Steroidallergi: Når medicinen er problemet

Det lyder som et paradoks: at udvikle en allergisk reaktion over for den medicin, der oftest bruges til at behandle netop allergier og inflammatoriske tilstande. Ikke desto mindre er allergi over for kortikosteroider – almindeligt kendt som steroider – en reel, omend sjælden, tilstand. Disse kraftfulde antiinflammatoriske lægemidler anvendes til alt fra eksem og astma til autoimmune sygdomme, men for en lille gruppe mennesker kan selve behandlingen forårsage en uventet og problematisk immunreaktion. At forstå symptomerne, hvordan diagnosen stilles, og hvilke alternativer der findes, er afgørende for at håndtere denne komplekse medicinske udfordring.

Hvad er kortikosteroider?

Kortikosteroider, ofte blot kaldet steroider eller kortison, er en klasse af lægemidler, der efterligner virkningen af kroppens egne hormoner produceret i binyrebarken. Deres primære funktion er at dæmpe inflammation og undertrykke immunsystemets aktivitet. Dette gør dem yderst effektive til behandling af en lang række tilstande, hvor kroppens immunforsvar er overaktivt. Det er vigtigt at skelne disse fra anabolske steroider, som misbruges til at opbygge muskelmasse.

Kortikosteroider findes i mange forskellige former, afhængigt af den tilstand de skal behandle:

• Topikale steroider: Anvendes direkte på huden i form af cremer, salver og lotioner til behandling af hudsygdomme som eksem, psoriasis og allergisk kontakteksem.
• Inhalerede steroider: Bruges i næsesprays eller inhalatorer til at kontrollere inflammation i luftvejene ved astma og allergisk rhinitis (høfeber).
• Systemiske steroider: Tages som piller eller gives som injektion. Disse virker i hele kroppen og bruges til mere alvorlige tilstande som autoimmune sygdomme (f.eks. leddegigt), alvorlige astmaanfald eller udbredte allergiske reaktioner.

Typer af allergiske reaktioner over for steroider

Allergiske reaktioner over for kortikosteroider kan opdeles i to hovedkategorier baseret på, hvor hurtigt symptomerne opstår efter eksponering.

Ikke-umiddelbare reaktioner (forsinkede reaktioner)

Dette er den mest almindelige form for steroidallergi, især ved brug af topikale steroider på huden. Symptomerne opstår typisk timer til dage (op til 48 timer) efter påføring. Det klassiske tegn er allergisk kontakteksem. Ironisk nok viser det sig ofte ved, at den oprindelige hudlidelse, man forsøger at behandle, enten ikke forbedres eller bliver markant værre. Huden kan blive mere rød, kløende, skællende eller hævet, end den var før behandlingen startede. Fordi symptomerne ligner den underliggende sygdom, kan diagnosen let overses, og man kan fejlagtigt konkludere, at en stærkere steroidcreme er nødvendig, hvilket kun forværrer problemet.

Umiddelbare reaktioner (Type I-hypersensitivitet)

Disse reaktioner er langt sjældnere, men kan være meget mere alvorlige og potentielt livstruende. De opstår typisk inden for en time efter indtagelse af systemiske steroider (piller eller injektion). Immunsystemet reagerer voldsomt ved at frigive store mængder histamin og andre kemikalier. Symptomerne kan omfatte:

• Nældefeber (udslæt med kløende, hævede plamager)
• Angioødem (hævelse af ansigt, læber, tunge eller svælg)
• Åndedrætsbesvær og hvæsende vejrtrækning
• Hurtig puls og fald i blodtryk
• Forvirring og svimmelhed

I de mest alvorlige tilfælde kan det føre til anafylaksi, en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp.

Diagnosticering af steroidallergi

At stille diagnosen kan være en kompliceret proces, da symptomerne kan forveksles med den sygdom, der behandles. Diagnosen afhænger af typen af reaktion.

