Tuberkulose: Symptomfri men smittet?

Tuberkulose, ofte forkortet TB, er en sygdom, mange forbinder med fortiden – en svøbe fra en tid før antibiotika og forbedrede levevilkår. Men denne opfattelse er desværre forældet. Tuberkulose er en yderst nærværende og alvorlig global sundhedsudfordring. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er det den 13. hyppigste dødsårsag på verdensplan og den næstfarligste smitsomme dræber efter COVID-19. Problemet forværres af en stigende bekymring for antibiotikaresistens, hvor visse stammer af sygdommen ikke længere reagerer på de mest effektive lægemidler. Dette gør behandlingen kompliceret og understreger behovet for at forstå denne komplekse sygdom, især den kendsgerning, at man kan være smittet uden at vide det.

Hvad er Tuberkulose?

Tuberkulose er en infektionssygdom forårsaget af bakterien Mycobacterium tuberculosis. Den angriber oftest lungerne (lungetuberkulose), men kan i princippet påvirke alle dele af kroppen, herunder nyrerne, rygsøjlen og hjernen. Sygdommen spredes primært gennem luften, når en person med aktiv lungetuberkulose hoster, nyser, taler eller synger, og derved frigiver små dråber indeholdende bakterien, som andre kan indånde. Det er vigtigt at understrege, at smitte typisk kræver tæt og langvarig kontakt med en smittet person; det er ikke en sygdom, man får ved et kortvarigt møde.

Historisk set har TB været kendt som "tæring" og var en førende dødsårsag verden over. Selvom udviklingen af antibiotika i midten af det 20. århundrede dramatisk reducerede forekomsten i industrialiserede lande, begyndte tallene at stige igen i 1980'erne, og i dag er det en global epidemi. WHO estimerede, at næsten 10 millioner mennesker udviklede TB i 2020, og 1,5 millioner mennesker døde af sygdommen.

To Sider af Samme Sygdom: Latent vs. Aktiv TB

Den mest forvirrende, men afgørende, del af at forstå tuberkulose er forskellen mellem at være smittet og at være syg. Sygdommen har to distinkte stadier: latent TB-infektion og aktiv TB-sygdom.

Latent TB-infektion: Den Sovende Fjende

En person kan indånde TB-bakterier og blive smittet, uden at det fører til sygdom. I de fleste sunde individer er immunsystemet i stand til at bekæmpe bakterierne og forhindre dem i at formere sig. Immunsystemet bygger en slags mur eller kapsel omkring bakterierne (kaldet et granulom), som holder dem i en dvaletilstand. Dette kaldes latent TB.

Kendetegn ved latent TB:

• Personen har ingen symptomer og føler sig ikke syg.
• Personen kan ikke smitte andre.
• En hudtest (Mantoux) eller en blodprøve (IGRA) vil typisk være positiv, hvilket indikerer, at kroppen har reageret på bakterien.
• Et røntgenbillede af lungerne vil normalt se helt normalt ud.

Selvom personen ikke er syg, er bakterierne stadig i live i kroppen. Uden behandling har en person med latent TB en livstidsrisiko på 5-10% for at udvikle aktiv TB. Denne risiko er dog meget højere under visse omstændigheder. Det anslås, at op mod 13 millioner mennesker alene i USA har latent TB, hvilket udgør et enormt reservoir for potentiel fremtidig sygdom. Derfor er behandling af latent TB en vigtig forebyggende strategi.

Aktiv TB-sygdom: Når Bakterien Vågner

Hvis immunsystemet svækkes af den ene eller anden grund, kan det ikke længere holde TB-bakterierne i skak. Muren omkring dem brydes ned, og bakterierne begynder at formere sig og sprede sig, hvilket fører til aktiv TB. Det er i dette stadie, at personen udvikler symptomer og bliver smitsom, hvis infektionen er i lungerne.

Symptomer på aktiv lungetuberkulose inkluderer ofte:

• En vedvarende hoste, der varer tre uger eller længere.
• Opspyt, som kan indeholde blod.
• Brystsmerter, især ved vejrtrækning eller hoste.
• Uforklarligt vægttab og tab af appetit.
• Feber og nattesved.
• Udtalt træthed og generel svaghed.

En person med aktiv TB kan sprede infektionen til mange andre, før de bliver diagnosticeret og starter behandling. Det er derfor afgørende at søge læge, hvis man oplever disse symptomer.

Hvem er i Særlig Risiko for at Udvikle Aktiv TB?

Risikoen for, at en latent infektion udvikler sig til aktiv sygdom, er ikke den samme for alle. Den er markant højere for personer med et svækket immunforsvar. Nogle af de primære risikogrupper inkluderer:

• Personer med HIV: HIV-infektion er den stærkeste kendte risikofaktor for at udvikle aktiv TB.
• Nyligt smittede: Risikoen er højest i de første to år efter, man er blevet smittet.
• Spædbørn og småbørn: Deres immunsystem er endnu ikke fuldt udviklet.
• Personer med andre sygdomme: Diabetes, alvorlig nyresygdom og visse former for kræft svækker immunforsvaret.
• Medicinsk behandling: Lægemidler, der undertrykker immunsystemet, såsom kortikosteroider eller behandlinger for autoimmune sygdomme, øger risikoen.
• Livsstilsfaktorer: Underernæring, stofmisbrug og rygning kan også svække kroppens forsvar.

Sammenligning: Latent TB vs. Aktiv TB

For at gøre forskellene klare, er her en oversigtstabel:

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Kan jeg få TB fra en person med latent TB?

Nej, det er helt umuligt. En person med latent TB har ikke aktive bakterier i lungerne, der kan hostes ud. Man kan kun blive smittet af en person, der har aktiv lungetuberkulose.

Hvorfor skal latent TB behandles, hvis jeg ikke er syg?

Behandling af latent TB er en forebyggende foranstaltning. Ved at tage en kortere antibiotikakur kan man dræbe de sovende bakterier og næsten eliminere risikoen for, at de nogensinde vågner og forårsager aktiv sygdom. Det beskytter både dig selv og samfundet ved at reducere antallet af fremtidige smitsomme tilfælde.

Er tuberkulose stadig et problem i Danmark?

Selvom TB er en sjælden sygdom i Danmark sammenlignet med mange andre lande, diagnosticeres der stadig nye tilfælde hvert år. Disse ses ofte hos ældre, der blev smittet i deres ungdom, hos socialt udsatte grupper, samt hos indvandrere fra lande med en høj forekomst af TB. Overvågning, smitteopsporing og behandling er derfor fortsat en vigtig opgave for sundhedsvæsenet.

Hvad er multiresistent tuberkulose (MDR-TB)?

Multiresistent tuberkulose er en form for TB, der er forårsaget af bakterier, som ikke kan slås ihjel af de to mest effektive førstelinje-antibiotika. Det opstår ofte, når en patient ikke fuldfører sin behandling korrekt. MDR-TB er meget sværere og dyrere at behandle, kræver en kur, der kan vare op til to år med stærkere medicin med flere bivirkninger, og har en lavere helbredelsesrate. Det udgør en alvorlig trussel mod den globale kontrol af tuberkulose.