Forstå tuberkulose og dens virkning på kroppen

Tuberkulose, ofte forkortet til TB, er en infektionssygdom, der har plaget menneskeheden i årtusinder. Selvom den i dag kan behandles effektivt med antibiotika, udgør den stadig en betydelig global sundhedsudfordring. Sygdommen skyldes en specifik bakterie kaldet Mycobacterium tuberculosis. Denne bakterie angriber typisk lungerne, men den har potentialet til at inficere næsten enhver del af kroppen. For at forstå tuberkuloses fulde virkning er det afgørende at se på, hvordan vores krop reagerer på denne mikroskopiske angriber, og hvordan kampen mellem bakterien og vores immunsystem afgør, om vi bliver syge eller blot bærere af infektionen.

Hvad sker der, når bakterien kommer ind i kroppen?

Tuberkulose smitter primært gennem luften. Når en person med aktiv lungetuberkulose hoster, nyser, taler eller synger, frigives små dråber, der indeholder TB-bakterier, i luften. En anden person kan så blive smittet ved at indånde disse dråber. Når bakterierne når lungerne, starter kroppens forsvarsmekanisme. Immunceller, især makrofager, forsøger at opsluge og ødelægge de invaderende bakterier. Men Mycobacterium tuberculosis er en snedig modstander; den kan overleve og formere sig inde i disse immunceller. Som reaktion danner immunforsvar en mur af celler omkring bakterierne for at isolere dem. Denne lille, indkapslede knude kaldes et granulom eller en tuberkel. På dette stadie er bakterierne under kontrol, og personen har udviklet det, der kaldes en latent tuberkuloseinfektion.

Latent infektion vs. Aktiv sygdom: En afgørende forskel

Ikke alle, der bliver smittet med TB-bakterien, bliver syge. Faktisk er det mest almindeligt, at kroppens immunforsvar succesfuldt holder bakterierne i skak. Dette fører til to meget forskellige tilstande: latent tuberkuloseinfektion og aktiv tuberkulosesygdom. At forstå forskellen er nøglen til at forstå sygdommens natur.

Latent Tuberkuloseinfektion (LTBI)

Ved latent tuberkulose er bakterierne til stede i kroppen, men de er i en dvaletilstand, holdt i skak af immunforsvaret. En person med latent TB:

• Har ingen symptomer og føler sig ikke syg.
• Kan ikke smitte andre med tuberkulose.
• Vil typisk have en positiv reaktion på en tuberkulin-hudtest (Mantoux-test) eller en blodprøve (IGRA-test), hvilket indikerer, at kroppen har været udsat for bakterien.
• Har en risiko for, at infektionen kan blive aktiv på et senere tidspunkt i livet, hvis immunforsvaret svækkes.

De fleste mennesker (omkring 90%) med et sundt immunforsvar, der bliver smittet, vil forblive i denne latente fase resten af deres liv uden nogensinde at udvikle aktiv sygdom.

Aktiv Tuberkulosesygdom

I nogle tilfælde kan immunforsvaret ikke kontrollere TB-bakterierne, enten lige efter den oprindelige infektion eller mange år senere. Når dette sker, begynder bakterierne at formere sig ukontrolleret, og den latente infektion udvikler sig til aktiv tuberkulose. En person med aktiv TB:

• Oplever symptomer og føler sig syg.
• Er smitsom og kan overføre bakterien til andre (hvis sygdommen sidder i lungerne eller halsen).
• Vil også have positive testresultater.
• Kræver øjeblikkelig medicinsk behandling for at blive helbredt og forhindre yderligere smitte.

Denne overgang fra latent til aktiv sygdom sker oftest hos personer med et svækket immunforsvar.

Sammenligningstabel: Latent vs. Aktiv Tuberkulose

Tuberkulose uden for lungerne: Ekstrapulmonal TB

Selvom tuberkulose er mest kendt som en lungesygdom (pulmonal TB), kan bakterierne sprede sig fra lungerne via blodbanen eller lymfesystemet og inficere andre dele af kroppen. Dette kaldes ekstrapulmonal tuberkulose. Symptomerne afhænger af, hvilket organ der er ramt:

• Lymfeknuder: Den mest almindelige form for ekstrapulmonal TB. Det forårsager hævelse af lymfeknuderne, oftest på halsen.
• Rygsøjlen: Kendt som Potts sygdom. Det kan ødelægge ryghvirvler og føre til rygsmerter, stivhed og i alvorlige tilfælde krumning af ryggen eller lammelse.
• Hjernen: Tuberkuløs meningitis opstår, når hjernehinderne bliver inficeret. Det er en meget alvorlig tilstand med symptomer som hovedpine, feber, stiv nakke og forvirring.
• Nyrerne: Kan føre til blod i urinen og påvirke nyrefunktionen over tid.
• Andre organer: TB kan også påvirke knogler, led, fordøjelsessystemet og huden.

Ekstrapulmonal TB er generelt ikke smitsom, medmindre der er en samtidig aktiv infektion i lungerne, eller hvis der dannes en byld, der dræner ud af kroppen.

Hvem er i risiko for at udvikle aktiv tuberkulose?

Risikoen for at gå fra en latent infektion til aktiv sygdom er størst for personer, hvis immunforsvar er kompromitteret. Den stærkeste kendte risikofaktor er en samtidig infektion med HIV, som direkte angriber de immunceller, der er nødvendige for at kontrollere TB. Andre risikofaktorer inkluderer:

• Diabetes
• Alvorlig nyresygdom
• Visse kræftformer
• Behandling med medicin, der undertrykker immunforsvaret (f.eks. efter en organtransplantation eller for autoimmune sygdomme som leddegigt).
• Underernæring og lav kropsvægt
• Misbrug af alkohol eller stoffer
• Rygning
• Høj alder eller meget ung alder (spædbørn)

Ofte Stillede Spørgsmål om Tuberkulose