Fødevareallergi: Forstå din krops reaktion

Mange mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv en ubehagelig reaktion efter at have spist en bestemt fødevare. Den umiddelbare tanke er ofte, at man har udviklet en allergi. Men selvom det føles sådan, er det vigtigt at forstå, at ikke alle negative reaktioner på mad er en ægte fødevareallergi. Faktisk viser forskning, at kun omkring 6-8% af børn og 3% af voksne har en klinisk bevist fødevareallergi. Forskellen mellem offentlighedens opfattelse og de faktiske tal skyldes ofte en forveksling med andre tilstande, især fødevareintolerance. At kende forskellen er afgørende, da en ægte allergi kan have alvorlige og i sjældne tilfælde livstruende konsekvenser.

Hvad er en ægte fødevareallergi?

En ægte fødevareallergi er en unormal reaktion fra kroppens immunforsvar på et protein i en fødevare, som normalt er helt ufarligt. Når en person med allergi indtager denne fødevare, opfatter immunforsvaret fejlagtigt proteinet (allergenet) som en trussel, ligesom det ville gøre med en virus eller en bakterie. Som reaktion frigiver kroppen en række kemikalier, herunder histamin, for at "bekæmpe" den opfattede trussel. Det er disse kemikalier, der udløser de allergiske symptomer, som kan variere fra milde til meget alvorlige. Denne reaktion er specifik og reproducerbar, hvilket betyder, at den vil opstå hver gang, man udsættes for allergenet, selv i meget små mængder.

Typiske symptomer på fødevareallergi

Symptomerne på en allergisk reaktion kan opstå inden for få minutter til et par timer efter indtagelse af fødevaren. De kan påvirke flere forskellige organer og systemer i kroppen.

Milde til moderate symptomer:

• Kløe i munden, svælget eller på huden
• Nældefeber (røde, kløende knopper på huden)
• Hævelser, typisk omkring læber, ansigt og øjne (angioødem)
• Løbende eller tilstoppet næse og nysen
• Mavekramper, kvalme, opkastning eller diarré
• En følelse af svimmelhed eller uklarhed

Alvorlige symptomer: Anafylaksi

Den mest alvorlige allergiske reaktion er anafylaksi, også kendt som anafylaktisk chok. Dette er en hurtigt udviklende og potentielt livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Symptomerne involverer flere organsystemer og kan omfatte:

• Alvorlige vejrtrækningsbesvær på grund af hævelse i luftvejene
• En følelse af en klump i halsen eller stramhed i brystet
• Hurtig, svag puls
• Et pludseligt og markant blodtryksfald
• Forvirring, angst eller bevidstløshed

Ved mistanke om anafylaksi skal der omgående ringes 112.

Fødevareallergi vs. Fødevareintolerance: Forstå forskellen

Det er her, den største forvirring opstår. Selvom symptomerne kan ligne hinanden, er de underliggende mekanismer vidt forskellige. Fødevareintolerance involverer ikke immunforsvaret, men derimod fordøjelsessystemet. Det betyder, at kroppen har svært ved at nedbryde eller fordøje en bestemt fødevare eller ingrediens.

Et klassisk eksempel på intolerance er laktoseintolerance. Her mangler kroppen enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde mælkesukker (laktose). Ufordøjet laktose fører til symptomer som oppustethed, mavesmerter og diarré. Det er ubehageligt, men det er ikke en allergisk reaktion.

De mest almindelige fødevareallergener

Selvom man teoretisk kan være allergisk over for enhver fødevare, er der en lille gruppe fødevarer, der står for omkring 90% af alle allergiske reaktioner. I Danmark og Europa er der lovkrav om tydelig mærkning af disse allergener på fødevarer.

• Mælk: Især almindeligt hos spædbørn og småbørn.
• Æg: En anden hyppig allergi i barndommen.
• Peanuts (jordnødder): Kendt for at kunne give meget alvorlige reaktioner.
• Nødder: F.eks. mandler, hasselnødder, valnødder, cashewnødder.
• Soja: Ofte set hos børn, mange vokser fra den.
• Hvede: Skal ikke forveksles med glutenintolerance (cøliaki).
• Fisk: Kan udvikles i voksenalderen.
• Skaldyr: Både krebsdyr (rejer, hummer) og bløddyr (muslinger).
• Sennep og sesamfrø er også blandt de allergener, der skal mærkes i EU.

Diagnose og udredning

Hvis du har mistanke om, at du eller dit barn har en fødevareallergi, er det afgørende at søge læge. En korrekt diagnose er første skridt mod en sikker håndtering. Lægen vil typisk starte med at spørge grundigt ind til dine symptomer, hvad du har spist, og hvor hurtigt reaktionen kom. Herefter kan flere tests komme på tale:

• Priktest: Små dråber af forskellige allergener placeres på huden, hvorefter der prikkes et lille hul. En allergisk reaktion vil vise sig som en lille rød, kløende hævelse.
• Blodprøve: En blodprøve kan måle mængden af specifikke IgE-antistoffer mod bestemte fødevarer. Et forhøjet niveau kan indikere en allergi.
• Eliminationsdiæt og provokation: Under vejledning af en læge eller diætist fjernes den mistænkte fødevare helt fra kosten i en periode. Herefter genintroduceres den forsigtigt for at se, om symptomerne vender tilbage. Dette skal altid ske under professionelt opsyn, især hvis der er risiko for en alvorlig reaktion.

At leve med en fødevareallergi

Den primære behandling for fødevareallergi er at undgå den fødevare, man ikke kan tåle. Dette kræver stor opmærksomhed i hverdagen.

Læs varedeklarationer: Lær at læse og forstå ingredienslister. Allergener skal altid være fremhævet med f.eks. fed skrift eller kursiv. Vær opmærksom på "kan indeholde spor af"-mærkninger, hvis du er meget følsom.

Vær forberedt på en reaktion: Personer med risiko for alvorlige reaktioner vil ofte få udskrevet en adrenalinpen (f.eks. EpiPen). Det er livsvigtigt, at både personen selv og de nærmeste pårørende ved, hvordan den skal bruges. Antihistaminer kan bruges til at lindre milde symptomer som kløe og nældefeber.

Informer dit netværk: Sørg for at skole, institution, arbejdsplads og venner kender til allergien og ved, hvad de skal gøre i en nødsituation.

Ofte Stillede Spørgsmål

Kan man vokse fra en fødevareallergi?

Ja, det er meget almindeligt. Især børn med allergi over for mælk, æg, soja og hvede vokser ofte fra det inden skolealderen. Allergier over for peanuts, nødder, fisk og skaldyr er derimod oftere livslange.

Er glutenallergi det samme som cøliaki?

Nej. Selvom begge er reaktioner på gluten (et protein i hvede, rug og byg), er de forskellige. Hvedeallergi er en IgE-medieret allergisk reaktion. Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber tyndtarmens slimhinde, hvilket forringer optagelsen af næringsstoffer. Symptomerne og den langsigtede behandling er forskellige.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistanke om en fødevareallergi?

Det første og vigtigste skridt er at kontakte din praktiserende læge. Undgå at eksperimentere med udelukkelsesdiæter på egen hånd, da det kan føre til fejlernæring og gøre det sværere at stille en korrekt diagnose senere. Lægen kan henvise dig til en specialist (allergolog) for videre udredning.

Kan en fødevareallergi opstå i voksenlivet?

Ja. Selvom de fleste fødevareallergier debuterer i barndommen, kan man godt udvikle en allergi som voksen. Det ses oftest i forbindelse med allergi over for fisk og skaldyr, men kan i princippet ske med alle fødevarer.