
Pil 2: Tunica media
Pil 3: Tunica adventitia
Pil 4: Lamina elastica interna
Billedet viser en muskulær arterie- og en venevæg. Arterievæggen ses til venstre, venevæggen til højre.
53
Pil 1: Tunica intima
Pil 2: Tunica media
Pil 3: Tunica adventitia
Billedet viser en muskulær arterievæg nederst og en venevæg øverst.
Pil 1: Endotel
Pil 2: Tunica media
Pil 3: Tunica adventitia
Billedet viser en venevæg i mellemstor forstørrelse. Læg mærke til at venen ses at være sammenklappet.
Pil 1: Lamina elastica interna
Pil 2: Tunica media med glatte muskelceller
Billedet viser den inderste del af væggen af en muskulær arterie i mellemstor forstørrelse.
54
Pil 1: Endotel
Pil 2: Tunica media
Pil 3: Lamina elastica interna
Pil 4: Tunica adventitia
Billedet viser en muskulær arterie(til venstre) og en vene(til højre) i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Endotel
Pil 2: Lamina elastica interna
Pil 3: Tunica media
Pil 4: Tunica adventitia
Billedet viser en muskulær arteries væg i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Tunica intima
Pil 2: Tunica media
Pil 3: Tunica adventitia
Billedet viser en venevæg i oversigtsforstørrelse.
55
Pil 1: Fedtinfiltration
Pil 2: Udførselsgang
Pil 3: Bindevævssepta
Pil 4: Serøst kirtelparenkym
Billedet viser ørespytkirtlen i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Fedtinfiltration
Pil 2: Udførselsgang
Pil 3: Bindevævsseptum
Billedet viser en serøs kirtel der er kraftigt fedtinfiltreret. Fedtinfiltration er et aldringsfænomen.
Pil 1: Serøs acinus
Pil 2: Kapillær med erythrocytter
Billedet viser serøse acini i stor forstørrelse.
Pil 1: Enlaget højt kubisk epitel
Billedet viser en udførselsgang.
Pil 1: Udførselsgang
Pil 2: Serøse acini
Billedet viser en serøs kirtel i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Længdeskåret udførselsgang
Pil 2: Serøse acini
Billedet viser en udførselsgang i en serøs kirtel. Udførselsgangen ligger i et bindevævsseptum sammen med blodkar.
56
Pil 1: Hyalin brusk
Pil 2: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Pil 3: Luftvejsepithel
Billedet viser en bronkie i oversigtsforstørrelse.
Markering 1: Pseudolagdelt epitel med cilier og bægerceller
Pil 2: Cilier
Billedet viser luftvejsepithel i stor forstørrelse. Bægercellerne ses ikke på dette billede.
Pil 1: Chondrocytter i lacunae
Pil 2: Perichondrium
Billedet viser den hyaline brusk omkring en bronkie.
Pil 1: Glat muskulatur, længdeskåret
Billedet viser den glatte muskulatur omkring en bronkie.
Markering 1: Pseudolagdelt epitel med cilier og bægerceller
Pil 2: Cilier
Pil 3: Løst bindevæv
Billedet viser luftvejsepithel.
58
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med børstesøm og bægerceller
Pil 2: Bægerceller
Pil 3: Løst bindevæv med specialfarvede makrofager
Billedet viser en tarmvillus. I det løse bindevæv under epithelet er makrofagerne brune på grund af specialfarvningen.
Pil 1: Makrofager (Kupffercelle)
Billedet viser specialfarvede makrofager i leveren.
