18/08/2017
En hospitalsindlæggelse er for de fleste forbundet med et håb om helbredelse og bedring. Det er et sted, hvor man søger hjælp for fysiske eller psykiske lidelser. Men hvad nu hvis selve oplevelsen af at være indlagt efterlader nye ar? Ny forskning belyser et fænomen kendt som hospitaliseringstraume, en stressende og afpersonificerende oplevelse, der kan have alvorlige konsekvenser for patientens videre forløb. Dette er især relevant inden for psykiatrien, hvor mange patienter i forvejen bærer på en tung bagage af traumer, som ofte bliver overset i behandlingen af akutte symptomer.

Hvad er Hospitaliseringstraume?
Begrebet hospitaliseringstraume dækker over den negative psykologiske påvirkning, en indlæggelse kan have på en patient. En canadisk undersøgelse fra to hospitaler i Toronto har sat fokus på fire centrale områder, hvor patienter oplever markante forstyrrelser under deres indlæggelse: søvn, mobilitet, ernæring og humør. Disse forstyrrelser er ikke blot små gener; de udgør en samlet belastning, der kan forværre patientens tilstand og øge risikoen for genindlæggelse.
Studiet, som inkluderede 207 patienter indlagt på en intern medicinsk afdeling, viste foruroligende resultater. Næsten alle deltagere (92,8%) oplevede forstyrrelser inden for mindst ét af de fire områder. Resultaterne viste, at:
- 78,3% oplevede forstyrret mobilitet.
- 55,1% oplevede forstyrret ernæring.
- 36,2% oplevede forstyrret søvn.
- 23,2% oplevede forstyrret humør.
Forskerne definerede 'højt hospitaliseringstraume' som en forstyrrelse i tre eller fire af disse domæner. Patienter i denne gruppe havde en markant højere risiko for at blive genindlagt eller besøge skadestuen inden for 30 dage efter udskrivelse. Deres absolutte risiko var 15,8% højere end for patienter med lav traumeeksponering. Dette understreger, at patientens oplevelse under indlæggelsen har direkte indflydelse på deres helbred på længere sigt.
Den Skjulte Byrde: Traumer i Psykiatrisk Pleje
Hvis en almindelig medicinsk indlæggelse kan være traumatiserende, er udfordringen endnu større i psykiatrien. Patienter med alvorlige psykiske lidelser har en statistisk set langt højere sandsynlighed for at have oplevet traumatiske hændelser i deres liv sammenlignet med den generelle befolkning. De har oftere en PTSD-diagnose og rapporterer, at traumerne i højere grad påvirker deres generelle funktionsevne.

På trods af dette er PTSD stærkt underdiagnosticeret på psykiatriske afdelinger. Fokus ligger ofte på de primære symptomer, der førte til indlæggelsen, såsom psykose, mani eller dyb depression. Behandlingen rettes mod at stabilisere den akutte tilstand, mens de underliggende traumer, der kan være rodårsagen eller en forværrende faktor, forbliver ubehandlede.
Data fra en analyse af over 4000 patientjournaler fra psykiatriske afdelinger er tankevækkende. Selvom hele 65,7% af patienterne scorede højt på en PTSD-screener, hvilket indikerer en sandsynlig PTSD-diagnose, var det kun 7,6% af disse patienter, der rent faktisk havde en PTSD-diagnose i deres journal. Dette enorme gab mellem sandsynlig forekomst og officiel diagnose peger på et systemisk problem. Patienter, der ikke får anerkendt deres traumer, modtager ikke den specialiserede hjælp, de har brug for, hvilket kan føre til dårligere behandlingsresultater og et mønster af svingdørsindlæggelser.
Vejen Frem: Traume-Informeret Pleje
Løsningen på denne udfordring ligger i en fundamental ændring af tilgangen til psykiatrisk behandling. Svaret er traume-informeret pleje. Dette er ikke blot en specifik behandlingsmetode, men en overordnet filosofi, der gennemsyrer hele kulturen på en afdeling. Det handler om at anerkende den høje forekomst af traumer blandt patienter og tilpasse plejen, så den undgår at re-traumatisere og i stedet aktivt understøtter heling. En succesfuld implementering hviler på tre centrale søjler:
1. Vurdering af Traumer
Det første og mest afgørende skridt er systematisk screening for traumer hos alle patienter ved indlæggelsen. Mange psykiatriske afdelinger indsamler allerede disse data som en del af akkrediteringskrav, men informationen bliver ikke altid brugt aktivt i behandlingsplanlægningen. Ved at anvende simple, validerede screeningsværktøjer, som for eksempel PCL-C-6, kan behandlere hurtigt identificere patienter, der har brug for en dybere udredning og traume-specifik behandling. Dette sikrer, at traumer bliver synlige fra start.