For mistænkt topikal steroidallergi er den primære metode en lappetest (patch test). Her påføres små mængder af forskellige kortikosteroider på huden (typisk på ryggen) under et plaster. Efter 48-72 timer fjernes plastrene, og huden aflæses for tegn på en allergisk reaktion, såsom rødme eller små blærer. Budesonid og tixocortol-21-pivalat bruges ofte som screeningsstoffer, da en reaktion på disse kan indikere allergi over for hele grupper af steroider.

For systemiske, umiddelbare reaktioner er diagnosen mere udfordrende. Der findes ingen standardiserede hud- eller blodprøver. I nogle tilfælde kan en hudpriktest eller en provokationstest overvejes. En provokationstest foregår under tæt medicinsk overvågning på et hospital, hvor patienten får en meget lille, kontrolleret dosis af lægemidlet for at se, om en reaktion udløses.

Klassificering af steroider og krydsreaktivitet

For at kunne vælge et sikkert alternativ er det vigtigt at forstå, at kortikosteroider inddeles i klasser baseret på deres kemiske struktur. Hvis man er allergisk over for et steroid i en bestemt klasse, er der stor risiko for også at reagere på andre steroider i samme klasse. Dette fænomen kaldes krydsreaktivitet.

Nedenstående tabel viser en forenklet oversigt over klassificeringen:

Der er kendte krydsreaktioner mellem klasserne. For eksempel krydsreagerer Klasse A ofte med Klasse D2. En grundig allergologisk udredning kan afdække, hvilke klasser patienten reagerer på, og hvilke der kan bruges sikkert.

Behandling og håndtering

Den vigtigste behandling er at stoppe brugen af det steroid, man er allergisk over for. Derefter handler det om at finde et sikkert alternativ. Ved hjælp af resultaterne fra en lappetest kan lægen vælge et kortikosteroid fra en klasse, som patienten ikke reagerer på.

I tilfælde af en alvorlig, umiddelbar reaktion, hvor et specifikt steroid er livsnødvendigt, kan en procedure kaldet desensibilisering overvejes. Dette foregår på et hospital og indebærer, at patienten gives gradvist stigende doser af lægemidlet over flere timer eller dage, indtil den terapeutiske dosis tolereres. Denne tolerance er dog midlertidig og kræver, at man fortsætter med at tage medicinen dagligt.

Det er afgørende, at du altid informerer læger, tandlæger og apotekspersonale om din steroidallergi, så du undgår at blive eksponeret for lægemidler, du ikke kan tåle.

Ofte Stillede Spørgsmål

Er steroidallergi det samme som bivirkninger fra steroider?

Nej, det er to forskellige ting. Bivirkninger er kendte, forudsigelige effekter af et lægemiddel, som f.eks. tynd hud ved langvarig brug af stærk steroidcreme. En allergi er en uforudsigelig reaktion fra immunsystemet, der opfatter lægemidlet som en trussel.

Mit eksem bliver værre, selvom jeg bruger hydrocortisoncreme. Kan det være allergi?

Ja, det er et klassisk tegn på allergisk kontakteksem over for hydrocortison (som tilhører Klasse A) eller et af de andre indholdsstoffer i cremen (f.eks. konserveringsmidler). Du bør kontakte din læge med henblik på en mulig udredning med lappetest.

Hvor farligt er steroidallergi?

Farligheden varierer meget. For de fleste med topikal allergi er det primært generende og fører til forværring af deres hudsygdom. For den lille gruppe, der oplever umiddelbare, systemiske reaktioner, kan det være livstruende og kræve akut behandling.

Hvis jeg er allergisk over for ét steroid, er jeg så allergisk over for dem alle?

Ikke nødvendigvis. Men som nævnt er der stor risiko for krydsreaktivitet inden for de samme kemiske klasser. Derfor er en grundig allergitest afgørende for at identificere, hvilke steroider der er sikre for dig at bruge i fremtiden.