What was a stay behind capability in WW2?

Stay-Behind: Fortidens usynlige soldater

06/06/2010

Rating: 4.09 (5572 votes)

Konceptet om en soldat, der bevidst lader sig blive overrendt af en fremrykkende fjende for derefter at operere i hemmelighed fra fjendens bagland, lyder som noget fra en spionroman. Men for tusindvis af specialtrænede soldater under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig var dette en meget virkelig og farlig realitet. Disse operationer, kendt som Stay-Behind, udgjorde en kritisk, men ofte overset, del af den vestlige verdens forsvarsstrategi. De var designet til at indsamle efterretninger, udpege mål og bremse en fjendtlig fremrykning indefra. Denne artikel dykker ned i historien om disse modige enheder, fra deres spæde start i kampen mod Nazityskland til deres højt specialiserede rolle i NATO's forsvar mod Sovjetunionen.

What was a stay behind capability in WW2?
Wikipedia. Loading... "For these early stages of a war, the Allies had made plans to field Stay Behind capabilities, military as well as civilian, that would allow themselves to be by passed by an attacker in order to collect intelligence behind enemy lines, conduct target acquisition, and thus try and slow its advance."
Indholdsfortegnelse

Oprindelsen under Anden Verdenskrig: De Britiske Auxiliary Units

Da truslen om en tysk invasion af Storbritannien var på sit højeste i 1940, gav premierminister Winston Churchill ordre til dannelsen af en yderst hemmelig styrke. Disse enheder, kendt som Auxiliary Units, var Storbritanniens sidste forsvarslinje. De var ikke en traditionel hær, men en guerillastyrke, der skulle operere fra underjordiske baser, efter at landet var blevet besat.

Mændene, der blev rekrutteret, var ofte landmænd, skovhuggere og andre lokale, der kendte deres område som deres egen bukselomme. Deres intime kendskab til terrænet var afgørende for deres overlevelse og effektivitet. De blev trænet i sabotage, brug af sprængstoffer, nærkamp og snigmord af eksperter som oberst Colin Gubbins, en mand med stor erfaring i guerillakrigsførelse.

Livet i en underjordisk base

Patruljer på op til otte mand skulle leve og kæmpe fra specialkonstruerede underjordiske skjul, kendt som 'Operational Bases'. Disse baser var genialt camouflerede og udstyret til at understøtte patruljen i flere uger uden forsyninger udefra. Det anslås, at mellem 400 og 500 af disse baser blev bygget over hele Storbritannien. Deres eksistens var så hemmelig, at mange først blev genopdaget årtier efter krigens afslutning.

Risikoen for disse mænd var enorm. Hvis de blev taget til fange, ville de ikke blive betragtet som krigsfanger. De ville med stor sandsynlighed blive udsat for tortur af Gestapo og henrettet under Hitlers berygtede 'Kommandobefaling' fra 1942, som beordrede, at alle kommandosoldater skulle 'tilintetgøres til sidste mand'. Dette forklarer, hvorfor enhedernes eksistens forblev en statshemmelighed i så mange år.

Operation TRACER: Den ultimative selvmordsmission

Mens Auxiliary Units forberedte sig på at kæmpe på britisk jord, blev et endnu mere ekstremt Stay-Behind koncept udviklet for Gibraltar. Kendt som Operation TRACER, var planen at forsegle et hold på seks mænd inde i selve Gibraltarklippen, hvis den strategisk vigtige halvø skulle falde til aksemagterne.

Idéen kom fra kontreadmiral John Godfrey, chefen for flådens efterretningstjeneste, med hjælp fra en ung officer ved navn Ian Fleming – manden, der senere skulle skabe James Bond. Det menes, at Godfrey var inspirationen til karakteren 'M'.

Holdet, bestående af en officer, to læger og tre radiotelegrafister, skulle observere fjendtlige skibsbevægelser i Middelhavet og Gibraltarstrædet fra to skjulte observationsposter. Deres specialbyggede hule var udstyret med forsyninger til mindst et år, potentielt op til syv. Der var endda et område med jordgulv, så man kunne begrave de døde. Heldigvis betød de allieredes succes i Nordafrika, at operationen aldrig blev iværksat. Tanken om at være indespærret i en klippe i over et år understreger dog den ekstreme natur af disse missioner.

Den Kolde Krigs Skyggesoldater

Efter Anden Verdenskrigs afslutning blev truslen fra Nazityskland erstattet af frygten for en massiv sovjetisk invasion af Vesteuropa. NATO indså, at Den Røde Hærs talmæssige overlegenhed ville gøre det svært at holde frontlinjen. Dette skabte et behov for enheder, der kunne operere bag fjendens linjer for at levere kritisk efterretning og måludpegning (ISTAR - Intelligence, Surveillance, Target Acquisition, and Reconnaissance).

