23/10/2022
Hvad er Streptococcus? En Komplet Oversigt
Slægten Streptococcus omfatter en stor og mangfoldig gruppe af bakterier, som findes næsten overalt i vores miljø. Mange af disse er en naturlig og harmløs del af den menneskelige mikrobiota i munden, på huden, i tarmen og i de øvre luftveje. Men mens de fleste arter er uskadelige, er visse streptokokker kendt for at være patogene og kan forårsage en bred vifte af infektioner, fra milde hudinfektioner til livstruende sygdomme som meningitis og blodforgiftning. At forstå disse bakteriers karakteristika, klassifikation og de sygdomme, de forårsager, er afgørende for både forebyggelse og behandling.

Generelle Egenskaber ved Streptokokker
Streptokokker er Gram-positive kokker, hvilket betyder, at de er kugleformede bakterier, der farves lilla under Gram-farvning på grund af deres tykke cellevæg. Deres mest karakteristiske træk er, at de arrangerer sig i par eller kæder, hvilket adskiller dem fra stafylokokker, der typisk danner drueklaselignende hobe. Størrelsen varierer typisk fra 0,6 til 1 mikrometer i diameter.
Nøgleegenskaber ved Streptococcus-slægten inkluderer:
- Morfologi: Kugleformede bakterier i kæder eller par.
- Mobilitet: De fleste er immobile, da de mangler flageller.
- Stofskifte: De er fakultativt anaerobe, hvilket betyder, at de kan vokse både med og uden ilt. De er homofermentative og producerer mælkesyre som det primære slutprodukt af glukosefermentering.
- Katalase-test: De er katalase-negative. Dette er en afgørende biokemisk test, der bruges til at skelne dem fra stafylokokker, som er katalase-positive.
- Oxidase-test: De er oxidase-negative.
- Ernæringsmæssige krav: Streptokokker er ernæringsmæssigt krævende og vokser ofte dårligt på simple medier. De kræver berigede medier, såsom blodagar, for optimal vækst. På disse medier danner de typisk små (ca. 1 mm), gennemsigtige og skinnende kolonier.
Klassificering af Streptokokker
På grund af slægtens store diversitet anvendes flere systemer til at klassificere streptokokker. De to mest almindelige metoder er baseret på deres hæmolytiske aktivitet på blodagar og deres serologiske egenskaber (Lancefield gruppering).
1. Hæmolytiske Mønstre
Hæmolyse refererer til bakteriens evne til at nedbryde røde blodlegemer (erythrocytter) i blodagarmediet. Dette er en af de første observationer, der foretages i laboratoriet.
| Type Hæmolyse | Beskrivelse | Udseende på Blodagar | Eksempler |
|---|---|---|---|
| Alpha (α)-hæmolyse | Ufuldstændig nedbrydning af hæmoglobin, hvilket resulterer i en grønlig misfarvning. | En grønlig zone omkring kolonien. | Streptococcus pneumoniae, Viridans streptokokker |
| Beta (β)-hæmolyse | Fuldstændig nedbrydning af røde blodlegemer og hæmoglobin. | En klar, gennemsigtig zone omkring kolonien. | Streptococcus pyogenes (Gruppe A), Streptococcus agalactiae (Gruppe B) |
| Gamma (γ)-hæmolyse | Ingen hæmolyse. Bakterien vokser, men mediet forbliver uændret. | Ingen ændring i mediet omkring kolonien. | Enterokokker (tidligere Gruppe D streptokokker) |
2. Lancefield Gruppering
Dette system, udviklet af Rebecca Lancefield, klassificerer streptokokker baseret på specifikke kulhydratantigener i deres cellevæg. Lancefield gruppering er især vigtig for de beta-hæmolytiske streptokokker og inddeler dem i grupper betegnet med bogstaver (A, B, C, D, etc.).
- Gruppe A Streptokokker (GAS): Omfatter primært Streptococcus pyogenes, en af de mest betydningsfulde humane patogener. Den er ansvarlig for halsbetændelse, skarlagensfeber, hudinfektioner og alvorlige invasive sygdomme.
- Gruppe B Streptokokker (GBS): Omfatter Streptococcus agalactiae. Denne bakterie er en førende årsag til alvorlige infektioner hos nyfødte, såsom sepsis og meningitis.
- Gruppe D Streptokokker: Omfatter arter som Streptococcus bovis og enterokokker (som nu er klassificeret i deres egen slægt, Enterococcus). De er forbundet med urinvejsinfektioner og endokarditis.
Almindelige Infektioner forårsaget af Streptokokker
Forskellige arter af streptokokker er forbundet med specifikke sygdomme hos mennesker.
Sygdomme forårsaget af Gruppe A Streptokokker (S. pyogenes)
- Halsbetændelse (Faryngitis): En meget smitsom infektion i halsen, kendetegnet ved ondt i halsen, feber og hævede mandler.
