Operation for Prostatakræft: Din Komplette Guide

En operation for prostatakræft, kendt som en radikal prostatektomi, er en af de mest almindelige behandlingsformer for kræft, der er begrænset til prostatakirtlen. Beslutningen om at gennemgå en operation er stor, og det er helt naturligt at have mange spørgsmål og bekymringer. Formålet med denne artikel er at give dig en dybdegående forståelse af hele processen – fra de indledende forberedelser og selve indgrebet til perioden efter operationen og de mulige bivirkninger. At være velinformeret kan give tryghed og hjælpe dig med at navigere i forløbet på den bedst mulige måde.

Forberedelse til Operationen: Vejen til Operationsstuen

En grundig forberedelse er afgørende for et vellykket operationsforløb og en hurtigere restitution. Forberedelsen involverer både medicinske tjek og praktiske gøremål derhjemme.

Medicinsk Forundersøgelse

En uge eller mere før din planlagte operation vil du blive indkaldt til en forundersøgelse på hospitalet. Formålet er at sikre, at du er i god nok fysisk form til at klare operationen og narkosen. Denne vurdering kan omfatte:

• Blod- og urinprøver: For at tjekke din generelle helbredstilstand, herunder nyrefunktion og blodprocent.
• Elektrokardiogram (EKG): En test, der måler hjertets elektriske aktivitet for at sikre, at det fungerer korrekt.
• Fysisk undersøgelse: En læge vil lytte til dit hjerte og lunger og vurdere din generelle tilstand.
• Røntgenbillede af brystkassen: For at tjekke lungernes tilstand.

Under forundersøgelsen vil en sygeplejerske spørge ind til eventuelle allergier, og du skal medbringe en komplet liste over al medicin, du tager, inklusive kosttilskud. Det er særligt vigtigt at informere om blodfortyndende medicin som aspirin eller warfarin, da du sandsynligvis skal holde pause med disse i dagene op til operationen for at mindske blødningsrisikoen.

Fysisk og Praktisk Forberedelse

At styrke din krop før operationen kan gøre en mærkbar forskel for din restitution. Specielt bækkenbundsøvelser, som startes flere uger før operationen, kan hjælpe dig med hurtigere at genvinde kontrol over blæren og mindske problemer med urininkontinens efterfølgende. Det kan også være en stor hjælp at organisere dit hjem, så hverdagen bliver lettere, når du kommer hjem fra hospitalet. Du vil ikke kunne løfte tunge ting i et stykke tid og vil have brug for hvile. Overvej følgende:

• Fyld fryseren med færdigretter, så du slipper for at lave mad.
• Arranger online indkøb og levering af dagligvarer.
• Hvis du har tunge sække med f.eks. dyrefoder eller brænde, så omfordel det i mindre, lettere beholdere.
• Aftal med en ven eller et familiemedlem, om de kan være hos dig de første par dage efter udskrivelsen.
• Sørg for at have inkontinensbind klar derhjemme.
• Find behageligt, løstsiddende tøj frem, som ikke strammer over maven.

På Selve Operationsdagen

Du bliver typisk indlagt på hospitalet samme dag, som du skal opereres. Du skal faste, hvilket betyder, at du ikke må spise i cirka seks timer før operationen. Du må ofte drikke klare væsker som vand indtil to timer før. Personalet vil give dig præcise instruktioner. For at tømme tarmen kan du få et klyx (en lavementvæske) eller en stikpille. En sygeplejerske vil gøre dig klar til operationen, hvilket inkluderer at give dig kompressionsstrømper (støttestrømper) på. Disse strømper øger blodcirkulationen i benene og reducerer risikoen for blodpropper. Du skal beholde dem på, indtil du er fuldt mobil igen.

Under Operationen: Hvad Sker Der?

Selve operationen foregår i fuld narkose, så du sover dybt og mærker intet. Nogle gange suppleres der med en rygmarvsbedøvelse for at give bedre smertelindring efter opvågningen. Indgrebet tager normalt mellem to og fire timer.

