Co-operative Bank: Fra krise til overtagelse

The Co-operative Bank p.l.c. er en markant britisk detail- og erhvervsbank med hovedsæde i Manchester. Bankens historie er en fascinerende fortælling om ideologiske rødder, aggressiv ekspansion, en katastrofal finanskrise og en efterfølgende kamp for overlevelse, der kulminerede i en overtagelse. Selvom banken bærer navnet 'kooperativ', har den teknisk set aldrig været et kooperativ i sin juridiske struktur. I stedet var den ejet af The Co-operative Group. I dag er banken kendt for at være den eneste britiske storbank med en kundestyret etisk politik, som er en integreret del af dens vedtægter.

Denne artikel vil udforske bankens turbulente rejse, fra dens oprindelse i det 19. århundrede, gennem den alvorlige krise i 2013, de efterfølgende redningsaktioner og til den nylige overtagelse af Coventry Building Society. Det er en historie om finansiel modgang, institutionel forandring og en vedvarende forpligtelse til etiske principper.

Oprindelse og Vækst

Banken blev grundlagt i 1872 som Låne- og Indskudsafdelingen for Co-operative Wholesale Society (CWS) og blev fire år senere til CWS Bank. I sine tidlige dage foregik transaktioner ved kasser i Co-op-butikker. Først i 1971 blev banken et selvstændigt registreret selskab. Et afgørende skridt blev taget i 1975, da den blev det første nye medlem af Committee of London Clearing Banks i 40 år, hvilket gav den ret til at udstede sine egne checks.

I 2009 fusionerede banken med Britannia Building Society, hvilket markant udvidede dens filialnetværk til 373 filialer. Banken blev mere ambitiøs og indledte forhandlinger med Lloyds Banking Group om at købe over 600 af deres filialer. Planen blev dog opgivet i april 2013, da banken indså, at den ville mangle omkring 1 milliard pund i kapital for at gennemføre handlen, kombineret med dårlige økonomiske udsigter.

Finanskrisen i 2013: Et Næsten-Kollaps

Året 2013 blev et mareridt for The Co-operative Bank. I marts rapporterede banken et tab på 600 millioner pund. Kort efter nedgraderede Moody's bankens kreditvurdering med seks niveauer til 'junk status', hvilket førte til administrerende direktør Barry Tootells afgang.

Situationen eskalerede, da det blev afsløret, at banken havde et kapitalunderskud på 1,5 milliarder pund. I modsætning til redningerne af andre britiske banker i 2008, hvor regeringen trådte til, blev løsningen her en såkaldt "bail-in". Denne redningsplan tvang bankens junior-obligationsejere til at konvertere deres gæld til aktier i banken, hvilket fortyndede The Co-operative Groups ejerskab markant. Gruppen, der engang ejede banken 100%, så sin andel falde til kun 30% efter forhandlinger med amerikanske hedgefonde, som var store gældsindehavere.

En uafhængig undersøgelse konkluderede senere, at roden til problemerne lå i den dårligt gennemførte overtagelse af Britannia Building Society i 2009 samt alvorlige mangler i ledelseskontrollen. Bankens revisorer, KPMG, blev efterfølgende idømt en bøde for deres rolle i sagen.

Genopretning og Omstrukturering (2014-2017)

Efter krisen blev Niall Booker, en erfaren bankmand fra HSBC, udnævnt til administrerende direktør for at lede genopretningen. Hans strategi fokuserede på at gøre banken til en mindre, mere fokuseret detail- og SMV-bank. Dette indebar en smertefuld, men nødvendig proces:

• Kapitalrejsning: Banken rejste yderligere 400 millioner pund i ny kapital, hvilket yderligere reducerede The Co-operative Groups ejerandel til omkring 20%.
• Frasalg: Ikke-kerneaktiver blev solgt, herunder en portefølje af tvangsauktionerede ejendomme og driften af pengeautomater.
• Nedskæringer: Tusindvis af medarbejdere blev afskediget, og filialnetværket blev drastisk reduceret. Fra en top på over 300 filialer faldt antallet til under 100 i 2017.
• Kundeflugt: Banken mistede titusindvis af kunder på grund af den negative omtale, selvom den også formåede at tiltrække nye kunder, der var loyale over for dens etiske brand.

Trods disse tiltag fortsatte banken med at lide store tab. I februar 2017 annoncerede bestyrelsen, at de satte banken til salg. Dette førte til en ny, omfattende redningsaftale, hvor The Co-operative Group solgte sin sidste ejerandel. For første gang i sin historie havde banken ingen ejerskabsmæssig forbindelse til den kooperative bevægelse, selvom den fik lov til at beholde sit navn og sin etiske politik.

Sammenligning: Før og Efter Krisen

En Ny Fremtid under Coventry Building Society

I årene efter 2017 fortsatte banken med at tilpasse sig. Under ledelse af nye direktører blev der investeret i digitale løsninger, og banken vandt midler til at styrke sine tilbud til små og mellemstore virksomheder. Alligevel fortsatte udfordringerne med filiallukninger og personalereduktioner som følge af ændret kundeadfærd og et vedvarende lavrentemiljø.

Efter flere mislykkede opkøbsforsøg fra forskellige parter blev der i april 2024 indgået en aftale med Coventry Building Society om en overtagelse til en værdi af op til 780 millioner pund. Aftalen, som blev endeligt godkendt i slutningen af 2024, markerer afslutningen på The Co-operative Banks tid som en selvstændig enhed. Overtagelsen forventes at blive fuldført i begyndelsen af 2025.

Denne fusion skaber en større og mere robust finansiel institution. For kunderne og bankens ansatte er fremtiden nu knyttet til Coventry Building Society, men mange håber, at den unikke etiske arv, som har defineret banken i årtier, vil blive bevaret i den nye konstellation.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er The Co-operative Bank stadig et kooperativ?

Nej. Selvom banken opstod fra den kooperative bevægelse, har den aldrig været et kooperativ i juridisk forstand. Siden 2017 har den ingen ejerskabsmæssig forbindelse til The Co-operative Group.

Hvad indebærer bankens etiske politik?

Bankens etiske politik, introduceret i 1992, er en kundestyret ramme, der forbyder banken at finansiere virksomheder involveret i blandt andet våbenhandel, fossile brændstoffer, dyreforsøg til kosmetik og regimer med dårlige menneskerettighedsforhold. Politikken er en central del af bankens brand.

Hvorfor kom banken i krise i 2013?

Krisen skyldtes primært et kapitalunderskud på 1,5 milliarder pund. Dette hul opstod på grund af store tab på en portefølje af dårlige erhvervsejendomslån, som banken arvede ved fusionen med Britannia Building Society i 2009, kombineret med utilstrækkelig ledelseskontrol og risikostyring.