Why does combining compliance and operational risk make sense?

Risiko og Compliance: En guide til integration

31/03/2017

Rating: 4.06 (10299 votes)

I erhvervslivet hører vi ofte begreberne risikostyring og compliance management brugt i flæng, som om de var én og samme disciplin. Selvom det er sandt, at de to områder overlapper på mange måder og komplementerer hinanden – for eksempel kan manglende compliance i sig selv udgøre en betydelig risiko for en organisation – er de i praksis to meget forskellige funktioner med forskellige fokusområder. At forstå disse forskelle og, endnu vigtigere, hvordan de kan integreres, er afgørende for at opbygge en robust og modstandsdygtig virksomhed, der ikke kun undgår faldgruber, men også udnytter muligheder strategisk.

Why does combining compliance and operational risk make sense?
So let's answer it. There are three main reasons why combining Compliance and Operational Risk makes sense: Regulatory Risk is a form of Operational Risk . The consequences of "non-compliance" with regulatory requirements or expectations (which often have similar force) are wide ranging.

Denne artikel vil dykke ned i lighederne og forskellene mellem risikostyring og compliance management. Vi vil udforske, hvordan en vellykket integration af disse to funktioner kan føre til positive forretningsresultater og skabe en markant strategisk fordel i et stadigt mere komplekst og reguleret marked.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Risikostyring?

Risikostyring er den systematiske proces, hvor en organisation identificerer, analyserer, vurderer og håndterer alle de forskellige risici, den står over for. Målet er ikke nødvendigvis at eliminere alle risici, men snarere at kontrollere og afbøde deres potentielle negative effekter eller, i nogle tilfælde, at udnytte dem til at skabe strategiske fordele og vækst. Det er en proaktiv og fremadskuende disciplin, der er tæt knyttet til organisationens overordnede mål.

Selvom processen kan variere fra virksomhed til virksomhed, følger risikostyring typisk en generel ramme:

  • Identificer dine risici: Det første skridt er at skabe et komplet billede af alle de risici, organisationen står over for. Dette kan gøres gennem dataanalyse, interviews med interessenter, gennemgang af eksterne medier og globale tendenser. Resultatet er ofte en liste over alle organisationens risici, kendt som et risikoregister.
  • Vurder dine risici: For hver risiko i registret måles den potentielle indvirkning, den kan have på forretningen, hvis den skulle materialisere sig. Her kan både kvalitative og kvantitative metoder anvendes.
  • Prioriter dine risici: Risici rangeres efter deres potentielle forretningsmæssige indvirkning og sandsynlighed. Dette hjælper med at fokusere ressourcerne, hvor de gør størst gavn.
  • Håndter eller udnyt dine risici: Med udgangspunkt i den prioriterede liste udvikles strategier for enten at afbøde risiciene (f.eks. gennem kontroller og procedurer) eller, hvis det er relevant, at udnytte dem til at fremme vækst.
  • Overvåg resultaterne: Det er afgørende løbende at holde øje med, hvordan afbødnings- eller udnyttelsesstrategierne fungerer, og justere dem efter behov.
  • Gentag processen: Risikostyring er en kontinuerlig cyklus, ikke et engangsprojekt. Verden ændrer sig konstant, og det samme gør de risici, en organisation står over for.

Almindelige typer af organisatoriske risici

Organisationer står over for et bredt spektrum af risici, som kan kategoriseres på forskellige måder:

  • Cybersikkerhedsrisiko: Med den stigende frekvens og alvor af cyberangreb er dette en toprisiko for næsten alle organisationer. Den kan resultere i databrud, nedetid og alvorlige forstyrrelser i driften.
  • Operationel risiko: Disse risici stammer fra fejl i organisationens interne processer, politikker eller systemer. De omfatter menneskelige fejl, ondsindet intern aktivitet og naturkatastrofer, der påvirker faciliteter.
  • Finansiel risiko: Disse risici er forbundet med organisationens finansielle position og investeringer. Det er risikoen for at tabe penge på grund af dårlige investeringsbeslutninger eller strategiske fejl.
  • Juridisk risiko: Risikoen for, at organisationen overtræder juridiske eller kontraktmæssige forpligtelser, hvilket kan føre til retssager eller andre juridiske skridt.
  • Omdømmemæssig risiko: Når en organisation rammes af negativ presse eller en socialpolitisk storm, er den offer for omdømmemæssig risiko. Dette kan plette virksomhedens image og føre til tabt omsætning og markedsandele.
  • Compliance-risiko: Dette er risikoen for, at organisationen ikke overholder lovgivningsmæssige krav, hvilket kan føre til bøder og andre sanktioner. Denne specifikke risiko danner broen til compliance management.