Kirurgen fjerner hele prostatakirtlen samt sædblærerne, som er to små kirtler, der er forbundet med prostata og producerer en del af sædvæsken. Et af de mest kritiske aspekter af operationen er håndteringen af de to nervebundter, der løber tæt langs prostata og er afgørende for evnen til at opnå rejsning. Kirurgen vil altid forsøge at udføre en nervebevarende kirurgi, hvis kræftens placering og udbredelse tillader det. Hvis kræften har spredt sig til nerverne, kan det dog være nødvendigt at fjerne et eller begge nervebundter for at sikre, at al kræft fjernes. Dette vil resultere i erektil dysfunktion (rejsningsproblemer), som kræver medicinsk hjælp. Selvom nerverne bevares, kan det tage måneder eller endda år, før rejsningsevnen vender tilbage. Det er vigtigt at vide, at disse nerver ikke styrer følelsen i penis, så selvom de fjernes, vil du stadig kunne opnå orgasme, dog uden sædafgang (en såkaldt tør orgasme).

Forskellige Kirurgiske Metoder

Der findes primært to åbne kirurgiske tilgange til at fjerne prostata. Valget af metode afhænger af kirurgens præference og din specifikke situation.

I dag udføres operationen oftest som en kikkertoperation (laparoskopi), eventuelt med robotassistance. Dette indebærer mindre snit, mindre blodtab og ofte hurtigere restitution.

Efter Operationen: Den Første Tid

Når du vågner, befinder du dig på opvågningsafsnittet. Du kan have en iltmaske på, et drop i armen til væske og smertestillende medicin, og du vil have et kateter til at dræne urin fra blæren.

• Kateter: En tynd, fleksibel slange føres gennem urinrøret op i blæren for at sikre, at urinen kan løbe frit, mens operationsområdet heler. Det kan føles ubehageligt i starten, men denne fornemmelse aftager. De fleste tager hjem med kateteret, som typisk fjernes på hospitalet efter 1-3 uger.
• Smerter: Du vil få smertestillende medicin efter behov. Det er vigtigt at sige til, hvis du har ondt. Nogle får en pumpe, så de selv kan dosere smertestillende medicin.
• Hævelse: Det er normalt at have blå mærker og hævelse omkring pungen og penis. Støttende underbukser (ikke løse boksershorts) kan føles mere behageligt. Hvis hævelsen er voldsom eller forværres, skal du kontakte lægen.
• Mobilisering: Du vil blive opfordret til at komme ud af sengen og bevæge dig så hurtigt som muligt, ofte allerede dagen efter operationen. Dette er den bedste måde at forebygge blodpropper på. Du vil også få blodfortyndende indsprøjtninger i et par uger.

Du kan forvente at blive udskrevet fra hospitalet efter 1-5 dage, afhængigt af din restitution.

Potentielle Bivirkninger og Risici

Som ved alle store operationer er der risici og potentielle bivirkninger forbundet med en prostatektomi. De mest almindelige er relateret til vandladning og seksuel funktion.

• Urininkontinens: Ufrivillig lækage af urin er meget almindeligt i starten, men forbedres markant for de fleste over tid, især med flittig bækkenbundstræning.
• Erektil Dysfunktion (ED): Rejsningsproblemer er en hyppig bivirkning. Chancerne for at genvinde funktionen afhænger af, om nerverne kunne bevares, din alder og din rejsningsevne før operationen. Der findes mange effektive behandlinger for ED.
• Sterilitet: Operationen afbryder forbindelsen mellem testiklerne og urinrøret, hvilket betyder, at du ikke længere kan få børn ad naturlig vej. Du vil stadig kunne opnå orgasme, men den vil være tør.
• Ændring i penislængde: Nogle mænd oplever en lille reduktion i penislængden efter operationen.
• Lymfødem: Hvis lymfeknuder er blevet fjernet, er der en lille risiko for at udvikle lymfødem, som er en væskeophobning, der kan forårsage hævelse i ben eller kønsorganer.

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)

Hvor længe varer en prostataoperation?

Selve indgrebet tager typisk mellem 2 og 4 timer, men det kan variere afhængigt af operationens kompleksitet og den valgte metode.

Vil jeg have ondt efter operationen?

Du vil opleve smerter og ubehag, men du vil modtage effektiv smertelindring på hospitalet. Smerterne kan håndteres med medicin, som du også vil få med hjem.

Hvornår kan jeg komme hjem fra hospitalet?

De fleste patienter udskrives mellem 1 og 5 dage efter operationen. Det afhænger af, hvor hurtigt du kommer dig, og om der opstår komplikationer.

Vil jeg kunne få rejsning igen efter operationen?

Det afhænger i høj grad af, om det var muligt at bevare de nerver, der styrer rejsningen (nervebevarende kirurgi). Selv hvis nerverne bevares, kan det tage lang tid (fra måneder til over et år), før funktionen vender tilbage. Tal med din læge om mulighederne for genoptræning af rejsningsevnen.