07/05/2012
En springfinger, også kendt som stenoserende tenosynovitis, kan være en smertefuld og frustrerende tilstand. Følelsen af, at en finger eller tommelfinger låser sig i en bøjet position, kan gøre dagligdags opgaver som at knappe en skjorte, skrive en sms eller dyrke en hobby næsten umulige. Smerten kan være til stede, uanset om du bruger hånden eller ej. Selvom der findes flere behandlingsformer, kan en operation blive nødvendig for at opnå varig lindring. Formålet med operationen er at skabe mere plads til bøjesenen, så den igen kan glide frit, og fingeren kan bøjes og strækkes uden smerter eller låsninger.

Behandlingsmuligheder før operation
Inden en operation kommer på tale, vil din læge sandsynligvis foreslå andre, mindre invasive behandlinger. Valget af behandling afhænger af, hvor alvorlige dine symptomer er, og hvor længe du har haft dem. I milde tilfælde kan tilstanden forbedres af sig selv.
- Aflastning: Det første skridt er ofte at undgå de aktiviteter, der fremprovokerer smerte og låsning.
- NSAID-præparater: Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, såsom ibuprofen, kan hjælpe med at lindre smerter og dæmpe inflammation.
- Skinnebehandling (Splinting): I nogle tilfælde kan det hjælpe at fastgøre den berørte finger til en plastikskinne. Dette forhindrer fingeren i at bevæge sig og kan give senen ro. En skinne om natten er især nyttig, hvis din finger er særligt stiv om morgenen. Denne metode er dog generelt mindre effektiv end steroidinjektioner på lang sigt.
- Kortikosteroidinjektioner: Den mest almindelige behandling er en indsprøjtning med kortikosteroid direkte i seneskeden ved bunden af fingeren. Steroiderne virker ved at reducere hævelsen i seneskeden, hvilket giver senen plads til at bevæge sig frit igen. Forbedringen kan mærkes inden for få dage, men tager typisk et par uger. Denne behandling er effektiv for op til 90% af personer uden diabetes, men har en lavere succesrate for patienter med diabetes. Effekten kan aftage over tid, og en ny injektion kan være nødvendig, selvom den ofte er mindre effektiv end den første.
Hvornår er en operation nødvendig?
Din læge kan anbefale en operation, hvis du har prøvet andre behandlinger uden succes, eller hvis dine symptomer er særligt alvorlige. Hvis du har diabetes, kan en operation blive anbefalet tidligere i forløbet, da andre behandlinger er mindre effektive. En ubehandlet springfinger kan i værste fald medføre, at fingeren permanent låser sig i en bøjet position, hvilket gør det svært at udføre dagligdags opgaver. En operation er meget effektiv, og det er sjældent, at problemet vender tilbage i den behandlede finger.
Selve operationen: To hovedtyper
Operationen for springfinger er et relativt hurtigt indgreb, der typisk tager mellem 20 og 30 minutter. Det udføres oftest ambulant, hvilket betyder, at du kan tage hjem samme dag. Indgrebet foregår normalt under lokalbedøvelse, så du er vågen, men ikke kan mærke smerte i hånden. Der findes to primære kirurgiske metoder.
Åben operation for springfinger (Open Trigger Finger Release)
Dette er den mest almindelige og foretrukne metode. Forløbet er som følger:
- Du får lagt en lokalbedøvelse i håndfladen, som bedøver området.
- Kirurgen lægger et lille snit på cirka 1-2 cm i din håndflade ud for den pågældende finger.
- Herefter spaltes det strammende seneskede-bånd (A1-pulley) forsigtigt, så senen får mere plads til at glide.
- Kirurgen vil bevæge din finger for at sikre, at bevægelsen nu er fri og uden låsninger.
- Såret lukkes med et par sting og dækkes med en let forbinding.
Perkutan frigørelse (Percutaneous Trigger Finger Release)
Ordet 'perkutan' betyder 'gennem huden'. Denne procedure er mindre invasiv og udføres oftest på lang- og ringfinger. Den kan foregå på lægens kontor.
- Din håndflade bedøves med en lokalbedøvelse.
- Lægen fører en kraftig nål ind gennem huden ned til det stramme seneskede-bånd.
- Ved at bevæge nålen og din finger kan lægen bryde det blokerende væv fra hinanden og spalte seneskeden. Nogle gange bruges ultralyd til at guide nålen præcist.
