BPD og Skizofreni: En Dobbelt Diagnose?

Psykiske lidelser er sjældent sort-hvide. Det er almindeligt, at en person oplever flere samtidige tilstande, som f.eks. depression og angst, eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD) og et misbrug. Det samme gælder for nogle mennesker med skizofreni og borderline personlighedsforstyrrelse (BPD), som kan forekomme sammen. Selvom det er en sjælden kombination, er det muligt, og trods alvoren af hver enkelt lidelse, kan symptomerne håndteres effektivt med den rette behandlingsplan. At forstå, hvordan disse to lidelser ser ud hver for sig, er afgørende for at kunne genkende dem, når de optræder samtidigt.

Hvad er Borderline Personlighedsforstyrrelse (BPD)?

Borderline personlighedsforstyrrelse, ofte blot kaldet BPD, er klassificeret i diagnosesystemet DSM-5 som en personlighedsforstyrrelse. Den er generelt kendetegnet ved vedvarende mønstre i måden, en person tænker, føler og relaterer sig til andre på, hvilket skaber betydelige problemer og nedsat funktionsevne. Forskning fra 2008 viser, at op til 5,9% af befolkningen kan opleve BPD på et tidspunkt i deres liv, og lidelsen debuterer typisk i ungdomsårene eller den tidlige voksenalder.

Nogle af de mest almindelige symptomer på borderline personlighedsforstyrrelse inkluderer:

• Intens frygt for at blive forladt, hvilket fører til desperate handlinger for at undgå det.
• Et mønster af ustabile og intense mellemmenneskelige relationer, der svinger mellem idealisering og devaluering.
• En markant og vedvarende ustabil selvopfattelse eller identitetsfølelse.
• Impulsivitet på mindst to områder, der er potentielt selvskadende (f.eks. overforbrug, usikker sex, misbrug, hensynsløs kørsel).
• Tilbagevendende selvmordsadfærd, gestik, trusler eller selvskadende adfærd.
• Følelsesmæssig ustabilitet på grund af en markant reaktivitet i humøret (f.eks. intens episodisk nedtrykthed, irritabilitet eller angst, der normalt varer et par timer og sjældent mere end et par dage).
• Kroniske følelser af tomhed.
• Upassende, intens vrede eller vanskeligheder med at kontrollere vrede.
• Forbigående, stressrelaterede paranoide tanker eller alvorlige dissociative symptomer.

Hvad er Skizofreni?

Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, der ifølge National Institute of Mental Health (NIMH) påvirker mindre end 1% af befolkningen. Den er blandt de 15 største årsager til invaliditet på verdensplan, og dens symptomer indikerer en forringet forbindelse til virkeligheden. Skizofreni tilhører klassen af skizofrenispektrum-lidelser i DSM-5.

Symptomerne på skizofreni opdeles ofte i positive, negative og kognitive symptomer:

• Positive symptomer: Disse inkluderer oplevelser, der er 'tilføjet' til en persons virkelighedsopfattelse, såsom hallucinationer (at se eller høre ting, der ikke er der) og vrangforestillinger (stærke overbevisninger, der ikke er baseret på virkeligheden).
• Negative symptomer: Disse refererer til en 'reduktion' i normale følelser og adfærd, såsom nedsat følelsesmæssigt udtryk ('flad affekt'), manglende initiativ, social tilbagetrækning og sprogfattigdom.
• Kognitive symptomer: Disse involverer problemer med tænkning, hukommelse og koncentration. Desorganiseret tale og adfærd er også centrale kendetegn.

Overlap og Forskelle: Psykosen i Fokus

Selvom det er sjældent, at BPD og skizofreni forekommer sammen, er der visse symptomer, der kan overlappe og skabe diagnostisk forvirring. Det mest markante overlap er forekomsten af psykose. Psykotiske symptomer kan opstå i begge lidelser, men deres natur og varighed er typisk meget forskellige.

Ved BPD er psykotiske episoder per definition korte, forbigående og relateret til stress. En person med BPD kan opleve paranoia eller dissociation under intenst pres, men disse oplevelser aftager normalt, når stressniveauet falder. Forskning fra 2021 anslår, at mellem 29% og 50% af personer med BPD rapporterer hallucinationer. Vigtigt er det, at psykotiske episoder ved BPD generelt ikke ledsages af de negative symptomer (som flad affekt eller social tilbagetrækning) eller den formelle tankeforstyrrelse, der er karakteristisk for skizofreni.

Til sammenligning anslås det, at 60% til 80% af personer med skizofreni oplever hallucinationer og vrangforestillinger som et centralt og vedvarende element i deres sygdomsbillede.

Sammenligningstabel: BPD vs. Skizofreni

Årsager: Et Komplekst Samspil af Arv og Miljø

Årsagerne til både BPD og skizofreni er ikke fuldt ud klarlagte, men det menes, at en kombination af genetik, fysiologi og miljø spiller en rolle i udviklingen af lidelserne.

