02/04/2001
Den Europæiske Union har taget et monumentalt skridt i kampen mod kræft gennem sit ambitiøse forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe. Et centralt element i denne indsats er EU's Kræftmission, som har et klart mål: at forbedre livet for mere end 3 millioner mennesker inden 2030 gennem bedre forebyggelse, helbredelse og en højere livskvalitet for patienter og deres familier. Som en del af denne mission har Det Europæiske Forvaltningsorgan for Sundhed og Det Digitale Område (HaDEA) offentliggjort en række nye, spændende forskningsopfordringer under navnet HORIZON-MISS-2025-02. Disse opfordringer repræsenterer en målrettet indsats for at løse nogle af de mest presserende udfordringer inden for onkologi i dag, med særligt fokus på unge patienter og udviklingen af avancerede behandlingsformer.

Forståelse af Kræftmissionens Kerne
Før vi dykker ned i de specifikke forskningsområder, er det vigtigt at forstå den overordnede vision for EU's Kræftmission. Missionen er ikke blot en finansieringsmekanisme; det er en samlet europæisk indsats, der sigter mod at omstrukturere, hvordan vi tilgår kræft. Målet er at skabe en fremtid, hvor færre mennesker udvikler kræft, hvor flere overlever deres sygdom, og hvor de, der lever med og efter kræft, kan nyde en lang og god tilværelse. Dette opnås ved at støtte banebrydende forskning, fremme innovation og sikre, at nye opdagelser hurtigt omsættes til konkret gavn for patienterne i hele Europa.
Fokus på Miljøets Indvirkning på Kræft hos Unge
Et af de mest markante nye forskningskald, HORIZON-MISS-2025-02-CANCER-02, retter et skarpt fokus mod en ofte overset, men kritisk vigtig problemstilling: sammenhængen mellem miljømæssige eksponeringer og udviklingen af kræft hos børn, unge og unge voksne (defineret som personer under 40 år ved første diagnose). Forskere anerkender i stigende grad, at de kumulative effekter af eksponering for forskellige miljøfaktorer – lige fra forurening til kemikalier i hverdagen – kan spille en afgørende rolle i kræftudvikling, især i de sårbare, tidlige år af livet. Forskningsprojekter under dette kald forventes at bidrage med afgørende ny viden ved at adressere flere centrale aktiviteter:
- Identifikation af Biomarkører: Forskere skal identificere, validere og dokumentere forskellige typer af biomarkører. Disse biologiske markører i kroppen kan give et robust, kvantitativt mål for, hvordan kumulative miljøeksponeringer påvirker risikoen for kræft.
- Omkostningseffektive Målinger: Det er afgørende at udvikle og teste nye, omkostningseffektive metoder til at måle disse biomarkører i store befolkningsgrupper af unge. Dette kan involvere nye analyseværktøjer og innovative metoder.
- Individuel Sårbarhed: Projektet skal identificere individuelle signaturer – baseret på genetik, epigenetik og andre 'omic'-data – der gør visse individer mere sårbare over for miljømæssige farer på forskellige tidspunkter i livet.
- Livsstil og Risikofaktorer: Der skal forskes i, hvordan kliniske tilstande, livsstil og socioøkonomiske faktorer kan øge risikoen for negative helbredsudfald hos unge kræftpatienter, der har været udsat for miljømæssige farer.
- Avanceret Dataanalyse: Udviklingen af nye værktøjer og metoder til at kombinere og analysere komplekse, multimodale data er en prioritet. Det er essentielt, at disse værktøjer er kompatible med den kommende europæiske forskningsplatform UNCAN.eu for at sikre bred anvendelighed og samarbejde.
Revolutionerende Kirurgiske Behandlinger
Et andet centralt forskningskald, HORIZON-MISS-2025-02-CANCER-03, fokuserer på at forbedre behandlingen for patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk kræft. Her er omdrejningspunktet validering af innovative, kirurgi-centrerede, multimodale behandlingsinterventioner. Målet er at gå ud over traditionel kirurgi og integrere den med andre avancerede behandlinger for at opnå bedre resultater for patienterne.
Forslag under dette emne skal opfylde en række strenge krav:
- Kliniske Forsøg: De valgte kirurgiske interventioner skal valideres gennem akademisk-initierede kliniske forsøg. Det kan for eksempel indebære minimalt invasive kirurgiske teknikker kombineret med medicinsk udstyr eller andre behandlingsformer som immunterapi eller præcisionsstrålebehandling.
- Patientcentreret Tilgang: Forsøgenes primære og sekundære endemål skal fokusere på overordnet overlevelse, men i lige så høj grad på patientrapporterede resultater og livskvalitet. Disse mål skal defineres i tæt samarbejde med patienter og deres pårørende.
