Bakteriel Vaginose (BV): Symptomer og Behandling

Bakteriel vaginose, ofte forkortet BV, er en af de mest almindelige vaginale infektioner hos kvinder i den fødedygtige alder. Det er en tilstand, der opstår, når der er en ubalance i de bakterier, der naturligt findes i skeden. Mange forveksler det med en svampeinfektion eller en kønssygdom, men BV er en helt anden type lidelse. Selvom den kan være generende og ubehagelig, er den typisk let at behandle. At forstå, hvad tilstanden indebærer, hvad der forårsager den, og hvordan man genkender symptomerne, er det første skridt mod at genoprette balancen og opnå velvære i intimområdet.

Hvad er Bakteriel Vaginose Præcist?

For at forstå bakteriel vaginose, er det vigtigt at kende til det normale miljø i skeden. En sund skede er hjemsted for et komplekst økosystem af mange forskellige typer bakterier. De mest dominerende og gavnlige er mælkesyrebakterier, især en type kaldet Lactobacillus. Disse bakterier producerer mælkesyre, som holder skedens pH-værdi lav (sur), typisk mellem 3,8 og 4,5. Dette sure miljø fungerer som en naturlig forsvarsmekanisme, der forhindrer skadelige bakterier i at vokse og formere sig.

Bakteriel vaginose opstår, når antallet af disse beskyttende Lactobacillus-bakterier falder, hvilket giver andre typer bakterier, især anaerobe bakterier (bakterier, der trives uden ilt) som Gardnerella vaginalis, Prevotella og Atopobium vaginae, mulighed for at vokse ukontrolleret. Denne overvækst forstyrrer den naturlige balance, hvilket får skedens pH-værdi til at stige og blive mere basisk. Det er denne ændring i bakteriefloraen og pH-værdien, der fører til de karakteristiske symptomer på BV.

Genkend Symptomerne på Bakteriel Vaginose

Det er vigtigt at bemærke, at op til 50% af kvinder med BV ikke oplever nogen symptomer overhovedet. Når symptomerne er til stede, kan de dog være meget tydelige og generende. De mest almindelige tegn inkluderer:

• Unormalt udflåd: Det mest fremtrædende symptom er en ændring i dit vaginale udflåd. Det bliver typisk tyndt, vandigt og får en grålig eller hvidlig farve.
• Karakteristisk lugt: En stærk, ubehagelig lugt, der ofte beskrives som "fiskeagtig". Denne lugt kan blive mere mærkbar efter samleje eller i forbindelse med menstruation. Det skyldes, at sæd og blod er basiske og kan reagere med de kemikalier, som de anaerobe bakterier producerer.
• Irritation eller kløe: Selvom kløe er mere typisk for en svampeinfektion, kan nogle kvinder med BV opleve mild kløe eller irritation i og omkring skeden.
• Svie ved vandladning: I sjældne tilfælde kan der opstå en let svie, når man tisser.

Hvis du oplever disse symptomer, er det en god idé at kontakte din læge for at få en korrekt diagnose og den rette behandling.

Årsager og Risikofaktorer for BV

Den præcise årsag til, at bakteriebalancen forstyrres, er ikke fuldt ud kendt, men forskning peger på en række faktorer, der kan øge risikoen for at udvikle bakteriel vaginose:

• Seksuel aktivitet: Selvom BV ikke er en kønssygdom, er den mere almindelig hos seksuelt aktive kvinder. At have en ny sexpartner eller flere partnere kan øge risikoen. Man mener, at seksuel aktivitet kan forstyrre det vaginale miljø.
• Vaginal udskylning (douching): At skylle skeden med vand eller sæbeholdige opløsninger fjerner både de gode og dårlige bakterier. Dette forstyrrer den naturlige balance og det beskyttende sure miljø, hvilket gør det lettere for skadelige bakterier at vokse.
• Brug af spiral: Nogle studier tyder på, at kvinder, der bruger en spiral som prævention, kan have en let øget risiko.
• Naturlig mangel på lactobaciller: Nogle kvinder har fra naturens side færre af de beskyttende mælkesyrebakterier, hvilket gør dem mere sårbare over for ubalancer.
• Rygning: Rygning er også blevet identificeret som en risikofaktor for at udvikle BV.

