Medicinrådet: Succes med plads til forbedring

To år efter sin oprettelse er det danske Medicinråd blevet grundigt evalueret. Konklusionen, der blev offentliggjort i maj 2019, er overvejende positiv: Rådet lever op til sit formål og de principper, som Danske Regioner og Folketinget har fastlagt. En af de vigtigste konklusioner er, at rådet arbejder uafhængigt af politisk indblanding. Men evalueringen peger også på væsentlige områder, hvor der er plads til forbedring. Især den lange sagsbehandlingstid for ny medicin og manglen på behandlingsvejledninger fremhæves som kritiske punkter, der skal adresseres for at sikre, at patienter hurtigere får adgang til den bedste behandling.

Baggrund: Hvorfor har vi et Medicinråd?

Medicinrådet blev etableret i januar 2017 som en erstatning for to tidligere råd, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og Koordineringsrådet for ibrugtagning af Sygehusmedicin (KRIS). Formålet var at skabe en mere samlet og effektiv proces for vurdering og anbefaling af ny medicin til brug på danske sygehuse. Rådets kerneopgaver er at vurdere nye lægemidler og nye indikationer for eksisterende lægemidler samt at udarbejde fælles regionale behandlingsvejledninger.

De primære mål med oprettelsen af Medicinrådet var tredelte:

• Sikre hurtig og ensartet brug af medicin: Patienter skulle have adgang til den samme effektive medicin, uanset hvor i landet de blev behandlet.
• Stille skrappere krav til dokumentation: Der skulle være solid evidens for, at ny medicin reelt gavner patienterne, før den blev anbefalet som standardbehandling.
• Styrke prisforhandlinger: Ved at levere et solidt fagligt grundlag skulle Medicinrådet give regionernes indkøbsorganisation, Amgros, en stærkere position i forhandlingerne med medicinalvirksomhederne.

Evalueringen, som blev udført af det eksterne konsulentfirma Oxford Research for Danske Regioner, har undersøgt, om disse mål er blevet indfriet i løbet af rådets første to leveår.

Evalueringens Hovedkonklusioner: En Uafhængig Succes

Rapporten konkluderer overordnet set, at Medicinrådet fungerer efter hensigten. Fire centrale punkter fremhæves som særligt positive:

1. Uafhængighed og integritet: Det vigtigste resultat er, at Medicinrådet overholder uafhængighedsprincippet. Det betyder, at rådets beslutninger træffes på et rent fagligt grundlag, uden direkte eller indirekte pres fra det politiske system i regionerne. Dette sikrer, at anbefalingerne udelukkende baseres på, hvad der er bedst for patienterne og sundhedsvæsenet som helhed.
2. Systematisk og skærpet vurdering: Medicinrådet har med succes implementeret en mere systematisk og ensartet tilgang til vurdering af dokumentation. Kravene til medicinalvirksomhederne er blevet skærpet, hvilket sikrer, at kun lægemidler med en veldokumenteret merværdi for patienterne bliver anbefalet.
3. Styrket forhandlingsgrundlag: Rådets grundige faglige vurderinger har givet Amgros et markant stærkere udgangspunkt i prisforhandlingerne. Når effekten af et nyt lægemiddel er klart defineret, bliver det lettere at forhandle en pris, der står i et rimeligt forhold til denne effekt.
4. Høj grad af gennemsigtighed: Arbejdet i Medicinrådet er generelt præget af stor åbenhed. Dagsordener, referater og de endelige anbefalinger er offentligt tilgængelige. Den eneste undtagelse er det afsluttende rådsmøde, hvor den endelige beslutning træffes, som foregår for lukkede døre.

De Store Udfordringer: Her Skal der Sættes Ind

Selvom de overordnede konklusioner er positive, peger evalueringen også på en række betydelige udfordringer, som skal løses for at optimere rådets arbejde. Anbefalingerne er klare og peger på konkrete indsatsområder.

1. Sagsbehandlingstiden skal ned

Den mest presserende udfordring er den lange sagsbehandlingstid. Målet er, at en vurdering af ny medicin skal tage maksimalt 12 uger. I praksis har kun omkring en fjerdedel af de 46 sager, rådet behandlede i de første to år, overholdt denne tidsfrist. Forsinkelserne har direkte konsekvenser for patienterne, som må vente længere på at få adgang til potentielt livsforbedrende medicin. En væsentlig årsag til forsinkelserne er uenighed mellem fagudvalgene og selve rådet om, hvorvidt et nyt lægemiddel har en reel "merværdi". Dette fører ofte til, at sager sendes tilbage til fagudvalget for yderligere overvejelser. Anbefalingen er derfor at styrke dialogen mellem rådet og fagudvalgene for at strømline processen.

