28/12/2000
Rabies, på dansk bedre kendt som hundegalskab, er en ekstremt alvorlig virussygdom, der angriber centralnervesystemet hos pattedyr, herunder mennesker. Sygdommen forårsages af et lyssavirus og er næsten uden undtagelse dødelig, så snart de første kliniske symptomer viser sig. Selvom sygdommen er sjælden i Danmark, er den udbredt i mange dele af verden, og viden om smitte, symptomer og forebyggelse er afgørende, især i forbindelse med rejser og kontakt med dyr. Heldigvis er rabies en sygdom, der fuldt ud kan forebygges med den rette og rettidige behandling efter en mulig eksponering.

Hvad er Rabies helt præcist?
Rabies er en viral zoonose, hvilket betyder, at den kan overføres fra dyr til mennesker. Virussen trænger typisk ind i kroppen via et bid eller en rift i huden, hvor den kommer i kontakt med spyt fra et smittet dyr. Herfra bevæger virussen sig langsomt langs nerverne mod hjernen. Når virussen når hjernen, begynder den at formere sig hurtigt, hvilket forårsager alvorlig hjernebetændelse (encephalitis) og fører til de karakteristiske og frygtelige symptomer. Inkubationstiden – perioden fra smitte til de første symptomer – kan variere betydeligt, fra få uger til flere måneder og i sjældne tilfælde år, afhængigt af faktorer som bidstedets placering i forhold til hjernen og mængden af virus.
Smitteveje: Hvordan overføres Rabies?
Den primære smittevej for rabies er gennem spyt fra et inficeret dyr. Den mest almindelige måde, mennesker bliver smittet på, er ved bid. Virussen kan dog også overføres, hvis spyt kommer i direkte kontakt med slimhinder (øjne, næse, mund) eller åbne sår og rifter i huden.
- Bid: Den absolut hyppigste årsag til smitte.
- Krads: Hvis et smittet dyr har spyt på sine kløer og kradser en person, er der en teoretisk risiko for smitte.
- Slik på åbne sår: Direkte kontakt mellem inficeret spyt og beskadiget hud kan overføre virussen.
Det er vigtigt at bemærke, at rabies ikke smitter ved at klappe et smittet dyr (på intakt hud) eller ved kontakt med dets blod, urin eller afføring. Globalt set er hunde den største smittekilde til rabies hos mennesker, men en lang række andre pattedyr kan også bære og overføre virussen, herunder flagermus, ræve, vaskebjørne, stinkdyr og katte.
Symptomer hos Mennesker: Et Dødeligt Forløb
Når først symptomerne på rabies udvikler sig, er sygdommen som nævnt næsten altid dødelig. Forløbet kan inddeles i flere faser.
Tidlige symptomer
De indledende symptomer er ofte uspecifikke og kan minde om influenza. De inkluderer:
- Feber
- Hovedpine
- Generel utilpashed og svaghed
- En prikkende, kløende eller brændende fornemmelse ved bidstedet (paræstesi)
Akutte neurologiske symptomer
Efter få dage til en uge udvikler sygdommen sig til en af to former:
Sammenligning: To Typer af Rabies
| Egenskab | Furios Rabies (Klassisk) | Paralytisk Rabies ("Stum") |
|---|---|---|
| Hyppighed | Ca. 80% af tilfældene | Ca. 20% af tilfældene |
| Kendetegn | Hyperaktivitet, forvirring, hallucinationer, søvnløshed. Udvikler sig til hydrofobi (frygt for vand) og aerofobi (frygt for lufttræk) på grund af smertefulde kramper i svælget ved forsøg på at synke. | Langsommere og mindre dramatisk forløb. Musklerne bliver gradvist lammet, startende fra bidstedet. Patienten glider langsomt ind i koma. |
| Overlevelse | Døden indtræffer typisk inden for få dage på grund af hjerte- eller respirationsstop. | Forløbet er mere langstrakt, men ender ligeledes med koma og død. |
Rabies i Danmark: En Særlig Situation
Danmark (eksklusiv Grønland) betragtes som fri for klassisk rabies. Det seneste tilfælde af klassisk rabies hos landdyr i Danmark blev konstateret hos en ræv i 1982. Den primære risiko i Danmark i dag er forbundet med flagermusrabies (European Bat Lyssavirus, EBLV). Selvom det er ekstremt sjældent, kan denne type rabies smitte til mennesker, hvis man håndterer en flagermus. Derfor gælder en meget vigtig regel: Rør aldrig ved en flagermus, hverken levende eller død, med bare hænder. En anden potentiel risiko er illegal import af kæledyr fra lande, hvor rabies er udbredt.