• Genetik: Familiehistorik øger risikoen for begge lidelser. Tvillingestudier har vist en stærk arvelig komponent for skizofreni. Ligeledes har familiemedlemmer til personer med BPD en højere risiko for selv at udvikle lidelsen. Det betyder dog ikke, at man er garanteret at udvikle lidelsen, blot fordi den findes i familien.
• Miljø: Miljøfaktorer har en betydelig indflydelse. For BPD er der en stærk sammenhæng med traumer i barndommen. En gennemgang fra 2021 indikerer, at op til 90% af personer med BPD har oplevet traumer som fysisk, verbalt eller seksuelt misbrug, omsorgssvigt eller mobning. For skizofreni menes miljøfaktorerne at være mere forskelligartede og kan omfatte fødselskomplikationer, visse infektioner under graviditeten, opvækst i byområder og brug af stoffer, især cannabis.
• Fysiologi: Forskelle i neurotransmitterniveauer – især serotonin og dopamin – kan have indflydelse på udviklingen af både skizofreni og BPD. Hjernescanninger har vist forskelle i struktur og aktivitet i hjerneområder, der styrer følelsesregulering og impulskontrol (som amygdala og hippocampus hos personer med BPD) og i frontale og temporale lapper hos personer med skizofreni.

Diagnostiske Udfordringer og Dansk Forskning

Den diagnostisk forvirring mellem BPD og skizofrenispektrum-lidelser er ikke kun teoretisk. En interessant dansk undersøgelse belyste dette problem. I studiet undersøgte man 30 patienter, der alle havde modtaget en klinisk diagnose med BPD. Ved en grundig revurdering fandt forskerne, at et flertal af disse patienter faktisk opfyldte kriterierne for en skizofrenispektrum-lidelse (skizofreni eller skizotypisk personlighedsforstyrrelse).

Forskerne peger på, at det historiske begreb "borderline skizofreni" – et forældet udtryk – blev splittet op i de nuværende klassifikationer af BPD og skizotypisk personlighedsforstyrrelse. Denne opdeling var muligvis ikke fuldt ud berettiget og har bidraget til, at BPD-kategorien i dag kan være overinkluderende og svær at adskille fra skizofrenispektret. Nutidens diagnosesystemer, med deres afkrydsningslister af kriterier, kan overse de mere subtile, grundlæggende symptomer på skizofreni, som kræver en dybere psykopatologisk forståelse at identificere.

Behandling af Komorbiditet

Når en person har en dobbelt diagnose med både BPD og skizofreni, er en integreret og specialiseret behandling afgørende. Behandlingsplanen skal skræddersys til den enkelte og adressere symptomerne fra begge lidelser samtidigt.

• Medicin: Antipsykotisk medicin kan være effektiv til at håndtere psykotiske symptomer i begge tilstande. Stemningsstabiliserende medicin eller antidepressiva kan også anvendes til at håndtere den følelsesmæssige ustabilitet og nedtrykthed, der ses ved BPD.
• Psykoterapi: Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) er guldstandarden for behandling af BPD, da den fokuserer på at lære færdigheder inden for følelsesregulering, krisehåndtering og interpersonelle relationer. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) kan også være nyttig for begge lidelser, især til at udfordre vrangforestillinger og håndtere negative tankemønstre.
• Støtte: Familie- og netværksinddragelse, social færdighedstræning og støtte til at opretholde en struktureret hverdag er ofte afgørende komponenter, især i behandlingen af skizofreni.

At leve med komorbiditet mellem BPD og skizofreni er en stor udfordring, men det er vigtigt at huske, at bedring er mulig. Med den rette diagnose, en omfattende behandlingsplan og et stærkt støttesystem kan man lære at håndtere symptomerne og leve et meningsfuldt liv.

Ofte Stillede Spørgsmål (OSS)

Er "borderline skizofreni" en rigtig diagnose?

Nej, det er et forældet begreb, der ikke har været en anerkendt diagnose siden 1980. Tidligere blev det brugt til at beskrive tilstande i grænselandet mellem neurose og psykose. I dag er disse tilstande primært dækket af diagnoserne borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) og skizotypisk personlighedsforstyrrelse.

Hvad er den største forskel på psykose ved BPD og skizofreni?

Den primære forskel er varighed og kontekst. Ved BPD er psykotiske symptomer typisk korte, forbigående og udløst af alvorlig stress. Ved skizofreni er psykose et vedvarende og centralt kernesymptom, som ofte ledsages af negative symptomer og en generel funktionsnedsættelse.

Kan man blive helbredt?

Målet med behandlingen er symptomhåndtering og forbedret livskvalitet. Mange med BPD opnår betydelig og varig bedring gennem terapi og kan leve et liv uden at opfylde diagnosekriterierne. Skizofreni betragtes ofte som en livslang lidelse, men med vedvarende behandling kan symptomerne kontrolleres effektivt, så personen kan leve et velfungerende liv.