24/09/2015
De fleste af os har et nostalgisk forhold til de små ritualer og remedier fra vores barndom. Når hovedpinen meldte sig, var der måske en knust aspirin blandet med honning, eller en brystkasse, der blev smurt ind i Vicks VapoRub ved den første hoste. Lugten af mentol og eukalyptus hang i luften som et tegn på omsorg. Men bag disse relativt uskyldige minder gemmer der sig en medicinhistorie, der er både fascinerende og dybt foruroligende. Det er let at romantisere "de gode gamle dage", men et kig ind i fortidens medicinskab afslører en verden af bizarre, ineffektive og ofte livsfarlige behandlinger, der vil få enhver til at takke for moderne videnskab.

Fra trylledrikke fyldt med opium til radioaktive kure mod alderdom – vores forfædre var villige til at prøve næsten alt i jagten på helbredelse. Denne artikel tager dig med på en rejse tilbage i tiden for at udforske de mærkeligste og mest chokerende medicinske praksisser i historien.
Det velkendte hjemmeapotek: Mellem nostalgi og fare
I mange hjem var medicinskabet en simpel affære, en blanding af nedarvede husråd og de få kommercielle produkter, der var tilgængelige. En forkølelse blev ofte mødt med en kraftig indsmøring af brystet med Vicks VapoRub eller små kapsler med æteriske olier, som blev klemt ud på pyjamassen. Man kunne kende de forkølede børn i skolen på den umiskendelige duft, der omgav dem som en aura.
En anden gennemtrængende duft var Eucresol, et tjærelignende produkt, der blev smeltet over en lille petroleumslampe for at sprede sine 'antiseptiske' dampe i hele huset. Og hvem husker ikke Disprin? Opløselig aspirin, omhyggeligt knust på en teske med lidt honning for at gøre den bitre smag tålelig for et barn med feber. Dengang var der ikke et væld af børnevenlige smertestillende midler, så man måtte være kreativ. Selvom disse midler virker uskyldige i dag, var de et glimt ind i en tid, hvor grænsen mellem et husråd og en potentielt farlig behandling var hårfin.
Patentmedicinens guldalder: Mirakler på flaske
I den victorianske æra og frem til begyndelsen af det 20. århundrede blomstrede en industri af såkaldt patentmedicin. Disse midler blev markedsført som mirakelkure mod alt fra kolik til kræft, men deres indhold var ofte ureguleret og yderst farligt. Et af de mest berygtede eksempler var Mrs. Winslow's Soothing Syrup.
Denne sirup blev solgt som en uundværlig hjælp til urolige babyer og børn med tandfrembrud. Den virkede utroligt effektivt, og det var der en god grund til: Hovedingrediensen var morfin. Forældre gav uforvarende deres spædbørn en potent opiat, som kunne føre til afhængighed, koma og død. I dag er tanken om at give et spædbarn morfin for at få det til at sove utænkelig, men dengang var det en udbredt praksis.

