Operation 'Den Store Vals': Naziparaden i Moskva

Nazitysklands drøm om at afholde en sejrsparade på Den Røde Plads i Moskva blev på en bizar måde til virkelighed i sommeren 1944. De tyske soldater marcherede ganske vist gennem den sovjetiske hovedstads gader, men det var ikke som erobrere. Det var som ydmygede og besejrede krigsfanger. Den 17. juli 1944 blev næsten 60.000 tyske soldater og officerer, taget til fange under den massive sovjetiske offensiv kendt som Operation Bagration, ført gennem Moskva i en procession, der hurtigt fik tilnavnet "De besejredes parade". Denne begivenhed, officielt navngivet Operation 'Den Store Vals' af de sovjetiske myndigheder, var en nøje iscenesat magtdemonstration, designet til at styrke moralen hos det sovjetiske folk og vise verden, især de vestlige allierede, omfanget af Den Røde Hærs knusende sejr på Østfronten.

Operation Bagration: Hævnens Offensiv

For at forstå baggrunden for paraden må vi se på den militære operation, der muliggjorde den: Operation Bagration. Offensiven blev iværksat den 22. juni 1944, præcis tre år efter Nazitysklands invasion af Sovjetunionen. Datoen var ikke tilfældig; den var fyldt med en stærk symbolik, der bar et entydigt budskab: hævn. Stalin havde længe trukket paralleller mellem Napoleons invasion af Rusland i 1812 og Hitlers angreb i 1941. Ved at kalde krigen for 'Den Store Fædrelandskrig' blev der skabt en direkte forbindelse til 'Fædrelandskrigen i 1812'. Selve navnet 'Bagration' blev valgt for at ære en georgisk prins, der kæmpede mod Napoleon og er en central figur i Leo Tolstojs episke roman 'Krig og Fred'.

Operationen var en af de største og mest komplekse militære offensiver under Anden Verdenskrig. Mere end to millioner sovjetiske front- og støttetropper deltog. Før hovedangrebet havde partisanenheder bag de tyske linjer i Hviderusland, Polen og de baltiske stater udført omfattende sabotage, der forstyrrede forsyningslinjer og fjendtlig infrastruktur. Efter en massiv bombekampagne og artilleribeskydning rykkede Den Røde Hær frem under dække af mørket den 23. juni. Den sovjetiske taktik med 'maskirovka' (vildledning) virkede igen, og det tyske forsvar blev fuldstændig overrumplet.

Wehrmachts Sammenbrud i Hviderusland

Den tyske Heeresgruppe Mitte, en af de primære formationer, der var ansvarlig for invasionen af Sovjetunionen, blev praktisk talt udslettet. En afgørende faktor i det tyske kollaps var Hitlers katastrofale ordre om at holde stand for enhver pris. Hans direktiv fra 8. marts 1944 om 'feste Plätze' (befæstede steder) tvang de tyske enheder til et stift og ufleksibelt forsvar. Ideen var, at disse fæstninger skulle modstå den sovjetiske fremrykning, men i praksis betød det, at store tyske styrker blev omringet og nedkæmpet. Generaler som chefen for den tyske Niende Armé, General Jordan, forudså katastrofen, men Hitlers mistillid til sine generaler betød, at enhver form for taktisk fleksibilitet blev afvist.

Resultatet var et af de mest katastrofale nederlag for de tyske væbnede styrker under hele krigen. Tyskerne mistede omkring 350.000 mand, og nogle skøn anslår tabstallet til over en halv million dræbte eller sårede. Heeresgruppe Mitte ophørte simpelthen med at eksistere som en kampdygtig enhed. Den Røde Hær tog over 160.000 krigsfanger, hvoraf mange ikke overlevede marchen til fangelejrene. Denne knusende sejr åbnede vejen for befrielsen af resten af Sovjetunionen og Den Røde Hærs indtog i Polen og Rumænien.

"Den Store Vals": Planlægningen af Ydmygelsen

Selvom Operation Bagration stadig var i gang, besluttede Kreml, at den enorme succes skulle fejres. Men i stedet for en parade af sejrherrer, skulle det være en parade af de besejrede. Operationen for at transportere og fremvise de tyske krigsfanger i Moskva fik kodenavnet 'Den Store Vals'. Navnet var en reference til en amerikansk musicalfilm fra 1938, som var utroligt populær i Sovjetunionen og efter sigende en af Stalins yndlingsfilm. Det er muligt, at NKVD-chefen Lavrentij Berija, der kendte Stalins præferencer, valgte navnet for at behage lederen. En anden teori er, at navnet henviste til fangernes planlagte rute, der skulle følge Moskvas cirkulære Have-ringvej, som en bevægelse i en vals.