- Skarlagensfeber: En komplikation til halsbetændelse, der forårsager et karakteristisk rødt udslæt over hele kroppen.
- Børnesår (Impetigo): En overfladisk hudinfektion, der er almindelig hos børn.
- Nekrotiserende fasciitis: En sjælden, men ekstremt alvorlig "kødædende" infektion, der ødelægger hud, fedt og muskelvæv.
- Gigtfeber og Post-streptokok glomerulonefritis: Alvorlige følgesygdomme, der kan opstå efter en ubehandlet GAS-infektion, og som påvirker henholdsvis hjertet og nyrerne.
Sygdomme forårsaget af Gruppe B Streptokokker (S. agalactiae)
GBS er primært en trussel for nyfødte. Bakterien kan overføres fra mor til barn under fødslen og forårsage alvorlige tilstande som lungebetændelse, blodforgiftning (sepsis) og hjernehindebetændelse (meningitis) i barnets første leveuge.

Sygdomme forårsaget af Streptococcus pneumoniae (Pneumokokker)
Pneumokokker er en førende årsag til flere alvorlige infektioner, især hos små børn og ældre:
- Lungebetændelse: En alvorlig infektion i lungerne.
- Meningitis: En livstruende infektion i hinderne omkring hjernen og rygmarven.
- Mellemørebetændelse (Otitis Media): En meget almindelig infektion hos børn.
Diagnose og Identifikation i Laboratoriet
Korrekt identifikation af den specifikke streptokok-art er afgørende for at vælge den rigtige behandling. Processen starter med en prøve (f.eks. en halspodning eller blodprøve), som dyrkes på et blodagarmedie.
Efter dyrkning anvendes en række biokemiske tests til at identificere arten:
| Test | Princip | Anvendelse |
|---|---|---|
| Katalase-test | Tester for tilstedeværelsen af enzymet katalase, som nedbryder hydrogenperoxid til vand og ilt. | Grundlæggende test til at skelne Streptococcus (-) fra Staphylococcus (+). |
| Bacitracin-følsomhed | En disk med antibiotikummet bacitracin placeres på en agarplade. En hæmningszone indikerer følsomhed. | Identificerer S. pyogenes (Gruppe A), som er følsom. |
| CAMP-test | Tester for produktionen af CAMP-faktoren, som forstærker hæmolysen fra Staphylococcus aureus. | Identificerer S. agalactiae (Gruppe B), som er CAMP-positiv. |
| Optochin-følsomhed | En disk med kemikaliet optochin bruges til at teste for væksthæmning. | Identificerer S. pneumoniae, som er følsom over for optochin. |
| Galde-æskulin Test | Tester bakteriens evne til at vokse i nærvær af galde og hydrolysere æskulin. Hydrolyse af æskulin producerer æskuletin, som reagerer med jernsalte i mediet og danner en sort farve. | Identificerer Gruppe D streptokokker og enterokokker, som er positive (mediet bliver sort). |
Streptokok-infektioner hos dyr
Streptokokker er også vigtige patogener i veterinærmedicin. Streptococcus agalactiae og Streptococcus uberis er almindelige årsager til mastitis (yverbetændelse) hos malkekvæg. Hos heste er Streptococcus equi årsagen til kværke, en smitsom infektion i de øvre luftveje. Andre arter kan forårsage meningitis, gigt og blodforgiftning hos grise, fugle og kæledyr som hunde og katte.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er alle streptokokker farlige?
Nej, absolut ikke. Langt de fleste streptokok-arter er harmløse og lever som en del af vores normale bakterieflora i mund, svælg og tarm, hvor de kan bidrage til at holde skadelige mikroorganismer i skak.
Hvordan kan jeg forhindre streptokok-infektioner?
God håndhygiejne er den vigtigste forsvarsmekanisme. Undgå at dele personlige genstande som drikkeglas og bestik, og hold afstand til personer med aktive infektioner som halsbetændelse. For S. pneumoniae findes der effektive vacciner, som anbefales til spædbørn og risikogrupper.
Hvad er forskellen på streptokokker og stafylokokker?
De to er forskellige slægter af Gram-positive kokker. De primære forskelle er deres arrangement under mikroskopet (streptokokker i kæder, stafylokokker i klaser) og resultatet af katalase-testen (streptokokker er negative, stafylokokker er positive).
Hvordan behandles streptokok-infektioner?
De fleste bakterielle infektioner forårsaget af streptokokker behandles effektivt med antibiotika. Penicillin er ofte førstevalgspræparatet, især for Gruppe A streptokokker, da resistens er meget sjælden. Det er vigtigt at fuldføre hele antibiotikakuren for at udrydde infektionen fuldstændigt og forhindre komplikationer.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Streptokokker: En Dybdegående Guide, kan du besøge kategorien Sundhed.