61
Pil 1: Længdeskåret glat muskulatur
Pil 2: Tværskåret glat muskulatur
Pil 3: Tæt uregelmæssigt bindevæv i en plica circularis
Pil 4: Løst bindevæv i en tarmvillus
Billedet viser tyndtarmen i oversigtsforstørrelse. Læg mærke til at tarmvilli kan se meget varierende ud i snit.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller og børstesøm
Pil 2: Løst bindevæv
Pil 3: Bægerceller
Billedet viser en tarmvillus i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller og børstesøm
Pil 2: Løst bindevæv
Pil 3: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Billedet viser en plica circularis i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Tværskåret glat muskulatur
Pil 2: Længdeskåret glat muskulatur
Billedet viser den glatte muskulatur i tunica muscularis i tyndtarmen.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller og børstesøm
Pil 2: Bægerceller
Pil 3: Børstesøm
Pil 4: Plasmacelle
Pil 5: Løst bindevæv
Billedet viser tarmepitelet i mellemstor forstørrelse. Bemærk børstesømmen.
Pil 1: Længdeskåret glat muskulatur
Pil 2: Tværskåret glat muskulatur
Billedet viser den glatte muskulatur i tunica muscularis i tyndtarmen.
62
Pil 1: Endotel
Pil 2: Elastiske membraner
Billedet viser en elastisk arteries væg i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Elastisk membran
Pil 2: Cellekerne fra glat muskelcelle
Billedet viser væggen af en elastisk arterie i stor forstørrelse.
63
Pil 1: Elastiske membraner
Billedet viser de elastiske membraner i tunica media i en elastisk arterie.
67
Pil 1: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Pil 2: Mukøse kirtler
Pil 3: Løst bindevæv
Pil 4: Glat muskulatur
Billedet viser spiserørets væg i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Pil 2: Løst bindevæv
Billedet viser epitelet i spiserøret.
Pil 1: Lumen i mukøs acinus
Billedet viser de mukøse kirtler i spiserørets væg.
Pil 1: Mukøse acini
Pil 2: Lumen i en mukøs acinus
Billedet viser de mukøse kirtler i spiserørets væg i mellemstor forstørrelse.
68
Markering 1: Flerlaget forhornet pladeepitel
Pil 2: Forhornet lag
Pil 3: Løst bindevæv
Billedet viser tyk hud i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Løst bindevæv i en papil
Pil 2: Flerlaget forhornet pladeepitel
Billedet viser tyk hud i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Serøs kirtelcelle
Pil 2: Fedtcelle
Billedet viser en svedkirtel i bindevævet under tyk hud.
Pil 1: Svedkirteludførselsgang
Billedet viser hvordan en svedkirtels udførselsgang går gennem forhorningen som en proptrækker.
Pil 1: Kollagene bundter
Billedet viser det tætte uregelmæssige bindevæv under tyk hud.
69
Pil 1: Glat muskulatur
Pil 2: Overgangsepithel
Billedet viser ureter i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Paraplycelle
Pil 2: Overgangsepitel
Pil 3: Løst bindevæv
Billedet viser epitelet i ureter i stor forstørrelse.
70
Pil 1: Udførselsgange
Pil 2: Mukøse acini
Pil 3: Bindevævssepta
Billedet viser en mukoserøs kirtel.
Pil 1: Mukøs kirtelcelle
Pil 2: von Ebnersk halvmåne
Pil 3: Lumen i acinus
Billedet viser en muko-serøs kirtel i stor forstørrelse.
Pil 1: Mukøs kirtelcelle
Pil 2: von Ebnersk halvmåne
Pil 3: Lumen i acinus
Pil 4: Fedtcelle
Billedet viser en muko-serøs kirtel i mellemstor forstørrelse.
71
Billedet viser en mukoserøs kirtel i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Mukøse acini
Billedet viser en mukoserøs kirtel i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Mukøs acinus
Pil 2: Serøs acinus
Billedet viser en mukoserøs kirtel i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Udførselsgang
Pil 2: Mukøse acini
Pil 3: Serøs acinus
Pil 4: Løst bindevæv
Billedet viser en mukoserøs kirtel i stor forstørrelse.
72
Pil 1: Kirtelparenkym
Pil 2: Udførselsgang
Billedet viser en seromukøs kirtel i oversigtsforstørrelse.
