Gang og løb

gang og løb er bevægelser der kræver koordination af en masse muskler

Gang

en gangcyklus er perioden fra det tidspunkt hvor den ene fod berører underlaget til den samme fod igen får kontakt med det – en cyklus består dermed af to skridt
standfasen inddeles i støddæmpningsfasen, en kontaktfase og en afsætsfase

støddæmpningen sker ved at:

hælen sættes først ned
der sker en bækkenkipning ned mod underlaget på svingbenets side pga. tyngden, kontrolleret af m. gluteus medius og m. tensor fasciae latae
der sker en lille knæbøjning i standbenet kontrolleret af m. quadriceps femoris
m. tibialis anterior er spændt hvorved planta roligt sættes i kontakt med underlaget

i kontaktfasen har fodsålen fuld kontakt med underlaget

da underbenet glider frem, sker der en passiv dorsifleksion af foden
hermed forlænges og spændes m. triceps surae som derved er klar til at indlede afsættet
samtidig sker der i samme ben en extension i hofteleddet hvorved den modsatte bækkenhalvdel drejer omkring en vertikal akse gennem standbenets hofteled, og bidrager til skridtlængden

afsættet foregår med strakt ben

kontraktion af m. triceps surae medfører plantarflexion i ankelleddet og dermed passiv dorsiflexion af tæerne
til sidst sker der en aktiv plantarflexion af tæerne, sidst af storetåen vha. m. flexor hallucis longus

svingfasen indledes med flexion i hofteleddet ved kontraktion af m.iliopsoas, ledsaget af en passiv flexion af knæ

underbenet bringes frem ved knæextension vha. m. quadriceps femoris
ved hurtig gang medfører flexion i hofteleddet at underbenet automatisk trækkes frem
svingfasen afsluttes med en excentrisk kontraktion af hasemusklerne som bremser benet inden knæleddet er udstrakt, indtil det næste hælnedslag

den skiftende rotation af bækkenet modsvares af et modsatrettet sving af armene og den øverste del af columna – det giver en jævnere bevægelse af tyngdepunktet
ved overgangen til løb, bøjer vi automatisk armene, måske for at gøre klar til at sprinte, hvor armene er involverede i kroppens fremdrift

i modsætning til gang, hvor der er korte perioder hvor begge ben har kontakt med underlaget, gennemgår hvert ben under løb en standfase adskilt af en svævefase, hvor ingen af benene har kontakt med underfladen
støddæmpning ved hoftekipning bliver mindre da den bliver for dyr – i stedet er støddæmpningen ved knæflexion øget.
dette overfører energi til m. quadriceps femoris som under den korte kontaktfase ekstenderer knæet og dermed løfter kroppens massemidtpunkt
samtidig med knæextensionen, plantarflekteres foden og tæerne vha. m. triceps surae
efter afsættet flekteres knæet hvilket hæver benets tyngdepunkt under svingfasen og øger accelerationen i fremsvinget
ved løb på forfoden, fx ved sprint, bruges m. soleus som støddæmper, og samtidig bruges opspændingen af Achillessenen til det næste afsæt, hvilket er energibesparende

kravet til hasemusklernes excentriske arbejde ved opbremsningen af underbenets fremsving er voldsomt øget under løb pga. benets store fremsving
fibersprængninger i hasemusklerne sker ved at motor units ikke aktiveres samtidig til den excentriske kontraktion, fx når man skal til at sparke til en fodbold, og bolden pludselig ikke er der mere, forsøger man meget hurtigt at bremse benet
under løb bøjes armene som sagt, og ved sprint bidrager armene til kroppens fremdrift når de strakte arme accelereres bagud