Gigt: Forstå de klassiske betændelsestegn

Mange forbinder ledsmerter med alderdom og slitage, men det er vigtigt at forstå, at smerter i leddene også kan skyldes aktiv betændelse – en tilstand kendt som artrit, eller på dansk, gigt. I modsætning til slidgigt (artrose), som primært er en degenerativ sygdom, er gigt karakteriseret ved en inflammatorisk proces i leddet. At kunne genkende de klassiske tegn på denne betændelse er afgørende for at få stillet den rigtige diagnose og påbegyndt behandling i tide, hvilket kan forhindre permanent ledskade. Denne artikel vil guide dig gennem de typiske tegn på gigt, de forskellige årsager og de behandlingsmuligheder, der findes.

Hvad er de klassiske tegn på gigtbetændelse?

Når et led bliver betændt, reagerer kroppen med en række karakteristiske symptomer. Disse er kendt som de klassiske inflammationstegn og er kroppens måde at signalere, at noget er galt. Hvis du oplever disse i et eller flere led, er det et stærkt tegn på aktiv gigt:

• Rødme (Rubor): Huden over det betændte led kan blive rødlig. Dette skyldes øget blodgennemstrømning til området, da kroppen sender immunceller afsted for at bekæmpe årsagen til inflammationen.
• Hævelse (Tumor): Leddet vil ofte hæve op. Hævelsen skyldes en kombination af øget væske i leddet (ledvæske) og opsvulmet væv omkring leddet. Ved overfladiske led som knæ eller fingre er hævelsen ofte tydeligt synlig.
• Varme (Calor): Det betændte område vil føles varmere end den omkringliggende hud. Ligesom rødmen er dette et resultat af den forøgede blodgennemstrømning.
• Smerte (Dolor): Betændelse forårsager typisk betydelige smerter. Smerten kan være konstant, men forværres ofte markant ved bevægelse eller tryk på leddet. Smerten skyldes både trykket fra hævelsen og kemiske stoffer, som frigives under betændelsesprocessen.
• Nedsat funktion (Functio laesa): Kombinationen af smerte og hævelse gør det svært at bevæge leddet normalt. Dette fører til stivhed og en markant nedsat evne til at bruge den pågældende kropsdel, f.eks. at gribe med en hånd eller gå på et ben.

Disse fem tegn er kernen i at identificere en aktiv betændelse og bør altid føre til en samtale med en læge for yderligere udredning.

Forskellige typer af gigt: En oversigt

Gigt er ikke bare én sygdom, men en fællesbetegnelse for en lang række tilstande med forskellige årsager. Man skelner overordnet mellem to hovedgrupper baseret på årsagen, samt efter hvor mange led der er påvirket.

Inddeling efter årsag:

• Infektiøs gigt (Bakteriel/Septisk gigt): En akut og alvorlig tilstand, hvor bakterier har inficeret leddet. Dette kræver øjeblikkelig behandling.
• Ikke-infektiøs gigt: Den største gruppe, som omfatter autoimmune sygdomme (f.eks. leddegigt), stofskiftesygdomme (f.eks. urinsyregigt) og reaktive tilstande, hvor en infektion et andet sted i kroppen udløser en betændelsesreaktion i leddene.

Inddeling efter udbredelse:

• Monartrit: Kun ét led er betændt.
• Oligoartrit: Få led (typisk 2-4) er betændt.
• Polyartrit: Mange led (fem eller flere) er betændt.

Bakteriel (Septisk) Gigt: En akut trussel

Bakteriel gigt, også kendt som septisk artrit, er en medicinsk nødsituation. Hvis den ikke behandles hurtigt, kan infektionen ødelægge leddets brusk på få timer eller dage og i værste fald føre til livstruende blodforgiftning (sepsis).

Årsager og smitteveje

Bakterier kan komme ind i et led på flere måder:

• Via blodet (hæmatogent): En infektion et andet sted i kroppen (f.eks. en halsbetændelse eller urinvejsinfektion) kan sprede sig via blodbanen og sætte sig i et led.
• Direkte spredning: En skade, der åbner ind til leddet, eller et kirurgisk indgreb kan introducere bakterier direkte. Injektioner i leddet udgør også en lille risiko.
• Fra nærliggende væv: En knoglebetændelse (osteomyelitis) tæt på et led kan bryde igennem og inficere leddet.

Hos voksne er den mest almindelige årsag bakterien Staphylococcus aureus. Andre bakterier kan også være årsagen, især hos børn eller personer med svækket immunforsvar.

