25/10/2006
Allergi er en unormal, overdreven og specifik reaktion fra kroppens immunsystem, når det kommer i kontakt med et fremmed stof, kaldet et allergen, som normalt er harmløst. Stoffer som pollen eller bigift forårsager generelt ingen problemer for de fleste mennesker. For at en allergi kan opstå, skal der have været en første kontakt mellem allergenet og kroppen, en proces kendt som sensibilisering. Det er derfor ofte den anden kontakt med allergenet, der udløser de problematiske symptomer. Denne artikel vil dykke ned i alt, hvad du behøver at vide om allergisymptomer, årsager, diagnose og behandling.

Hvordan opstår en allergisk reaktion?
Når en person med et følsomt immunsystem udsættes for et allergen, sker der en række begivenheder i kroppen. Processen kan forenklet beskrives i tre trin:
- Kroppen begynder at producere specifikke antistoffer af typen immunglobulin E (IgE). Disse proteiner er designet til at identificere og bekæmpe det specifikke allergen.
- Disse IgE-antistoffer binder sig til overfladen af særlige celler kaldet mastceller. Disse celler findes i stort antal i luftvejene og mave-tarmkanalen – steder, hvor allergener ofte trænger ind i kroppen.
- Ved efterfølgende kontakt med det samme allergen, binder allergenet sig til IgE-antistofferne på mastcellerne. Dette udløser en frigivelse af kemiske stoffer fra mastcellerne, herunder histamin. Det er disse stoffer, der forårsager de fleste allergisymptomer, såsom en tilstoppet næse, hudinflammation eller røde øjne.
Placeringen af den allergiske reaktion afhænger af, hvor kontakten med allergenet sker. Hvis allergenet er luftbårent, vil reaktionen typisk opstå i øjne, næse og lunger. Hvis allergenet indtages, vil reaktionen ske i munden eller mave-tarmkanalen. Ligeledes vil hudkontakt med et allergen føre til dermatologiske reaktioner som eksem.
Almindelige Typer af Allergier
Allergi kan manifestere sig på mange forskellige måder. Nogle af de mest almindelige former for allergiske sygdomme inkluderer:
- Høfeber (allergisk rhinitis): En reaktion på luftbårne allergener som pollen, der forårsager symptomer som nysen, løbende næse og kløende øjne.
- Astma: En kronisk lungesygdom, hvor luftvejene bliver betændte og forsnævrede. Allergener er en hyppig udløser for astmaanfald.
- Atopisk dermatitis (børneeksem): En kronisk hudlidelse med kløende, rødt og skællende udslæt.
- Nældefeber (urticaria): Viser sig som røde, hævede og kløende plamager på huden.
- Fødevareallergi: En immunreaktion på specifikke fødevarer som nødder, mælk eller skaldyr.
- Lægemiddelallergi: En reaktion på medicin, oftest antibiotika som penicillin.
- Insektstiksallergi: En alvorlig reaktion på gift fra stikkende insekter som bier og hvepse.
Hvad er symptomerne på allergi?
Allergisymptomer kan variere meget i intensitet, fra milde gener til livstruende reaktioner. De kan klassificeres efter sværhedsgrad.

Milde symptomer
Disse symptomer er typisk lokale og påvirker et begrænset område af kroppen. De kan ofte håndteres med håndkøbsmedicin. Eksempler inkluderer:
- Let rødme eller kløe i huden (mildt eksem).
- Tilstoppet næse eller nysen (som ved høfeber).
- Røde, kløende og løbende øjne (allergisk konjunktivitis).
Moderate symptomer
Disse symptomer kan sprede sig til andre dele af kroppen og er mere generende. De kræver ofte en lægekonsultation. Eksempler inkluderer:
- Generaliseret kløe over hele kroppen.
- Vejrtrækningsbesvær eller hvæsende vejrtrækning (astma).
- Udbredt nældefeber.
Alvorlige symptomer: Anafylaksi
Den mest alvorlige allergiske reaktion er anafylaksi, også kendt som anafylaktisk chok. Dette er en akut og potentielt livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig lægehjælp. Symptomerne udvikler sig hurtigt og kan omfatte:
- Alvorligt vejrtrækningsbesvær på grund af hævelse i halsen.
- Et pludseligt og kraftigt blodtryksfald, der kan føre til chok.
- Svimmelhed, forvirring eller bevidstløshed.
- Hurtig, svag puls.
- Kvalme, opkastning og diarré.
- Udbredt hududslæt og hævelser.
Anafylaksi udløses oftest af fødevarer, medicin eller insektstik. Personer med kendt risiko for anafylaksi skal altid bære en adrenalinpen.
De Hyppigste Årsager og Allergener
Allergier kan udløses af utallige stoffer. De mest almindelige syndere er:
- Luftbårne allergener:Pollen fra træer og græs, husstøvmider (faktisk deres ekskrementer), dyreskæl (fra spyt, urin og hudceller), og skimmelsvamp.
- Fødevarer: De mest almindelige er jordnødder, nødder, mælk, æg, soja, hvede, fisk og skaldyr.
- Insektstik: Især gift fra bier, hvepse og gedehamse.
- Medicin: Penicillin og andre penicillin-baserede antibiotika er hyppige årsager.
- Kontaktallergener: Latex, nikkel og kemikalier i kosmetik eller rengøringsmidler kan forårsage hudreaktioner.
Man skelner mellem sæsonbetinget allergi, som høfeber der følger pollensæsonen, og helårsallergi, der forårsages af allergener, som er til stede hele året, f.eks. husstøvmider.