Forberedelserne blev udført i dybeste hemmelighed. Fra den 14. juli begyndte tog med tyske fanger at ankomme til Moskva, hvor de blev indkvarteret på Dynamo Stadion og Moskvas Væddeløbsbane. Ud af den store mængde fanger blev 57.640 af de mest robuste udvalgt – dem, der var i stand til at udholde den flere kilometer lange march. For at sikre dette blev de givet rigeligt med mad og vand. De fik dog ikke lov til at vaske sig; for moskovitterne skulle de fremstå i en elendig og beskidt tilstand, som et symbol på deres nederlag.

Marchen Gennem Moskvas Gader

Tidligt om morgenen den 17. juli 1944 blev Moskvas befolkning informeret om den forestående begivenhed via radio. Snart samledes store menneskemængder langs ruten. Klokken 11.00 begyndte marchen. Fangerne gik i store kolonner på 600 mand, arrangeret i 20 rækker. I spidsen for processionen gik 19 tyske generaler og seks oberster i fuld uniform med medaljer. Blandt dem var højtstående officerer som general Paul Völckers og generalløjtnant Vincenz Müller. Bag dem fulgte over 1.000 officerer og derefter de menige soldater, klædt i det tøj, de var blevet fanget i.

Det blev bevidst skabt et indtryk af, at den enorme masse af fanger kun blev bevogtet af en håndfuld sovjetiske soldater og ryttere med dragne sabler. I virkeligheden var titusindvis af soldater fra Den Røde Hær og omkring 12.000 NKVD-officerer udstationeret for at sikre, at 'Operation Store Vals' forløb uden problemer. Moskvas borgere så til i overvejende tavshed. Der blev råbt enkelte forbandelser mod tyskerne, men ethvert forsøg på at kaste sten eller andre genstande blev øjeblikkeligt stoppet af myndighederne.

De marcherende tyskere reagerede forskelligt. Nogle stirrede på de sovjetiske tilskuere med åbenlyst had, mens andre virkede nysgerrige. Størstedelen kiggede dog lige frem med rolig ligegyldighed. En fange, Berhard Braun, huskede senere: "Jeg spurgte mig selv, om jeg følte mig ydmyget? Sandsynligvis ikke. Værre ting sker i krig. Vi var vant til at adlyde ordrer, så ved at gå gennem Moskvas gader udførte vi blot vores eskortes ordrer."

Symbolik og Efterspil

Paraden sluttede med en stærk symbolsk handling. Efter at den sidste kolonne af fanger var passeret, kørte lastbiler med vandslanger ned ad gaderne og spulede asfalten. Gestussen var dels hygiejnisk, da nogle af fangerne led af maveproblemer, men vigtigst af alt var det en symbolsk rensning af jorden for 'nazistisk snavs' og invasionens urenhed. For det sovjetiske folk og militær var paraden en enorm moralsk opmuntring. Ikke siden Napoleons tid havde Moskvas borgere set en fjende så fuldstændigt besejret.

Begivenheden sendte også et klart signal til de vestlige allierede om Sovjetunionens afgørende rolle i krigen mod Tyskland. Mens de allierede kæmpede sig vej gennem Normandiet, havde Den Røde Hær netop tilintetgjort en hel tysk armégruppe. Ifølge nogle kilder blev den tyske overkommando så rasende over ydmygelsen i Moskva, at de i hast organiserede deres egen parade af amerikanske og britiske krigsfanger i Paris. Denne parade var dog langt mindre i omfang og blev en svag demonstration af et Tredje Rige i opløsning, blot få uger før de allierede befriede den franske hovedstad.

Sammenligning: Planlagt Sejr vs. Reel Ydmygelse

Ofte Stillede Spørgsmål

• Hvorfor blev operationen kaldt 'Den Store Vals'?
  Den blev opkaldt efter en populær amerikansk musicalfilm fra 1938, som var en af Stalins favoritter. Navnet kan også henvise til fangernes cirkulære rute ad Moskvas Have-ringvej.
• Hvor mange tyske soldater deltog i paraden i Moskva?
  I alt deltog 57.640 tyske krigsfanger, herunder 19 generaler og over 1.000 officerer, som blev taget til fange under Operation Bagration.
• Hvordan reagerede Moskvas befolkning?
  Størstedelen af de mange tusinde tilskuere så til i tavshed. Der var enkelte verbale udbrud, men generelt var stemningen dyster og afdæmpet, og myndighederne forhindrede enhver fysisk handling mod fangerne.
• Hvad skete der med fangerne efter paraden?
  Umiddelbart efter marchen var afsluttet, blev alle fangerne ført til nærliggende jernbanestationer. Ved aftenstid var de alle ombord på 25 tog, der transporterede dem til fangelejre forskellige steder i Sovjetunionen.