Symptomer og Diagnose

Symptomerne på bakteriel gigt er intense og udvikler sig hurtigt. Patienten vil opleve stærke smerter, markant hævelse, rødme og varme over leddet. Bevægelse er næsten umulig på grund af smerterne, og der er ofte feber og generel sygdomsfølelse. Diagnosen stilles ved hjælp af flere undersøgelser. Blodprøver vil vise forhøjede infektionstal (CRP, leukocytter). En ultralydsscanning kan bekræfte væskeansamling i leddet. Den afgørende undersøgelse er dog en ledpunktur, hvor en nål føres ind i leddet for at udtage ledvæske. Væsken analyseres for bakterier og betændelsesceller, hvilket bekræfter diagnosen og identificerer den specifikke bakterie.

Behandling: Et kapløb med tiden

Behandlingen skal iværksættes omgående. Den består typisk af en kombination af kirurgi og antibiotika. Leddet åbnes (artrotomi) eller skylles igennem via en kikkertoperation (artroskopi) for at fjerne pus og inficeret væv. Samtidig startes en intensiv behandling med antibiotika, som i starten gives direkte i en blodåre. Når infektionen er under kontrol, kan man overgå til tabletbehandling. Hele forløbet kræver tæt overvågning for at sikre, at infektionen er fuldstændig bekæmpet.

Ikke-infektiøs Gigt: Kroppens kamp mod sig selv

Denne gruppe af gigtsygdomme skyldes ikke en infektion udefra, men derimod en fejl i kroppens eget system. De mest kendte er autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens egne væv, herunder ledhinden (synovialis).

Når ledhinden angribes, bliver den betændt, svulmer op og begynder at vokse ukontrolleret. Dette aggressive væv, kaldet "pannus", vokser ind over ledbrusken og ødelægger den gradvist. Uden behandling kan dette føre til, at knoglerne i leddet slides mod hinanden, hvilket forårsager stærke smerter, ustabilitet og i sidste ende alvorlige ledskader.

Leddegigt (Reumatoid Artrit)

Leddegigt er den mest almindelige autoimmune gigtsygdom og kan ramme i alle aldre, også unge. Sygdommen er ofte symmetrisk, hvilket betyder, at den rammer de samme led i begge sider af kroppen (f.eks. begge håndled). Diagnosen stilles ud fra en kombination af symptomer, blodprøver (for gigtfaktorer som reumafaktor og anti-CCP), og billeddiagnostik som røntgen, der kan vise karakteristiske skader på knoglerne nær leddene.

Psoriasisgigt

Som navnet antyder, opstår denne type gigt hos personer med hudsygdommen psoriasis. I nogle tilfælde kan ledsymptomerne dog opstå måneder eller endda år før hududslættet. Psoriasisgigt har ofte et asymmetrisk mønster og kan ramme alle led i en enkelt finger eller tå (daktylit), hvilket giver et pølse-lignende udseende.

Urinsyregigt (Podagra)

Urinsyregigt skyldes en forstyrrelse i kroppens stofskifte, hvor der ophobes for meget urinsyre. Urinsyren kan danne spidse krystaller, som aflejres i leddene og udløser en ekstremt smertefuld betændelsesreaktion. Et klassisk anfald af urinsyregigt rammer storetåens grundled (podagra) og kommer ofte pludseligt, typisk om natten.

Sammenligning af Gigtformer

For at give et bedre overblik er her en tabel, der sammenligner de tre diskuterede hovedtyper af gigt.

Ofte Stillede Spørgsmål

Kan gigt føre til invaliditet?

Ja, især kroniske, autoimmune gigtsygdomme som leddegigt kan uden effektiv behandling føre til betydelig og permanent ledskade. Dette kan i alvorlig grad påvirke bevægelighed og evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, hvilket kan resultere i invaliditet. Tidlig diagnose og moderne behandlinger har dog markant forbedret prognosen for de fleste patienter.

Hvordan påvirker leddegigt arme og ben?

Leddegigt forårsager betændelse, smerte, hævelse og stivhed i leddene i ekstremiteterne. Typisk rammes de små led i hænder, håndled og fødder, men også større led som knæ, albuer og skuldre kan blive påvirket. Uden behandling kan den vedvarende betændelse ødelægge brusk og knogle, hvilket kan føre til permanente deformiteter og tab af funktion i hænder og fødder.

Er slidgigt (artrose) og gigt (artrit) det samme?

Nej. Selvom begge tilstande giver ledsmerter, er årsagen forskellig. Slidgigt er en mekanisk nedbrydning af leddets brusk over tid. Gigt (artrit) er en primær betændelsestilstand i leddet. Dog kan et led med slidgigt godt blive betændt (en såkaldt "aktiveret artrose"), hvorved symptomerne kan ligne gigt, men den grundlæggende sygdomsproces er forskellig.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om gigt?

Hvis du oplever et eller flere af de klassiske betændelsestegn i dine led – især hvis det er vedvarende eller ledsages af feber – skal du kontakte din praktiserende læge. Lægen kan foretage de indledende undersøgelser og henvise dig til en specialist i gigtsygdomme (en reumatolog) for videre udredning og behandling. Hurtig handling er nøglen til at bevare dine leds funktion.