What does a flare mean if you have rheumatoid arthritis?

Lev bedre med gigt: Håndter dine opblusninger

04/10/2019

Rating: 4.29 (7995 votes)

At leve med de kroniske smerter og invaliderende symptomer, som gigt medfører, er en daglig udfordring. Selvom du har et godt samarbejde med din læge og en effektiv, skræddersyet behandlingsplan, kan det være let at falde tilbage i dårlige vaner eller udvikle en negativ holdning. Men disse er problemer, du kan overvinde. At forstå din sygdom, især de perioder med forværring kendt som opblusninger, er afgørende for at kunne leve et fuldt og aktivt liv. Denne artikel vil guide dig gennem, hvad et gigtudbrud er, hvordan du kan forebygge det, og hvad du skal gøre, når det rammer.

When does rheumatoid arthritis flare?
You may experience flares when your condition deteriorates and your symptoms become worse. Rheumatoid arthritis mainly affects the joints. It can cause problems in any joint in the body, although the small joints in the hands and feet are often the first to be affected.
Indholdsfortegnelse

Hvad er et gigtudbrud?

Et gigtudbrud, også kendt som en opblusning, er en periode, hvor dine gigtsymptomer pludselig forværres. Du kender måske allerede tegnene: øget inflammation, stærkere smerter, mere stivhed i leddene, udtalt træthed og i nogle tilfælde endda feber. Som om de daglige symptomer ikke var nok, gør en opblusning det hele meget værre. Disse perioder kan være uforudsigelige og frustrerende, men ved at identificere de udløsende faktorer kan du tage skridt til at minimere deres hyppighed og intensitet.

Almindelige udløsere for gigtudbrud

En lang række faktorer kan udløse en opblusning, og de er ofte meget individuelle. Hvad der påvirker dig, påvirker måske ikke en anden person med gigt. Almindeligt rapporterede udløsere inkluderer:

  • Stress: Følelsesmæssig og fysisk stress kan udløse en inflammatorisk reaktion i kroppen.
  • Vejr: Ændringer i barometertryk, luftfugtighed og temperatur kan påvirke ledsmerter.
  • Infektion: Kroppens immunrespons på en infektion som influenza kan forværre inflammatorisk gigt.
  • Skade: En skade på et led kan forårsage en lokal opblusning.
  • Medicin: Ændringer i din medicinering eller glemte doser kan forstyrre kontrollen over sygdommen.
  • Allergier: Nogle mennesker oplever, at allergiske reaktioner kan udløse gigtsymptomer.
  • Kost: Visse fødevarer, især forarbejdede fødevarer, sukker og rødt kød, kan fremme inflammation.
  • Overanstrengelse: At presse sig selv for hårdt, enten gennem motion eller daglige gøremål, er en hyppig årsag.

Hvis du er usikker på, om du oplever et gigtudbrud, kan din læge hjælpe med at stille en diagnose gennem en fysisk undersøgelse og eventuelle blodprøver. Når du først har lært at genkende følelsen af en opblusning, bliver det lettere at håndtere dem hjemmefra i fremtiden.

10 vaner du bør ændre for at leve bedre med gigt

At acceptere og tilpasse sig livet med en kronisk sygdom kræver en bevidst indsats for at undgå faldgruber, der kan forværre din tilstand. Her er ti ting, du bør stoppe med at gøre for at forbedre din livskvalitet.

Do you have a flare-up of arthritis?
If you have any type of arthritis, you’ve probably lived through a flare, or flare-up. A flare is a period of increased disease activity or worsening symptoms — a time when the medications you normally rely on to control your disease don’t seem to work. Many patients would also add that flares affect many other aspects of their life as well.
  1. Stop med at tro, at din gigt forsvinder: Mange former for gigt er kroniske, hvilket betyder, at de ikke kan helbredes. At acceptere dette er et vigtigt første skridt. Selvom der ikke findes en kur, kan sygdommen håndteres effektivt med den rette behandling, som kan minimere smerter og forhindre yderligere ledskade.
  2. Stop med at tro, du ikke kan motionere: En af de største misforståelser om gigt er, at motion gør det værre. Tværtimod fører inaktivitet til øget stivhed og smerte. Regelmæssig, skånsom motion styrker musklerne omkring leddene, forbedrer bevægeligheden og kan bremse sygdommens udvikling. Tal med din læge eller en fysioterapeut for at få et passende træningsprogram.
  3. Stop med at overgive dig til en stillesiddende livsstil: Selvom hvile er vigtigt, især under en opblusning, bør en inaktiv livsstil ikke blive normen. Find en balance mellem aktivitet og hvile for at undgå, at dine led bliver stive og svage.
  4. Stop med at spise usund mad: Din kost spiller en stor rolle. Overvægt belaster de vægtbærende led som knæ og hofter, hvilket forværrer smerterne. En antiinflammatorisk kost, rig på frugt, grøntsager og sunde fedtstoffer, kan hjælpe med at dæmpe inflammation, mens forarbejdede fødevarer, sukker og transfedt kan forværre den.
  5. Stop med at ignorere dine fysiske begrænsninger: Ligesom inaktivitet er skadeligt, er overanstrengelse det også. Lær at lytte til din krops signaler. At presse dig selv ud over dine grænser kan udløse en opblusning og øge risikoen for ledskade.
  6. Stop med at undgå hjælpemidler: En stok, rollator eller kørestol kan føles som et nederlag, men det er i virkeligheden redskaber, der giver dig uafhængighed og frihed. De definerer dig ikke som person, men giver dig mulighed for at deltage i aktiviteter, du ellers ville gå glip af.
  7. Stop med at frygte din medicin: Mange er bange for bivirkninger eller afhængighed. Husk, at din læge ordinerer medicin for at hjælpe dig. Moderne lægemidler, som DMARDs, kan bremse sygdomsprogressionen markant. Følg altid lægens anvisninger nøje.
  8. Stop med at tilbageholde information fra din læge: For at få den bedste behandling er det afgørende, at du er fuldstændig ærlig over for din læge. Fortæl om dine bekymringer, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
  9. Stop med at føle skyld: Gigt kan forhindre dig i at udføre opgaver på arbejde eller derhjemme. Det er ikke din skyld. Vær åben omkring dine begrænsninger; de mennesker, der holder af dig, vil forstå og gerne hjælpe.
  10. Stop med at spørge 'Hvorfor mig?': Det er menneskeligt at føle sig uretfærdigt behandlet, men denne tankegang er uproduktiv og kan forværre dit mentale helbred. Hvis du kæmper med disse tanker, kan en terapeut eller rådgiver hjælpe dig med at finde et mere positivt mindset.

