Forstå allergi: Udløsere og behandling

En allergi er en overreaktion fra kroppens immunsystem på et stof, der normalt er helt harmløst. Afhængigt af hvad der udløser allergien, kan symptomerne variere fra løbende og kløende øjne, nyseture og mave-tarm-problemer til hudreaktioner. I værste fald kan en allergisk reaktion føre til et livstruende anafylaktisk chok. Næsten hver tredje person i den vestlige verden bliver på et tidspunkt i livet ramt af en allergi. Den bedste behandling er at undgå de stoffer, man reagerer på, men der findes også tabletter, sprays og øjendråber, der kan lindre symptomerne. I nogle tilfælde kan en behandling kaldet hyposensibilisering være en mulighed.

Helt almindelige aktiviteter som at spise peanuts, gå en tur forbi en blomstrende eng eller klappe naboens kat kan blive et problem for folk med allergi. Deres krop reagerer med et forsvarsrespons på fremmede stoffer som pollen eller dyrehår, de såkaldte allergener. Denne reaktion kan manifestere sig på mange forskellige måder, herunder løbende og kløende øjne, nyseture, mave-tarm-besvær eller hudreaktioner. Ved nogle allergier er der i værste fald risiko for et allergisk chok, som kan føre til åndedræts- og kredsløbsstop.

Uanset om symptomerne er milde eller alvorlige, lider mange mennesker af allergier. Den mest udbredte er pollenallergi, der primært viser sig som høfeber. For personer med pollenallergi er foråret ofte en tid præget af ubehag. Men også andre allergier som kontaktallergi, allergisk astma og allergier over for fødevarer, husstøvmider eller insektgifte kan have en markant indvirkning på livskvaliteten.

Hvilke symptomer opstår ved en allergi?

Symptomerne på en allergisk reaktion kan variere meget afhængigt af allergitypen. Nogle af de mest almindelige symptomer inkluderer:

• Løbende og kløende øjne, eventuelt med hævelse eller bindehindebetændelse
• Hyppige nys
• Løbende eller tilstoppet næse
• Åndedrætsproblemer, der kan udvikle sig til åndenød
• Mave-tarm-problemer som mavesmerter, oppustethed, diarré eller kvalme
• Kløende nældefeber og eksem på huden
• Anafylaktisk chok: Dette er den mest alvorlige reaktion. Den starter ofte med en prikkende fornemmelse i håndflader og fodsåler, efterfulgt af en følelse af varme, hurtig puls og blodtryksfald. I værste fald kan det føre til åndedræts- og kredsløbsstop.

Hvad sker der i kroppen under en allergisk reaktion?

Når kroppen optager et fremmed stof gennem mave-tarm-kanalen, næsen eller huden, undersøger immunsystemet, om det er en sygdomsfremkaldende organisme. Hvis det er tilfældet, bekæmpes det gennem en kompleks forsvarsreaktion. Ved en allergi overreagerer immunsystemet: Det begynder pludselig at forsvare sig mod harmløse stoffer, som f.eks. findes i pollen eller nødder. Ved den første kontakt med stoffet identificerer immunsystemet det fejlagtigt som skadeligt – dette kaldes sensibilisering. Ved efterfølgende kontakt med det samme allergen udløses forsvarsreaktionen med de typiske allergisymptomer.

Hvordan adskiller de fire allergityper sig?

Afhængigt af hvordan immunsystemet reagerer på et stof, skelner man grundlæggende mellem fire forskellige allergityper. Type I og Type IV er de mest almindelige.

Sammenligning af de fire allergityper

Uddybning af allergityperne

Type I-allergi: Omkring 90% af alle allergier hører til denne type, også kendt som den IgE-medierede allergi eller straksreaktion. Her danner immunsystemet antistoffer af klassen IgE (Immunglobulin E) mod allergenet. Disse IgE-antistoffer får kroppens celler til at frigive inflammatoriske signalstoffer som histamin, når de genkender allergenet. Dette udløser symptomer som hævelse af hud eller slimhinder.

Type II-allergi: Her dannes antistoffer mod komponenter på overfladen af kroppens egne celler. Når antistofferne genkender disse cellestrukturer, aktiveres immunsystemet, som derefter angriber og ødelægger cellerne. Derfor kaldes det også den cytotoksiske type, hvilket betyder 'giftig for celler'.