Opium havde generelt en høj status i medicinens historie. En læge kaldte det engang "Guds egen medicin", fordi det var så effektivt mod hoste, diarré og smerter. Problemet var, at man ikke forstod afhængighedspotentialet eller de alvorlige bivirkninger ved langvarig brug.
Bizarre og livsfarlige kure gennem tiderne
Jo længere vi går tilbage i historien, desto mere bizarre bliver behandlingerne. Mange af dem var baseret på overtro, forkert forståelse af den menneskelige krop og desperate forsøg på at bekæmpe sygdomme, man intet forstod af.
Behandlinger baseret på usædvanlige ingredienser
I det gamle Rom mente naturforskeren Plinius den Ældre, at hundegalskab kunne kureres ved at skære såret op, dække det med råt kalvekød og derefter fodre patienten med en diæt af kalk og svinefedt. Som om det ikke var nok, skulle patienten drikke en blanding af vin og kogt grævlingelort. Andre eksempler inkluderer:
- Astma: Den britiske evangelist John Wesley foreslog i 1740'erne en kur bestående af "fjorten dage med udelukkende kogte gulerødder".
- Hjertebanken: Wesleys råd inkluderede at drikke en halv liter koldt vand, påføre en klud dyppet i eddike eller at blive "elektrificeret".
- Malaria: En romersk læge i det 3. århundrede anbefalede en magisk amulet. Patienten skulle skrive "Abracadabra" igen og igen på et stykke papir, med et bogstav mindre for hver linje, indtil det dannede en trekant. Papiret skulle bæres om halsen i ni dage og derefter kastes i en flod. Hvis det ikke virkede, kunne man gnide sig med løvefedt.
- Ringorm: En opskrift fra 1910 anbefalede en pasta af krudt og eddike, som skulle smøres på infektionen.
Humoralpatologi og åreladning
I århundreder, fra antikken til langt op i 1800-tallet, var den medicinske tænkning domineret af teorien om de fire kropsvæsker (humorer): blod, slim, gul galde og sort galde. Sygdom blev anset for at være et resultat af en ubalance mellem disse væsker. En af de mest almindelige metoder til at genoprette balancen var åreladning.
Man tappede simpelthen blod fra patienten i den tro, at man fjernede "overskydende" væske. Metoden blev brugt til næsten alt: næseblod, pest, kopper, gigt og feber. Ofte gjorde det kun patienten svagere og mere modtagelig for infektioner, og i mange tilfælde var selve åreladningen dødsårsagen.
Giftige grundstoffer som medicin
I takt med at kemien udviklede sig, begyndte man at eksperimentere med forskellige grundstoffer som medicin. Desværre var mange af disse stoffer ekstremt giftige.
- Kviksølv: Fra det 16. til det 20. århundrede var kviksølv den primære behandling mod syfilis. Det blev enten spist eller smurt på kroppen. Selvom lægerne i 1700-tallet blev opmærksomme på kviksølvforgiftning, fortsatte de med at bruge det, blot i mindre mængder.
- Radium: I begyndelsen af det 20. århundrede blev radium anset for at være et mirakelmiddel. Det blev markedsført som en kur mod alt fra gigt og impotens til aldring. Hundredtusindvis af amerikanske hjem havde en "Revigator", en krukke med radium, der skulle berige drikkevandet. I dag ved vi, at radium er stærkt radioaktivt og kræftfremkaldende.
- Kokain: Før dets vanedannende og skadelige effekter blev fuldt ud forstået, blev kokain anset for at være en vidundermedicin. Det blev ordineret mod høfeber (som en næsespray), fordøjelsesbesvær, træthed og endda hæmorider.
- Stryknin: En populær hovedpinekur indeholdt nux vomica, den primære kilde til stryknin, en potent gift, der i dag mest bruges som rottegift.
Fra det bizarre til det makabre
Nogle af de mest chokerende behandlinger involverede dele fra mennesker eller dyr. I det 16. og 17. århundrede var det populært i Europa at bruge pulveriseret menneskekranie eller mumie mod hovedpine og epilepsi. Man plyndrede egyptiske grave og kirkegårde for at skaffe materialet. En anden kur mod "bibelcyster" (ganglioncyster) på håndleddet var at røre ved en død mands hånd. Den mere kendte metode, at slå på cysten med en tung bog (som en bibel), er faktisk en af de få gamle kure, der har overlevet i folkemunde, selvom læger i dag fraråder det.

Sammenligning: Fortidens kur mod nutidens behandling
For virkelig at sætte tingene i perspektiv, kan vi sammenligne nogle af de historiske behandlinger med deres moderne modstykker.
| Lidelse | Gammel Behandling | Moderne Behandling |
|---|---|---|
| Kolik hos spædbørn | Sirup med morfin (Mrs. Winslow's) | Trøst, mavemassage, specialmælk, rådgivning |
| Syfilis | Indtagelse eller påsmøring af kviksølv | Antibiotika (Penicillin) |
| Høfeber | Næsespray med 4% kokainopløsning | Antihistaminer, næsespray med steroider, immunterapi |
| Generel aldring | Drikke vand beriget med radium | Sund kost, motion, forebyggende medicin |
| Tandpine | At blive "elektrificeret" | Smertestillende medicin, tandlægebehandling |
Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Var alle gamle lægemidler farlige?
Nej, bestemt ikke. Mange traditionelle remedier var baseret på urter og planter med reelle medicinske egenskaber, som videnskaben senere har bekræftet. For eksempel er aspirin oprindeligt afledt af pilebark, som har været brugt som smertestillende middel i århundreder. Problemet var manglen på regulering, doseringskontrol og videnskabelig forståelse, hvilket betød, at selv effektive midler kunne være farlige, og at mange direkte skadelige stoffer blev solgt som vidundermidler.
Hvorfor troede folk på disse bizarre behandlinger?
Der er flere grunde. For det første var den videnskabelige forståelse af sygdomme og den menneskelige krop ekstremt begrænset. Man greb efter de forklaringer og løsninger, der var tilgængelige, hvad enten de var baseret på overtro, religion eller fejlslagen logik som humoralpatologien. For det andet var mange sygdomme dødelige, og i desperation var folk villige til at prøve hvad som helst. Endelig spillede placeboeffekten utvivlsomt en stor rolle; hvis man troede stærkt nok på en kur, kunne man opleve en midlertidig forbedring.
Hvornår stoppede man med at bruge disse farlige stoffer?
Overgangen var gradvis og skete i takt med den videnskabelige udvikling i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Opdagelsen af bakterier, udviklingen af anæstesi, og en bedre forståelse for kemi og farmakologi revolutionerede medicinen. Lovgivning, som f.eks. Pure Food and Drug Act i USA i 1906, begyndte at regulere indholdet i medicin og kræve mærkning af farlige ingredienser som morfin og alkohol. Dette markerede begyndelsen på enden for den uregulerede patentmedicins guldalder.
Næste gang du åbner dit medicinskab og tager en sikker, testet og effektiv pille mod hovedpine, så send en venlig tanke til den videnskabelige udvikling. De "gode gamle dage" var måske ikke så gode, når det kom til sundhed og helbredelse.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Fortidens medicinskab: Kure og kuriositeter, kan du besøge kategorien Sundhed.
