Hohenlychen: Fra helbredelse til rædselsklinik

Hohenlychen Sanatorium, beliggende i den idylliske by Lychen i Tyskland, bærer på en dybt foruroligende og todelt historie. Ved første øjekast kan de gamle bygninger virke som et monument over håb og helbredelse, men under overfladen gemmer der sig en af de mørkeste kapitler i medicinens historie. Stedet blev grundlagt i starten af det 20. århundrede som et fristed for tuberkuloseramte børn, men under Anden Verdenskrigs rædsler blev det omdannet til et SS-hospital, hvor grænsen mellem lægevidenskab og tortur blev udvisket på den mest brutale vis. Denne artikel dykker ned i Hohenlychens komplekse fortid, fra dets uskyldige begyndelse til dets rolle som centrum for umenneskelige eksperimenter.

En begyndelse i medmenneskelighedens tegn

I begyndelsen af 1900-tallet var tuberkulose en frygtet og udbredt sygdom, der hærgede i Europa. I en tid før antibiotika var den mest anerkendte behandling frisk luft, hvile og god ernæring. Med dette for øje blev Heilstätten Hohenlychen grundlagt i 1902 under ledelse af Gotthold Pannwitz og med støtte fra det tyske Røde Kors. Det primære formål var at tilbyde behandling og rekreation for børn, der led af tuberkulose. Beliggenheden ved en sø og omgivet af skov var ideel til formålet, og sanatoriet voksede hurtigt i størrelse og anseelse. Flere bygninger blev opført for at huse både børn og voksne med forskellige lidelser. Under Første Verdenskrig tjente komplekset som et militærhospital, hvor sårede soldater blev plejet, hvilket cementerede dets rolle som en vigtig sundhedsinstitution.

Nazismens indtog og en ny, ildevarslende retning

Alt ændrede sig, da nazisterne kom til magten. I 1933 blev Dr. Karl Gebhardt, en ambitiøs kirurg og en gammel skolekammerat af SS-lederen Heinrich Himmler, udnævnt til cheflæge for Hohenlychen. Under Gebhardts ledelse skiftede sanatoriets fokus dramatisk. Stedet blev moderniseret med sportsfaciliteter, herunder en svømmehal, og omdannet til et førende center for sportsmedicin. Målet var at forberede tyske atleter til De Olympiske Lege i 1936 og demonstrere det ariske overmenneskes fysiske overlegenhed. Hohenlychen blev et prestigefyldt hospital, der ikke kun behandlede Tysklands bedste atleter, men også højtstående nazister, herunder Himmler selv, Rudolf Heß og endda internationale gæster. Mellem 1933 og 1942 blev over 25.000 patienter behandlet her, og institutionens ry som et elitehospital voksede. Men bag facaden af sportsmedicin og behandling af eliten begyndte en mørkere dagsorden at tage form.

De umenneskelige medicinske eksperimenter

Vendepunktet, der for alvor skubbede Hohenlychen ud i det moralske mørke, kom i 1942. Reinhard Heydrich, en af de mest magtfulde og hensynsløse naziledere, blev såret i et attentat i Prag. Karl Gebhardt blev tilkaldt for at behandle ham. Gebhardt undlod at administrere det dengang nye antibiotikum sulfonamid, og Heydrich døde otte dage senere af blodforgiftning. Dette skabte tvivl om Gebhardts kompetencer i den nazistiske top. For at bevise, at sulfonamid ikke ville have reddet Heydrich, og for at retfærdiggøre sine egne metoder, fik Gebhardt tilladelse af Himmler til at udføre en række uhyggelige eksperimenter. Ofrene var kvindelige fanger fra den nærliggende koncentrationslejr Ravensbrück. Disse medicinske eksperimenter er blandt de mest berygtede, der blev udført af naziregimet. Gebhardt og hans team simulerede slagmarksskader på raske kvinder. De brækkede deres knogler og påførte dem dybe sår, som de bevidst inficerede med bakterier, jord, glasskår og træsplinter for at efterligne forholdene på fronten. Derefter testede de forskellige behandlinger, herunder sulfonamid, for at observere deres virkning. Mange af ofrene døde som følge af de brutale indgreb eller af de efterfølgende infektioner. Andre blev efterladt med livsvarige fysiske og psykiske mén. Eksperimenterne stoppede ikke der. Der blev også udført forsøg med transplantation af knogler og lemmer fra lejrfanger til sårede tyske soldater – forsøg, der var dømt til at mislykkes og kun forårsagede yderligere lidelse.

Sammenligning af Hohenlychens to epoker

Retfærdighed og efterkrigstid

Efter krigens afslutning blev de ansvarlige for rædslerne i Hohenlychen stillet til regnskab. Under den berømte Lægeproces i Nürnberg blev Karl Gebhardt anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han blev fundet skyldig i at have planlagt og udført de sadistiske eksperimenter på fangerne fra Ravensbrück. I juni 1948 blev han henrettet ved hængning. Også hans medskyldige, som lægerne Fritz Fischer og Herta Oberheuser, blev dømt for deres medvirken. Da krigen sluttede, blev Hohenlychen-komplekset overtaget af den Røde Hær den 29. april 1945. De sovjetiske styrker brugte bygningerne som militærhospital og fødeklinik i næsten 50 år, indtil de forlod stedet i 1993. I dag står mange af bygningerne tomme og forfaldne, som tavse vidner til en historie, der spænder fra det ypperste af medmenneskelig pleje til det dybeste af menneskelig ondskab. Hohenlychens arv er en permanent påmindelse om, hvordan medicinsk viden kan misbruges på forfærdelig vis, når etisk ansvar og medfølelse forsvinder.

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvad var Hohenlychen Sanatoriums oprindelige formål?

Hohenlychen Sanatorium blev grundlagt i 1902 af det tyske Røde Kors som et behandlingssted for børn, der led af tuberkulose. Dets formål var at tilbyde helbredelse gennem frisk luft, hvile og pleje i naturskønne omgivelser.

Hvem var Dr. Karl Gebhardt?

Dr. Karl Gebhardt var en højtstående SS-læge, Heinrich Himmlers personlige læge og cheflæge på Hohenlychen fra 1933. Han var den hovedansvarlige for at planlægge og udføre de grusomme medicinske eksperimenter på fanger fra Ravensbrück koncentrationslejr.

Hvilken type eksperimenter blev udført på Hohenlychen?

Eksperimenterne omfattede simulation af krigsskader, hvor fangers knogler blev brækket, og deres sår bevidst blev inficeret med bakterier og fremmedlegemer for at teste effekten af antibiotika som sulfonamid. Der blev også udført forsøg med knogle- og lemmetransplantationer.

Hvad skete der med de ansvarlige efter krigen?

Ved Lægeprocessen i Nürnberg blev Dr. Karl Gebhardt dømt for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Han blev henrettet i 1948. Flere af hans medarbejdere blev også retsforfulgt og idømt fængselsstraffe for deres rolle i grusomhederne.