24/03/2018
Streptokokker er en slægt af kugleformede bakterier, som er en naturlig del af menneskets mikrobiologiske flora. De findes typisk på huden, i munden, svælget og i tarmsystemet, hvor de fleste arter er fuldstændig harmløse. Navnet stammer fra græsk, hvor 'streptos' betyder kæde og 'kokkos' betyder bær, hvilket beskriver deres udseende under et mikroskop, hvor de ofte ligger i kæder. Selvom mange streptokok-arter er uskadelige, er der visse typer, der kan forårsage en bred vifte af sygdomme, lige fra milde halsinfektioner til livstruende tilstande som blodforgiftning og meningitis. At forstå de forskellige typer af streptokokker, deres virkning og behandlingsmuligheder er afgørende for at beskytte sit helbred.

Hvad er Streptokokker? En Biologisk Oversigt
Streptokokker er grampositive bakterier, hvilket er en klassificering baseret på, hvordan de reagerer på en speciel farvningsmetode i laboratoriet. De er kendetegnet ved at være kugleformede (kokker) og vokse i par eller kæder. De fleste arter er fakultativt anaerobe, hvilket betyder, at de kan overleve både med og uden ilt. Deres metabolisme er fermentativ, hvor de primært omdanner kulhydrater til mælkesyre. Disse bakterier er ubevægelige og danner ikke sporer, hvilket adskiller dem fra andre bakteriegrupper. Nogle arter er i stand til at danne en polysakkaridkapsel, en slags slimet hinde, der beskytter dem mod værtens immunsystem og gør dem mere sygdomsfremkaldende.
Klassificering af Streptokokker
For at kunne identificere og behandle streptokok-infektioner korrekt, er det nødvendigt at klassificere de mange forskellige arter. Dette gøres hovedsageligt ud fra to systemer: hæmolyse-mønster og Lancefield-gruppering.
1. Hæmolyse-mønster: Denne metode beskriver bakteriens evne til at nedbryde røde blodlegemer (erytrocytter), når den dyrkes på en blodagarplade i laboratoriet.

| Hæmolyse Type | Beskrivelse | Eksempler på Bakterier |
|---|---|---|
| Alfa-hæmolyse (α) | Ufuldstændig nedbrydning af hæmoglobin i de røde blodlegemer. Dette skaber en grønlig zone omkring bakteriekolonierne. Disse kaldes ofte 'viridans' (grønne) streptokokker. | Streptococcus pneumoniae, Streptococcus mutans, Viridans-gruppen (f.eks. S. sanguis, S. mitis). |
| Beta-hæmolyse (β) | Fuldstændig nedbrydning af de røde blodlegemer. Dette resulterer i en klar, gennemsigtig zone omkring kolonierne. Disse er ofte de mest sygdomsfremkaldende. | Streptococcus pyogenes (Gruppe A), Streptococcus agalactiae (Gruppe B). |
| Gamma-hæmolyse (γ) | Ingen hæmolyse. Bakterierne vokser på blodagaren uden at ændre den. Disse er typisk ikke-sygdomsfremkaldende. | Streptococcus salivarius, mange Enterokokker (tidligere klassificeret som Gruppe D streptokokker). |
2. Lancefield-gruppering: Dette system, udviklet af Rebecca Lancefield, inddeler streptokokker i grupper (A, B, C, D osv. op til Q) baseret på specifikke kulhydrat-antigener i bakteriens cellevæg. De mest medicinsk relevante grupper for mennesker er Gruppe A og Gruppe B.
Sygdomme Forårsaget af Forskellige Streptokok-typer
De sygdomme, som streptokokker kan forårsage, afhænger i høj grad af arten og den specifikke gruppe.
Gruppe A-Streptokokker (GAS) - Streptococcus pyogenes
Dette er en af de mest kendte og frygtede streptokokker. Den er ansvarlig for en række almindelige og alvorlige infektioner:
- Halsbetændelse (Faryngitis): En klassisk streptokok-infektion, der forårsager stærke halssmerter, synkebesvær, feber og hævede, hvidplettede mandler.
- Skarlagensfeber: En halsbetændelse ledsaget af et karakteristisk rødt, sandpapir-lignende udslæt på kroppen og en 'jordbærtunge'. Dette skyldes et toksin, som bakterien producerer.
- Hudinfektioner: GAS kan forårsage børnesår (impetigo), en overfladisk hudinfektion, og rosen (erysipelas), en dybere infektion i huden med tydelig rødme, hævelse og varme.
- Nekrotiserende fasciitis: En sjælden, men ekstremt alvorlig og hurtigt spredende infektion i de dybe hudlag og bindevæv. Den er berygtet som den 'kødædende bakterie' og kræver øjeblikkelig kirurgisk indgriben og intensiv antibiotikabehandling.
- Blodforgiftning (Sepsis): Hvis bakterien kommer over i blodbanen, kan den forårsage en livstruende systemisk inflammatorisk reaktion.
Gruppe B-Streptokokker (GBS) - Streptococcus agalactiae
Denne type er normalt en harmløs del af tarm- og vaginalfloraen hos mange kvinder. Faren opstår i forbindelse med graviditet og fødsel.