Sådan forebygger og behandler du gigtudbrud

Selvom du ikke kan forhindre alle opblusninger, kan du tage proaktive skridt for at reducere deres hyppighed. Og når et udbrud rammer, er der effektive måder at håndtere symptomerne på.

7 måder at forebygge fremtidige opblusninger

  1. Kend dine udløsere: Før en dagbog over dine aktiviteter, din kost, dit stressniveau og vejret for at se, om du kan finde mønstre, der fører til en opblusning.
  2. Få hjælp: Vær ikke bange for at bede om hjælp til opgaver, der forværrer din gigt.
  3. Beskyt dig mod infektioner: Vask hænder ofte, få relevante vaccinationer og søg læge, hvis du tror, du har en infektion.
  4. Få nok hvile: Sørg for at få tilstrækkelig søvn, da træthed kan gøre dig mere sårbar over for opblusninger.
  5. Dyrk motion: En regelmæssig, skånsom træningsrutine holder dine led stærke og fleksible.
  6. Spring ikke din medicin over: Tag din medicin som foreskrevet for at opretholde et stabilt niveau i kroppen.
  7. Håndter stress: Find sunde måder at håndtere stress på, f.eks. gennem meditation, yoga eller hobbyer.

Behandling under et gigtudbrud

Når en opblusning alligevel opstår, kan følgende strategier give lindring:

  • Hav en plan: Aftal med din arbejdsgiver eller familie, hvad der skal ske, hvis du får et alvorligt udbrud.
  • Brug varme eller kulde: En varmepude kan lindre stive led, mens en ispakke kan dæmpe akut inflammation og smerte. Brug dem i 15-20 minutter ad gangen.
  • Hvil dig: Giv din krop den hvile, den har brug for. Undgå at belaste de betændte led.
  • Let bevægelse: Selvom du skal hvile, er det vigtigt at undgå total immobilitet. Lette strækøvelser eller en kort gåtur kan forhindre, at leddene bliver for stive.
  • Kontakt din læge: Hvis dine hjemmebehandlinger ikke virker, eller hvis dine opblusninger bliver hyppigere, er det tid til at kontakte din læge. Din behandlingsplan skal måske justeres.

Gode vaner vs. Dårlige vaner

For at opsummere er her en sammenligningstabel, der kan hjælpe dig med at fokusere på de rigtige vaner.

God VaneDårlig Vane
Regelmæssig, skånsom motionInaktivitet af frygt for smerte
Afbalanceret, antiinflammatorisk kostIndtag af forarbejdede fødevarer og sukker
Åben og ærlig dialog med lægenAt tilbageholde information om symptomer
At bede om hjælp og bruge hjælpemidlerAt føle skyld over begrænsninger
Stresshåndtering og tilstrækkelig hvileAt ignorere kroppens signaler og overanstrenge sig

Ofte Stillede Spørgsmål

Kan gigt helbredes?
Nej, de fleste former for gigt er kroniske og kan ikke helbredes. Men med den rette behandling kan symptomerne kontrolleres effektivt, og sygdommens udvikling kan bremses, hvilket giver en høj livskvalitet.
Er motion farligt, når man har gigt?
Nej, tværtimod. Skånsom og regelmæssig motion er en af de bedste ting, du kan gøre for dine led. Det styrker musklerne, forbedrer fleksibiliteten og reducerer smerter. Rådfør dig altid med en læge eller fysioterapeut for at finde den rette træningsform for dig.
Hvilke fødevarer skal jeg undgå med gigt?
Det er individuelt, men mange oplever, at fødevarer, der fremmer inflammation, kan forværre symptomerne. Dette inkluderer ofte forarbejdede fødevarer, friturestegt mad, rødt kød, raffinerede kulhydrater og sukker.
Hvordan ved jeg, om jeg har et gigtudbrud?
Et gigtudbrud kendetegnes ved en markant forværring af dine normale symptomer. Dette kan omfatte en pludselig stigning i ledsmerter, hævelse, rødme, varme i leddet, øget stivhed og en generel følelse af træthed eller utilpashed.

At leve med gigt er en rejse, ikke en destination. Du vil have gode dage og dårlige dage. Ved at udstyre dig selv med viden, udvikle sunde vaner og arbejde tæt sammen med dit sundhedsteam, kan du tage kontrollen og minimere den indflydelse, gigt og dens opblusninger har på dit liv.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Lev bedre med gigt: Håndter dine opblusninger, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up