Forstå BVD-virus: Sådan testes kvæg

Bovin Virus Diarré (BVD) er en virussygdom hos kvæg, som findes i hele verden og forårsager betydelige økonomiske tab i kvægbruget. Sygdommen, der også er kendt som Mucosal Disease (MD) i sin dødelige form, skyldes et Pestivirus. Forståelsen af, hvordan dette virus spredes, diagnosticeres og bekæmpes, er afgørende for at opretholde en sund og produktiv besætning. Effektiv bekæmpelse bygger på systematisk testning for at identificere og fjerne de primære smittekilder, hvilket har ført til succesfulde udryddelsesprogrammer i flere lande.

Hvad er BVD/MD?

BVD er en kompleks sygdom forårsaget af Bovint Virus Diarré Virus (BVDV), som tilhører familien Flaviviridae. Der findes to primære arter, BVDV-1 og BVDV-2, og begge kan optræde i to forskellige biotyper: en ikke-cytopatogen (ncp) og en cytopatogen (cp) type. Den ikke-cytopatogene form er den mest udbredte og er ansvarlig for etableringen af vedvarende infektioner, mens den cytopatogene form er forbundet med den dødelige Mucosal Disease.

Sygdomsbilledet kan variere meget afhængigt af virusstammens virulens og dyrets immunstatus. Mange infektioner forløber subklinisk uden synlige symptomer. Andre dyr kan opleve milde symptomer som diarré, luftvejsproblemer og nedsat mælkeydelse. I sjældne tilfælde, især med virulente BVDV-2 stammer, kan sygdommen være alvorlig med ukontrollerbar diarré, blødninger og høj dødelighed.

Smitteveje og Sygdomsforløb

Smitten kan ske på to måder: horisontalt (fra dyr til dyr) eller vertikalt (fra ko til ufødt kalv).

• Horisontal smitte: Når et raskt dyr smittes, gennemgår det en forbigående (transient) infektion. Dyret udvikler symptomer i varierende grad, hvorefter immunsystemet bekæmper virusset og producerer antistoffer, som giver en langvarig, ofte livslang, beskyttelse.
• Vertikal smitte: Hvis en drægtig ko, der ikke er immun, smittes med et ikke-cytopatogent BVDV i den tidlige drægtighed (ca. dag 30-90), kan virusset overføres til fosteret. Da fosterets immunsystem endnu ikke er fuldt udviklet, anerkender det ikke virusset som fremmed. Dette resulterer i fødslen af en kalv, der er persistent inficeret (PI). Disse dyr er den absolutte hovedkilde til smittespredning i en besætning.

Infektion på andre tidspunkter i drægtigheden kan føre til abort, misdannelser eller fødsel af svage kalve.

Den centrale rolle for PI-dyr

PI-dyr er immunotolerante over for den specifikke BVDV-stamme, de blev smittet med som foster. Det betyder, at de ikke producerer antistoffer mod virusset og derfor heller ikke kan bekæmpe det. I stedet udskiller de enorme mængder virus gennem hele deres liv via spyt, næsesekret, urin og gødning. Et enkelt PI-dyr kan således opretholde smitten i en hel besætning og er en konstant trussel mod drægtige dyr. Hvis et PI-dyr senere i livet smittes med en cytopatogen BVDV-stamme (eller hvis dets eget ncp-virus muterer til en cp-form), udvikler det Mucosal Disease (MD). MD er altid dødelig og kendetegnes ved alvorlige sår på slimhinderne i fordøjelsessystemet.

Diagnostik: Hvordan testes der for BVD-virus?

Kernen i enhver bekæmpelsesstrategi er at identificere PI-dyrene. Dette kræver en kombination af tests, der kan påvise enten selve virusset (antigen) eller kroppens reaktion på det (antistoffer).

Prøvematerialer

De mest almindelige prøver til BVDV-diagnostik er:

• Vævsprøver fra øret (øremærker): I mange lande er det blevet standard at tage en lille vævsprøve fra øret i forbindelse med den obligatoriske mærkning af nyfødte kalve. Dette er en effektiv og logistisk enkel metode til at screene alle kalve for virus.
• Blodprøver: Blod kan bruges til at teste for både virus/antigen og antistoffer. Det er den foretrukne prøve til opfølgende undersøgelser og test af ældre dyr.
• Mælkeprøver: Tankmælk kan analyseres for antistoffer for at overvåge en besætnings overordnede BVD-status.

Testmetoder og Tolkning

For at fastslå et dyrs BVD-status er det ofte nødvendigt at kombinere en test for virus/antigen med en test for antistof. Resultaterne kan tolkes som følger:

Det er vigtigt at bemærke, at unge kalve kan have maternelle antistoffer fra råmælken, som kan komplicere tolkningen. Derfor er direkte viruspåvisning hos nyfødte den mest pålidelige metode til at identificere PI-dyr.

Bekæmpelse og Forebyggelse

Den mest effektive strategi for udryddelse af BVD er baseret på to søjler:

1. Identifikation og fjernelse af alle PI-dyr: Dette opnås gennem systematisk undersøgelse af alle nyfødte kalve. Bekræftede PI-dyr skal omgående fjernes fra besætningen (typisk ved slagtning eller aflivning), da de udgør den primære smittekilde.
2. Forebyggelse af nye infektioner: Dette indebærer strenge smittebeskyttelsesforanstaltninger, såsom karantæne for indkøbte dyr, og vaccination af kvier og køer før drægtighed for at beskytte fosteret mod infektion.

I Tyskland blev et nationalt, obligatorisk bekæmpelsesprogram iværksat i 2011, hvilket har reduceret forekomsten af PI-dyr drastisk. I 2023 opnåede store dele af landet status som BVD-fri. Lignende programmer findes i mange andre europæiske lande og reguleres nu under EU's fælles dyresundhedslov (Animal Health Law), som sigter mod at harmonisere og styrke bekæmpelsen af smitsomme sygdomme.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvilke dyr skal testes for BVD?

I områder med bekæmpelsesprogrammer er det obligatorisk at undersøge alle nyfødte kalve, typisk inden for den første levemåned. Desuden skal dyr, der handles eller flyttes mellem besætninger, have en dokumenteret negativ BVD-status.

Hvad sker der efter et positivt testresultat?

Et enkelt positivt virusresultat er ikke nok til at stemple et dyr som PI. Dyret kan være i en akut, forbigående infektionsfase. Derfor skal et positivt testet dyr gen-testes efter mindst 3-4 uger. Hvis den anden test også er positiv for virus, bekræftes dyret som et PI-dyr.

Hvad skal man gøre med et bekræftet PI-dyr?

Et bekræftet PI-dyr skal fjernes fra besætningen hurtigst muligt for at forhindre yderligere smittespredning. Dette er et lovkrav i de fleste bekæmpelsesprogrammer. Handel med eller flytning af PI-dyr er forbudt.

Hjælper vaccination mod BVD?

Vaccination er et vigtigt redskab til at forebygge nye infektioner, især hos kvier og køer før de gøres drægtige. Vaccinen beskytter mod sygdom og kan forhindre, at virusset overføres til fosteret. Det er dog vigtigt at understrege, at vaccination ikke har nogen effekt på dyr, der allerede er persistent inficerede (PI-dyr). Vaccination kan derfor ikke erstatte strategien med at identificere og fjerne PI-dyr, men fungerer som et supplement.

Hvorfor er BVD en økonomisk vigtig sygdom?

Tabene fra BVD skyldes en kombination af faktorer: nedsat mælkeydelse, reproduktionsproblemer (aborter, omløbninger), øget kalvedødelighed, udgifter til behandling af følgesygdomme og tab ved slagtning af PI-dyr. At opnå en BVD-fri status forbedrer ikke kun dyrevelfærden, men er også en solid økonomisk investering for landmanden.