31/03/2017
Mange mennesker bruger udtrykkene HIV og AIDS i flæng, men de betyder ikke det samme. At forstå forskellen er afgørende for at fjerne den stigmatisering, der omgiver sygdommen, og for at fremme viden om forebyggelse og behandling. AIDS er det mest fremskredne stadium af en infektion med HIV-virusset. Uden behandling nedbryder HIV gradvist kroppens immunforsvar til et punkt, hvor det ikke længere kan bekæmpe infektioner, som en sund krop normalt ville kunne modstå. Denne artikel vil give en dybdegående forklaring på, hvad AIDS er, hvordan HIV overføres, hvem der er i fare for at udvikle AIDS, og hvordan moderne medicin har revolutioneret livet for mennesker, der lever med HIV.

Hvad er forskellen på HIV og AIDS?
For at forstå AIDS, må vi først forstå HIV. HIV står for Human Immundefekt Virus. Det er en virus, der specifikt angriber immunforsvarets CD4-celler (også kendt som T-celler), som er afgørende for at bekæmpe sygdomme. Over tid, hvis den efterlades ubehandlet, ødelægger HIV så mange af disse celler, at kroppen bliver sårbar over for en række alvorlige sygdomme og infektioner.
AIDS står for Acquired Immunodeficiency Syndrome (Erhvervet Immundefekt Syndrom). Det er ikke en virus eller en enkelt sygdom, men derimod en diagnose, der stilles i det sene stadie af en HIV-infektion. En person diagnosticeres med AIDS, når deres immunforsvar er blevet alvorligt beskadiget. Dette fastslås typisk på en af to måder:
- Antallet af CD4-celler falder til under 200 celler pr. kubikmillimeter blod (et sundt antal ligger mellem 500 og 1.500).
- Personen udvikler en eller flere "opportunistiske infektioner", uanset deres CD4-tal. Disse er infektioner, der udnytter et svækket immunforsvar.
En person kan leve med HIV i mange år uden nogensinde at udvikle AIDS, især hvis de modtager effektiv behandling. Men en person kan ikke have AIDS uden at være smittet med HIV.
Sammenligningstabel: HIV vs. AIDS
| Karakteristikum | HIV (Humant Immundefekt Virus) | AIDS (Erhvervet Immundefekt Syndrom) |
|---|---|---|
| Definition | En virus, der angriber og svækker kroppens immunforsvar. | Det mest fremskredne stadium af en HIV-infektion, en syndrom-diagnose. |
| Diagnose | Påvisning af HIV-antistoffer eller -antigener i blodet via en test. | CD4-tal under 200 eller tilstedeværelsen af specifikke opportunistiske infektioner. |
| Tilstand | Man kan have HIV hele livet. | Med behandling kan en persons immunforsvar komme sig, så de ikke længere opfylder kriterierne for en AIDS-diagnose. |
| Behandling | Antiretroviral terapi (ART) kan kontrollere virussen og forhindre den i at udvikle sig. | Kræver ART for at bekæmpe HIV samt behandling for de specifikke opportunistiske infektioner. |
Hvordan smitter HIV?
Det er vigtigt at aflive myter om, hvordan HIV smitter. HIV kan IKKE overføres gennem almindelig social kontakt som kram, håndtryk, deling af toiletter, drikkeglas eller gennem spyt, sved eller tårer. Virussen overlever ikke længe uden for kroppen.
HIV overføres kun gennem specifikke kropsvæsker fra en smittet person, som kommer i direkte kontakt med blodbanen eller slimhinder hos en anden person. De primære væsker, der kan indeholde nok virus til at smitte, er:
- Blod
- Sæd og præsperm
- Rektale væsker
- Vaginale væsker
- Modermælk
De mest almindelige smitteveje er:
Ubeskyttet seksuel kontakt
Dette er den hyppigste smittevej globalt. Risikoen er størst ved ubeskyttet analsex, efterfulgt af vaginalsex. Risikoen ved oralsex er meget lav, men ikke nul, især hvis der er sår eller blødninger i munden.
Deling af nåle og sprøjter
Personer, der injicerer stoffer, er i høj risiko, hvis de deler nåle, sprøjter eller andet udstyr, da dette kan overføre virusinficeret blod direkte fra en person til en anden.
Fra mor til barn
En gravid kvinde med HIV kan overføre virussen til sit barn under graviditeten, fødslen eller via amning. Med moderne behandling er denne risiko i dag reduceret til under 1% i lande som Danmark.
Blodtransfusioner og organtransplantationer
I Danmark og mange andre lande testes alt donorblod og alle organer omhyggeligt for HIV. Risikoen for smitte ad denne vej er derfor ekstremt lille i dag, men var en betydelig faktor i sygdommens tidlige år.
Hvem kan udvikle AIDS uden passende behandling?
Kort sagt: Enhver person, der er smittet med HIV og ikke modtager behandling, kan udvikle AIDS. Sygdommen skelner ikke mellem køn, alder, etnicitet eller seksuel orientering. Den afgørende faktor er fraværet af effektiv medicinsk behandling.
Uden behandling vil HIV-virusset fortsætte med at replikere sig selv og ødelægge CD4-celler. For de fleste mennesker tager denne proces flere år, ofte omkring 8-10 år, før immunforsvaret er så svækket, at de udvikler AIDS. Denne tidsramme kan dog variere meget fra person til person.
Heldigvis har udviklingen af antiretroviral terapi (ART) fuldstændig ændret prognosen for mennesker med HIV. ART er en kombination af lægemidler, der forhindrer HIV i at formere sig. Når behandlingen er effektiv, falder mængden af virus i blodet (kendt som viral load) til et så lavt niveau, at det ikke kan måles med standardtests. Dette kaldes at have en "umålelig" eller "uopdagelig" virusmængde. En person med en uopdagelig virusmængde kan leve et langt og sundt liv og kan ikke overføre HIV til andre seksuelt. Dette er kendt som princippet U=U (Undetectable = Untransmittable), eller på dansk: Uopdagelig = Usmitsom.

Symptomer og stadier af HIV-infektion
Forløbet fra smitte til AIDS kan opdeles i tre faser, hvis infektionen ikke behandles.
1. Akut HIV-infektion: Inden for 2-4 uger efter smitte oplever mange mennesker influenzalignende symptomer som feber, ondt i halsen, udslæt, hævede lymfeknuder og træthed. Dette er kroppens naturlige reaktion på infektionen. Symptomerne varer ofte en uge eller to og forsvinder af sig selv. Mange forveksler dem med en almindelig influenza og er ikke klar over, at de er blevet smittet med HIV.
2. Klinisk latens (Kronisk HIV-infektion): Efter den akutte fase går virussen ind i en mere stille periode. En person i denne fase føler sig ofte helt rask og har ingen symptomer. Virussen er dog stadig aktiv og formerer sig langsomt. Uden behandling kan denne fase vare i 10 år eller længere, men for nogle udvikler sygdommen sig hurtigere.
3. AIDS: Dette er det sidste og mest alvorlige stadie. Immunforsvaret er nu så beskadiget, at personen bliver modtagelig for alvorlige opportunistiske infektioner og visse kræftformer. Symptomerne på AIDS er i virkeligheden symptomerne på disse følgesygdomme og kan inkludere hurtigt vægttab, kronisk diarré, vedvarende feber, ekstrem træthed og neurologiske problemer.
Diagnose, Behandling og Forebyggelse
Den eneste måde at vide, om man har HIV, er at blive testet. En tidlig diagnose er afgørende for at kunne starte behandling hurtigt og dermed beskytte sit eget helbred og forhindre smitte til andre.
Behandlingen for HIV, ART, består typisk af en daglig pille. Det er ikke en kur, men den holder virussen under kontrol. For at behandlingen skal være effektiv, er det ekstremt vigtigt at tage medicinen hver dag som foreskrevet. Dette kaldes adhærens og er nøglen til at opnå en uopdagelig virusmængde og et sundt liv.
Forebyggelse er stadig den bedste strategi mod HIV. De vigtigste metoder er:
- Kondomer: Korrekt og konsekvent brug af kondom under sex er yderst effektivt til at forhindre overførsel af HIV.
- PrEP (Pre-Exposure Prophylaxis): En daglig pille, som HIV-negative personer i høj risiko kan tage for at beskytte sig mod at blive smittet.
- PEP (Post-Exposure Prophylaxis): En kur med ART, der kan tages inden for 72 timer efter en mulig eksponering for HIV for at forhindre, at virussen etablerer sig i kroppen.
- Regelmæssig testning: Især for personer med flere partnere eller andre risikofaktorer.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kan man blive helbredt for AIDS?
Der findes ingen kur mod HIV-virusset, som forårsager AIDS. Men med effektiv antiretroviral behandling kan immunforsvaret komme sig, og CD4-tallet kan stige til over 200. Når dette sker, opfylder personen ikke længere de tekniske kriterier for en AIDS-diagnose. De vil dog stadig leve med HIV og skal fortsætte behandlingen resten af livet.
Kan man få HIV ved at kysse?
Nej. HIV overføres ikke gennem spyt. Selv dybe kys udgør ingen risiko for HIV-smitte.
Hvor lang tid går der fra HIV-smitte til AIDS?
Uden behandling tager det i gennemsnit omkring 8-10 år, men det kan variere meget. Med den behandling, der er tilgængelig i dag, vil de fleste mennesker, der starter behandlingen i tide, aldrig udvikle AIDS.
Er det sikkert at få børn, hvis man har HIV?
Ja. Hvis en kvinde med HIV er i effektiv behandling og har en uopdagelig virusmængde, er risikoen for at overføre virussen til sit barn under graviditet og fødsel mindre end 1%. Amning frarådes dog stadig i lande som Danmark, hvor der er sikre alternativer (modermælkserstatning).
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hvad er AIDS? Forståelse af sygdommen, kan du besøge kategorien Sundhed.