- Tilpasning og Mangfoldighed: Behandlingsinterventionerne skal tilpasses de specifikke behov i målgruppen og de lokale sundhedssystemer i forskellige medlemslande. Data skal desuden opdeles efter køn, alder, socioøkonomisk status og andre relevante variable for at sikre en nuanceret forståelse.
- Omkostningseffektivitet: Det skal kunne påvises, at de nye behandlinger er økonomisk overkommelige og bæredygtige gennem en grundig omkostningseffektivitetsanalyse.
- Bredt Samarbejde: Projekterne skal involvere en bred vifte af interessenter, herunder læger, akademikere, patientrepræsentanter, små og mellemstore virksomheder, ingeniører og sundhedsmyndigheder.
- Åben Videnskab: Alle producerede datasæt skal gøres tilgængelige og beskrives i EU's datakatalog, og alle udviklede værktøjer skal følge principperne for åben videnskab og deles via UNCAN.eu-platformen.
Sammenligning af Forskningsområder
For at give et klart overblik over de to centrale forskningsområder, er her en sammenlignende tabel:
| Aspekt | CANCER-02: Miljø og Unge | CANCER-03: Innovativ Kirurgi |
|---|---|---|
| Målgruppe | Børn, unge og unge voksne (<40 år) | Patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk kræft |
| Fokusområde | Miljøeksponeringers indvirkning på kræftudvikling | Validering af nye, kirurgi-centrerede behandlinger |
| Primært Mål | Forbedret forståelse og forebyggelse | Forbedret overlevelse og livskvalitet gennem behandling |
| Type Forskning | Epidemiologisk, molekylærbiologisk, dataanalyse | Kliniske forsøg, interventionsstudier, sundhedsøkonomi |
Vigtige Datoer og Information for Ansøgere
For forskningsinstitutioner, hospitaler og virksomheder, der er interesserede i at bidrage til disse banebrydende projekter, er den vigtigste dato at notere sig 16. september 2025 kl. 17:00 (CEST). Dette er den endelige frist for indsendelse af forslag til alle seks emner under HORIZON-MISS-2025-CANCER-02-kaldet. Selvom informationsdagene for EU-missionerne allerede har fundet sted, kan interesserede se eller gense optagelserne, herunder den session, der var dedikeret til Kræftmissionen, på programmets officielle hjemmeside. Alle detaljerede oplysninger, krav og ansøgningsprocedurer kan findes på EU's Funding and Tenders Portal.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvem kan ansøge om disse midler?
Ansøgninger skal typisk indsendes af et konsortium bestående af flere partnere fra forskellige EU-medlemslande og associerede lande. Deltagere kan omfatte universiteter, forskningsorganisationer, hospitaler, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), patientorganisationer og offentlige myndigheder. Diversitet i ekspertise og geografi er en styrke.
Hvad er UNCAN.eu?
UNCAN.eu er en kommende paneuropæisk, fødereret forskningsplatform, der har til formål at samle og analysere kræftrelaterede data fra hele Europa. Målet er at nedbryde datasiloer og fremme samarbejde, så forskere kan få en dybere forståelse af kræft på tværs af forskellige datatyper (genomik, billeddiagnostik, kliniske data etc.).
Hvad menes der med "patientrapporterede resultater"?
Patientrapporterede resultater (også kendt som PROs - Patient-Reported Outcomes) er data, der indsamles direkte fra patienten om deres helbredstilstand, symptomer og livskvalitet uden fortolkning fra en kliniker. Dette er en central del af moderne, patientcentreret pleje, da det sikrer, at en behandlings succes ikke kun måles på kliniske parametre som tumorstørrelse, men også på dens reelle indvirkning på patientens dagligdag.

Hvorfor er åben videnskab så vigtig i disse projekter?
Princippet om åben videnskab (Open Science) er afgørende for at maksimere virkningen af EU-finansieret forskning. Ved at gøre forskningsdata, publikationer og værktøjer frit tilgængelige sikres det, at resultaterne kan valideres, genbruges og bygge videre på af andre forskere. Dette accelererer innovation, øger gennemsigtigheden og sikrer, at den offentlige investering kommer flest muligt til gode.
Disse nye forskningskald under Horizon Europe er et klart signal om, at EU er fast besluttet på at vinde kampen mod kræft. Ved at investere i en dybere forståelse af sygdommens årsager og i udviklingen af mere effektive og skånsomme behandlinger, lægges grundstenene til en sundere fremtid for alle europæere.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner EU's Kræftmission: En Ny Æra for Forskning, kan du besøge kategorien Sundhed.