73
Pil 1: Elastisk membran
Pil 2: Glat muskelcelle
Billedet viser tunica media i væggen af en elastisk arterie.
74
Pil 1: Langerhanske celleøer
Pil 2: Udførselsgang
Pil 3: Serøs eksokrin kirtelvæv
Pil 4: Bindevævsseptum (interlobulært)
Billedet viser pancreas i oversigtsforstørrelse. De Langerhanske celleøer er endokrint secernerende, mens den øvrige del af kirtlen er eksokrin.
Markering 1: Langerhansk celleø
Pil 2: Serøse acini
Billedet viser en Langerhansk celleø i stor forstørrelse.
Markering 1: Serøs acinus
Pil 2: Centroacinær celle
Billedet viser den eksokrine del af pancreas i stor forstørrelse. Den centroacinære celle findes i den første del af udførselsgangssystemet.
Pil 1: Lumen i udførselsgang
Pil 2: Enlaget kubisk epitel
Pil 3: Bindevævsseptum
Billedet viser en udførselsgang i stor forstørrelse.
75
Pil 1: Bindevævskapsel
Pil 2: Endokrint kirtelvæv
Billedet viser binyren i oversigtsforstørrelse.
Markering 1: Sinusoide med erythrocytter
Markering 2: Endokrine celler beliggende i trabekler
Billedet viser en trabekulær endokrin kirtel i stor forstørrelse. De endokrint secernerende celler ligger i trabekler mellem sinusoider for at mindske diffusionsvejen for de secernerede stoffer.
Pil 1: Sinusoider med erythrocytter
Pil 2: Endokrint secernerende celler
Billedet viser en trabekulær endokrin kirtel i stor forstørrelse. De endokrint secernerende celler ligger i trabekler mellem sinusoider for at mindske diffusionsvejen for de secernerede stoffer.
77
Pil 1: Hyalin brusk
Pil 2: Fibrøs brusk
Pil 3: Knogletrabekel
Pil 4: Rød knoglemarv
Billedet er en oversigt over discus intervertebralis og et hvirvellegeme.
Pil 1: Knogletrabekel
Pil 2: Rød knoglemarv
Pil 3: Osteocytter
Billedet viser substantia spongiosa i stor forstørrelse. I den røde knoglemarv ses diverse forstadier til blodets celler.
Pil 1: Chondrocyt i lacunae
Pil 2: Bruskmatrix
Billedet viser fibrøs brusk i stor forstørrelse. De rigelige fibre i matrix giver brusken lighed med tæt regelmæssigt bindevæv.
Pil 1: Megakaryocyt
Billedet viser den røde knoglemarv i et hvirvellegeme. Der ses mange forskellige forstadier til blodets celler.
80
Pil 1: Lieberkühnske krypter
Pil 2: Peyersk plaque
Pil 3: Længdeskåret glat muskulatur
Pil 4: Tværskåret glat muskulatur
Pil 5: Løst bindevæv
Pil 6: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Billedet viser tyktarmens væg i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Peyersk plaque
Pil 2: Enlaget cylinderepitel med bægerceller (og børstesøm)
Pil 3: Løst bindevæv
Pil 4: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Billedet viser en Peyersk plaque i stor forstørrelse. En Peyersk plaque er lymfocyt-infiltration i det løse bindevæv under tarmepithelet.
Pil 1: Tværskåret glat muskulatur
Pil 2: Længdeskåret glat muskulatur
Billedet viser den glatte muskulatur fra tarmens væg.
Pil 1: Enlaget cylinderepitel med bægerceller og børstesøm
Pil 2: Bægercelle
Pil 3: Løst bindevæv
Pil 4: Lumen i Lieberkühnsk krypt
Billedet viser Lieberkühnske krypter fra tyktarmen.
Pil 1: Epitelcelle
Pil 2: Bægercelle
Pil 3: Børstesøm
Pil 4: Eosinofil granulocyt i det løse bindevæv
Billedet viser tarmepitelet i stor forstørrelse.