- Neonatal sygdom: GBS er den hyppigste årsag til alvorlig infektion hos nyfødte. Barnet kan smittes under fødslen og udvikle sepsis, lungebetændelse eller meningitis inden for de første levedage. Derfor screenes gravide kvinder ofte for GBS sent i graviditeten.
- Infektioner hos voksne: Hos voksne, især ældre eller personer med svækket immunforsvar, kan GBS forårsage urinvejsinfektioner, hudinfektioner og blodforgiftning.
Pneumokokker - Streptococcus pneumoniae
Pneumokokker er en alfa-hæmolytisk streptokok, der er kendt for sin kapsel, som beskytter den mod immunsystemet. Den er en førende årsag til:
- Lungebetændelse (Pneumoni): Især hos små børn og ældre.
- Meningitis (Hjernehindebetændelse): En alvorlig infektion i hinderne omkring hjernen og rygmarven.
- Mellemørebetændelse (Otitis Media): En meget almindelig årsag til ørepine hos børn.
- Bihulebetændelse (Sinusitis): Betændelse i bihulerne.
Viridans-streptokokker
Denne store gruppe af alfa-hæmolytiske streptokokker er en normal del af mundfloraen.
- Karies (Huller i tænderne):Streptococcus mutans spiller en central rolle i udviklingen af karies ved at producere syre fra sukker, som nedbryder tandemaljen.
- Endokarditis (Hjerteklapbetændelse): Hvis disse bakterier kommer ind i blodbanen, f.eks. efter en tandbehandling, kan de sætte sig på hjerteklapperne (især hvis de er beskadigede i forvejen) og forårsage en alvorlig infektion.
Symptomer, Diagnose og Behandling
Symptomerne på en streptokok-infektion varierer meget afhængigt af infektionens placering og alvorlighed. Ved en typisk halsbetændelse er symptomerne ofte pludseligt opstået feber, ondt i halsen og hævede lymfeknuder. Diagnose stilles typisk ved en podning fra svælget, hvor en hurtigtest (Strep A-test) kan give svar inden for få minutter. En mere præcis diagnose kræver dyrkning af prøven i et laboratorium.
Behandlingen for de fleste bakterielle streptokok-infektioner er antibiotika. Penicillin er fortsat det mest effektive og foretrukne middel mod Gruppe A-streptokokker. For patienter med penicillinallergi findes der alternativer som makrolider. Det er afgørende at fuldføre hele antibiotikakuren, selvom symptomerne forsvinder, for at udrydde alle bakterier og forhindre udvikling af resistens samt alvorlige følgesygdomme.

Følgesygdomme efter Streptokok-infektioner
En utilstrækkeligt behandlet Gruppe A-streptokokinfektion kan føre til alvorlige autoimmune reaktioner, hvor kroppens eget immunforsvar angriber væv. Dette skyldes et fænomen kaldet 'molekylær mimikry', hvor bakteriens overfladeproteiner ligner proteiner i menneskeligt væv.
- Gigtfeber (Febris Rheumatica): Opstår typisk 2-4 uger efter en halsbetændelse og kan medføre betændelse i led, hjerte, hud og hjerne. Den farligste komplikation er permanent skade på hjerteklapperne.
- Post-streptokok glomerulonefritis: En nyrebetændelse, der kan opstå efter en hals- eller hudinfektion med streptokokker. Den fører til nedsat nyrefunktion, blod i urinen og hævelser.
Forebyggelse
God håndhygiejne er den bedste måde at forhindre spredning af streptokokker på. Undgå at dele glas, bestik og personlige genstande med syge personer. For pneumokok-infektioner findes der en effektiv vaccine, som tilbydes til spædbørn som en del af børnevaccinationsprogrammet og anbefales til ældre samt personer i særlige risikogrupper. Screening af gravide for Gruppe B-streptokokker og eventuel antibiotikabehandling under fødslen er en vigtig strategi for at beskytte nyfødte.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er streptokokker altid farlige?
Nej, de fleste streptokokker er en harmløs del af vores normale bakterieflora. Det er kun specifikke arter, som S. pyogenes og S. pneumoniae, der ofte forårsager sygdom, især hvis immunsystemet er svækket.

Hvor længe smitter man med streptokokker?
Uden behandling kan man smitte i op til 2-3 uger efter symptomernes start. Hvis man behandles med antibiotika, er man typisk ikke længere smitsom efter 24 timers behandling.
Kan man få halsbetændelse med streptokokker flere gange?
Ja, det kan man sagtens. Der findes mange forskellige stammer af Gruppe A-streptokokker, og immunitet over for én stamme beskytter ikke nødvendigvis mod en anden.
Hvorfor er det vigtigt at behandle streptokok-halsbetændelse?
Hovedårsagen er at forhindre de alvorlige autoimmune følgesygdomme som gigtfeber og nyrebetændelse. Behandling forkorter også sygdomsforløbet og reducerer smitterisikoen.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Streptokokker: Alt om Bakterien og Sygdomme, kan du besøge kategorien Sundhed.