Hvad skal du gøre ved et muligt bid?
Rettidig handling efter en mulig eksponering er altafgørende og kan redde liv. Denne behandling kaldes Post-Exposure Prophylaxis (PEP) og er meget effektiv, hvis den påbegyndes hurtigt.

- Vask såret øjeblikkeligt: Det absolut vigtigste første skridt. Vask såret grundigt med vand og sæbe i mindst 15 minutter. Dette kan i sig selv reducere risikoen for infektion markant.
- Desinficer: Hvis det er muligt, desinficer såret med et middel, der indeholder alkohol (70%) eller jod.
- Søg læge med det samme: Kontakt din læge, skadestue eller en rejsemedicinsk klinik omgående. Vent ikke for at se, om symptomer udvikler sig. Når de først er der, er det for sent.
- Fortæl lægen alt: Giv så mange oplysninger som muligt om hændelsen: hvilket dyr det var, hvor i verden det skete, om dyret virkede sygt, og om det var uprovokeret.
Behandlingen (PEP) består typisk af en dosis rabies immunglobulin (antistoffer), der gives direkte i og omkring såret, samt en serie af fire rabiesvaccinationer, der gives i armen over en periode på 14 dage. Det er ikke de smertefulde maveinjektioner, som man brugte i gamle dage.
Forebyggelse er den bedste medicin
Den bedste måde at håndtere rabies på er ved forebyggelse. Dette gælder både herhjemme og på rejser.
- Vaccination af kæledyr: Sørg for, at dine hunde og katte er vaccineret mod rabies, især hvis I skal rejse uden for Danmarks grænser. Det er et lovkrav for rejse i EU.
- Undgå kontakt med vilde dyr: Lær børn aldrig at røre ved fremmede eller vilde dyr, uanset hvor søde eller hjælpeløse de ser ud. Et dyr, der opfører sig unormalt tamt, kan være sygt.
- Rejseforholdsregler: Skal du rejse til et område med høj forekomst af rabies (f.eks. store dele af Asien og Afrika), så tal med din læge om en forebyggende vaccination (Præ-eksponeringsprofylakse, PrEP) inden afrejse, især hvis du skal arbejde med dyr eller opholde dig i landdistrikter.
- Håndter aldrig flagermus: Finder du en flagermus, der er kommet ind i huset eller ligger på jorden, skal du kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812 i stedet for selv at håndtere den.
Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Er rabies altid dødelig?
Ja, når først de kliniske symptomer er brudt ud, er sygdommen praktisk talt 100% dødelig. Der er kun rapporteret om en håndfuld overlevere i hele verden, og de har ofte haft alvorlige neurologiske mén. Derfor er forebyggende behandling efter et bid så utrolig vigtigt.
Kan jeg blive smittet uden at blive bidt?
Det er teoretisk muligt, men ekstremt sjældent. Det kræver, at spyt fra et smittet dyr kommer i kontakt med slimhinder (øjne, mund) eller et åbent sår. Den altovervejende smittevej er via bid.
Hvor hurtigt skal jeg søge læge efter et bid?
Med det samme. Jo hurtigere du påbegynder behandling (PEP), jo bedre er dine chancer for at undgå sygdommen. Tøv aldrig, selvom biddet virker ubetydeligt.
Er rabiesbehandlingen smertefuld?
Moderne rabiesvacciner gives som almindelige injektioner i overarmen og er ikke mere smertefulde end en stivkrampevaccination. Immunglobulin-injektionerne, der gives omkring selve såret, kan være ubehagelige, men de er livsvigtige.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Rabies (Hundegalskab): Alt du skal vide, kan du besøge kategorien Sygdomme.
