Hjælp til at betale dine sundhedsudgifter

I Danmark er vi heldige at have et robust offentligt sundhedsvæsen, hvor adgang til læge og hospital i udgangspunktet er gratis for alle borgere. Det gule sundhedskort er vores adgangsbillet til en lang række ydelser. Men selv i et velfærdssamfund som vores, er der situationer, hvor sundhedsrelaterede udgifter kan blive en betydelig økonomisk byrde. Udgifter til receptpligtig medicin, tandbehandling, fysioterapi, briller eller psykologhjælp kan hurtigt løbe op. Mange ved ikke, at der findes en bred vifte af støttemuligheder og tilskud, som kan lette presset på privatøkonomien. Denne artikel er din guide til at navigere i systemet og finde den hjælp, du har brug for til at dække dine sundhedsudgifter.

Forstå Egenbetaling i det Danske Sundhedssystem

Før vi dykker ned i løsningerne, er det vigtigt at forstå begrebet 'egenbetaling'. Egenbetaling er den del af en sundhedsydelse, som du selv skal betale, efter det offentlige tilskud er fratrukket. Mens en konsultation hos din praktiserende læge er gratis, vil du typisk opleve egenbetaling ved:

• Køb af receptpligtig medicin på apoteket.
• Besøg hos tandlægen eller tandplejeren.
• Behandling hos en fysioterapeut, kiropraktor eller fodterapeut.
• Samtaler hos en psykolog (selv med en lægehenvisning).
• Køb af briller og kontaktlinser.
• Visse vaccinationer, der ikke er en del af børnevaccinationsprogrammet.

Disse udgifter kan for den enkelte borger eller familie udgøre et stort beløb over et år, især hvis man lider af en kronisk sygdom eller har et pludseligt opstået, behandlingskrævende problem.

Automatisk Hjælp: Det Centrale Tilskudsregister (CTR) for Medicin

En af de vigtigste støtteordninger i Danmark er det automatiske medicintilskud. Systemet er designet til at hjælpe alle borgere med at dække store udgifter til tilskudsberettiget medicin. Det hele styres automatisk via dit CPR-nummer, når du handler på apoteket. Systemet kaldes Det Centrale Tilskudsregister (CTR).

Princippet er simpelt: jo flere penge du bruger på tilskudsberettiget medicin inden for et år (tilskudsperioden), jo mere stiger dit offentlige tilskud. Tilskudsperioden starter første gang, du køber tilskudsberettiget medicin, og løber et år frem. Når en ny periode starter, nulstilles din saldo.

Sådan fungerer tilskudstrappen

Systemet fungerer som en trappe. Din egenbetaling falder, jo højere op på trappen du kommer. Nedenstående tabel viser satserne for voksne (over 18 år) for 2024. Satserne reguleres årligt.

For kronisk syge findes der desuden en ordning kaldet 'kronikertilskud', som kan give 100% tilskud, når en vis egenbetalingsgrænse er nået. Din læge kan ansøge om dette på dine vegne, hvis du opfylder betingelserne.

Særlig Støtte fra Kommunen

Udover de automatiske tilskudsordninger, kan din kommunen være en afgørende hjælp, hvis du har svært ved at betale dine sundhedsudgifter. Hjælpen afhænger ofte af din personlige økonomi og livssituation.

Helbredstillæg for Pensionister

Er du folkepensionist eller førtidspensionist (tilkendt før 2003), kan du søge om et udvidet helbredstillæg. Dette tillæg kan dække op til 85% af din egenbetaling på en række ydelser, herunder:

• Receptpligtig medicin
• Tandlægebehandling
• Fysioterapi
• Briller
• Fodterapi

Størrelsen på tillægget afhænger af din og en eventuel ægtefælles/samlevers personlige tillægsprocent, som beregnes ud fra jeres samlede indkomst. Du skal ansøge om helbredstillæg hos din kommune, typisk via borger.dk.

Enkeltydelser for Andre Borgere

Hvis du ikke er pensionist, men befinder dig i en økonomisk trængt situation, kan du i visse tilfælde søge om økonomisk hjælp til 'rimeligt begrundede enkeltudgifter' efter Lov om aktiv socialpolitik. En stor, uforudset tandlægeregning eller udgifter til nødvendig medicin kan falde ind under denne kategori. Kommunen vil foretage en konkret og individuel vurdering af din økonomiske situation, din udgift og dine muligheder for selv at betale. Det er afgørende, at du søger hjælp hos kommunen, FØR du påtager dig udgiften.

