Hvad er symptomerne på streptokokker?

Streptokokker: Symptomer, Smittemåder og Behandling

13/01/2006

Rating: 5 (16696 votes)

Streptokokker er en gruppe bakterier, som mange af os bærer rundt på uden at vide det, ofte som en harmløs del af floraen i vores næse og svælg. Men under de rette omstændigheder kan disse mikroorganismer forårsage en række sygdomme, der varierer i alvorlighed fra en mild halsbetændelse til mere alvorlige tilstande. At forstå symptomerne, hvordan bakterien smitter, og hvilken behandling der er mest effektiv, er afgørende for at håndtere en infektion korrekt og undgå potentielle komplikationer. Denne artikel giver dig en dybdegående guide til streptokokinfektioner, så du er bedre rustet til at genkende tegnene og vide, hvornår du skal søge lægehjælp.

Hvad er symptomerne på streptokokker?
Typiske streptokokinfektioner er halsbetændelse, skarlagensfeber, rosen (erysipelas), børnesår (impetigo) og lungebetændelse. Mere sjældent ses endocarditis. Få råd til behandling af halsbetændelse med streptokokker.
Indholdsfortegnelse

Hvad er Streptokokker? En Dybdegående Forklaring

Streptokokker er en slægt af kugleformede, grampositive bakterier. Navnet stammer fra det græske "streptos", som betyder snoet, hvilket henviser til den måde, bakterierne arrangerer sig i kæder. Der findes adskillige arter af streptokokker, og de inddeles typisk i grupper baseret på deres egenskaber. Mange af disse er en naturlig del af menneskets mikrobiom og lever på hud og slimhinder uden at volde skade.

Problemerne opstår, når visse patogene (sygdomsfremkaldende) stammer får overtaget. Den mest kendte er Gruppe A-streptokok (GAS), også kendt som Streptococcus pyogenes. Det er denne type, der er den hyppigste årsag til bakteriel halsbetændelse, skarlagensfeber og en række hudinfektioner. Andre grupper, som f.eks. Gruppe B-streptokokker, er primært kendt for at kunne forårsage alvorlige infektioner hos nyfødte. Bakteriens evne til at forårsage sygdom afhænger af en række faktorer, herunder den specifikke stamme, infektionsstedet og personens immunforsvar.

Almindelige Streptokokinfektioner og Deres Symptomer

Symptomerne på en streptokokinfektion afhænger fuldstændigt af, hvor i kroppen infektionen har sat sig. Nedenfor gennemgås de mest almindelige sygdomme forårsaget af streptokokker.

Halsbetændelse (Faryngitis/Tonsillitis)

Den absolut hyppigste infektion forårsaget af Gruppe A-streptokokker er halsbetændelse. Selvom de fleste tilfælde af ondt i halsen skyldes virus, er streptokokker den førende bakterielle årsag. Symptomerne udvikler sig ofte hurtigt og kan omfatte:

  • Pludseligt indsættende, stærke smerter i halsen
  • Smerter ved synkning
  • Rødt og hævet svælg, ofte med synlige hvide pletter eller belægninger på mandlerne
  • Høj feber (ofte 39-40°C)
  • Hovedpine og generel utilpashed
  • Hævede og ømme lymfeknuder på halsen
  • Nogle gange kvalme, opkastning eller mavesmerter, især hos børn

Det er vigtigt at bemærke, at hoste og løbende næse typisk er tegn på en virusinfektion snarere end en streptokok-halsbetændelse.

Skarlagensfeber (Scarlatina)

Skarlagensfeber er i bund og grund en streptokok-halsbetændelse ledsaget af et karakteristisk udslæt. Udslættet forårsages af et toksin (en gift), som nogle stammer af Gruppe A-streptokokker producerer. Symptomerne starter som ved en almindelig halsbetændelse, men efter 12-48 timer udvikles følgende:

  • Et fint, rødt udslæt, der føles som sandpapir. Det starter typisk på halsen og brystet og spreder sig til resten af kroppen.
  • Ansigtet bliver højrødt, men med et påfaldende blegt område omkring munden.
  • Tungen kan i starten være hvidligt belagt, men bliver efter et par dage højrød og nopret, hvilket kaldes "hindbærtunge".
  • Efter cirka en uge begynder huden på fingerspidser, tæer og i lysken at skalle af.

Har man først haft skarlagensfeber én gang, udvikler man immunitet mod toksinet og kan derfor ikke få sygdommen igen, selvom man godt kan få streptokok-halsbetændelse på ny.

Rosen (Erysipelas)

Rosen er en akut hudinfektion, der rammer de øverste lag af huden og de underliggende lymfekar. Infektionen opstår, når streptokokbakterier trænger ind i huden gennem små sår, rifter eller sprækker. Den er især hyppig i ansigtet eller på benene. Symptomerne starter akut med:

  • Høj feber, kulderystelser og almen sygdomsfølelse.
  • Et velafgrænset, rødt, varmt og hævet hudområde. Afgrænsningen til den normale hud er skarp og ofte hævet.
  • Området kan være ømt og smertefuldt.
  • Der kan dannes små blærer i randen af udslættet.

