30/08/2018
555-timeren, designet af Hans Camenzind i 1971, er en af de mest populære og alsidige integrerede kredsløb (IC'er), der nogensinde er skabt. Dens robusthed, lave pris og pålidelighed har gjort den til en fast bestanddel i utallige elektroniske enheder, lige fra legetøj og køkkenapparater til komplekse industrielle systemer. Denne IC er en yderst stabil enhed, der kan producere præcise tidsforsinkelser og svingninger. Kernen i dens alsidighed ligger i dens evne til at fungere i tre forskellige driftstilstande: astabil, monostabil og bistabil. I denne artikel vil vi dykke dybt ned i hver af disse tilstande, udforske den interne arkitektur af 555-timeren og forstå, hvordan man kan udnytte dens fulde potentiale i forskellige kredsløb.

Intern Opbygning og Funktionsprincip
For at forstå, hvordan 555-timeren fungerer i sine forskellige tilstande, er det essentielt at kigge på dens indre. Bag det simple 8-bens hus gemmer der sig et komplekst kredsløb bestående af omkring 25 transistorer, 2 dioder og 15 modstande. Dette kan simplificeres til et blokdiagram, der afslører de vigtigste funktionelle enheder:
- To Komparatorer: Dette er kredsløb, der sammenligner to indgangsspændinger. Den ene kaldes tærskel-komparatoren (threshold comparator), og den anden kaldes trigger-komparatoren.
- En Spændingsdeler: Består af tre identiske 5 kΩ modstande i serie (hvilket giver IC'en sit '555'-navn). Denne deler forsyningsspændingen (VCC) i tre og skaber to referencespændinger: 2/3 VCC og 1/3 VCC.
- En SR Flip-Flop: En digital hukommelsescelle, der kan sættes (Set) eller nulstilles (Reset). Dens output styres af de to komparatorer.
- En Udgangstrin (Output Stage): En driver, der kan levere eller trække op til 200 mA strøm, hvilket gør den i stand til at drive belastninger som LED'er, små motorer eller relæer direkte.
- En Afladningstransistor (Discharge Transistor): En NPN-transistor, der bruges til at aflade en ekstern timing-kondensator.
Funktionsprincippet er baseret på samspillet mellem disse komponenter. Trigger-komparatoren sammenligner spændingen på TRIG-benet (ben 2) med referencespændingen på 1/3 VCC. Tærskel-komparatoren sammenligner spændingen på THRESHOLD-benet (ben 6) med referencespændingen på 2/3 VCC. Resultaterne fra disse sammenligninger styrer SR flip-floppen, som igen bestemmer udgangens tilstand (høj eller lav) og styrer afladningstransistoren.
Pin-konfiguration (Pinout)
555-timeren kommer typisk i en 8-bens DIP-pakke. Hvert ben har en specifik funktion, som er afgørende for kredsløbets opførsel.

| Ben Nr. | Navn | Formål |
|---|---|---|
| 1 | GND | Jord (0V). Kredsløbets fælles referencepunkt. |
| 2 | TRIG (Trigger) | Starter timing-cyklussen. Når spændingen her falder til under 1/3 VCC, sættes flip-floppen, og udgangen bliver høj. |
| 3 | OUT | Udgangen fra timeren. Kan være enten høj (tæt på VCC) eller lav (tæt på GND). |
| 4 | RESET | En lav spænding (under 0.7V) på dette ben nulstiller timeren og tvinger udgangen til at være lav, uanset de andre inputs. For at undgå utilsigtet nulstilling forbindes det normalt til VCC. |
| 5 | CTRL (Control Voltage) | Giver adgang til spændingsdeleren (ved 2/3 VCC-punktet). Bruges til at modulere timing-cyklussen. Hvis den ikke bruges, forbindes den typisk til jord via en lille kondensator (ca. 10nF) for at filtrere støj. |
| 6 | THR (Threshold) | Tærskelindgang. Når spændingen her overstiger 2/3 VCC, nulstilles flip-floppen, og udgangen bliver lav. |
| 7 | DISCH (Discharge) | Afladningsben. Forbundet internt til en transistor, der kortslutter til jord, når udgangen er lav. Bruges til at aflade den eksterne timing-kondensator. |
| 8 | VCC | Positiv forsyningsspænding. Typisk mellem 4.5V og 15V. |
De Tre Driftstilstande Forklaret
Nu hvor vi har en grundlæggende forståelse af 555-timerens opbygning, kan vi udforske dens tre primære driftstilstande.
1. Bistabil Tilstand (Flip-Flop)
Den enkleste af de tre tilstande er den bistabile tilstand. I denne konfiguration fungerer 555-timeren som en simpel SR flip-flop, hvilket betyder, at den har to stabile tilstande: høj og lav. Udgangen forbliver i en given tilstand, indtil den tvinges til at skifte af et eksternt signal. I modsætning til de andre to tilstande kræver bistabil tilstand ingen eksterne timing-komponenter som modstande eller kondensatorer.
Kredsløbet styres direkte af TRIG (ben 2) og RESET (ben 4) indgangene. En kortvarig lav puls på TRIG-benet 'sætter' flip-floppen, hvilket får udgangen (ben 3) til at gå høj. Udgangen forbliver høj, selv efter at trigger-pulsen er fjernet. For at få udgangen til at gå lav igen, skal der påføres en kortvarig lav puls på RESET-benet. Dette 'nulstiller' flip-floppen, og udgangen vil forblive lav, indtil den næste trigger-puls ankommer. Denne tilstand er ideel til applikationer som kontakt-debounce kredsløb eller simple hukommelseselementer.