Pil 1: Glat muskelcelle
Pil 2: Kar med erythrocytter
Billedet viser glatte muskelceller der ikke ligger ordnet. Glat muskulatur i alle retninger er karakteristisk for uterus, livmoderen.
84
Pil 1: Flerlaget forhornet pladeepitel
Pil 2: Keratinisering (forhorning)
Billedet viser tynd hud i stor forstørrelse. Der ses ingen cellekerner yderst i epithelet; i stedet ses keratiniseringen.
Billedet viser en længdeskåret sene. Sener består af tæt regelmæssigt bindevæv.
Pil 1: Kollagene fibre
Pil 2: Fibrocyt-cellekerner
Billedet viser tæt regelmæssigt bindevæv i stor forstørrelse. De tykke kollagene fibre er karakteristisk bølgede.
85
Billedet viser det mukøse bindevæv i navlestrengen.
88
Pil 1: Hyalin brusk
Pil 2: Knogletrabekel, substantia spongiosa
Pil 3: Gul knoglemarv (fedt)
Pil 4: Substantia compacta (tynd)
Billedet viser ledbrusken der ligger på et tyndt lag af kompakt knogle.
Pil 1: Chondrocytter
Pil 2: Osteocyt
Pil 3: Fedtcelle
Billedet viser overgangen mellem knogle og ledbrusk.
89
Pil 1: Kromosomer
Billedet viser kromosomer. Man har lyseret celler således at kromosomerne kan ses ekstracellulært. De enkelte bånd på kromosomerne kan ses.
90
Pil 1: Elastisk brusk
Pil 2: Muko-serøs kirtel
Pil 3: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Billedet viser strubelåget, epiglottis, i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Lakune med chondrocyt
Pil 2: Elastiske og kollagene fibre i bruskmatrix
Billedet viser den elastiske brusk i strubelåget. Elastisk brusk har højt indhold af fibre, både kollagene og elastiske.
Pil 1: Lakuner med chondrocytter
Pil 2: Elastiske og kollagene fibre i bruskmatrix
Billedet viser den elastiske brusk i strubelåget. Elastisk brusk har højt indhold af fibre, både kollagene og elastiske.
Pil 1: Mukøs kirtelcelle
Pil 2: Serøs kirtelcelle
Markering 3: von Ebnersk halvmåne
Pil 4: Bindevævsseptum
Billedet viser de muko-serøse kirtler fra strubelåget i stor forstørrelse. De von Ebnerske halvmåner udgør den serøse del af kirtlen.
Markering 1: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Billedet viser flerlaget uforhornet pladeepitel fra strubelåget. Bemærk at der er kerner helt ud til lumen, og således ingen forhorning.
91
Billedet viser hjertemuskulatur. Læg mærke til at muskelcellerne ligger mindre organiseret end i skeletmuskulatur.
Pil 1: Cellekerne
Pil 2: Tværstribning
Pil 3: Kitliste
Billedet viser hjertemuskulatur i stor forstørrelse. Kernerne ses at ligge centralt i cellerne, ligesom det ses at der kun er en kerne i hver celle. Kitlisterne er forbindelsesskiver mellem enkelte hjertemuskelceller. Forbindelsen består af gap junctions, der giver cellerne mulighed for at kommunikere med hinanden og virke som et syncytium.
92
Pil 1: Muskelceller
Pil 2: Tæt uregelmæssigt bindevæv
Billedet viser skeletmuskulatur. Der ses både tværskårne og nogle skråtskårne fibre.
Pil 1: Cellekerner
Pil 2: Tværstribning
Billedet viser både tvær- og længdeskåret skeletmuskulatur i stor forstørrelse.
Markering 1: Flerlaget uforhornet pladeepitel
Pil 2: Løst bindevæv
Billedet viser epitelet på tungen.
