David Sackett: Manden der lærte læger at tvivle

I slutningen af 1950'erne stod en ung, kommende læge ved navn David Sackett over for en frustrerende situation. Han var ansvarlig for en teenager, der blev behandlet for hepatitis A. Den gængse behandling var måneder i sengen, baseret på en udbredt tro på, at enhver aktivitet ville være dødelig, indtil leveren var vendt tilbage til sin normale størrelse. Men patienten blev mere og mere rastløs for hver dag, der gik. Konfronteret med en ung mands bøn om at få lov til at bevæge sig, begyndte Sackett at undre sig: Hvad var egentlig beviset for, at streng immobilitet var den rette behandling? Denne simple tvivl skulle blive startskuddet til en revolution inden for den medicinske verden.

En åbenbaring i biblioteket

I en tid før internettet og hurtige databasesøgninger tog den unge medicinstuderende til U.S. Armed Forces Medical Library. Han gravede sig ned i arkiverne, drevet af en spirende utilfredshed med den "vi har altid gjort det på den måde"-mentalitet, der prægede faget. Der fandt han et elegant og simpelt studie. Forskere havde taget to grupper soldater med hepatitis og tilfældigt tildelt dem enten sengeleje eller almindelig aktivitet. Resultatet var slående: der var absolut ingen forskel på udfaldet for de to grupper. Den konventionelle visdom var, med et ord, forkert. Der var intet bevis for, at sengeleje var gavnligt.

Den dag læste David Sackett sit første randomiserede kliniske forsøg og opdagede styrken i videnskabelig evidens. Det var en åbenbaring, der ikke kun ændrede hans eget liv, men som med tiden skulle transformere medicinsk praksis i hele den vestlige verden. Det første, han gjorde, var at gå tilbage til hospitalet, undskylde over for sin patient og give ham lov til at gå omkring, så meget han lystede.

Fødslen af evidensbaseret medicin

Dr. David Sackett, som døde i 2015 i en alder af 80 år, er i dag anerkendt som faderen til evidensbaseret medicin. For lægfolk lyder det måske indlysende, at medicin skal være baseret på beviser. Men i århundreder var lægekunsten i høj grad baseret på tradition, personlig erfaring og respekterede eksperters meninger. Lærebøger blev betragtet som ufejlbarlige, og ældre, erfarne lægers ord vejede tungere end noget andet.

Sackett udfordrede denne kultur frontalt. Han insisterede på, at kliniske beslutninger skulle baseres på den bedst tilgængelige videnskabelige evidens. Hans metode, som han oprindeligt kaldte "kritisk vurdering" (critical appraisal), handlede om systematisk at finde, vurdere og anvende resultater fra veludført forskning. Det var en af hans studerende, Gordon Guyatt, der i 1990 fandt på det mere fængende udtryk "evidensbaseret medicin".

På McMaster University i Canada, hvor Sackett i en alder af blot 32 år grundlagde instituttet for klinisk epidemiologi, skabte han et miljø, der revolutionerede medicinsk uddannelse. Studerende lærte ikke længere blot at memorere fakta fra bøger, men at stille kritiske spørgsmål: Hvad er beviset for denne behandling? Hvor stærkt er det? Gælder det for min patient? Denne tilgang har haft en enorm indflydelse på alt fra, hvilken operation der er bedst efter et hjerteanfald, til hvordan man mest effektivt administrerer et hospital.

Traditionel vs. Evidensbaseret Praksis

For at forstå Sacketts revolutionære bidrag kan man sammenligne den traditionelle tilgang med den evidensbaserede:

En utraditionel gigant

David Sackett var ikke en typisk akademiker. Han var en høj, jovial mand med en forkærlighed for forfatteren Kurt Vonnegut, hvis finurlige citater han ofte brugte i sine forelæsninger. Som en spøg sneg han endda navnet 'Kilgore Trout' (en karakter fra Vonneguts romaner) ind som medforfatter på nogle af sine videnskabelige artikler for at drille det etablerede system. Hans liv var præget af en vilje til at gå mod strømmen, en egenskab han mente stammede fra hans kamp med polio som barn og en generel "tilbøjelighed til at marchere i takt med en anden tromme".

Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på hans dedikation og ydmyghed var, da han som 49-årig besluttede sig for at gentage sin turnusuddannelse. Han følte, at den kliniske praksis havde ændret sig så meget, at han ikke længere var en god nok læge. Han ville opleve den moderne medicin fra bunden igen for bedre at kunne undervise og forske i den.

Efter en lang og succesfuld karriere på McMaster University flyttede han i 1994 til University of Oxford i England for at etablere et internationalt center for evidensbaseret medicin. Han var også den første formand for Cochrane Collaboration, en global organisation, der arbejder for at fremme evidensbaseret medicin. Han troede fast på, at eksperter kunne blive en hindring for fremskridt, og mente derfor, at ingen karriere burde vare mere end 10 år. Han levede selv efter dette princip og havde, hvad han beskrev som otte forskellige karrierer i sit liv.

Arven efter Sackett

Dr. Sacketts indflydelse kan ikke overdrives. The BMJ (tidligere British Medical Journal) har beskrevet evidensbaseret medicin som et af de vigtigste medicinske fremskridt i de sidste 150 år, på linje med opdagelsen af vacciner og antibiotika. Hans arbejde har sparet utallige liv og forbedret livskvaliteten for endnu flere ved at sikre, at patienter modtager behandlinger, der virker, og undgår dem, der er ineffektive eller skadelige. Han var selv leder af flere skelsættende studier, herunder et, der viste, at aspirin er effektivt til at forebygge nye hjerteanfald og slagtilfælde.

I sin pensionisttilværelse slog han sig ned i en lille by i Ontario, Canada, hvor han stiftede Trout Research & Education Centre. Her fortsatte han med at vejlede unge forskere, en rolle han værdsatte højt. Han var mentor for over 300 forskere i løbet af sin karriere og mente, at de videnskabelige ældstes fornemmeste opgave var at "tjene de unge".

David Sackett efterlod sig en verden, hvor læger er bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger, og hvor patienter kan have større tillid til deres behandling. Hans arv er ikke en bestemt kur eller medicin, men en helt ny måde at tænke på – en insisteren på kritisk vurdering, nysgerrighed og frem for alt beviser.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSQ)