Alt om humant rabies immunglobulin

Rabies, også kendt som hundegalskab, er en viral sygdom, der forårsager en alvorlig og næsten altid dødelig hjernebetændelse hos mennesker og andre varmblodede dyr. Forebyggelse efter eksponering er absolut afgørende for overlevelse. En af de mest kritiske komponenter i denne forebyggelse er administrationen af humant rabies immunglobulin (HRIG). Dette stof giver øjeblikkelig, midlertidig beskyttelse mod rabiesvirus, mens kroppen opbygger sin egen langsigtede immunitet gennem en rabiesvaccine. At forstå, hvad det er, hvornår det skal bruges, og hvordan det skal opbevares korrekt, kan være forskellen mellem liv og død.

Hvad er Rabies Immunglobulin?

Rabies immunglobulin er en medicinsk forberedelse, der indeholder antistoffer mod rabiesvirus. Disse antistoffer giver, hvad der kaldes passiv immunitet. I modsætning til en vaccine, som stimulerer kroppen til selv at producere antistoffer (aktiv immunitet), leverer immunglobulin færdiglavede antistoffer direkte ind i systemet. Dette giver en øjeblikkelig, men kortvarig, forsvarslinje mod virusset.

Der findes to hovedtyper af rabies immunglobulin:

• Humant Rabies Immunglobulin (HRIG): Dette er fremstillet fra plasma fra menneskelige donorer, der er blevet hyperimmuniseret med rabiesvaccinen. Det betyder, at de har et ekstremt højt niveau af rabiesantistoffer i deres blod. HRIG foretrækkes generelt, da det har en lavere risiko for at forårsage allergiske reaktioner hos modtageren.
• Renset Equint Rabies Immunglobulin (ERIG): Dette er afledt fra plasma fra heste, der er blevet immuniseret mod rabies. Selvom det er lige så effektivt, er der en lidt højere risiko for overfølsomhedsreaktioner på grund af de fremmede hesteproteiner.

Det er vigtigt at understrege, at rabies immunglobulin ikke er en selvstændig behandling. Det skal altid anvendes i kombination med en fuld kur af rabiesvaccine for at sikre langvarig beskyttelse.

Hvornår er behandling med Rabies Immunglobulin nødvendig?

Behandling med rabies immunglobulin er en central del af post-ekspositionsprofylakse (PEP), som er den medicinske indsats efter en mulig eksponering for rabiesvirus. Nationale og internationale retningslinjer, såsom dem fra WHO, bør altid følges. Behandling anbefales i følgende situationer med høj risiko:

• Bid, rifter eller andre skader: Enhver hudpenetrerende skade forårsaget af et dyr, der mistænkes for at have rabies. Dette gælder især for alvorlige eller multiple bid.
• Forurening af slimhinder: Hvis spyt eller andet potentielt smitsomt væv fra et mistænkt dyr kommer i kontakt med øjne, næse eller mund.
• Alvorlig placering af bid: Bid i områder med mange nerveender, såsom ansigt, hoved, nakke og hænder, anses for at være særligt farlige, da virusset har en kortere vej til centralnervesystemet.
• Kontakt med levende, svækket rabiesvaccine: Utilsigtet kontakt med slimhinder eller en ny hudlæsion med en levende, svækket rabiesvaccine, som f.eks. dem der bruges i madding til vilde dyr.
• Når dyret ikke kan undersøges: Hvis det dyr, der forårsagede eksponeringen, er stukket af, ikke kan identificeres, eller er et vildt dyr, der ikke kan fanges til observation eller test.

Behandlingen er især kritisk for små børn og personer, der ikke tidligere er blevet vaccineret mod rabies.

Dosering og korrekt administration

Korrekt administration af rabies immunglobulin er afgørende for dets effektivitet. Processen involverer flere trin.

Trin 1: Førstehjælp til såret

Uanset hvor lang tid der er gået siden kontakten, er øjeblikkelig og grundig sårpleje det første og vigtigste skridt. Såret og det omkringliggende område skal omgående skylles og vaskes grundigt i mindst 15 minutter med sæbe og vand, et desinfektionsmiddel eller et andet stof, der er kendt for at dræbe rabiesvirus. Dette kan markant reducere mængden af viruspartikler i såret.

Trin 2: Administration af Immunglobulin

Rabies immunglobulin bør administreres så hurtigt som muligt efter eksponeringen. Den anbefalede dosis er den samme for både voksne og børn: 40 IE (Internationale Enheder) pr. kg kropsvægt for ERIG eller 20 IE/kg for HRIG.

Den korrekte teknik er essentiel:

• Infiltrering af såret: Hvis det er anatomisk muligt, skal så meget af den samlede dosis som muligt infiltreres (injiceres) direkte i og omkring såret/sårene. Dette neutraliserer virusset på infektionsstedet, før det kan trænge ind i nervesystemet.
• Resterende dosis: Enhver resterende mængde af immunglobulinet, der ikke kunne injiceres ved såret, skal administreres intramuskulært (i en stor muskel), typisk i ballemusklen (glutealregionen).
• Særlige hensyn: For børn med flere sår kan det være nødvendigt at fortynde dosen 2-3 gange med en 0,9% saltvandsopløsning for at have nok volumen til at infiltrere alle sår korrekt. Ved sår på steder som fingerspidserne skal man være forsigtig for ikke at skabe for højt tryk i vævet.

Samtidig med administrationen af immunglobulin gives den første dosis af rabiesvaccinen. Det er afgørende, at vaccinen gives et andet sted på kroppen (kontralateralt) end immunglobulinet, og med en separat sprøjte. Hvis immunglobulin ikke er tilgængeligt, når den første vaccine gives, kan det stadig administreres op til 7-8 dage efter den første vaccinedosis.

WHO's Anbefalinger for Behandling

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har udarbejdet klare retningslinjer for, hvornår og hvordan man skal behandle efter mulig eksponering for rabies. Disse er kategoriseret efter eksponeringstype.

Bivirkninger og Forholdsregler

Selvom rabies immunglobulin er en livreddende behandling, kan der opstå bivirkninger. De mest almindelige er:

• Øjeblikkelige reaktioner: Disse kan omfatte lavt blodtryk (hypotension), åndedrætsbesvær (dyspnø) og nældefeber (urticaria). Risikoen for alvorlige reaktioner som anafylaktisk chok er grunden til, at immunglobulin aldrig må gives intravenøst.
• Forsinkede reaktioner: Disse kan opstå dage efter administrationen og kan inkludere feber, kløe, udslæt, hævede lymfeknuder og ledsmerter.

Vigtige forholdsregler:

• Må aldrig gives intravenøst: Sørg altid for, at nålen ikke har penetreret en blodåre.
• Én enkelt dosis: Immunglobulin må ikke gives i gentagne doser. Når vaccinebehandlingen er startet, kan yderligere doser af immunglobulin forstyrre og svække kroppens egen immunrespons på vaccinen.
• Graviditet og amning: Selvom sikkerheden ikke er fastslået i kliniske forsøg, er den dødelige risiko forbundet med rabies så høj, at graviditet ikke betragtes som en kontraindikation for behandling efter eksponering.
• Interaktioner: Undgå brug af kortikosteroider og andre immunsupprimerende lægemidler under behandlingen, da de kan svække effekten af vaccinen.

Korrekt Opbevaring: En Kritisk Faktor

Effektiviteten af rabies immunglobulin er fuldstændig afhængig af korrekt opbevaring fra producent til patient. Forkert opbevaring kan nedbryde de følsomme antistofproteiner og gøre produktet virkningsløst.

Følgende opbevaringsbetingelser er afgørende:

• Temperatur: Skal opbevares i køleskab ved en konstant temperatur mellem +2°C og +8°C.
• Må ikke fryses: Dette er den absolut vigtigste regel. Hvis produktet fryser, bliver antistofferne ødelagt. Et produkt, der har været frosset, skal kasseres.
• Beskyttelse mod lys: Produktet skal opbevares i sin originale emballage for at beskytte det mod lys.
• Transport: Den samme temperaturkæde (+2°C til +8°C) skal opretholdes under al transport.
• Opbevaring utilgængeligt for børn: Som med al medicin, skal det opbevares sikkert.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvorfor skal rabies immunglobulin altid bruges sammen med en vaccine?

Immunglobulin giver en øjeblikkelig, men midlertidig (passiv) beskyttelse ved at levere færdige antistoffer. Vaccinen stimulerer kroppens eget immunsystem til at producere sine egne antistoffer, hvilket giver en langvarig (aktiv) beskyttelse. Kombinationen sikrer, at patienten er beskyttet fra dag ét og i mange år fremover.

Hvad sker der, hvis jeg er gravid og bliver bidt af et dyr med mistanke om rabies?

Rabies er en dødelig sygdom. Den potentielle risiko for fosteret ved behandlingen er ubetydelig i forhold til den sikre død, som en ubehandlet rabiesinfektion vil medføre for moderen. Derfor er graviditet ikke en kontraindikation, og behandling bør påbegyndes øjeblikkeligt.

Kan produkter som Berirab-P fryses ned?

Nej, under ingen omstændigheder. Frysning ødelægger de proteiner, der udgør antistofferne, og gør produktet ineffektivt. Ethvert produkt, der har været frosset, skal smides ud.

Hvad er forskellen på humant (HRIG) og equint (ERIG) rabies immunglobulin?

Den primære forskel er kilden. HRIG stammer fra menneskelige donorer, mens ERIG stammer fra heste. HRIG foretrækkes, da det har en lavere risiko for at forårsage allergiske reaktioner, men ERIG er et effektivt alternativ, især i områder hvor HRIG er mindre tilgængeligt.

Afslutningsvis er rabies immunglobulin en hjørnesten i den moderne forebyggelse af rabies. Når det bruges korrekt – i kombination med grundig sårpleje og en fuld vaccinationsserie – er det næsten 100% effektivt til at forhindre udviklingen af denne forfærdelige sygdom. Korrekt dosering, administrationsteknik og, ikke mindst, uafbrudt kold opbevaring er afgørende for at sikre, at denne livreddende behandling virker som den skal.