2. Flere ressourcer til behandlingsvejledninger

Et andet kritisk punkt er den langsomme produktion af behandlingsvejledninger. I januar 2019, to år efter oprettelsen, havde rådet kun færdiggjort fem. Disse vejledninger er afgørende af flere grunde: For det første skaber de øget konkurrence mellem forskellige lægemidler inden for samme sygdomsområde, hvilket kan føre til bedre priser. For det andet er de et uundværligt redskab for lægerne i deres daglige kliniske arbejde. Og for det tredje er et lægemiddel reelt set ikke fuldt implementeret på markedet, før det er inkluderet i en relevant behandlingsvejledning. Evalueringen anbefaler, at der afsættes flere ressourcer til dette vigtige arbejde.

3. Inddragelse af QALY i vurderingerne

For at skabe et mere ensartet og retfærdigt grundlag for at vurdere, om der er et rimeligt forhold mellem et lægemiddels effekt og dets omkostninger, anbefales det at inddrage begrebet QALY (Quality-Adjusted Life Years, eller kvalitetsjusterede leveår). QALY er et sundhedsøkonomisk mål, der både tager højde for, hvor meget længere en patient lever, og hvilken livskvalitet patienten har i den periode. Ved at bruge QALY kan Medicinrådet mere systematisk sammenligne effekten af forskellige behandlinger og vurdere, om prisen er rimelig i forhold til den gevinst, patienten opnår.

4. Reduceret arbejdsbyrde for medlemmerne

Endelig peger rapporten på, at arbejdsbyrden for medlemmerne af Medicinrådet er meget høj. Det anbefales at se på muligheder for at gøre det forberedende materiale, som beslutningerne træffes på baggrund af, enklere og mere overskueligt for at lette presset på medlemmerne.

Sammenligning: Styrker og Udfordringer

For at give et hurtigt overblik over evalueringens resultater, kan de opsummeres i følgende tabel:

Fremtiden for Medicinrådet

Evalueringen markerer ikke en afslutning, men snarere en begyndelse på næste fase for Medicinrådet. På baggrund af rapportens konklusioner og anbefalinger vil Danske Regioner nu indlede en høringsproces med relevante interessenter, herunder patientforeninger og medicinalindustrien. Herefter vil regionerne tage stilling til, hvilke konkrete ændringer der skal implementeres for at styrke Medicinrådets arbejde. Fokus vil utvivlsomt være på at nedbringe sagsbehandlingstiderne og accelerere udarbejdelsen af behandlingsvejledninger, så rådets vigtige arbejde kommer patienterne til gode så hurtigt og effektivt som muligt.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad betyder "uafhængighedsprincippet" i praksis?

Det betyder, at Medicinrådets medlemmer træffer deres beslutninger udelukkende baseret på faglige og videnskabelige beviser for en medicins effekt og sikkerhed. Politikere fra regionerne kan ikke påvirke eller omgøre rådets anbefalinger.

Hvorfor tager det så lang tid at få vurderet ny medicin?

En af hovedårsagerne er, at der kan være uenighed mellem de specialiserede fagudvalg og selve rådet om, hvor stor en merværdi den nye medicin har i forhold til eksisterende behandlinger. Når en sag sendes frem og tilbage, forlænges processen betydeligt.

Hvad er en behandlingsvejledning, og hvorfor er den vigtig?

En behandlingsvejledning er en officiel anbefaling til lægerne på sygehusene om, hvilken medicin der bør være førstevalg til en bestemt patientgruppe. Den sikrer ensartet behandling på tværs af landet og er afgørende for, at en ny medicin reelt bliver taget i brug.

Hvad er QALY, og hvordan kan det hjælpe patienter?

QALY (kvalitetsjusterede leveår) er en metode til at måle den samlede sundhedsgevinst ved en behandling. Den kombinerer forbedret livskvalitet og forlænget levetid i ét tal. Ved at bruge QALY kan man mere retfærdigt sammenligne, om prisen på en dyr medicin står i et rimeligt forhold til den patientnytte, den skaber.

Hvad sker der nu efter denne evaluering?

Danske Regioner vil nu drøfte rapportens anbefalinger med relevante parter. Derefter vil de beslutte, hvilke ændringer der skal gennemføres for at forbedre Medicinrådets arbejde. Målet er at gøre processerne hurtigere og mere effektive til gavn for patienterne.