07/01/2012
Tuberkulose, ofte forkortet TB, er en alvorlig og potentielt livstruende infektionssygdom, der forårsages af mykobakterier, oftest Mycobacterium tuberculosis. Selvom sygdommen primært er kendt for at angribe lungerne (lungetuberkulose), kan den også påvirke andre dele af kroppen, hvilket kaldes ekstrapulmonal tuberkulose. At forstå, hvordan sygdommen smitter, hvilke symptomer man skal være opmærksom på, og hvordan den behandles, er afgørende for at bekæmpe den effektivt og beskytte både sig selv og samfundet.

- Hvordan bliver man smittet med tuberkulose?
- Latent vs. Aktiv Tuberkulose: Hvad er forskellen?
- Symptomer på Tuberkulose: Hvad skal man være opmærksom på?
- Diagnose og Behandling
- Udfordringer i kampen mod TB
- Tuberkulose i en europæisk kontekst
- Forebyggelse: BCG-vaccinen
- Ofte Stillede Spørgsmål om Tuberkulose
Hvordan bliver man smittet med tuberkulose?
Smitte med tuberkulose sker næsten udelukkende gennem luften. Når en person med aktiv lungetuberkulose hoster, nyser, taler eller synger, frigives små dråber indeholdende tuberkelbakterier i luften. Andre mennesker kan derefter blive smittet ved at indånde disse dråber. Det er vigtigt at understrege, at det kræver tæt og ofte langvarig kontakt med en smittet person for at blive inficeret. Sygdommen spredes ikke ved et kortvarigt håndtryk, deling af mad eller ved at røre ved overflader, som en smittet person har rørt ved. Denne smittemåde kaldes dråbesmitte.
Ikke alle, der bliver smittet med tuberkelbakterien, bliver syge. Mange udvikler det, der kaldes en latent tuberkuloseinfektion (LTBI). Personer med latent TB har bakterien i kroppen, men deres immunforsvar holder den under kontrol. De er ikke syge, har ingen symptomer og kan ikke smitte andre. Dog anslås det, at omkring 10% af personer med latent TB vil udvikle aktiv tuberkulose på et tidspunkt i deres liv, især hvis deres immunforsvar svækkes.
Latent vs. Aktiv Tuberkulose: Hvad er forskellen?
Det er afgørende at skelne mellem latent og aktiv tuberkulose, da de repræsenterer to forskellige stadier af infektionen med vidt forskellige konsekvenser for individet og folkesundheden. Nedenstående tabel sammenligner de to tilstande.
| Egenskab | Latent Tuberkuloseinfektion (LTBI) | Aktiv Tuberkulose (TB-sygdom) |
|---|---|---|
| Bakteriestatus | TB-bakterier er til stede i kroppen, men i en inaktiv tilstand. | TB-bakterier er aktive og formerer sig i kroppen. |
| Symptomer | Ingen symptomer. Personen føler sig rask. | Symptomer er til stede og kan inkludere hoste, feber, vægttab og træthed. |
| Smitsomhed | Personen kan ikke smitte andre. | Personen er smitsom, især hvis det er lungetuberkulose. |
| Diagnose | Kan påvises via en hudtest (Mantoux) eller en blodprøve (IGRA). Røntgen af lungerne er typisk normal. | Diagnosen stilles via undersøgelse af opspyt, røntgenbilleder af lungerne og kliniske symptomer. |
| Behandling | Behandling kan overvejes for at forhindre udvikling af aktiv sygdom, især hos risikogrupper. | Kræver altid behandling med flere typer antibiotika over en længere periode. |
Symptomer på Tuberkulose: Hvad skal man være opmærksom på?
Symptomerne på tuberkulose afhænger af, hvor i kroppen infektionen er aktiv.
Lungetuberkulose
Dette er den mest almindelige form for TB. De klassiske symptomer omfatter:
- En vedvarende hoste, der varer i tre uger eller mere.
- Hoste med slim (opspyt), som undertiden kan indeholde blod.
- Brystsmerter, især ved vejrtrækning eller hoste.
- Åndenød.
- Generelle symptomer som uforklarligt vægttab, træthed, feber, nattesved og nedsat appetit.
Ekstrapulmonal Tuberkulose
Når TB påvirker andre dele af kroppen end lungerne, er symptomerne specifikke for det berørte område. Det kan for eksempel være:
- Lymfeknuder: Hævede, ofte smertefri kirtler, typisk på halsen.
- Knogler og led: Smerter, stivhed og hævelse, oftest i rygsøjlen eller hofterne.