Tilskud til Specifikke Behandlinger

For visse typer behandlinger findes der særlige tilskudsregler, som det er værd at kende til.

Tandlægebehandling

Tandlægeregninger kan være en af de tungeste poster. Udover det almindelige tilskud fra regionen til f.eks. en tandrensning eller en fyldning, findes der særlige regler for personer med specifikke sygdomme, der påvirker tandsundheden (f.eks. Sjøgrens syndrom eller efter kræftbehandling i hoved-hals-regionen). I disse tilfælde kan man få et markant højere tilskud. Tal med din tandlæge eller læge om mulighederne.

Fysioterapi, Psykolog og Fodterapi

For at få offentligt tilskud til behandlinger hos fysioterapeut, psykolog, kiropraktor eller fodterapeut, er det næsten altid en betingelse, at du har en henvisning fra din praktiserende læge. Uden en henvisning skal du betale den fulde pris selv. Henvisningen er altså din nøgle til en lavere egenbetaling. For psykologhjælp gælder det, at henvisningen kun kan gives ved bestemte livskriser, som f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i nær familie, eller hvis man har været offer for en forbrydelse.

Patientforeninger og Fonde: En Ekstra Håndsrækning

Glem ikke de mange patientforeninger og private fonde, der findes i Danmark. Organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen, Hjerteforeningen og Scleroseforeningen yder ikke kun uvurderlig rådgivning og støtte, men har ofte også mulighed for at yde økonomisk støtte via legater. Hvis din sygdom er årsagen til dine store sundhedsudgifter, er det en rigtig god idé at kontakte den relevante patientforening og forhøre dig om dine muligheder for at søge et legat til at dække nogle af dine udgifter.

Hvad Sker Der, Hvis Regningen Ikke Bliver Betalt?

At ignorere en regning fra f.eks. tandlægen eller apoteket er aldrig en god løsning. Ubetalte regninger for offentlige ydelser vil typisk blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Det betyder, at gælden kan vokse med renter og gebyrer, og Gældsstyrelsen kan i sidste ende trække pengene direkte fra din løn eller indkomst. Det er derfor afgørende at handle proaktivt. Tag kontakt til den, du skylder penge, og forklar din situation. Undersøg mulighederne for en afdragsordning, og søg hjælp hos kommunen eller en gratis gældsrådgivning, før gælden vokser sig uhåndterlig.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvordan ved jeg, om jeg får medicintilskud?

Det sker helt automatisk. Når du køber tilskudsberettiget medicin på apoteket, registrerer systemet dit køb via dit CPR-nummer. Du kan altid tjekke din aktuelle saldo og tilskudsstatus på borger.dk under 'Fælles Medicinkort' eller spørge personalet på apoteket.

Jeg er pensionist, hvordan søger jeg om helbredstillæg?

Du skal ansøge digitalt via borger.dk eller ved at kontakte Borgerservice i din kommune. Du skal typisk oplyse om din og en eventuel partners indkomst og formue. Det er en god idé at søge, så snart du bliver pensionist, da tillægget ikke gives med tilbagevirkende kraft.

Kan jeg få hjælp til en stor tandlægeregning, selvom jeg ikke er pensionist?

Ja, det kan være en mulighed. Du skal kontakte Borgerservice i din kommune og ansøge om en enkeltydelse efter Lov om aktiv socialpolitik. Du skal kunne dokumentere, at du ikke selv har økonomisk mulighed for at betale regningen. Husk at søge, inden du får behandlingen udført.

Hvad dækker den offentlige sygesikring ikke?

Sygesikringen dækker generelt ikke ydelser, der anses for at være kosmetiske, alternativ behandling (med få undtagelser), eller behandlinger uden lægehenvisning, hvor det er påkrævet. Almindelige briller og kontaktlinser er heller ikke dækket for voksne, men man kan få tilskud via den private sygeforsikring 'danmark'.

Hvor kan jeg finde gratis gældsrådgivning?

Hvis du har opbygget gæld på grund af sundhedsudgifter eller andet, kan du få gratis og uvildig hjælp. Forbrugerrådet Tænk tilbyder gratis gældsrådgivning i hele landet, og mange kommuner har også tilbud om økonomisk rådgivning. En rådgiver kan hjælpe dig med at få overblik og lægge en plan for at komme af med gælden.