26/11/2023
Streptokokker er en slægt af bakterier, som de fleste af os støder på i løbet af livet. Mange af disse bakterier lever harmløst på vores hud og i vores slimhinder, som en del af kroppens normale mikroflora. Nogle arter kan dog forårsage en bred vifte af sygdomme, lige fra en mild halsbetændelse til livstruende tilstande. At forstå denne bakterie, dens symptomer, og hvordan den behandles, er afgørende for at bevare et godt helbred og handle korrekt, når en infektion opstår. Denne artikel vil guide dig gennem alt, hvad du behøver at vide om streptokokker.

Hvad er Streptokokker?
Streptococcus er en slægt af Gram-positive kugleformede bakterier, der tilhører familien Streptococcaceae. Navnet stammer fra græsk, hvor "streptos" betyder snoet, og "kokkos" betyder bær, hvilket henviser til deres karakteristiske udseende under et mikroskop, hvor de ofte danner kæder eller par. Disse bakterier er ikke-bevægelige og danner ikke sporer. Deres evne til at forårsage sygdom (patogenicitet) varierer betydeligt fra art til art.
Identifikation af streptokokker i laboratoriet er afgørende for korrekt diagnose og behandling. Gramfarvning er et grundlæggende første skridt, hvor bakterierne farves lilla (Gram-positive). Derefter udføres yderligere tests, såsom dyrkning på specielle vækstmedier og biokemiske tests, for at bestemme den specifikke art og dens følsomhed over for antibiotika.
De Vigtigste Typer af Streptokokker
Streptokok-slægten er opdelt i flere grupper baseret på deres egenskaber. De klinisk mest relevante grupper og arter omfatter:
Gruppe A Streptokokker (Streptococcus pyogenes)
Dette er måske den mest kendte type, da den er ansvarlig for "halsbetændelse" (faryngitis). S. pyogenes kan dog også forårsage en række andre infektioner, herunder hudinfektioner som impetigo (børnesår) og erysipelas (rosen), samt skarlagensfeber. I sjældne, men alvorlige tilfælde kan en infektion med gruppe A streptokokker føre til komplikationer som gigtfeber, der kan skade hjertet, eller post-streptokokkal glomerulonefritis, en nyresygdom. Toksisk shock syndrom er en anden sjælden, men livstruende komplikation.
Gruppe B Streptokokker (Streptococcus agalactiae)
Denne bakterie findes almindeligvis i tarmkanalen og i skeden hos mange raske kvinder uden at give symptomer. Den udgør dog en betydelig risiko for nyfødte. En baby kan blive smittet under fødslen, hvilket kan føre til alvorlige infektioner som sepsis (blodforgiftning), lungebetændelse og meningitis. Derfor screenes gravide kvinder ofte for gruppe B streptokokker sent i graviditeten (omkring uge 35-37). Hvis testen er positiv, gives der intravenøs antibiotika under fødslen for at beskytte barnet.