- Centralnervesystemet (meningitis): Hovedpine, stiv nakke, feber og forvirring.
- Nyrer og urinveje: Blod i urinen og hyppig vandladning.
Diagnose og Behandling
En tidlig diagnose er nøglen til en vellykket behandling og til at forhindre yderligere smitte. Diagnosen stilles ofte på baggrund af symptomer, en røntgenundersøgelse af lungerne og, vigtigst af alt, ved at påvise tuberkelbakterien i prøver fra patienten, typisk fra opspyt.
Standardbehandlingen for tuberkulose er et intensivt behandlingsforløb, der varer i mindst seks måneder. Det involverer en kombination af fire forskellige typer antibiotika:
- Isoniazid
- Rifampicin
- Ethambutol
- Pyrazinamid
Det er ekstremt vigtigt at fuldføre hele behandlingen som foreskrevet af lægen, selvom man begynder at føle sig bedre tilpas efter et par uger. Afbrudt eller uregelmæssig behandling kan føre til, at sygdommen vender tilbage i en mere alvorlig og resistent form.
Udfordringer i kampen mod TB
Selvom der findes effektiv behandling, står verden over for flere store udfordringer i kampen for at udrydde tuberkulose.
Tidlig Opsporing og Korrekt Diagnose
Forsinket diagnose er et stort problem. Dette kan skyldes manglende kendskab til sygdommen i lavincidenslande, uspecifikke symptomer (især ved HIV-co-infektion) eller utilstrækkelig adgang til sundhedsydelser for sårbare grupper.
Multiresistent Tuberkulose (MDR-TB)
En af de største trusler er udviklingen af multiresistent (MDR) og ekstensivt resistent (XDR) tuberkulose. Disse former er resistente over for de mest effektive lægemidler, hvilket gør behandlingen meget længere (op til to år), dyrere, mere giftig og med en lavere succesrate. MDR-TB opstår ofte som følge af ufuldstændig behandling.

Håndtering af Latent Tuberkulose
Den store population af mennesker med latent TB udgør et enormt reservoir for fremtidige tilfælde af aktiv sygdom. At identificere og behandle højrisikopersoner med LTBI er en afgørende strategi for at opnå eliminering af TB.
Tuberkulose i en europæisk kontekst
I EU/EØS-området er forekomsten af tuberkulose blandt de laveste i verden. Der er dog markante forskelle mellem landene. Lande som Rumænien, Polen og Storbritannien står for en stor del af de rapporterede tilfælde. Samtidig har de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) de højeste rater af multiresistent TB. I lavincidenslande ses sygdommen ofte i specifikke risikogrupper, mens den i højincidenslande påvirker befolkningen mere bredt.
Forebyggelse: BCG-vaccinen
BCG-vaccinen (Bacillus Calmette-Guérin) tilbyder delvis beskyttelse mod tuberkulose. Den er mest effektiv til at forhindre alvorlige former for TB hos små børn, såsom TB-meningitis. Vaccinen giver dog ikke fuld beskyttelse mod lungetuberkulose hos voksne og er derfor ikke en fuldstændig løsning på problemet.
Ofte Stillede Spørgsmål om Tuberkulose
Er tuberkulose meget smitsomt?
Det er mindre smitsomt end f.eks. mæslinger eller influenza. Det kræver normalt tæt og langvarig kontakt med en person, der har aktiv lungetuberkulose, for at blive smittet.
Kan man blive helbredt for tuberkulose?
Ja, med den rette antibiotikabehandling kan de fleste mennesker blive fuldstændig helbredt. Det er dog afgørende at fuldføre hele behandlingsforløbet.
Hvad sker der, hvis man ikke fuldfører sin behandling?
Hvis behandlingen afbrydes for tidligt, kan bakterierne overleve og blive resistente over for medicinen. Dette kan føre til et tilbagefald med multiresistent TB (MDR-TB), som er meget sværere at behandle.
Er latent TB farligt?
I sig selv er latent TB ikke farligt, da man hverken er syg eller smitsom. Faren ligger i potentialet for, at infektionen kan blive aktiv senere i livet. Derfor kan forebyggende behandling være nødvendig for nogle.
Findes tuberkulose stadig i Danmark?
Ja, selvom antallet af tilfælde er lavt i Danmark, diagnosticeres der stadig nye tilfælde hvert år, primært blandt ældre, socialt udsatte og personer fra lande med høj forekomst af TB.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Tuberkulose: Symptomer, Smitte og Behandling, kan du besøge kategorien Sygdomme.