93
Pil 1: Længdeskåret glat muskulatur
Pil 2: Tværskåret glat muskulatur
Billedet viser glat muskulatur i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Cellekerne
Pil 2: Længdeskåret glat muskultaur
Pil 3: Tværskåret glat muskulatur
Billedet viser glat muskulatur i mellemstor forstørrelse. Hver celle har, i modsætning til skeletmuskelceller, kun en kerne.
Pil 1: Cellekerner
Billedet viser tværskåret glat muskulatur i stor forstørrelse. Cellekernen ligger centralt i muskelcellen.
Pil 1: Cellekerner
Billedet viser længdeskåret glat muskulatur i stor forstørrelse.
94
Pil 1: Udsnit af muskelcelle
Pil 2: Cellekerner
Billedet viser længdeskåret skeletmuskulatur i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Muskelceller
Pil 2: Bindevævssepta
Billedet viser tværskåret skeletmuskulatur i oversigtsforstørrelse.
Pil 1: Cellekerne
Pil 2: Muskelcelle (udsnit)
Pil 3: Tværstribning
Pil 4: Artefakter, ikke tværstribning
Billedet viser længdeskåret skeletmuskulatur i mellemstor forstørrelse. Hver celle har flere perifert placerede kerner.
Pil 1: Cellekerne
Pil 2: Tværstribning
Pil 3: Artefakter, ikke tværstribning
Billedet viser længdeskåret skeletmuskulatur i mellemstor forstørrelse. Hver celle har flere perifert placerede kerner.
Pil 1: Cellekerne
Pil 2: Muskelcelle
Billedet viser tværskåret skeletmuskulatur i mellemstor forstørrelse. Det ses at hver celle har flere perifert placerede kerner.
Pil 1: Cellekerne
Pil 2: Muskelcelle
Billedet viser tværskåret skeletmuskulatur i stor forstørrelse. Hver celle har flere perifert placerede kerner.
96
Markering 1: Forhorn
Markering 2: Baghorn
Pil 3: Hvid substans
Pil 4: Motorisk forhornsneuron
Pil 5: Baghornsneuron (interneuron)
Billedet viser medulla spinalis i oversigtsforstørrelse. Både for- og baghorn ses at indeholde neuron-cellekroppe. Den hvide substans ses at indeholde myeliniserede axoner.
99
Pil 1: Epineurium
Pil 2: Længdeskåret perifer nerve
Billedet viser en længdeskåret perifer nerve i oversigtsforstørrelse. Bindevævsskeden omkring nerven ses tydeligt. Alle cellekerner inde i nerven er kerner fra de Schwannske celler, eftersom neuronernes cellekerner ligger i cellekroppen der ligger i et ganglie eller i CNS.
Pil 1: Cellekerne i Schwannske celler
Billedet viser en længdeskåret perifer nerve i mellemstor forstørrelse.
Pil 1: Cellekerner i Schwannsk celle
Billedet viser en længdeskåret perifer nerve i stor forstørrelse.
100
Markering 1: Tværskåret perifer nerve
Pil 2: Fedtvæv
Pil 3: Epineurium
Pil 4: Perineurium
Billedet viser en tværskåret perifer nerve. Nerven ligger i sin bindevævsskede, omgivet af fedtvæv og tæt uregelmæssigt bindevæv.
Pil 1: Udvasket myelin
Pil 2: Axon
Billedet viser en tværskåret perifer nerve i mellemstor forstørrelse. Alle cellekerner inde i nerven er kerner fra de Schwannske celler, eftersom neuronernes cellekerner ligger i cellekroppen der ligger i et ganglie eller i CNS. Læg mærke til at nerven ikke er fuldstændig tværskåret, og at den derfor ser lidt spiralformet ud visse steder.
Pil 1: Axon
Pil 2: Cellekerne i Schwannsk celle
Billedet viser en tværskåret perifer nerve i stor forstørrelse. Rundt om hvert axon ses et lyst område der hvor myelinskeden har været. I almindeligt farvede præparater som dette er myelinskederne ikke synlige idet de vaskes væk på grund af deres store indhold af lipider.