Hvad er Compliance Management?

Compliance management, eller styring af regelefterlevelse, er processen med at sikre, at en organisation til enhver tid overholder alle de love, regulativer, branchestandarder og interne politikker, som den er underlagt. Det er en mere reaktiv disciplin, der fokuserer på at opfylde kendte, eksterne krav.

Et effektivt compliance-program er afgørende for at undgå de juridiske, finansielle og omdømmemæssige konsekvenser af manglende overholdelse. Processen ligner risikostyring, men er snævert fokuseret på compliance-risici og de kontroller, der skal implementeres for at afbøde dem.

Typer af Compliance-risici

Compliance-risici kan antage mange former, afhængigt af branchen og den type data, en organisation håndterer:

  • Data- og privatlivsbrud: Med love som GDPR (General Data Privacy Regulation) i Europa er beskyttelse af personoplysninger en kritisk compliance-opgave. Brud kan føre til enorme bøder.
  • Korruption og svindel: Mange lande har strenge love mod hvidvask, bestikkelse og korruption (f.eks. den amerikanske FCPA).
  • Miljøbeskyttelse: Virksomheder, der producerer varer, skal overholde love om affaldshåndtering, forurening og ressourceforbrug.
  • Arbejdsmiljø og sikkerhed: Love designet til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og forhindre ulykker på arbejdspladsen.
  • Ændringer i lovgivningen: Reguleringer ændrer sig konstant. En stor compliance-risiko er simpelthen ikke at holde sig ajour med nye krav, hvilket kan føre til utilsigtet manglende overholdelse.

Kerneforskellen: Risiko vs. Compliance

Selvom begge discipliner har til formål at beskytte organisationen, ligger den primære forskel i deres omfang og fokus. Risikostyring er en bred, strategisk praksis, der ser på hele spektret af usikkerheder, der kan påvirke organisationens mål – både negativt (trusler) og positivt (muligheder). Compliance management er en mere snæver, obligatorisk disciplin fokuseret på at overholde specifikke, eksterne regler og love for at undgå sanktioner.

AspektRisikostyringCompliance Management
OmfangBredt. Dækker alle potentielle risici (finansielle, operationelle, strategiske etc.).Snævert. Fokuserer specifikt på overholdelse af love, regler og standarder.
FokusProaktivt og fremadskuende. Søger at håndtere både trusler og muligheder.Primært reaktivt. Fokuserer på at opfylde eksisterende, kendte krav.
DrivkraftAt nå forretningsmål og skabe strategisk værdi.At undgå bøder, sanktioner og juridiske konsekvenser.
TilgangRisikobaseret – prioriterer baseret på indvirkning og sandsynlighed.Regelbaseret – fokuserer på at opfylde specifikke krav ("check-the-box").

Integration: Hvordan de to discipliner skaber værdi sammen

Den største værdi opnås, når risikostyring og compliance management ikke opererer i siloer, men integreres i en samlet tilgang. En compliance-fejl er en operationel risiko, der kan føre til finansielle og omdømmemæssige risici. Omvendt kan en grundig risikovurdering afdække potentielle compliance-huller, før de bliver et problem.

Are machine learning models risky?
For a full primer on the applications of artificial intelligence, we refer the reader to “ An executive’s guide to AI.” But there is a downside, since machine-learning models amplify some elements of model risk.