Diagnose af Allergi
For at stille en korrekt diagnose vil lægen typisk starte med at analysere dine symptomer og din familiehistorie, da allergi har en stærk arvelig komponent. For at identificere det specifikke allergen kan flere tests anvendes:
- Priktest: Små dråber af forskellige allergenekstrakter placeres på huden, typisk på underarmen. Huden prikkes let gennem dråben. Hvis du er allergisk, vil der opstå en lille rød, kløende hævelse (en kvadel) inden for ca. 15-20 minutter.
- Blodprøve: En blodprøve kan måle mængden af specifikke IgE-antistoffer mod mistænkte allergener. Dette er et alternativ, hvis hudtest ikke er mulig.
- Lappetest (Patch test): Anvendes til at diagnosticere kontaktallergi. Plastre med små mængder af forskellige stoffer sættes på ryggen og bliver siddende i 48-72 timer for at se, om der opstår en hudreaktion.
Det er vigtigt at stoppe med at tage antihistaminer flere dage før en priktest, da medicinen kan undertrykke reaktionen og give et falsk negativt resultat.
Behandlingsmuligheder for Allergi
Behandlingen af allergi fokuserer på at undgå allergenet, lindre symptomerne og i nogle tilfælde at ændre immunsystemets reaktion.
Undgåelse af Allergenet
Den mest effektive strategi er at undgå det, du er allergisk overfor. Dette kan være simpelt med fødevarer, men næsten umuligt med luftbårne allergener som pollen.

Symptomatisk Behandling
Forskellige lægemidler kan lindre symptomerne:
- Antihistaminer: Blokerer virkningen af histamin og reducerer symptomer som nysen, kløe og løbende næse. Moderne antihistaminer (2. generation) som cetirizin og loratadin forårsager sjældent døsighed.
- Kortikosteroider: Disse er stærke antiinflammatoriske lægemidler. Næsespray med kortikosteroider er meget effektive mod høfeber. Tabletter bruges til alvorlige reaktioner.
- Adrenalinpen (EpiPen, Jext): Nødbehandling ved anafylaksi. Adrenalin modvirker hurtigt de livstruende symptomer.
Immunterapi (Allergivaccination)
For personer med alvorlig eller kronisk allergi kan immunterapi være en løsning. Behandlingen sigter mod at gøre immunsystemet tolerant over for allergenet. Dette opnås ved regelmæssigt at administrere små, stigende doser af allergenet over en periode på 3-5 år, enten via injektioner eller tabletter, der lægges under tungen.
Sammenligning af Behandlinger
| Behandlingstype | Virkemåde | Anvendes primært til | Eksempler |
|---|---|---|---|
| Antihistaminer | Blokerer histamins virkning | Høfeber, nældefeber, kløe | Cetirizin, Loratadin |
| Kortikosteroider | Dæmper inflammation | Høfeber (næsespray), svær allergi, astma | Fluticason, Prednison |
| Immunterapi | Vænner kroppen til allergenet | Svær pollen-, mide-, insektstiksallergi | Injektioner, sublinguale tabletter |
| Adrenalinpen | Modvirker anafylaktisk chok | Livstruende allergiske reaktioner | EpiPen, Jext |
Ofte Stillede Spørgsmål
Kan man vokse fra en allergi?
Ja, det er muligt. Især børn kan vokse fra fødevareallergier som mælke- og æggeallergi. Allergier over for pollen, husstøvmider og kæledyr er dog ofte livslange, selvom symptomerne kan ændre sig over tid.

Hvad er forskellen på allergi og intolerance?
En allergi er en reaktion fra immunsystemet, der involverer IgE-antistoffer og kan være livstruende. En intolerance involverer ikke immunsystemet på samme måde og er typisk relateret til fordøjelsessystemet. Et eksempel er laktoseintolerance, hvor kroppen mangler enzymet til at nedbryde mælkesukker, hvilket fører til mavesmerter og oppustethed. Intolerance er ubehageligt, men ikke livstruende.
Hvornår skal jeg søge læge for mine symptomer?
Du bør søge læge, hvis dine symptomer er generende og ikke lindres tilstrækkeligt af håndkøbsmedicin, hvis de påvirker din dagligdag eller søvnkvalitet, eller hvis du oplever vejrtrækningsbesvær. Ved tegn på en alvorlig reaktion som anafylaksi (åndenød, svimmelhed, hævelse i halsen) skal du ringe 112 med det samme.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Allergi: Symptomer, Årsager og Behandling, kan du besøge kategorien Sundhed.