Flere specialiserede enheder blev oprettet eller tildelt denne rolle:

  • 21 & 23 Special Air Service (R): Disse reserveenheder fra SAS blev i store dele af Den Kolde Krig udpeget til at udgøre 'Corps Patrol Unit' for det britiske 1. Korps. Deres opgave var at operere fra nedgravede skjul, kendt som MEXE shelters, og rapportere om sovjetiske troppebevægelser.
  • Special Reconnaissance Squadron (SRS): Da det tog tid at mobilisere reservister, blev SRS oprettet i 1962 med faste soldater fra Royal Armoured Corps. Deres udvælgelse og træning var ekstremt hård og fokuserede på overlevelse, navigation, kommunikation via morsekode og evnen til at operere selvstændigt under enormt pres.
  • Honourable Artillery Company (HAC): Som det ældste regiment i den britiske hær fik HAC's reserveenheder også en Stay-Behind rolle i 1973, hvor de leverede patruljer til forskellige hovedkvarterer.
  • Special OP Troop (senere 4/73 Battery): I 1982 blev denne enhed oprettet inden for Royal Artillery specifikt til at udpege mål dybt inde i fjendens territorium for langtrækkende artilleri og missiler. De var den regulære hærs spydspids i denne rolle.

Sammenligning af centrale Stay-Behind enheder

EnhedPeriodePrimær RolleType
Auxiliary UnitsAnden VerdenskrigGuerillakrig & SabotageCivilforsvar/Reserve
21 & 23 SAS (R)Den Kolde KrigISTARReserve
Special Reconnaissance Squadron1962-1964ISTARRegulær Hær
Special OP Troop1982-nuMåludpegning (dybde)Regulær Hær

Er Stay-Behind Operationer Relevante i Dag?

Med Berlinmurens fald og afslutningen på Den Kolde Krig forsvandt det oprindelige scenarie for disse enheder. Nutidens slagmark er radikalt anderledes end for 40 år siden. Satellitter, droner, avanceret signal-efterretning og allestedsnærværende sensorer gør det uendeligt sværere at forblive skjult. At grave et stort MEXE-skjul ville i dag være ekstremt risikabelt og let at opdage for en teknologisk avanceret fjende.

En øvelse i 1973, 'BADGER'S LAIR', viste allerede dengang sårbarheden. Her lykkedes det britiske signaltropper at finde 37 ud af 39 af 23 SAS's skjul inden for få timer ved hjælp af retningsbestemmelse af radiosignaler. I dag er denne teknologi mange gange mere effektiv.

Betyder det, at konceptet er forældet? Ikke nødvendigvis. Behovet for veltrænede soldater, der kan operere diskret bag fjendens linjer, eksisterer stadig. Metoderne har dog ændret sig. I stedet for statiske, nedgravede positioner, er fokus i dag på mobile, lette patruljer, der kan indsættes og trækkes ud hurtigt. Som grundlæggeren af Special OP Troop, generalmajor ACP Stone, sagde: "Den mest pålidelige, fleksible og effektive form for måludpegning blev, og bliver stadig, leveret af den trænede OP-soldat, der opererer dybt inde i fjendens territorium." Teknologien har ændret sig, men det menneskelige element på jorden forbliver uerstatteligt.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Hvad er den præcise definition på en 'Stay-Behind' enhed?

En Stay-Behind enhed er en militær eller paramilitær gruppe, der er trænet og udstyret til bevidst at lade sig blive i et område, som forventes at blive erobret af fjenden. Deres formål er at operere hemmeligt bag fjendens linjer for at indsamle efterretninger, udføre sabotage eller udpege mål.

Var disse operationer det samme som modstandsbevægelser?

Nej, der er en vigtig forskel. Stay-Behind enheder var formelt organiserede, trænede og udrustede militære enheder, der opererede under en militær kommandostruktur, selvom de lignede guerillasoldater. Modstandsbevægelser opstod ofte mere organisk blandt civilbefolkningen i besatte områder.

Hvorfor var disse enheder så hemmelige?

Hemmeligholdelsen var afgørende af flere grunde. For det første for at beskytte operationsplanerne mod fjendtlig efterretning. For det andet for at beskytte soldaternes liv, da deres missioner var ekstremt farlige og de ofte ikke var beskyttet af Geneve-konventionen. Endelig var selve eksistensen af disse planer politisk følsom, især under Den Kolde Krig.

Eksisterer sådanne enheder stadig?

Den klassiske model med nedgravede skjul er stort set forældet. Dog er rollen med langtrækkende rekognoscering og overvågning bag fjendens linjer vigtigere end nogensinde. Enheder som den britiske 4/73 (Sphinx) Special OP Battery har udviklet sig og tilpasset deres taktikker til den moderne slagmark, men grundprincippet om at have 'øjne på målet' dybt inde i fjendeland lever videre.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Stay-Behind: Fortidens usynlige soldater, kan du besøge kategorien Sundhed.

Go up