En integreret tilgang, ofte kaldet GRC (Governance, Risk, and Compliance), giver flere fordele:

  • Reduktion af dobbeltarbejde: Mange kontroller og processer kan tjene både risiko- og compliance-formål. Integration sparer tid og ressourcer.
  • Helhedsorienteret overblik: Ledelsen får et komplet billede af organisationens risikolandskab, hvor compliance-risici ses i sammenhæng med alle andre forretningsrisici.
  • Bedre beslutningstagning: Når data fra begge funktioner samles, kan ledere træffe mere informerede strategiske beslutninger.
  • Stærkere forsvarslinjer: En integreret model skaber en mere robust og modstandsdygtig organisation, der er bedre rustet til at håndtere uforudsete hændelser.

Bedste praksis for en integreret tilgang

For at opnå en vellykket integration og styring af compliance-risici, bør organisationer overveje følgende bedste praksisser:

  1. Etabler en dokumenteret proces: Undgå en ad-hoc tilgang. En standardiseret og gentagelig proces for identifikation, vurdering og håndtering af compliance-risici sikrer ensartethed og effektivitet.
  2. Hold dig konstant opdateret: Det regulatoriske landskab ændrer sig hurtigt. Implementer systemer til at overvåge lovændringer og nye regler, der påvirker din organisation.
  3. Invester i træning: I sidste ende afhænger compliance af medarbejdernes handlinger. Robuste træningsprogrammer sikrer, at alle forstår deres forpligtelser og ved, hvordan de skal opretholde compliance i deres daglige arbejde.
  4. Test og auditér regelmæssigt: Stresstest og intern audit af dine compliance-kontroller er afgørende for at sikre, at de er effektive. Dette hjælper med at identificere svagheder, før de bliver udnyttet eller fører til brud.
  5. Udnyt den rette teknologi: At styre compliance i regneark er en opskrift på katastrofe. Moderne GRC-software kan centralisere data, automatisere processer og give realtidsoverblik over din compliance-status.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er compliance management bare en del af risikostyring?

Ja, i sin kerne er compliance-risiko én af mange typer risici, som en overordnet risikostyringsramme skal håndtere. Men på grund af dens specialiserede, juridisk bindende og ofte komplekse natur, bliver den ofte håndteret som en særskilt, dedikeret disciplin, der arbejder tæt sammen med den bredere risikostyringsfunktion.

Hvem er ansvarlig for risiko og compliance i en organisation?

Ansvaret varierer. Større organisationer har ofte en Chief Risk Officer (CRO) og en Chief Compliance Officer (CCO). I mindre virksomheder kan rollerne være slået sammen eller ligge hos den finansielle eller juridiske direktør. Det er dog afgørende at forstå, at ansvarlighed for at handle i overensstemmelse med regler og håndtere risici i sidste ende ligger hos alle medarbejdere i organisationen, ikke kun i en enkelt afdeling.

Kan man have god risikostyring uden god compliance?

Det er yderst usandsynligt. Manglende overholdelse af love og regler udgør en fundamental operationel, finansiel og omdømmemæssig risiko. En robust risikostyringsramme, der ignorerer eller nedprioriterer compliance, er i sagens natur mangelfuld og udsætter organisationen for betydelige og unødvendige trusler.

Hvad er det første skridt mod at integrere de to funktioner?

Et godt første skridt er at skabe en fælles forståelse og et fælles sprog for risiko på tværs af organisationen. Etabler en samlet risikoregistrering, hvor compliance-risici vurderes og prioriteres side om side med andre forretningsrisici ved hjælp af de samme metoder. Dette nedbryder siloer og fremmer en kultur, hvor compliance ses som en integreret del af at drive en sund forretning.

Afslutningsvis er det klart, at selvom risikostyring og compliance management er forskellige discipliner, er de uløseligt forbundne. En reaktiv, "check-the-box"-tilgang til compliance er ikke længere tilstrækkelig. Fremtidens succesfulde organisationer er dem, der formår at integrere disse funktioner i en proaktiv, holistisk ramme, der ikke kun beskytter mod tab, men også skaber en platform for bæredygtig vækst og strategisk succes.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Risiko og Compliance: En guide til integration, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up