Børnesår (Impetigo)

Børnesår er en overfladisk og meget smitsom hudinfektion, der ofte ses hos børn. Den kan forårsages af både streptokokker og stafylokokker. Infektionen starter ofte i små skrammer eller insektbid og viser sig som små røde pletter, der hurtigt udvikler sig til blærer. Disse brister og efterlader sår dækket af karakteristiske gyldne, honningfarvede skorper.

Smitteveje og Diagnose

Forståelse for, hvordan streptokokker spredes, er nøglen til forebyggelse. Den primære smitte sker via dråbesmitte, når en smittet person hoster, nyser eller taler, og små dråber med bakterier spredes i luften. Bakterien kan også overføres ved direkte kontakt, f.eks. ved kys eller ved at røre ved en overflade, som en smittet person har forurenet, og derefter røre ved sin egen mund, næse eller øjne. Inkubationstiden for halsbetændelse er typisk 2-5 dage.

For at stille en præcis diagnose vil lægen ofte foretage en podning fra svælget. En såkaldt "Strep A-test" kan give svar på få minutter. Hvis denne er negativ, men mistanken stadig er stor, kan podningen sendes til dyrkning på et laboratorium for et mere sikkert svar. Ved hudinfektioner som rosen stilles diagnosen oftest ud fra det karakteristiske kliniske billede. En blodprøve kan vise forhøjede infektionstal og i sjældne, alvorlige tilfælde afsløre, om bakterierne er gået i blodet.

Behandlingsmuligheder for Streptokokinfektioner

Da streptokokinfektioner er forårsaget af bakterier, er den primære behandling antibiotika. Det er afgørende at behandle, ikke kun for at lindre symptomerne hurtigere, men også for at reducere smitterisikoen og forhindre sjældne, men alvorlige følgesygdomme.

Det foretrukne lægemiddel er næsten altid almindeligt penicillin, da streptokokker meget sjældent udvikler resistens over for det. For personer med penicillinallergi findes der effektive alternativer, såsom makrolider (f.eks. erythromycin). Det er ekstremt vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren, selvom man føler sig rask efter få dage. Stopper man for tidligt, risikerer man, at infektionen blusser op igen, og det øger risikoen for komplikationer.

Sammenligning af Behandlingstilgange
InfektionPrimær BehandlingUnderstøttende Pleje
HalsbetændelsePenicillin i tabletformSmertestillende håndkøbsmedicin, rigeligt med væske, hvile, kolde/varme drikke
SkarlagensfeberPenicillin i tabletformFebernedsættende medicin, hvile, evt. kløestillende midler til udslættet
Rosen (Erysipelas)Penicillin, evt. intravenøst ved alvorlig infektionElevation af den ramte kropsdel, kølige og fugtige omslag, god hudpleje
BørnesårLokal antibiotisk salve, evt. tabletbehandling ved udbredt infektionVask med vand og sæbe, fjernelse af skorper, god håndhygiejne

Mulige Komplikationer og Prognose

Med korrekt og rettidig behandling er prognosen for de fleste streptokokinfektioner fremragende. En ubehandlet eller forkert behandlet infektion kan dog føre til komplikationer. Ved halsbetændelse kan der udvikle sig en byld omkring mandlerne (peritonsillær absces), som er meget smertefuld og kan kræve drænage. Mere alvorlige, men sjældne, følgesygdomme kan opstå 1-3 uger efter en overstået halsbetændelse. Disse inkluderer:

  • Gigtfeber (Febris rheumatica): En autoimmun reaktion, hvor kroppens immunforsvar angriber hjerteklapper, led, hud og hjerne. Det kan føre til permanent hjerteskade.
  • Post-streptokok glomerulonefritis: En betændelsestilstand i nyrernes små filtre, som kan føre til nyresvigt.

Disse komplikationer er blevet meget sjældne i lande med god adgang til antibiotika, men de understreger vigtigheden af at tage en bakteriel halsbetændelse alvorligt.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvor længe smitter man med streptokokker?

Man smitter fra sygdommens start og indtil 24 timer efter, man er begyndt på en effektiv antibiotikabehandling. Derfor anbefales det typisk, at man bliver hjemme fra institution eller arbejde i det første døgn af behandlingen.

Kan man få streptokokker mere end én gang?

Ja, man kan sagtens få f.eks. halsbetændelse med streptokokker mange gange i løbet af livet. Der findes mange forskellige stammer, og immuniteten er ikke langvarig. Man kan dog kun få skarlagensfeber én gang, da man bliver immun over for det specifikke toksin, der forårsager udslættet.

Er det altid nødvendigt med antibiotika mod ondt i halsen?

Nej, absolut ikke. Langt de fleste tilfælde af ondt i halsen skyldes virus, hvor antibiotika ingen effekt har. Det er derfor vigtigt at få en lægelig vurdering for at afgøre, om der er tale om en bakteriel infektion, der kræver behandling.

Hvad er forskellen på streptokokker og stafylokokker?

Begge er almindelige bakterier, der kan forårsage sygdom. De tilhører forskellige bakteriefamilier og forårsager typisk forskellige typer infektioner. Mens streptokokker er den klassiske årsag til halsbetændelse og rosen, er stafylokokker (især Staphylococcus aureus) mere kendt for at forårsage bylder, sårinfektioner og i alvorlige tilfælde blodforgiftning (sepsis) og MRSA-infektioner.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Streptokokker: Symptomer, Smittemåder og Behandling, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up