Denne metode efterlader intet ar, men den medfører en lidt højere risiko for at beskadige de nærliggende nerver og blodkar. Derfor er åben operation normalt den foretrukne metode.
Sammenligning af operationstyper
| Funktion | Åben operation | Perkutan frigørelse |
|---|---|---|
| Procedure | Et lille kirurgisk snit i håndfladen. | En nål indsættes gennem huden. |
| Sted | Operationsstue (ambulant). | Kan udføres på lægens kontor. |
| Ar | Efterlader et lille ar, der normalt falmer. | Intet ar. |
| Risici | Meget lav risiko for nerveskader. | Lidt højere risiko for skader på nerver/blodkar. |
Heling og restitution efter operationen
Efter indgrebet bør du kunne bevæge din finger med det samme. Forbindingen kan normalt fjernes efter et par dage for at gøre bevægelse lettere, og fuld bevægelighed forventes at vende tilbage inden for to uger.
Smerter og genoptagelse af aktiviteter:Din håndflade kan være øm i de første par uger efter en åben operation, men ubehaget aftager gradvist. Du kan typisk begynde at køre bil igen, så snart du føler dig sikker til det, hvilket ofte er efter 3-5 dage. Kontorarbejde, som at skrive på computer, kan du ofte genoptage med det samme. Sport og tungere aktiviteter, der kræver et fast greb, bør du vente med i 2-3 uger, indtil såret er helet. Hvis du har et job med manuelt arbejde, kan det kræve sygemelding i op til 4 uger.
Sårpleje:Hvis du har fået en åben operation, vil du få instruktioner i, hvordan du plejer såret. Det indebærer normalt vask med mild sæbe og lunkent vand. Nogle sting er selvopløselige og forsvinder efter cirka 3 uger, mens andre skal fjernes hos lægen.

Håndterapi:Hvis din finger var meget stiv før operationen, kan der være behov for specialiseret håndterapi efterfølgende for at genvinde fuld bevægelighed. Dette kan inkludere fysioterapi med øvelser og massage eller ergoterapi for at hjælpe med daglige gøremål.
Potentielle risici og komplikationer
En operation for springfinger er et sikkert indgreb, men som ved al kirurgi er der visse risici. Komplikationer er sjældne, men kan omfatte:
- Infektion i såret.
- Vedvarende stivhed eller smerte i fingeren.
- Et ømt ar.
- Nerveskade, som kan føre til permanent nedsat følesans.
- At senen kommer til at sidde i en forkert position ('tendon bowstringing').
- Komplekst regionalt smertesyndrom (CRPS), som forårsager smerte og hævelse. Dette forsvinder oftest af sig selv, men kan i sjældne tilfælde give varige problemer.
Tal med din kirurg om de mulige risici inden operationen.
Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)
Hvor lang tid tager en springfingeroperation?
Selve det kirurgiske indgreb tager kun omkring 20-30 minutter. Du skal dog afsætte ekstra tid til forberedelse på hospitalet og observation efterfølgende. Hele forløbet på operationsdagen er typisk et par timer, og du kan tage hjem samme dag.
Er en springfingeroperation smertefuld?
Nej, operationen udføres under lokalbedøvelse, så du mærker ikke smerte under selve indgrebet. Du kan forvente ømhed i håndfladen i dagene og ugerne efter, hvilket kan håndteres med almindelig smertestillende medicin.
Hvor hurtigt kan jeg vende tilbage til arbejde?
Det afhænger helt af dit job. Personer med skrivebordsarbejde kan ofte vende tilbage med det samme eller efter få dage. Hvis du har fysisk krævende arbejde, der involverer tunge løft eller et fast greb, kan det være nødvendigt med op til 4 ugers sygemelding.
Får jeg et ar efter operationen?
En åben operation vil efterlade et lille ar i håndfladen, som typisk bliver mindre synligt med tiden. En perkutan frigørelse, som udføres med en nål, efterlader ikke et ar.
Hvad er succesraten for en springfingeroperation?
Succesraten er meget høj. Operationen løser problemet permanent for de fleste, og det er yderst sjældent, at tilstanden vender tilbage i den samme finger.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Springfingeroperation: Varighed og forløb, kan du besøge kategorien Sundhed.