2. Monostabil Tilstand (One-Shot)
I monostabil tilstand, også kendt som 'one-shot' pulsproducent, har kredsløbet én stabil tilstand (typisk lav udgang) og én ustabil tilstand (høj udgang). Når kredsløbet modtager en trigger-puls, skifter udgangen til sin ustabile høje tilstand i en præcist defineret tidsperiode, hvorefter den automatisk vender tilbage til sin stabile lave tilstand.
Tidsperioden (T), hvor udgangen er høj, bestemmes af en ekstern modstand (R) og en kondensator (C). Processen er som følger:
- I den stabile tilstand er udgangen lav, og afladningstransistoren er tændt, hvilket holder kondensatoren C afladet.
- En kortvarig lav puls på TRIG-benet (under 1/3 VCC) får den interne flip-flop til at sætte. Dette gør udgangen høj og slukker for afladningstransistoren.
- Nu begynder kondensatoren C at oplade gennem modstanden R.
- Når spændingen over kondensatoren når 2/3 VCC, detekteres dette af tærskel-komparatoren (via THR-benet).
- Komparatoren nulstiller flip-floppen, hvilket får udgangen til at gå lav igen og tænder for afladningstransistoren, som hurtigt aflader kondensatoren.
- Kredsløbet er nu tilbage i sin stabile tilstand og venter på den næste trigger-puls.
Tidsforsinkelsen kan beregnes med formlen: T = 1.1 × R × C. Denne tilstand er perfekt til at skabe tidsforsinkelser, puls-strækkere og fjerne støj fra kontakter.
3. Astabil Tilstand (Oscillator)
I astabil tilstand har 555-timeren ingen stabile tilstande. I stedet skifter udgangen kontinuerligt mellem høj og lav, hvilket skaber en firkantbølge-udgang. Den fungerer som en fritløbende oscillator. Frekvensen og duty cycle (forholdet mellem høj-tid og lav-tid) af denne firkantbølge styres af to eksterne modstande (R1 og R2) og en kondensator (C).

I dette kredsløb er TRIG- og THR-benene forbundet sammen. Processen forløber således:
- Når strømmen tændes, er kondensatoren C afladet. Udgangen er høj.
- Kondensatoren begynder at oplade gennem både R1 og R2.
- Når spændingen over kondensatoren når 2/3 VCC, reagerer tærskel-komparatoren og nulstiller flip-floppen. Udgangen bliver lav.
- Afladningstransistoren tændes, og kondensatoren begynder nu at aflade gennem kun R2.
- Når spændingen over kondensatoren falder til 1/3 VCC, reagerer trigger-komparatoren og sætter flip-floppen. Udgangen bliver høj igen.
- Denne cyklus af opladning og afladning mellem 1/3 VCC og 2/3 VCC gentages uendeligt, hvilket skaber en kontinuerlig bølgeform på udgangen.
Tiden for den høje del af cyklussen (T_high) er 0.693 × (R1 + R2) × C. Tiden for den lave del (T_low) er 0.693 × R2 × C. Den samlede periode (T) er T_high + T_low, og frekvensen (f) er 1/T. Astabil tilstand er grundlaget for timere, LED-blinkere, tonegeneratorer og PWM-signaler (Pulse Width Modulation).
Sammenligning af Driftstilstande
| Egenskab | Astabil Tilstand | Monostabil Tilstand | Bistabil Tilstand |
|---|---|---|---|
| Stabile Tilstande | Ingen | Én (typisk lav) | To (høj og lav) |
| Trigger Input | Selv-triggende | Ekstern puls (lav) på TRIG-ben | Ekstern puls på TRIG (sæt) og RESET (nulstil) |
| Output Signal | Kontinuerlig firkantbølge | En enkelt puls af bestemt varighed | Stabil høj eller lav tilstand |
| Primær Anvendelse | Oscillator, clock-generator, blinklys | Tidsforsinkelse, puls-generator | Flip-flop, hukommelseselement, kontakt-debounce |
| Timing Komponenter | To modstande (R1, R2) og en kondensator (C) | Én modstand (R) og en kondensator (C) | Ingen |
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Hvorfor hedder den en '555' timer?
Navnet '555' stammer fra de tre 5 kΩ (kilo-ohm) modstande, der er forbundet i serie internt i chippen. Disse modstande danner en spændingsdeler, som skaber de kritiske referencespændinger på 1/3 og 2/3 af forsyningsspændingen, der er essentielle for timerens funktion.
Hvad er den maksimale udgangsstrøm for en 555-timer?
En standard 555-timer kan levere (source) eller trække (sink) op til 200 mA (milliampere) strøm. Dette er en relativt høj strøm for en IC og betyder, at den ofte kan drive små belastninger som LED'er, buzzere eller endda små relæer direkte uden behov for en ekstern transistor.

Kan en 555-timer fungere uden en ekstern kondensator?
Ja, i bistabil tilstand. Denne tilstand afhænger ikke af en RC-tidskonstant for sin funktion. I stedet styres dens to stabile udgangstilstande direkte af de logiske niveauer på Trigger- og Reset-benene. Både monostabil og astabil tilstand kræver derimod mindst én ekstern kondensator for at definere deres timing.
Hvad er 'duty cycle' i astabil tilstand?
Duty cycle er den procentdel af den samlede periode, hvor signalet er højt. I standard astabil konfiguration vil duty cycle altid være over 50%, fordi opladningstiden (gennem R1+R2) altid er længere end afladningstiden (gennem R2). Det er dog muligt at opnå en duty cycle på 50% (en perfekt firkantbølge) eller endda under 50% ved at tilføje en diode parallelt med R2.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner 555 Timer: Forstå de 3 Driftstilstande, kan du besøge kategorien Sundhed.