Diagnose og Behandling

For at stille en korrekt diagnose vil din læge typisk spørge ind til dine symptomer og foretage en gynækologisk undersøgelse. Lægen tager en lille prøve af udflåddet fra din skede med en vatpind. Denne prøve kan undersøges på flere måder:

1. Måling af pH-værdi: En pH-værdi over 4,5 er en stærk indikator for BV.
2. Mikroskopi: Prøven undersøges under et mikroskop for at se efter såkaldte "clue cells". Dette er vaginale celler, der er dækket af bakterier, hvilket giver dem et karakteristisk, grynet udseende.
3. Lugttest (Whiff test): En dråbe kaliumhydroxid tilsættes prøven. Hvis det fremkalder en stærk fiskelugt, er det et tegn på BV.

Behandlingen for bakteriel vaginose er normalt enkel og effektiv. Standardbehandlingen er antibiotika, som har til formål at slå de overvoksende anaerobe bakterier ned og give mælkesyrebakterierne en chance for at genoprette balancen. De mest almindelige typer antibiotika er:

• Metronidazol: Fås som tabletter, der skal sluges, eller som en vaginalgel/stikpiller, der indføres i skeden.
• Clindamycin: Fås som en vaginalcreme eller som kapsler.

Det er meget vigtigt at fuldføre hele den ordinerede antibiotikakur, selvom symptomerne forsvinder hurtigt. Hvis behandlingen stoppes for tidligt, er der en større risiko for, at infektionen kommer tilbage.

Bakteriel Vaginose vs. Svampeinfektion: Hvad er Forskellen?

Det er en meget almindelig fejl at forveksle BV med en svampeinfektion, da begge tilstande påvirker skeden. Men de er forårsaget af forskellige mikroorganismer og kræver forskellig behandling. At bruge et svampemiddel mod BV vil ikke have nogen effekt og kan forværre situationen.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Er bakteriel vaginose en kønssygdom?

Nej, BV betragtes ikke som en kønssygdom (STI). Du kan få BV uden nogensinde at have haft sex. Dog er tilstanden tæt forbundet med seksuel aktivitet, og den kan øge din modtagelighed for rigtige kønssygdomme som klamydia, gonorré og HIV, da ubalancen svækker skedens naturlige forsvar.

Kan mænd få bakteriel vaginose?

Nej, mænd kan ikke få BV, da det er en tilstand, der specifikt vedrører den vaginale bakterieflora. Mandlige partnere til kvinder med BV behøver normalt ikke behandling.

Er bakteriel vaginose farligt under graviditet?

Ubehandlet BV under graviditet er blevet forbundet med en øget risiko for komplikationer, såsom for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Derfor er det vigtigt, at gravide kvinder, der oplever symptomer på BV, søger læge og bliver behandlet.

Hvad sker der, hvis BV ikke behandles?

For mange vil BV være en mild og forbigående gene. Men ubehandlet BV kan i nogle tilfælde føre til mere alvorlige problemer. Udover den øgede risiko for kønssygdomme, kan det også øge risikoen for at udvikle underlivsbetændelse (PID), en infektion i livmoderen og æggelederne, som kan påvirke fertiliteten.

Kan jeg forebygge bakteriel vaginose?

Selvom det ikke altid er muligt at forhindre BV, kan du tage skridt for at mindske din risiko. Undgå vaginal udskylning, brug mild, uparfumeret sæbe kun på de ydre kønsorganer, bær bomuldsundertøj, og undgå stramtsiddende tøj. Nogle kvinder har også gavn af at tage probiotika med mælkesyrebakterier for at støtte en sund vaginalflora, selvom den videnskabelige evidens stadig er under udvikling.