2. Anerkendelse af Traumer
Når et traume er identificeret, skal det anerkendes. Dette sker dels gennem psykoedukation, hvor patienten får viden om sammenhængen mellem deres traumer og deres nuværende symptomer. Det er utroligt validerende for en patient at forstå, at deres reaktioner er normale reaktioner på unormale hændelser. Dels skal anerkendelsen ske i journalføringen. Ved at notere en PTSD-diagnose eller traumerelaterede symptomer i journalen sikres det, at alle involverede behandlere er opmærksomme på problematikken. Det skaber kontinuitet i behandlingen, også efter udskrivelse, da den næste behandler kan bygge videre på denne viden.
3. Behandling af Traumer
Den sidste søjle er den aktive behandling. I mange år har der været en tøven med at behandle PTSD hos patienter med alvorlige psykiske lidelser af frygt for at destabilisere dem. Nyere forskning viser dog, at det er muligt og ofte mest effektivt at behandle PTSD og den primære psykiske lidelse samtidigt. Behandlingsformer som specialiserede traumeterapigrupper kan med succes anvendes, selv hos patienter med psykose. Udfordringen er ofte, at mange klinikere ikke føler sig tilstrækkeligt uddannet til at varetage traumebehandling. Derfor er efteruddannelse og træning af personalet en afgørende investering for at kunne tilbyde en ægte traume-informeret pleje.
Hvorfor er denne Tilgang Vigtig?
Implementeringen af traume-informeret pleje er ikke blot en etisk forpligtelse, men også en investering i bedre sundhedsøkonomi og mere effektive behandlingsforløb. Ved at adressere de grundlæggende årsager til patientens lidelser kan man opnå mere varige resultater. Nedenstående tabel sammenligner den traditionelle tilgang med den traume-informerede tilgang:
| Aspekt | Traditionel Tilgang | Traume-Informeret Tilgang |
|---|---|---|
| Primært Fokus | Symptomstyring (f.eks. psykose, depression) | Helhedsorienteret behandling af både symptomer og underliggende traumer |
| Traumescreening | Sporadisk eller fraværende | Systematisk og obligatorisk ved indlæggelse |
| Patientens Rolle | Passiv modtager af behandling | Aktiv partner i egen helingsproces |
| Resultat | Højere risiko for svingdørsindlæggelser og symptom-tilbagefald | Bedre langsigtede resultater, øget funktionsevne og reduceret genindlæggelsesrate |
Ofte Stillede Spørgsmål
- Kan en hospitalsindlæggelse i sig selv være traumatisk?
- Ja, absolut. Forskning viser, at forstyrrelser i basale behov som søvn, mobilitet, ernæring og humør under en indlæggelse kan være så stressende, at det udgør et traume. Denne oplevelse kan øge risikoen for genindlæggelse markant.
- Hvorfor bliver PTSD ofte overset på psykiatriske afdelinger?
- Det skyldes primært, at behandlingssystemet ofte er designet til at håndtere akutte kriser. Fokus rettes mod de mest synlige symptomer som psykose eller selvmordstanker, mens de underliggende traumer, der kan drive disse symptomer, bliver overset i den akutte fase.
- Hvad betyder 'traume-informeret pleje' i praksis for en patient?
- For en patient betyder det at blive mødt med en forståelse for, at tidligere oplevelser kan påvirke deres nuværende tilstand. Det indebærer at blive spurgt ind til traumer på en sikker måde, at få hjælp til at forstå sammenhængene, og at modtage en behandling, der tager højde for hele deres livshistorie, ikke kun deres diagnose.
- Er det sikkert at behandle PTSD hos patienter med alvorlig psykisk sygdom?
- Ja, nyere evidens peger på, at integreret behandling, hvor man adresserer både PTSD og den primære lidelse (f.eks. psykose) samtidigt, er både sikker og mere effektiv. Det kræver dog specialuddannede behandlere.
At anerkende og behandle traumer er ikke en sekundær opgave i psykiatrien – det er en kernekomponent i effektiv og human behandling. Ved at skifte fra et rent symptomfokuseret syn til en traume-informeret tilgang kan sundhedsvæsenet ikke kun forbedre patienternes livskvalitet, men også skabe mere bæredygtige og langsigtede løsninger, der bryder den onde cirkel af traumer og gentagne indlæggelser.
Hvis du vil læse andre artikler, der ligner Hospitalisering: En Kilde til Skjulte Traumer, kan du besøge kategorien Sundhed.