Streptococcus pneumoniae (Pneumokokker)
Som navnet antyder, er denne bakterie en primær årsag til lungebetændelse. Den er dog også en hyppig årsag til andre infektioner, især hos små børn og ældre. Disse omfatter mellemørebetændelse (otitis media), bihulebetændelse (sinusitis) og den farlige bakterielle meningitis (hjernehindebetændelse). Heldigvis findes der effektive vacciner mod mange af de mest almindelige typer af S. pneumoniae, som er en del af børnevaccinationsprogrammet i mange lande.
Symptomer på en Streptokokinfektion
Symptomerne afhænger i høj grad af, hvilken type streptokok der er tale om, og hvor i kroppen infektionen sidder. Nedenfor er en oversigt over almindelige symptomer forbundet med forskellige infektioner:
- Halsbetændelse (Faryngitis): Pludselig og kraftig ondt i halsen, synkesmerter, feber, hævede og ømme lymfeknuder på halsen, hvide pletter eller pus på mandlerne.
- Hudinfektioner (Impetigo, Erysipelas): Rødt, hævet og ømt hudområde, blærer der brister og danner gullige skorper (impetigo), eller et skarpt afgrænset, skinnende rødt udslæt (erysipelas), ofte ledsaget af feber og kulderystelser.
- Lungebetændelse (Pneumoni): Hoste (ofte med gulligt eller grønligt opspyt), feber, kulderystelser, åndenød og brystsmerter.
- Meningitis: Høj feber, svær hovedpine, stivhed i nakken, kvalme, opkastning og lysfølsomhed. Dette er en medicinsk nødsituation.
- Infektion hos nyfødte (Gruppe B): Sløvhed, irritabilitet, dårlig spiselyst, feber eller lav kropstemperatur, vejrtrækningsbesvær.
Diagnose og Laboratorieundersøgelser
For at stille en præcis diagnose vil en læge først foretage en fysisk undersøgelse og vurdere symptomerne. Derefter er laboratorieprøver ofte nødvendige for at bekræfte tilstedeværelsen af streptokokker.
| Testtype | Beskrivelse | Anvendelse |
|---|---|---|
| Podning og Dyrkning | En prøve tages fra det inficerede område (f.eks. halsen, et sår, blod) med en vatpind. Prøven sendes til et laboratorium, hvor bakterierne dyrkes på et vækstmedium. Dette er guldstandarden. | Identificerer den specifikke bakterie og kan bruges til at teste for antibiotikaresistens. |
| Hurtigtest (Antigen-test) | En hurtig test, der udføres direkte på lægens kontor. En halspodning bruges til at detektere antigener (proteiner) fra gruppe A streptokokker. | Giver et hurtigt svar (inden for minutter) på, om der er tale om halsbetændelse forårsaget af streptokokker. Et negativt resultat kan kræve opfølgning med en dyrkning. |
| PCR-test | En meget følsom molekylær test, der kan påvise bakteriens DNA i en prøve. | Bruges i mere komplekse tilfælde eller når en hurtig og meget præcis identifikation er nødvendig. |
| Blodprøver | Kan vise tegn på infektion i kroppen, f.eks. forhøjede hvide blodlegemer eller infektionstal (CRP). En blodkultur kan direkte påvise bakterier i blodet (sepsis). | Bruges til at vurdere alvorligheden af infektionen og ved mistanke om systemisk sygdom. |
Behandling af Streptokokinfektioner
Behandlingen afhænger af infektionens type og sværhedsgrad. Da streptokokker er bakterier, er hovedbehandlingen antibiotika. Penicillin og beslægtede lægemidler som amoxicillin er ofte førstevalg, da de fleste streptokokstammer stadig er følsomme over for dem.
For patienter med penicillinallergi findes der alternativer som makrolider (f.eks. erythromycin) eller cephalosporiner. Det er yderst vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren som ordineret af lægen, selvom man begynder at føle sig bedre tilpas. Hvis kuren afbrydes for tidligt, kan infektionen vende tilbage, og det øger risikoen for udvikling af antibiotikaresistens.
Ved milde infektioner som ukompliceret halsbetændelse gives antibiotika som tabletter. Ved alvorlige infektioner som sepsis, meningitis eller svær lungebetændelse er hospitalsindlæggelse og intravenøs antibiotikabehandling nødvendig.

Forebyggelse: Hvordan Beskytter Man Sig?
Forebyggelse er en nøglestrategi i kampen mod streptokokinfektioner. Simple, men effektive foranstaltninger kan gøre en stor forskel:
- God håndhygiejne: Vask hænder ofte og grundigt med sæbe og vand, især efter hoste, nys eller kontakt med syge personer.
- Undgå at dele personlige genstande: Del ikke drikkeglas, bestik, tandbørster eller andre personlige ejendele.
- Hoste- og nyseetikette: Dæk mund og næse med et engangslommetørklæde eller dit ærme, ikke dine hænder.
- Vaccination: Pneumokokvaccinen er yderst effektiv til at forebygge alvorlige sygdomme forårsaget af Streptococcus pneumoniae og anbefales til spædbørn, ældre og personer i særlige risikogrupper.
- Screening af gravide: Som nævnt er screening for gruppe B streptokokker afgørende for at forhindre smitte til nyfødte.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er streptokokker smitsomme?
Ja, mange streptokokinfektioner er smitsomme. Gruppe A streptokokker (halsbetændelse) spredes typisk via dråber fra hoste og nys eller ved direkte kontakt med en smittet person. Man er generelt ikke længere smitsom efter 24 timers effektiv antibiotikabehandling.
Kan man få halsbetændelse med streptokokker mere end én gang?
Ja, det kan man desværre godt. Der findes mange forskellige stammer af Streptococcus pyogenes, og immunitet over for én stamme beskytter ikke nødvendigvis mod en anden.
Hvad er forskellen på en virus- og en bakteriel halsbetændelse?
De fleste tilfælde af ondt i halsen skyldes virus og kræver ikke antibiotika. En viral halsbetændelse er ofte ledsaget af andre forkølelsessymptomer som løbende næse, hoste og hæshed. En bakteriel halsbetændelse (streptokokker) giver typisk en mere pludselig og kraftig smerte, høj feber og synlige belægninger på mandlerne uden de typiske forkølelsessymptomer. Kun en læge kan stille den endelige diagnose.
Er alle streptokokker farlige?
Nej, absolut ikke. Mange arter af streptokokker er en normal og uskadelig del af den menneskelige mikrobiota, især i munden, luftvejene og tarmen. Det er kun visse patogene (sygdomsfremkaldende) arter, der forårsager problemer.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Streptokokker: Alt du bør vide om infektionen, kan du besøge kategorien Sundhed.