Type III-allergi: Ved denne form dannes immunkomplekser af allergener og antistoffer, som kan aflejres i væv (f.eks. i nyrerne) eller led og forårsage betændelse. Dette kan tage timer, dage eller endda måneder. Et eksempel er vaskulitis allergica, en betændelse i blodkarrene.

Type IV-allergi: Fordi der kan gå 24 til 72 timer fra kontakt til symptomer, kaldes denne type også for senreaktion. Et typisk eksempel er allergisk kontakteksem, som kan udløses af stoffer som nikkel eller duftstoffer. Her er det specifikke immunceller, T-hjælper-lymfocytter, der er ansvarlige for reaktionen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

For at finde ud af, hvilket stof en person reagerer allergisk på, vil en allergolog først gennemføre en grundig samtale (anamnese). Her vil lægen spørge ind til, hvordan symptomerne viser sig, og i hvilke situationer de opstår. Afhængigt af mistanken kan flere diagnostiske metoder tages i brug:

• Priktest: Den mest almindelige hudtest ved mistanke om en Type I-allergi. Lægen drypper opløsninger med forskellige mistænkte allergener på indersiden af underarmen og prikker let i huden med en lancet. Hvis immunsystemet reagerer, opstår der en lille hævelse (kvadel) og rødme inden for kort tid.
• Blodprøve: Anvendes ofte som supplement til priktesten. Den kan måle mængden af specifikke IgE-antistoffer i blodet, der er rettet mod bestemte allergener.
• Lappetest (Epikutantest): Bruges ved mistanke om kontaktallergi (Type IV). Her klistres plastre med forskellige allergener på ryggen i cirka 48 timer. Hvis der opstår eksem eller blærer under et plaster, er testen positiv.
• Provokationstest: Her udsættes patienten direkte for det mistænkte allergen under kontrollerede forhold. Lægen kan f.eks. dryppe en allergenopløsning direkte på næseslimhinden eller i øjet. Ved mistanke om fødevareallergi skal patienten spise den mistænkte fødevare. Denne test skal altid overvåges nøje af en læge, da den kan udløse en alvorlig reaktion.

Hvad hjælper mod allergi?

Når de allergifremkaldende stoffer er identificeret, er den mest effektive metode at undgå dem. Det kan betyde at undgå visse fødevarer, at skille sig af med et kæledyr eller at undgå metaller eller duftstoffer.

Praktiske råd til håndtering

• Ved husstøvmideallergi: Gør soveværelset rent regelmæssigt, hold det køligt og tørt, luft ud ofte, og brug specielle allergivenlige betræk til madras, dyne og pude.
• Ved høfeber: Undgå at lufte ud eller dyrke motion udendørs på tidspunkter med højest pollenkoncentration. Tag et bad før sengetid for at skylle pollen af krop og hår, og opbevar tøj, du har haft på udendørs, uden for soveværelset.

Det er dog næsten umuligt helt at undgå allergener som pollen og husstøvmider. I disse tilfælde kan medicin som tabletter, sprays eller øjendråber med antihistaminer eller kortison lindre symptomerne. Personer med insektgiftallergi bør altid have et nødsæt med sig, når de færdes udendørs.

For visse Type I-allergier kan en behandling kaldet allergenspecifik immunterapi, også kendt som hyposensibilisering eller desensibilisering, være en mulighed. Her får patienten regelmæssigt indsprøjtninger med små, stigende mængder af det allergifremkaldende stof over en længere periode. I nogle tilfælde kan allergenet også gives som tabletter eller dråber. Målet er at vænne immunsystemet til allergenet og dermed dæmpe den overdrevne reaktion.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvad er den mest almindelige form for allergi?

Pollenallergi, ofte kendt som høfeber, er den mest udbredte allergi. Den er en Type I-allergi, hvor immunsystemet reagerer på pollen fra træer, græs og urter.

Hvad er atopisk disposition?

Atopisk disposition, også kaldet atopisk diatese, er en arvelig tendens til at udvikle IgE-medierede allergier. Personer med denne disposition har en højere risiko for at udvikle høfeber, allergisk astma og fødevareallergier. De har også en øget tendens til at udvikle atopisk eksem (børneeksem), selvom eksemet i sig selv ikke er en allergisk sygdom.

Kan man vokse fra en allergi?

Ja, især børn kan vokse fra visse allergier, f.eks. mælke- og æggeallergi. Andre allergier, som f.eks. nøddeallergi eller pollenallergi, er ofte livslange, men symptomerne kan ændre sig over tid. Behandling som hyposensibilisering kan også permanent reducere eller fjerne den allergiske reaktion.